Havenyt uge 44, 2021

Det er en flot start på den sidste efterårsmåned. Vi har været heldige, at det kun er få steder, der har været rigtig nattefrost indtil nu. Flere steder har oplevet lidt rim i græsset, men uden at det er gået ud over dahlia og de frostfølsomme af sommerblomsterne.

Mange sommerblomster, roser og dahlia blomstrer endnu, der er stadig lidt tomater i drivhuset og fine salathoveder på friland, men det er tydeligt, at vi er kommet ind i november. Det er helt slut med bønner, majs og tomater på friland. Til gengæld er der masser af porrer, kål og rodfrugter.

Gør klar til nattefrost

Vi har længe undgået landsdækkende nattefrost, men det varer efter al sandsynlighed ikke længe, inden den viser sig, og så er det godt at være forberedt. Risikoen for frost er altid størst i de indre dele af af landet, men husk at de lovede temperaturer er i 2 m højde, så der kan godt komme frost i jordhøjde, selv om der forudsiges nogle få grader over frysepunktet.

Det er fornuftigt allerede nu at lægge alle stykker fiberdug og andet let dækningsmateriale klar til kommende køligere tider. Det giver den bedste beskyttelse at hæve fiberdugen over afgrøden ved hjælp af buer. I vindstille perioder kan fiberdugen godt lægges direkte på planterne. Brug dobbelte lag fiberdug for den bedste beskyttelse.

I blomsterhaven kan man overveje at plukke et par store flotte buketter med sommerblomster og dahlia, når vejrudsigten lover temperaturer omkring frysepunktet, da eventuel frost vil ødelægge dem. Krukkeplanter kan pakkes ind i fiberdug, og mindre krukker flyttes ind, når nattefrosten kommer.

De frostfølsomme afgrøder

Den første nattefrost er et tegn på, at vi skal få høstet de frostfølsomme afgrøder. Bønner, ærter, squash og majs tåler ikke frost, men her er høsten slut eller minimal nu. De modne chilier, tomater og agurker bør man også høste, selvom de står mere beskyttet i drivhuset. Pluk de modne tomater og eventuelt også de orange, som kan eftermodnes. De grønne tomater modner dårligt og kommer aldrig til at smage helt godt, så efterlad dem på planten og håb på, at det ikke bliver frost lige med det samme.

Græskar holder hverken af frost eller kulde og regn, og hvis de er modne, er det en god idé at tage dem ind og eftermodne i varmen. Er de stadig umodne, så lad dem blive på planten. Lover den lokale vejrudsigt minusgrader en enkelt nat, kan man dække de umodne græskar med fiberdug.

Læs mere i artiklen »Høst og opbevaring af græskar« >

Salathoveder tåler ikke frost, men holdbarheden er heller ikke lang, når de først er høstet. Høsttidspunktet kan udskydes, hvis de dækkes ved udsigt til nattefrost. Det samme gælder bladselleri, som man kan have i god kvalitet indtil jul, hvis de dækkes omhyggeligt mod frost.

De frosttolerante afgrøder

Nogle afgrøder tåler ikke hård frost, men kan godt overleve den første lette nattefrost. Her må man vurdere ud fra DMI og sit lokalkendskab, hvor hårdt nattefrosten vil slå til, og om der skal høstes, eller om man kan nøjes med at dække.

Hovedkål, sommerporrer, æbler, pærer og vindruer hører til denne gruppe. De allerseneste æbler er ikke helt plukkemodne endnu, så de må blive på træet.

De afgrøder, der ofte kan tåle novembers nattefrost uden problemer, er grønkål, rodfrugter, vinterporre, knudekål, rosenkål, savoykål, knoldselleri og persille.

Først når der bliver udsigt til mere vedvarende frost, behøver man at dække gulerødder, selleri og persillerødder, hvis man da ikke vælger at tage dem op. Lige nu sidder de beskyttet i en lun jord og med top hen over. Selleri skal man overveje at dække op omkring knoldene, men kun hvis der loves hård nattefrost, let nattefrost kan de godt tåle.

Plant træer og buske

Løvfaldet er signalet til at gå i gang med at plante løvfældende træer og buske, da de efter løvfald ikke længere har et stort vandforbrug. I de kommende uger er jorden desuden endnu varm nok til, at rodspidserne lige netop kan nå at komme i vækst inden vinteren.

Det sene efterår er det bedste plantetidspunkt for træer og buske. Mange haveejere er ikke klar over, hvor meget sikrere det er at plante i det sene efterår og tidlige vinter i forhold til i foråret. Salget af planter flytter år for år, og det går mere og mere til det lune forår, hvor det er mere behageligt at gå i haven.

Men fakta er, at træer og buske får en bedre start i haven, når de plantes i efteråret, så roddannelsen kan komme i gang inden vinter. Samtidig er udvalget stort lige nu i planteskoler og havecentre.

Skuddene på træer og buske er ved at være afmodnede, og når bladene er faldet af, kan man begynde at plante barrodede træer, buske og hækplanter og flytte løvfældende træer og buske i haven. Det mest optimale flyttetidspunkt for mindre buske og træer er lige nu omkring slutningen af oktober.

Læs mere i artiklen »Flytning af mindre træer og buske« >

Planter man barrodede planter, er det meget vigtigt at beskytte rødderne på planterne, indtil de plantes, så de på intet tidspunkt tørrer ud. Det kan gøres ved at nedslå dem i jorden et skygget sted, hvis de ikke plantes med det samme.

Plantning af barrodede roser

Roser kan købes både i potter og som barrodede. De barrodede er ofte at foretrække, da man her får kraftigere planter. De kan plantes her fra løvfald og frem til frosten for alvor sætter ind. Man kan sagtens plante selvom, at der er nattefrost. Bare der er plusgrader om dagen.

Det er vigtigt, at man ikke planter roser, hvor der tidligere har stået roser. I planteskolerne går der 7 år mellem, at der dyrkes roser på jorden. Det kræver udskiftning af jorden, hvis man alligevel ønsker at plante på det samme sted.

Plantehullet skal graves noget større, end planten lige passer ned i det. Fyld hullet op med vand, og lad det trække ned. Studs rødderne lidt og fjern eventuelle beskadigede rødder og vildskud. Rosen anbringes i hullet, så podestedet er 7–10 cm under jordniveau, og rødderne bredes ud. Hullet fyldes trekvart op, og jorden trykkes forsigtigt til omkring rødderne. Vand igen og lade det sive væk. Fyld resten af hullet op med jord og hyp eventuelt lidt jord op omkring planten.

Læs mere i artiklen »Plant barrodede roser« >

Roser trives bedst i en god muldjord, og den må gerne være lerholdig. Har man en let jord, er det en god idé at tilsætte lerjord i plantehullet. Det kan købes i sække i planteskolen som lergranulat. Har man en meget stiv lerjord, bør den løsnes ekstra godt og eventuelt tilsættes lidt grus.

De sidste æbler på træerne

De sent modne vinteræbler sidder stadig på træerne, og de skal plukkes, inden de sidder så løst, at de pludselig falder ned. Tjek dem derfor med få dages mellemrum.

De sent modne æbler kan gemmes til vintermånederne. Æbler tåler let nattefrost, så det er nok lige at lægge et tæppe eller fiberdug over æblekasserne, hvis det bliver koldt. Placer kasserne i en carport, inde ved husmuren, under et tagudhæng eller lav en form for overdækning mod regn.

Æbler har den bedste smag, når de plukkes friske fra træet, så lad eventuelt nogle af dem blive på træet lidt endnu. Selv om de skulle falde ned, så smager de stadig bedre end de nedplukkede i kasserne.

Blomsterknolde skal tages op inden vinter

I modsætning til alle de hårdføre løgplanter, som fint overvintrer i haven, vil knoldplanter normalt ikke kunne klare vinteren i jorden. Når nattefrosten har været forbi og ødelagt bladene på dahlia, knoldbegonier, kanna, haveranunkel, tigerblomst, gladiolus, chokoladekosmos og Acidanthera bicolor er det derfor fornuftigt at tage knoldene op, så de ikke bliver glemt, og man først kommer i tanke om dem, når jorden er frosset til.

Ved optagning skæres toppen af et stykke over knoldene. De skal gerne have 10–15 cm stilk. Knoldene tørres først nogle dage, inden de lægges i meget lidt fugtigt sand i et enkelt lag. Selv om de skal opbevares tørt, må knoldene ikke tørre ud. De holder sig godt, hvis temperaturen er under 10 grader og bedst ved 6–8 grader. Det kan være svært at skaffe perfekte opbevaringforhold i et moderne parcelhus eller lejlighed, og så må man sætte dem i det køligste rum.

Ikke alle dahliaknolde overlever vinteropbevaringen, hvor udtørring er lige så skadelig som frost. Det er en balancegang mellem en tilpas tør opbevaring, og at knoldene tørrer helt ud. Jo større knoldene er, jo mindre risiko er der for udtørring, og store gamle blokke af dahlia kan opbevares i kasser uden tildækning.

Placering i en kasse på jorden i et skur og overdækket med noget isolerende i frostperioder kan faktisk være bedre end opbevaring indenfor i en tør luft. Dog skal man løbende vurdere risikoen for frost og sultne mus.

Så kuldekimere

Det er normalt i det tidlige forår, at man sår blomster, men en lang række af vores stauder og toårige blomster er kuldekimere. Det betyder, at frøene skal udsættes for kulde, inden de kan bryde deres hvile og begynde at spire. Sår man dem i foråret inde i vindueskarmen, spirer de som regel dårligt eller slet ikke.

Kuldekimere kan sås fra sidst på efteråret og frem til marts, enten direkte på friland eller i såbakker eller kasser, som placeres ude i kulden. Det kan være en fordel at bruge købt såjord, da staudefrø er små og kimplanterne ditto, og ukrudtsfrøene spirer gerne først.

Frøene vil spire i foråret, når det bliver varmt nok til den enkelte art. Placer såbakker og -kasser et sted, hvor de ikke får regn som i et udhus, carport eller lignende sted. De behøver ikke noget videre lys, før kimplanterne spirer frem i det tidlige forår. Jorden skal vandes, men kun holdes let fugtig. Det er en god idé at beskytte det såede, så ikke fugle og mus æder frøene i løbet af vinteren, og sneglene de små kimplanter til foråret.

Hak grøngødningen om

Har man sået efterafgrøde med planter, som ødelægges af frost, får man efter et par nætter med minusgrader helt automatisk et fint vinterdække af jorden med visne plantedele, hvor det meste er omsat til foråret både i jorden og over jorden.

Har man derimod grøngødningsplanter på jorden, som vil overleve vinteren grønne, skal man tage stilling til, hvornår de skal hakkes om, så rødder og top når at blive nogenlunde omsat og en del af plantenæringsstofferne frigivet, inden nye planter skal vokse på jorden til næste år.

Er der mange plantedele og rødder tilbage, som ikke er omsat, vil tilgængeligt kvælstof bliver brugt til at omsætte dem, og så kommer de afgrøder, man planter og sår, let til at mangle kvælstof. Men bliver det modsat omsat for hurtigt i et lunt efterår, kan næringsstofferne udvaskes af dyrkningsjorden. Og ingen kan forudse, hvordan vinteren bliver.

Der er forsket meget i, hvordan man i landbruget får mest ud af efterafgrøde og grøngødning i forhold til de næste afgrøder. Anbefalingen lyder, at man på lerjord nedmulder efterafgrøden i det øverste jordlag i november, mens man på sandet jord og i områder med stor vinternedbør (det er især Sønderjylland) først nedmulder i det helt tidlige forår.

At dække er bedre end at grave

Køkkenhaven er den del af haven, hvor der er mest brug for at beskytte jorden i vinterhalvåret, da man på det meste af arealet kun har planter i sommerhalvåret.

Vintergravning er at gøre det modsatte, her blottes jorden totalt og endevendes. Der opnås ganske vist en frostsprængning af jorden, så den virker løs og god i foråret. Men det er kun ved at tilføre organisk materiale og ved at beskytte jorden og dens liv i form af regnorme og mikroorganismer, at man får en god og smuldrende dyrkningsjord på sigt.

Det bedste, man kan gøre, er at holde jorden dækket vinteren igennem, enten med planter i form af afgrøder og grøngødningsplanter eller med et 5–8 cm tykt lag vinterdække.

Man kan bruge alle former for plantemateriale til vinterdækket. Nederst kan man anbringe frisk husdyrgødning og delvis omsat kompost, øverst mere eller mindre frisk plantemateriale fra oprydningen i haven, visne blade, tang eller halm.

Hvis man tvivler på effekten, så prøv at vinterdække et stykke bar jord i et bed. Allerede til det kommende forår kan man se en forskel, og den bliver større år for år.

Læs mere i artiklen »Vintergravning eller vinterdække« >