Havenyt uge 19, 2021

Haverne er utroligt smukke lige nu, hvor træer og buske er i udspring. Farverne er spædt lysegrønne, rosa og hvide af havernes blomstrende frugttræer. Kirsebær, blommer og pærer står i flor, og i de mildeste dele af landet er de første æbleblomster også lige ved at springe ud. Solbær og ribs blomstrer, og hvor de tidlige jordbærsorter står lunt, har de første blomster også åbnet sig.

Der er lidt stilstand i blomsterbedet, medmindre man har mange tulipaner, som stråler i alle regnbuens farver. Næste løgplante i udspring er klokkescilla, der sammen med de sene tulipaner samt gule lærkespore og anemoner udfylder tomrummet, indtil forsommerens stauder som mandstro, løjtnantshjerte og akelejer tager over, og det kommer sommerblomster i bede og krukker. Også flere af prydbuskene er i gang med at blomstre.

Det spirer og gror i køkkenhaven nu, hvor der kom regn og varme. Løgene står i lige rækker med friskgrønne blade. Kartoflerne er efterhånden kommet op, og er de drevet frem, er der måske allerede småbitte kartofler dannet. De første spæde rækker af gulerødder og persille kan måske anes, mens de valske bønners store saftiggrønne kimblade fra start af tydeligt markerer, hvor deres række er. Rabarberne vokser synligt hver dag, og de første nye asparges er også fremme. Under glas eller fiberdug kan man høste de første røde radiser – husk at så et nyt hold.

Dyrk kørvel i haven

Det er altid spændende at starte årets køkkenhave med nye og velkendte planter. En af dem man kan overveje at introducere i årets have, er havekørvel. Det er en nem, enårig krydderurt som tidligere var at finde i enhver have, men med tiden har mistet sin popularitet.

Dog ikke i Frankrig, hvor blandt andet den berømte kok Auguste Escoffier har værdsat den og udnævnt den til kongen over alle krydderurter. Den er også alsidig og kan bruges både rå og kogt. Efter kogning mistes kørvlens karakteristiske smag af lakrids, og den grønne ret vil minde i smag om spinat og grønkål.

Brug derfor også havekørvel, som vores bedstemødre gjorde. De supplerede med de unge blade, når grønkålen var ved at slippe op, og før den nye spinat i haven kunne høstes. Og så blev den brugt som grundingrediensen i kørvelsuppe, som du kan finde opskriften på i artiklen.

Læs mere i artiklen »Havekørvel« >

Hold øje med temperaturen

Nattefrosten er endelig på retur for alvor, men nattetemperaturerne vil dog stadig mange steder i landet være under de 8 grader, som er afgørende for, at de forkultiverede tomatplanter kan blive i drivhuset om natten. Udsættes tomaterne for lavere temperaturer kan de blive blå og gå i stå i væksten. Det er derfor vigtigt at holde øje med den lokale nattetemperatur og flytte tomatplanterne indenfor om aftenen, eller dække dem med fiberdug om natten, hvis det kun bliver en smule under de 8 grader.

Der er derfor ingen hast med at plante tomatplanterne ud i drivhuset. Det bedste, man kan gøre, er at sørge for, at planterne vokser i tilstrækkelig store potter. Derefter kan man nærstudere vejrudsigten og tage beslutningen om, hvornår man vover at plante tomaterne ud.

Jordtemperaturen er efterhånden på 10–11 grader, og det betyder, at man kan få sået. Dette undtaget de varmekrævende grønsager som agurker, squash, majs og bønner, som man indtil videre må nøjes med at forkultivere. Det er også for tidligt at udplante varmekrævende planter på friland.

Hæv temperaturen i drivhuset

Her i maj er det ofte kun nogle få grader, der mangler for at kunne plante ud eller lade planterne stå ude i drivhuset om natten. En mulighed for tidligere udplantning er at varme drivhuset op, så temperaturen holdes over de 8 grader også om natten. Det er effektivt og nemt og giver lidt tidligere tomater, chili og agurk, men det er energimæssigt dyrt og uhensigtsmæssigt.

Ofte kan man i stedet vælge nogle andre metoder til at beskytte planterne mod nattekulden eksempelvis ved at udnytte den oplagrede solvarme eller etablere kompostvarme.

Man kan overdække planterne ved hjælp at vækstbuer med bobleplast, fiberdug eller anden isolerende dække. Det er også muligt at købe store tynde plader af styropor, som kan genbruges år efter år. Men det kræver et system til at lægge pladerne ud på.

Uanset valg af dækkemateriale er det et krav, at der om dagen har været solskin, så jord eller fliser i drivhuset er varmet op. Flere dage med køligt og overskyet vejr giver hurtigt et koldere drivhus. Der skal helst være et varmelager til at lagre solvarmen og holde nattemperaturen oppe. Man kan lave et større varmelager med fliser, sortmalede plastdunke med vand eller sten, som solen kan varme op.

En anden mulighed for tilførsel af varme om natten er at udnytte varmen fra plantemateriale, som er i gang med en kraftig varmeudvikling. Her kan man placere kasser og potter ovenpå. Det kan være den gamle afprøvede metode med halm, som gennnemvandes med en kvælstofholdig væske som flydende drivhusgødning, udtræk af husdyrgødning, ajle, human urin e.l.

Man kan også bruge friske planterester som eksempelvis det grønne køkkenaffald, som fyldes ned i en kasse, hvor man ovenpå stiller potterne på riste, så varmen kommer op omkring potterne. Et eller to lag fiberdug vil holde varmen lidt tilbage om natten. Man skal dog her være på vagt med hensyn til en pludselig varmeudvikling, hvis det bruges i forbindelse med komposterende materiale, da det kan blive for varmt for planterne. Ikke mindst, hvis man kombinerer med isolerende og tæt dække om natten.

Store chili- og tomatplanter

Har man ikke drivhus med plads til forkultiverede planter, er der ved at være pladsmangel i mange vindueskarme, hvor efterhånden halvstore tomat- og chiliplanter og andre varmekrævende planter venter på at kunne blive plantet ud på friland, når det bliver varmt nok.

Det kan være en udfordring, men sørg som sagt for at potte planterne om, så de ikke går i stå i væksten, og har man en godt beskyttet havekrog med lys og læ, kan man sætte planterne der på lune dage.

Fjern de første blomster på chili

Har man store chiliplanter, der blomstrer, er det en god idé at fjerne de første syv blomster på chili. Især for de storfrugtede chili er det vigtigt, at man fjerner de første blomster, så de kan få en god bladmasse, inden de får lov til at sætte frugter. Mange frugter på en lille plante kan få planten til at gå i vækststandsning.

Som minimum anbefaler Lene Tvedeggaard fra Gartneri Toftegaard i sin bog om chili, at man fjerner de første syv blomster. Så det er bare med at tage sig sammen til kunne nænne det.

Læs mere om chili i artiklen »Besat af chili« >

Forkultiver et tidligt hold bønner

Vi er stadig kun i den første del af maj, og alligevel er der sikkert mange, som overvejer at så bønner, når solen skinner, som den gjorde i weekenden. Men det er koldt om natten, og jordtemperaturen er stadig for lav til at så bønner direkte ude på bedet, den skal op på 14 grader, som er minimumstemperatur for at få sikker fremspiring af bønner.

Men det ville jo være dejligt med nogle tidlige bønner fra haven. Det er muligt, hvis man vælger at hjælpe lidt til med spiringen. Man kan forkultivere i potter inde og derefter flytte dem ud i drivhus og plante ud, når de har 1–2 bladpar. På den måde kan man hurtigt få gang i et bønnestativ. Det er en god idé at forkultivere en tidlig bønnesort.

Køb gode udplantningsplanter

Hvis man ikke er til forkultivering, kan man her i maj købe masser af udplantningsplanter både i supermarkeder og på planteskoler.

Inden man køber sine udplantningsplanter, er det nødvendigt at overveje, hvad det er for en sort, man køber. Hvornår den kan høstes, og hvor vinterhårdfør er den?

Når man vil dyrke kål i sin have, er det eksempelvis vigtigt at vide, hvornår de kan høstes, så man eventuelt kan plante både sommer- og efterårssorter. Hvis man vil kunne hente friske porrer fra haven helt frem til foråret er det også altafgørende, at man får fat i planter af en vinterhårdfør sort. Sommer- og efterårsporrer giver større udbytte, så det er valget, hvis de alligevel er spist inden vinter.

Det er ikke alle supermarkeder, der er lige gode til at passe de små udplantningsplanter, så inden de ryger i indkøbskurven, er det en god idé at sikre sig, at planterne ser sunde ud og er i god vækst. Tjek altid at jorden er fugtig, inden udplantningsplanterne købes. Planter, der har manglet vand, vil ikke trives, når de plantes ud i haven. Man kan eventuelt holde udkig efter, hvornår der kommer friske planter til butikken, og da købe med det samme.

I Havenyt.dks forhandlerguide kan man finde andre gode planteskoler, som også fører et økologisk sortiment.

Find gode planteskoler i forhandlerguiden her >

Men der er også mulighed for at købe i webshops og få sendt planterne hjem. Gartneri Toftegaard har mange slags udplantningsplanter, men er mest kendt for sit meget store udvalg af tomat- og chilisorter. Solsikken har økologiske udplantningsplanter af snart sagt alle arter til drivhus og køkkenhave, og Urtegartneriet har som navnet antyder et meget stort udvalg i krydderurter og lægeplanter.

Læs mere i Forhandlerguiden >

Plantetid for kål, porrer, løg og salat

Jorden er dejlig fugtig lige nu, og det er tid for at plante de første kål- og salatplanter ud. Men måske er de ikke helt store nok endnu, hvis man selv har forkultiveret og kom lidt sent i gang.

Porrer og løg kan man sagtens vente et par uger med at plante ud, og hvis man bor på særligt frostudsatte steder, bør man vente, da nattefrost kan fremme stokløbning. Hvis man vil plante nu, er det en god idé at dække de forkultiverede løg med fiberdug, da de har behov for et beskyttet klima de første uger efter udplantning på friland. Der skal to lag over, hvis det skal have en skyggeeffekt mod solen.

Læs også artiklen »Udplantning af kål, porrer, løg og salat« >

Godt tidspunkt at luge ukrudt på

Naturens orden er at dække jorden med grønne planter, og bar jord er rent spild. Derfor myldrer det lige nu frem med mælkebøtter og små kimplanter af alverdens ukrudt, som ikke er velkomne alle steder i haven, hvor de vil konkurrere og ofte vinde over de kulturplanter, som man gerne vil dyrke der. Hvis man får luget nu, mens ukrudtet er helt småt, kan man få godt styr på det ved at bruge den miljøvenlige metode – hakkejernet.

Jorden er god at løsne lige nu, så det er oplagt at få luget flerårige ukrudt med så meget rod som muligt. Inde i bede og andre steder, hvor jorden er skygget og fugtig, kan man i øjeblikket hive mælkebøtter op med stort set hele roden.

Forebyg skadedyr og sygdomme på frugttræer

Frugttræerne vil i den kommende tid sætte masser af små frugter, som kan angribes af både skadedyr og sygdomme. Et par af dem kan man forebygge allerede nu.

Gul monilia er en svampesygdom, som giver rådnende frugter i sensommeren. Den overvintrer i indtørrede frugter fra sidste år, såkaldte mumier. Hænger der stadig frugtmumier på træerne, så fjern dem snarest.

Læs mere i artiklen »Gul monilia« >

Æble- og blommeviklernes larve finder man inde i æbler og blommer. Opsætning af feromonfælder kan være med til at reducere antallet af viklerhanner. Men det haster med at få dem sat op, da de voksne viklere flyver, når træerne begynder at blomstre og hen over sommeren.

Læs mere i artiklen »Feromonfælder« >

Har man træer, som er i vekselbæring, og som i år har et væld af blomster, så klip blomsterne af halvdelen af træets ansatte blomster – det skal være alle blomster på de valgte sporepartier. Det er en ret effektiv måde at få træet ud af vekselbæringen, og det er betydeligt hurtigere at klippe end at udtynde senere. Samtidig bruger træet ikke energi til at udvikle frugterne. Men det er selvfølgeligt lidt risikabelt for udbyttet, hvis der kommer mere nattefrost, så der sker skade på de tilbageværende blomsteranlæg.

OBS på flydende øko-gødning

I 2020 har mange hobbyavlere oplevet af få deres drivhusplanter ødelagt af flydende gødning, der endda har været godkendt til økologisk brug.

Problemet stammer fra sprøjtemidler anvendt i sukkerroeproduktionen. Midlerne havner i vinasse, der er et restprodukt fra produktionen. Vinasse har en høj gødningsværdi og anvendes derfor i de flydende gødninger.

Haveselskabet har lavet et stort stykke arbejde med at indsamle og analysere data over skader på planter, der har fået flydende gødning inficeret med sprøjtemidler. Det er gået hårdest ud over tomater, men også andre drivhusafgrøder har fået deformeret vækst. Haveselskabet har analyseret en række flydende gødninger fra forskellige producenter og fundet rester af sprøjtemidler i en mængde, der er skadelige for planterne.

Læs rapporten her >

Landsforeningen Praktisk Økologi anbefaler at tænke på gødning som på kost. Anvend noget, der er så lidt forarbejdet som muligt og dermed lettere at gennemskue. Hvis det er hurtigvirkende kvælstofholdig næring, man er ude efter (som det flydende væksthusgødning) er hønsemøg, brændenældevand eller urin effektivt som et quickfix. Læs mere om det længere nede i teksten.

Læs også mere om kvælstof her >

Det bedste er at være på forkant og tænke i langtidsvirkende kompost, der opbygger livet i jorden. Der er flere muligheder som eksempelvis kvælstoffikserende planter som for- eller efterafgrøde i drivhuset eller dyrket på friland, hvorefter de komposteres og anvendes som jorddække i drivhuset

Læs mere om drivhus gødet med jorddække >

Lav eget gødningsvand

Man kan lave sit eget gødningsvand af udtræk af brændenælder og eventuelt kulsukker. Brændenælder indeholder meget kvælstof, og kulsukker en hel del kalium. Plantedelene lægges i vand i en plastspand eller kar, og man lader dem trække nogle dage, og gerne en uge. Udtrækket fortyndes i forholdet 1 liter udtræk til 10 liter vand.

En anden mulighed er at bruge human urin fortyndet 1:10 til at gøde udplantningsplanterne med, dog ikke f.eks. salat, som snart skal spises. Om man ønsker at bruge det, er et holdningsspørgsmål, men det er både nemt at bruge og gratis.

Gødningsvand bør generelt ikke vandes på bladene, da det kan svide bladene. Brus eventuelt over med rent vand til sidst, hvis det ikke er muligt at undgå at ramme bladene.

Læs også artiklen »Brændenældevand som gødning« >

Ny bog – Fra græsplæne til grøntsagsmark

I et helt almindeligt parcelhuskvarter har Lene Skrumsager Møller sammen med sin familie forvandlet det, der før var en traditionel og lidt kedelig parcelhushave til en bæredygtig og selvforsynende grøntsagsmark i en frodig og levende have. Forvandlingen har kun taget et år, og man kan læse historien om den i den nye bog »Fra græsplæne til grøntsagsmark – Forstadsfarmerens guide til en bæredygtig baghave«.

Lene er gået strategisk til værks, og skridt for skridt er græsplæne veget for frodige afgrøder. Hele 108 spiselige sorter dyrkes der i haven, og man finder gode råd til mange af dem i bogen. Udover grøntsagsmarken er der i haven også blevet plads til drivhus, havedam, hønsehold, ænder, kaniner m.m., og 100 m² af den før så biologisk fattige plæne er nu omdannet til en vild eng, hvor naturens insekter trives – alt sammen i en almindelig parcelhushave.

Bogen er en inspirationsbog, der både viser drømmen og de mulige veje derhen. Med Lene i hånden føres man fra planlægningen af haven over det første spadestik i græstørven til den nuværende frodige og forvandlede have. Der fortælles om dyrkning af tangkartofler på græsplænen, sneglespisende ænder og hyggeligt hønsehold, organisk affald til kompostjord, biodiversitet og vilde arter, hvordan man får en lugefri, gravefri og giftfri køkkenhave, bæredygtig dyrkning generelt og meget mere.

Bogen »Fra græsplæne til grøntsagsmark – Forstadsfarmerens guide til en bæredygtig baghave« er på 328 sider og udgivet på Forlaget Lindhardt og Ringhof.