Havenyt uge 45, 2021

Her i november bliver dagene hastigt kortere, og for mange betyder det, at man næsten kun lige kan nå hjem fra arbejde og hente grønsager ind til aftensmaden, inden det bliver helt mørkt.

Mange haveejere har nu kun mulighed for at komme i haven i weekenden eller på andre fridage. Til gengæld er efterårets havearbejde ikke så vejrafhængigt som ved såning og plantning i foråret. Man kan plante barrodede træer, buske og roser næsten uanset vejret, her er det kun ens påklædning, som sætter begrænsningen.

Krukkerne på terrassen eller ved hovedindgangen ser lidt triste ud, især der, hvor nattefrosten har været forbi. Man kan overveje at plante nyt, men der skal julepyntes om kun få uger. Måske lidt stedsegrønt, som også kan bruges i julepyntningen kan bruges? Eller en af de småblomstrende krysantemum, som efter brug kan sættes i drivhuset og plantes ud i haven til forår. Der er også andre muligheder som bjergte, karryplante og prydkål.

Blade skal beskytte jord og planter

Haverne farves stadig gyldne og røde af efterårets smukke blade her i november. Mange er faldet af, og de dækker nu bede og græsplæne, og de skal endelig have lov at blive i haven, hvor de beskytter jord og planter mod vinterens kulde.

Men man kan selvfølgelig omfordele bladene i haven. De skal helst væk fra græsplænen, men oftest klarer vinden det. Bladene blæser ind mellem buske og træer, eller de lægger sig mellem havens stauder og vintergrønsagerne. Lykkes det ikke helt, så tag en løvrive på en blæsende tør dag og hjælp lidt til. Løvblæser er det helt unødvendigt at investere i, brug vinden i stedet for.

I indkørsler, på terrasser og ved indgange er det også praktisk at fjerne et tykt lag våde blade. De kan med fordel placeres som vinterbeskyttelse mellem rodfrugter og porrer eller under de stedsegrønne. Har man bøgeblade eller fyrrenåle, bør de lægges under surbundsplanter, da de er med til at bevare surhedsgraden i jorden.

Vinterdække giver en god jord

Når man rydder op i haven, kan man med fordel lægge haveaffaldet på et af de tomme bede i køkkenhaven i stedet for på kompostbunken. Det beskytter jordstrukturen, og hvis dækket er næringsrigt nok, er bedet gødet til de kommende afgrøder på jorden. Har man bede med rosenkål eller grønkål, kan man placere nedfaldsæblerne her, så ved solsortene, hvor de skal indtage dagens hovedmåltider.

Har man noget halvt omsat kompost eller dyregødning, kan man lægge et lag nederst og haveaffald ovenpå. Lægger man dyregødning ud om efteråret, er det vigtigt, at det dækkes med planteaffald, da det dæmper slagregnen, og næringsstofferne ikke så let udvaskes. Dyregødning er det bedst kun at bruge på bede, hvor der næste år skal være afgrøder, som har dybtgående rødder og skal bruge megen næring som for eksempel kål, der kan hente næringsstoffer op fra 2 m dybde.

Det er vigtigt at undgå, at næringsstofferne udvaskes. Derfor bør man aldrig sprede helt eller næsten helt omsat kompost ud om efteråret. Det skal blive i en kompostbunke, som overdækkes mod regn.

Novemberhøst

Selvom vi er sent på året, kan der i november stadig hentes grønsager til større eller mindre middage i en velassorteret køkkenhave med masser af rodfrugter, porre og kål. De friske grønsager smager godt, og samtidig er det ren klimamad, når grønsagerne er dyrket på stedet uden behov for transport, indpakning eller kølediske.

Novembers grønsager er oplagte at bruge i varmende supper. Basis kan være forskellig slags kål, rodfrugter, kartofler, græskar, porrer eller løg, der kan kombineres på kryds og tværs i uendelige varianter.

Grønsagerne er også gode ovnbagte. Rodfrugter skåret i store tern og vendt i citron, olie og lidt honning får en utrolig smag og konsistens, når de bages i ovnen, til de bliver gyldne. Gulerødder, pastinakker, persillerod, skorzonerrod og majroer er alle gode som ovnbagte.

Både supper og bagte grønsager kan med fordel krydres med et udvalg af de grønne krydderurter, som stadig er at hente i krydderurtebede eller -krukker.

Opbevar med fermentering

Hvis man har mange grønsager, men ikke mulighed for at opbevare dem, så de holder sig optimalt, kan man overveje at konservere dem med fermentering eller mælkesyregæring, som man også kalder det.

Mælkesyregæring af grønsager er en gammel konserveringsmetode, som er kommet frem igen. Det skyldes ikke mindst, at den giver et både velsmagende og sundt produkt, hvor grønsagernes vitaminer bevares fuldt ud, og gæringen bidrager til en sund tarmflora.

Har man mange hvidkål og rodfrugter i haven, er det oplagt at bruge nogle af dem til at eksperimentere med at lave mælkesyregærede produkter. Det er ikke svært, blot man husker, at det kræver en gennemført god hygiejne, når man fremstiller mælkesyregærede produkter.

Læs mere i Camilla Plums artikel »Mælkesyregæring« >

Brug bederne

Rødbederne er nu store og flotte, og hvis man vil sylte rødbeder, er det på tide, da de ikke tåler seriøs frost. Hvis man gerne vil have friske rødbeder et stykke tid endnu, kan man lægge et tykt lag blade ned mellem rødbederækkerne. Rødbeder, der skal gemmes, skal tages op, inden der kommer frost for alvor og opbevares frostfrit i sand.

Bladbede, der også kaldes sølvbede, dyrker man normalt for stilkenes skyld til høst i sommerhalvåret. Hvis man sår bladbeder midt på sommeren som anden afgrøde, får man nogle små fine planter med smukke grønne blade, som man kan høste af til langt hen på efteråret.

Er man heldig, overvintrer planterne og sætter nye blade igen i det tidlige forår, hvorefter de går i blomst. Får de lov at sætte frø, kan man midt på sommeren høste frø til såning næsten med det samme som anden afgrøde eller gemme frøene til såning næste forår.

Spinatbede er ligesom bladbeden en bede uden en opsvulmet rodknold, som rødbeden har. I modsætning til bladbeden danner den ikke brede bladstilke, men grønne blade, der kan bruges i stedet for spinat.

Spinatbede er lige så let at dyrke som bladbede, og især såning efter Sankt Hans giver en god efterårsafgrøde. Planterne vil de fleste år overleve vinteren, hvorefter de går i blomst, så man kan høste egne frø sidst på sommeren.

De frø, som man spilder ved frøhøsten, spirer af sig selv i september og giver »baby-leaves« til salatskålen her i efteråret. Den kan også sås i sensommeren i drivhuset til samme formål.

Vinterklargøring af drivhuset

Det er nu næsten definitivt slut med alle sommerplanterne i drivhuset. Måske er der stadig lidt tomater tilbage. Inden længe skal man dog rydde drivhuset for diverse planter og blade, så eventuelle sygdomskim og skadedyr ikke overvintrer i drivhuset.

Hvis man skal overvintre grønne planter i drivhuset, er det også vigtigt, at de får alt det lys, som de overhovedet kan få. Det er derfor fornuftigt at vaske drivhuset af for alger, inden vinteren sætter ind. Bor man på landet nær større svineanlæg, kan drivhuset være helt grønt af alger efter kun et halvt år. Det er ammoniakken i luften fra gyllen, der er grundlaget for den enorme algevækst. Der er ikke andet at gøre end at gå i krig med vand og børste både ind- og udvendig.

Hvis man har planter i drivhuset, skal de tages udenfor, inden man kan gå i gang med sæbevand og børste, eller de skal dækkes af. Skal de udenfor, er man nødt til at vælge en stille og mild efterårsdag.

Liv i drivhuset om vinteren

Det rengjorte drivhus er godt til at vinteropbevare de lidt sarte planter og krukkeplanter. Husk at nedgrave potteklumpen, inden der kommer rigtig frost, og at dække med 1–2 lag fiberdug i frostperioder. I en bare nogenlunde mild vinter kan rosmarin, citronverbena og laurbær overvintres på den måde.

Har man krysantemum i haven, som først er ved at springe ud, eller stadig står i knop, kan man grave dem op og flytte dem ind i drivhuset. Her kan de udvikle deres blomster uden, at de bliver ødelagt af regn og frost, og det giver flotte buketter til stuen.

Planterne skal passes med vand, men kan blive stående og plantes ud igen til forår. Mange sorter er frostfølsomme og vil ikke overleve på friland. Der findes dog en række gamle sorter, som klarer vinteren på friland.

Har man småplanter stående af for eksempel salat, mizuna eller tat soi, som er sået i september, kan man plante dem ud i drivhusbedene. Med vinterdække med to lag fiberdug i frostperioder vil de måske overvintre og give tidlig salatgrønt allerede i marts.

Står der selvsåede små planter af den flerårige vild rucola, Diplotaxis tenuifolia, så prøv også at plante dem ind. De sætter nye blade tidligt og kan i øvrigt dyrkes året rundt i drivhuset og give fine blade.

Brug de sene æbler

Lige nu er det også sæson for de sene sorter af æbler. Der er mange gode måder at tilberede æbler på – æblekage, bagte æbler, æbletærter, æbleflæsk osv., men et sprødt og modent æble smager dog allerbedst, som det er.

Det mest velsmagende æble plukkes direkte fra træet, så derfor kan det være en god idé at lade nogle af æblerne blive hængende på de nederste grene, når man plukker æbler ned til at gemme.

Har man flere æbler, end man kan spise friske, kan man overveje at gemme dem som tørrede æbleringe. Selvom det kan være svært det med at gemme, for det er ikke let at holde sig fra det sunde slik

Læs mere om at tørre æbler i artiklen »Tørrede æbler er det rene slik« >

Egen avl kan betale sig

Hvis man gerne vil dyrke noget spiseligt i sin have og være mere selvforsynende, men ikke har den tid, som det kræver at dyrke køkkenhave, så er det frugt og bær, man skal satse på.

Bærbuske og frugttræer kræver få timers arbejde om året, og planterne giver efter nogle år et meget stort udbytte uden en ret stor arbejdsindsats. Måske bliver udbyttet endda så stort, at der også bliver til at lave friskpresset most eller saft og sundt slik i form af tørrede æbleringe og bær.

Det er en ikke kun en god investering at plante frugttræer for at få fri adgang til friske og usprøjtede frugter, men også en god investering økonomisk set. Et frugttræ til nogle få hundrede kroner vil over en periode på 20 år give tusindevis af stykker frugt. Æbler kan hurtigt koste 3–5 kr. for et økologisk æble og lidt mindre for et konventionelt, så udgifterne til træet er hurtigt tjent ind. Det samme gælder for bærbuskene, hvor en bakke med 250 gram ikke specielt friske hindbær eller blåbær hurtigt kan gøre ondt på pengepungen.

Planlæg frugt- og bærhaven

Bærbuske og frugttræer kommer bedst i gang, hvis de bliver plantet i efteråret lige omkring løvfald. Det vil sige her i november. På det tidspunkt er jorden stadig så varm, at planterne vil kunne nå at begynde dannelsen af det ny rodnet. Dermed når de efterårsplantede bærbuske at danne et meget større rodnet, end hvis de plantes i det tidlige forår, som er næstbedste plantetidspunkt.

Inden man tager i planteskolen for at købe nye frugttræer og bærbuske, er det praktisk at gøre sig klart, hvad det er, man vil have. Skal det være æbler, pærer, blommer eller kirsebær, og er man mest til solbær eller stikkelsbær? Hvilke sorter kan man lide, og hvordan passer de til de sorter, man allerede har i haven, så man får fordelt modningstidspunktet for frugterne ud over sæsonen? Også når det gælder bærbuske, kan man strække sæsonen ved at vælge flere sorter.

Desuden skal man være sikker på, at der er bestøversort til de frugtsorter, man vælger. Så det er en god idé at snakke med ejerne af tilstødende nabohaver om, hvad de har af sorter.

Er der ikke andre frugttræer i nærheden, kan man vælge at købe et såkaldt familietræ, hvor der er podet 2–3 sorter på, som også kan bestøve hinanden. Man kan købe familietræer af både blomme, pære og æble.

Endelig skal man gøre sig klart, hvor stort et æbletræ, man vil have på det pågældende sted. Ved at vælge æbletræet på den rigtige grundstamme, kan man få et træ i den rigtige størrelse. Det er en meget bedre løsning end at skulle beskære, da man ved beskæring sårer træet og åbner indfaldsveje for sygdomme. Der skal vælges svagere grundstamme på gode jorder, og kraftigere grundstamme på sandjord for at få et træ af samme størrelse på de to jordtyper.

Læs mere i artiklen »Grundstammen bestemmer træets størrelse« >