Havenyt uge 34, 2021

Vi har nydt den sidste tids lune sensommerdage, men der er udsigt til lidt køligere vejr forude. Landmændene har høstet på livet løs, og i haverne er høsten også godt i gang. Det er højsæson for sommerens grønsager i de danske haver lige nu.

Har man bare lidt mere, end man kan nå at spise fra dag til dag, kan man hurtigt få travlt med at gemme væk, fryse, tørre, sylte osv. Man kan også vælge at nyde de friske grønsager og glæde andre med overfloden. Familie, venner, naboer og andre, der ikke selv har friske grønsager, er ofte taknemmelige modtagere.

Glæd andre med dit overskud på Del jorden >

Udover høst af modne afgrøder er begrænsning af sygdomme og skadedyr, såning af de sidste frø, klipning af stedsegrønne og klargøring til efteråret nogle af de aktuelle opgaver i haven her i slutningen af august måned.

Så grønt til overvintring

Køkkenhaven bliver lidt trist og kedelig sidst på efteråret, men man kan eksempelvis så et par rækker spinat til overvintring. Det liver op og giver i modsætning til de grønne efterafgrøder et løfte om et spiseligt udbytte.

Den bedste spinat får man sent i efteråret og i foråret, og den tidligste spinat og største høst får man fra overvintrede planter på friland.

I normale danske vintre er der en rimelig chance for, at en række med små spinatplanter overlever og giver sig til at vokse næsten eksplosivt midt på foråret. Jo mildere forhold, man bor under, jo større chance er der.

Hvis der er lidt spinatfrø tilbage i poserne, så prøv at så en eller to rækker i løbet af den næste uges tid. Timingen er ret vigtig. Det eneste, man risikerer, er, at de ikke overvintrer, men så kan man nå at forårsså i stedet for. Rækker med spæde grønne spinatplanter i efteråret giver også en fin oplevelsen af, at haveåret ikke er slut – det går videre.

Har man plads til at så mere i køkkenhaven nu, så prøv at så en række kruspersille, som kan give fin ny persille fra midt i maj, hvis de små planter klarer vinteren. Bredbladet persille klarer vinteren dårligere, men det er jo ikke forbudt at give det et forsøg.

Man kan også prøve at så salat til overvintring. Det er et sats, og størst chance har man med specielle sorter, som tidligere har været brugt til formålet som ‘Winter Gem’, ‘Rougette du Midi’, ‘May King’ og ‘Arctic King’. Særligt de to sidstnævnte er der gode erfaringer med i danske vintre. Man kan eventuelt så i en mistbænk, hvor låget kan lægges på hen over vinteren.

Dild er en hurtig afgrøde, som man endnu lige kan nå at så til efterårsbrug.

Prøv at planlægge såningen efter vejret. Kommer der regn, sås der bedst, mens jorden stadig er fugtig efter regnen. Kommer der ikke regn, og begynder jorden at se tør ud, må man vande, indtil kimplanterne dukker op.

Agurker i sensommerhaven

Et par agurkplanter kan hen over sommeren producere enormt mange agurker, og ofte kan man slet ikke følge med til at spise dem. Men i løbet af kort tid kan eventyret være forbi. De tre mest almindelige grunde til, at agurkproduktionen ophører, er spindemideangreb, agurkeskimmel og meldug.

Meldug kan man undgå ved at så eller købe meldugsresistente sorter.

Læs mere om meldug >

Spindemider kan man bekæmpe ved at købe rovmider, som sættes ud. Men det kan i kroner og ører næppe betale sig her sidst på sommeren. Alternativt kan man forsøge at strippe planterne for alle angrebne blade. Hvis man er heldig, kommer der nye sideskud med et nyt hold små agurker.

Læs mere om væksthusspindemider >

Agurkeskimmel kan man ikke gøre så meget ved, andet end hurtigt at fjerne alle angrebne blade, så der er så lille et smittetryk som muligt for de nye skud og blade. Af og til er der også agurkplanter, som går til på grund af svampeangreb på et dårligt rodsystem, men det er oftest først på sommeren.

Læs mere om agurkskimmel >

Men man kan også være heldig, at planterne fortsætter med at vokse og sætte masser af agurker i sensommeren. Det er ofte en god idé at fjerne store gamle blade og dermed give lys til nye og mindre blade på de skud, hvor der dannes agurker nu.

Lækre efterårsbær

Man kan forsøge at snyde sig til en forlænget sommer ved at plante en række efterårshindbær. Har man allerede en række i haven, kan man nu igen spise masser af lækre hindbær, og det forsætter helt frem til oktober.

Der findes både sorter af efterårshindbær med røde og gule bær. Den mest kendte er ‘Autumn Bliss’, som er rød og tidlig. Udbyttet er ikke så stort som for de almindelige hindbær, og det er meget afhængigt af vejret i september, men bærrene smager af sommer. Og så er efterårshindbær normalt uden »orm«.

Læs mere i artiklen »Efterårshindbær er nemme og lækre« >

De remonterende jordbær forlænger også sommeren. De har givet de første bær, og de blomstrer stadig. Der vil være modne jordbær helt ind i starten af oktober. Forhåbentlig får vi tørre og varme dage i september, så vi kan høste søde, røde bær. I regnvejrsperioder skal man være omhyggelig med at fjerne bær med gråskimmel, så det ikke smitter de andre bær.

Blåbær høster man over en lang periode sidst på sommmeren, især hvis man har plantet både tidlige og sene sorter. Blåbær er nemme bær, når først de er etablerede. Man skal huske, at blåbær skal plantes i surbundsbed.

Læs mere i artiklen »Storfrugtet blåbær« >

Det allerbedste bær lige nu er dog brombærrene, som modner i denne tid. Søde og dejlige, ikke mindst friske og solvarme. Farven sort er dog ikke ensbetydende med modne og søde bær. Mange mener, at de tornfri brombær er mindre søde, men som regel er det, fordi sorterne skal sidde og modne et stykke tid efter, at de er blevet sorte.

Læs mere i artiklen »Brombær« >

Højsæson for brombær

De første store, sorte og fuldmodne bløde brombær har kunne plukkes i et stykke tid, men det er først her i den sidste del af august, at den egentlige højsæson for brombær sætter ind.

Hvis man ikke har brombær i haven, er det fra nu og de næste 3–4 uger, man skal ud og finde et godt brombærhegn, hvor man kan plukke løs til tærter og syltetøj. I naturen er der ingen vej uden om forrevne arme, hænder og ben, men i haven kan man plante tornfri brombær, og det gør dem så meget mere attraktive som haveplanter. Har man et espalier med brombær er det hurtigt lige at hente en skålfuld til en hurtig lavet lagkage med masser af store, sorte brombær og flødeskum.

Hvis man planlægger at plante en brombærplante, skal man gøre sig klart, hvor lange brombærranker egentlig bliver på en velvoksen plante. Et espalier til én brombærplante skal være 2–2,5 meter til hver side. Det er ikke lige de forestillinger, man gør sig, når man kommer hjem fra planteskolen med en lille plante.

I stedet for at købe en plante, kan man måske smage sig frem til en god brombærplante i en have, hvor man kan få lov til at lægge et af de nye brombærskud ned på jorden og lægge for eksempel en mursten ovenpå vinteren over. Til foråret har den slået rødder, og man har en helt gratis plante.

Det tager dog mindst et år ekstra, inden der kommer bær på i forhold til at købe en i planteskolen her i efteråret og plante den i år. Men smagen er vigtig på den plante, som man skal plukke brombær på mange år fremover.

Gedehamse i frugt og bær

Gedehamse, som mange kalder hvepse, er dejlige insekter, når man ser dem spise larver i kålbedet. De kan æde en larve på få minutter.

De er knap så dejlige, når de invaderer blommer, æbler, pærer og vindruer. Normalt går de på de frugter, som i forvejen har en skade, så de let kan komme til at suge af den søde saft. Og så kan man håbe på, at de bliver der og ikke angriber den raske frugt.

Gedehamsene går kun på den modne frugt, så lad være med i panik at plukke alle æbler og pærer ned. Man redder godt nok frugterne, men får til gengæld frugter, som smager kedeligt, når de ikke er modnet tilstrækkeligt på træet. De modne og næsten helt modne frugter kan man selvfølgelig godt plukke ned.

Hvis man kan holde det ud, så lad de nedfaldne frugter ligge som føde til gedehamse, pindsvin og sommerfugle. Eller riv dem sammen og kom dem i komposten, så de kan blive til gødning for næste års afgrøder. I naturen går intet til spilde.

De første nedfaldne frugter er der dog normalt larver i, så her er det bedre at fodre høns, grise m.fl. med frugterne, så larverne ikke når i jorden og overvintrer.

Pas på porremøl

Det er også sæson for angreb på porrer fra de små larver af porremøl. Så længe de kun når at gnave i de lange blade, er skaden minimal. Men får man dem ikke bekæmpet, inden de når ned i selve skaftet, kan de gøre alvorlig skade på porrerne. Porrens hjerteskud kan blive ødelagt og planten helt ubrugelig.

Porrelarver kan lige som kållarver bekæmpes med manuel fjernelse med fingre eller pincet eller med Dipel.

Læs mere i artiklen »Porremøl« >

Sensommerens sommerfugle

Der er mange flotte sommerfugle i haverne i august og september, især nældens takvinge og admiral. Har man solhat, kinesisk purløg eller morgenfruer, er man næsten sikker på at få besøg af masser af sommerfugle, ligesom nedfaldne, halvrådne blommer og rådnende pærer også vil tiltrække en del af dem.

Læs mere i artiklen »Sommerfugle i haven« >

Kålsommerfuglene, som objektivt også er smukke, er det derimod sværere at glæde sig over, når deres larver lever af kålbladene. Men prøv alligevel at nyde de hvide flagrende sommerfugles legen op over havens blomster og buske – det er flot.

I mange haver er udækkede kål gnavet godt og grundigt nu, også selv om man har været ret så aktiv med at samle larver ind. Det er, som om det ingen ende vil tage.

Det føles næsten uretfærdigt, når nogle haveejere kan melde om ingen eller næsten ingen larver. En af forklaringerne her kan være hvepsene, som også skal have proteinholdig føde, og her er kållarver og -æg fin føde.

Andre forklaringer kan være en særlig snyltehveps, som lægger sine æg i kållarver eller sygdomme, som angriber kållarver. De to sidste angreb på kållarver, vil man se som døde eller hensygnende kållarver på planterne. Her gælder det om at lade dem være, så snyltehvepsens larver kan udvikles og udvide bestanden, eller sygdommen kan smitte andre kållarver.

Hvis det går som i en normal dansk sommer, så aftager kållarveproblemet midt i september, og så viser det sig nok endnu engang, at der alligevel bliver kålhoveder til vores gryder, selv om planterne ser lidt gnavede ud.

Grønkål og palmekål kan nå at sætte nye fine blade i løbet af efteråret, så her er skaden ikke så ødelæggende, som den umiddelbart ser ud til at være.

Gør staudebedene klar til nye planter

Det er fristende at begynde at købe og plante nye stauder her efter ferien, hvis staudebedet er begyndt at se lidt træt ud. Man kan også godt så småt begynde at finde ud af, hvilke nye stauder, der skal indkøbes, da vi inden så længe kan begynde at plante nyt, når det drejer sig om planter i potter. Deling af stauder og omplantning er det dog sikrest at vente med til først i september. Man har selvfølgelig lov til at tage chancen, hvis man bare ved, at det kan betyde vanding, hvis september bliver varm og tør.

Man kan også vælge at købe stauderne nu og starte med at plante dem i krukker, hvor de kan nydes i blomst og efterfølgende plantes ud i bedene efter afblomstring, og når jorden har fået noget vand.

Det en god idé at forberede jorden til nye staudebede allerede nu, da bedene skal være helt fri for flerårigt ukrudt, inden der plantes. Det er godt at være i så god tid, at man kan nå at fjerne de ukrudtsplanter, som efterfølgende skyder op og afslører, at man ikke har fået alt med i første hug.

Tjek i samme omgang også de eksisterende bede for begyndende problemer med flerårigt ukrudt. Er ukrudtet allerede etableret inde i stauderne, kan man i september grave dem op, skille dem ad i mindre stykker, filtre ukrudtsrødderne ud, og så plante de mest livskraftige dele af stauderne igen.

På den måde får man samtidig omplantet stauderne, og det tager de fleste forsommerblomstrende stauder ikke skade af. Derimod er det bedst at vente med at omplante de efterårsblomstrende til starten af maj næste år.

Giftige planter i haven

Lige nu bugner haverne med dejlige bær, men desværre er de ikke alle lige spiselige, og det kan være svært for mindre børn at forstå, at man uden problemer kan spise røde hindbær og sorte brombær, men at man skal holde sig væk fra de tillokkkende orange bær på italiensk ingefær og sorte og røde bær på laurbærkirsebær. Det er en god idé at gå haven igennem med børnene og vise dem, hvilke bær de må og ikke må spise, hvis de har en alder, hvor de kan forstå det.

Der er også andre giftige planter i mange almindelige haver. Blandt de mest giftige er stormhat, pigæbler og engletrompet. Pigæblerne ser spændende ud med de runde piggede frugter, og engletrompet står med de store smukke hængende blomster i krukker lige nu. Det er hele planten, som er giftig.

Selvfølgelig kan vi ikke fjerne alle mere eller mindre giftige planter fra haverne. Men vi skal være opmærksomme, hvis der er småbørn i haven sammen med de meget giftige planter.

Læs mere i artiklen »Giftige planter i haven« >

Klip de stedsegrønne buske

Sidst i august er det også tid at klippe de stedsegrønne hække som for eksempel taks og thuja. Det er altid bedst at klippe stedsegrønne hække i en overskyet og gerne lidt fugtig periode, da de mange snitflader ellers kan blive brune.

Buksbom er det ved at være for sent at klippe, da det kan risikere at give svedne blade til vinter. Det er bedre at vente til maj og juni måned næste år. Hvis man alligevel klipper nu, så dæk planterne den første tid efter med noget stof eller lignende, så de ikke udsættes for direkte sol. Man kan også købe specielle skyggenet til formålet.

September måned er den bedste tid for plantning af stedsegrønne hække, så det er fornuftigt at bestille hækplanterne allerede nu, så de kan modtages om 1–2 uger til plantning. I mellemtiden kan man forberede plantestedet ved at fjerne flerårigt ukrudt mv.

Bliv inspireret til haven

Sensommerhaver er smukke, og er man den heldige ejer af en kolonihave, som man gerne vil gøre mere frodig, flot og festlig, kan man i den kommende weekend for eksempel slå en tur forbi Åben have i »Drengenes kolonihave« i Odense.

Her har de tidligere vindere af haveprogrammet »Kamp til hækken« skabt en helt anderledes og planterig have på en lille kolonihavegrund, og der er masser af inspiration til, hvordan man kan udnytte pladsen og skabe frodige bede og oaser på begrænset plads.

Er man mere til køkkenhaver, er Økologiens Have i Odder et oplagt sted at besøge.

Haven er et mesterstykke i køkkenhavedyrkning, og man kan både blive inspireret til dyrkning af grønsager på friland og i drivhuse, en lille parcelhushave, anvendelsen af efterafgrøder, blomster som både er smukke og gode for havens dyreliv m.m.