Havenyt uge 9, 2020

Det lakker mod enden for den mest våde februar siden 1874, og de sidste dage af måneden fortsætter med blæst, regn og endda frost. Trods det stride vejr, er der forårsfornemmelser i luften, når vinden lægger sig, eller man finder læ, og solen kigger frem og luner.

Forårsfornemmelserne har også ramt planterne i haven, hvor påskeklokkerne vajer på høje stilke, påskeliljernes knopper er blevet synlige, våriris er sprunget ud og mange andre forårsblomster godt på vej. Vintergækkerne har stået i fuldt skrud og er så småt begynder at takke af, og erantis er allerede ved at være færdige med at se flotte ud.

Også i køkkenhaven vokser og spirer det. Blandt andet purløg vælter op ad jorden, og der kan plukkes små nye blade i kruspersillerækken. Der kan sås radiser m.m. i drivhuset, når det vel er mærke er blevet forårsrengjort.

Hvis man bor et sted med en jord, som ikke er drivende våd af den megen regn, kan man også godt nå at lægge et par rækker hvidløg, hvis man ikke fik lagt dem i efteråret, Jordskokker kan også lægges nu. Og så skal de helt tidlige kartofler sættes til spiring, og jorden hertil skal dækkes med klar plast – når den værste blæst har lagt sig.

Havenyt.dk fylder 18 år

Men først skal vi lige fejre, at Havenyt.dk fylder 18 år på søndag.

Havenyt.dk så verdens lys den 1. marts 2002, hvor Landsforeningen Praktisk Økologi åbnede hjemmesiden for at inspirere flere til at dyrke mere have på en mere miljøvenlig måde.

Det må siges at være lykkedes. Haveejerne er glade for at kunne hente gratis inspiration og viden på Havenyt.dk, og den er en af de mest besøgte havesider, hvor der om sommeren er mange tusinde besøg på hjemmesiden hver dag – og selv juleaften er der aktivitet på siden med mere end 4000 besøg.

Det er dejligt, at I er glade for Havenyt.dk, og det er vigtigt at fortælle, at det ikke kunne lade sig gøre uden de mange frivillige forfattere og eksperter og desuden mange gode og trofaste annoncører. Tak til jer.

Er du også glad for Havenyt.dk, så tip dine venner om os her ved starten af havesæsonen med en havehilsen på mail eller Facebook. Det er den bedste fødselsdagsgave, vi kan få.

Tænk især på, om der er nye haveejere i din omgangskreds. De vil måske blive særligt glade for at få det ugentlige nyhedsbrev, hvor de kan læse om de aktuelle gøremål i haven, se nye artikler, læse ekspertsvar og følge med i aktuelle arrangementer.

Her kan man tilmelde sig det ugentlige nyhedsbrev >

Køkkenhaven sidst i februar

I køkkenhaven er det endnu for tidligt at begynde at bearbejde jorden. Den er langt de fleste steder alt for våd til at gå i gang med at forårsklargøre, og da der kommer frost i denne uge og måske også længere hen i foråret, bør vinterdækket blive liggende.

Køkkenhaven er sidst i februar et lidt trist syn, selvom både rosenkål, grønkål og porrer har klaret den milde vinter godt, ligesom mange af rodfrugterne stadig er fine.

Lune forårsdage vil hurtigt få de nye blade i persille- og kørvelrækkerne til at vokse. Purløg og rabarber er også synlige. Purløgene kan graves op og drives til hurtigere høst i potter i drivhuset. Rabarberne kan man sætte en omvendt sort spand over, så drives de frem.

Beskyt det tidligt såede

På Havenyt.dks redaktion har vi fået flere meldinger om, at der i den milde vinter er entusiatiske haveejere, som allerede er i gang med at så eller sågar har lagt kartofler udenfor.

Det er meget tidligt og kun for den risikovillige, men har man været tidligt i gang, så bør man holde øje med den lokale vejrudsigt i denne uge og stå klar med beskyttelse i form af ekstra overdækning med fiberdug o.l., da der kommer frost. Blæst og regn kan også være hård ved små spirer.

En række plantearter spirer allerede ved 4–5 grader, men har en længere spiretid end ved højere temperatur. Jorden er flere steder i landet omkring 4–5 grader, men med lavere temperaturer i denne uge, vil jordtemperaturen hurtigt falde. I næste uge skulle regnen aftage, og solen skinne mere, hvilket giver mere haveegnet vejr for både mennesker og spirer.

Tidlig såning i drivhuset

Vil man gerne have lidt bedre chancer for at lykkes med at så tidligt, kan man prøve sig med den første såning i drivhuset. Der kan stadig komme kuldeperioder, så det er bedst at så under overdækning af plastik eller fiberdug, som kan give jorden et par ekstra varmegrader. De små planter vil som regel kunne klare en smule frost, og et dobbelt lag fiberdug vil give dem ekstra beskyttelse.

Her sidst i februar og starten af marts kan man eksempelvis forsøge at så radiser, spinat, salat, kørvel, spinatbeder, dild og de orientalske bladgrøntsager.

Drivhuset i sol og frost

Selv om vi kun er i slutningen af vinteren, så er solen stærk, når den endelig bryder frem. Sarte planter med grønne blade bør man skygge for med grangrene både ude i haven og i drivhuset.

I drivhuset skal man især holde øje med temperaturen, hvis man har overvintrende planter derinde, som helst ikke skal begynde at sætte gang i væksten for tidligt. Hvor varmt, det bliver i drivhuset, afhænger i høj grad af drivhusets orientering i forhold til den lave sol, og hvor gode læforhold, man har på stedet.

Bliver der meget varmt, kan det være en god ide at lufte lidt midt på dagen, så der ikke bliver så store temperaturudsving mellem nat og dag. Men husk at få lukket igen i god tid inden aften. Det er en balancegang, da opvarmningen om dagen jo samtidig er med til at gøre natten mindre kold.

Men selv om solen skinner om dagen, kan det måske ikke holde drivhuset helt frostfrit, når der i ugens løb kommer frost. Derfor skal alle planter, som ikke tåler lave temperaturer, dækkes ved udsigt til frost. Det kan eksempelvis være ved at dække med to lag fiberdug.

Nyt drivhus til haven

Mange går og drømmer om et større og flottere drivhus. Hvis man vil gøre alvor af at købe nyt drivhus, så skal man til at beslutte sig, hvis man skal nå at få det leveret, sat op og gjort det klar til at flytte planter ind i i maj måned. Allerbedst ville det være, at det allerede stod klar i april, så man kunne nå at få maksimal glæde af det hele foråret.

Inden man køber drivhuset, skal man overveje, hvor der er en solrig plads til det i haven, hvor stort det skal være, hvordan det skal se ud, om det skal være glas eller polycarbonat og hvilken sokkel, det skal stå på.

Og så er der overvejelserne om alle detaljerne, da man ofte kan vælge mellem flere typer døre, der skal placeres vinduer, og det skal indrettes med gange og måske en siddeplads, hvor man kan nyde forårssolen og planterne. Noget af det vigtigste er, at der er et stort nok udluftningsareal, så temperaturen kan holdes nede om sommeren. Udluftningsarealet skal være 10–15% af gulvarealet.

Se leverandørere af drivhuse i Forhandlerguiden >

Så i vindueskarmen

Hvis man har været tidligt i gang med at så indenfor, er der allerede småplanter eller spirende planter på vej i vindueskarmen. Det er en særlig fornøjelse at kunne putte nogle frø i jorden og kort efter nyde synet af små, grønne spirer og kimplanter.

Der er nu lys nok til, at man kan begynde at så og få gode planter uden supplerende plantelys. Planterne bliver dog flottere og mere kompakte, hvis de får supplerende lys den næste måneds tid. Så har man lyskilderne, så brug dem lidt endnu.

Men ellers går det også uden. Man kan eventuelt sætte en reflekterende eller hvid plade op bag planterne ind mod rummet, så lyset fra vinduet kastes tilbage på dem.

Tomater og chili stammer fra varmere klima og skal stå varmt under forspiringen. Danske grøntsager som salat, spinat, knudekål og kål skal derimod placeres køligt for at opnå en tilfredsstillende fremspiring.

I den kommende uge er det en god idé at begynde at så drivhustomater, auberginer, løg og sommerblomster med lang udviklingstid. Og selvfølgelig chili, hvis de ikke allerede er sået.

Få tidlige kartofler

Det er nu, man skal gå i gang, hvis man vil have nye kartofler i haven til grundlovsdag og pinse. For at det lykkes, kræver det en meget tidlig kartoffelsort, godt forspirede kartofler, og at jorden er blevet opvarmet til mindst 8 grader inden sætning af læggekartoflerne.

Det sidste kan man kun opnå, hvis man dækker jorden med klar plastik snarest muligt. Jo før, jo bedre. Det er vigtigt, at det er klar plastik, så solen kan varme jorden op. Plastikken forhindrer, at vandet fordamper, og at der forbruges varme i processen.

Hvis jorden er til det, er det en god idé at løsne den med en gravegreb og tilføre gødning eller kompost, inden der dækkes med plastik. Har man ikke kompost, køber man en pose tørret husdyrgødning – gerne økologisk. Kartoflerne skal have de nødvendige næringstoffer for at kunne vokse. Er jorden for våd, venter man, til kartoflerne skal i jorden.

Når man vil dyrke tidlige kartofler, er det desuden væsentligt, at man køber en af de meget tidlig sorter som eksempelvis Sofia, Hamlet, Hela, Revelino, Marabel, Primula eller andre tidlige sorter.

Læs mere om kartoffelsorter i artiklen »Kartoffelsorter – udseende og udbytte« >

Kartoflerne lægges til forspiring og kan sættes, så snart jorden er 8 grader, hvilket som regel er i sidste halvdel af marts. I år kan det måske ske før, og man kan holde øje med den aktuelle jordtemperatur i ens område på Landbrugsinfos hjemmeside.

De middeltidlige kartofler, som først skal sættes midt i april, skal først lægges til spiring efter midten af marts.

Forspiring af tidlige kartofler

De tidlige kartofler skal lægges til forspiring snarest. Det skal ske i et rum med godt med lys og helst kun i et enkelt lag. Lyset sikrer, at kartoflerne får korte spirer, så de er lettere at lægge, uden at spirerne knækker.

Temperaturen i rummet bestemmer, hvor mange spirer, der kommer. Spires der ved 10–15 grader, kommer der mange spirer, spires der ved 6–8 grader, kommer der kun få spirer. Hvis man vil have store kartofler, skal hver læggekartoffel kun sætte 2–3 spirer. Det er store kartofler, man er interesserede i til de tidlige kartofler. Men hvis man er kommet lidt sent i gang med forspiringen, kan det være fristende at spire ved den højere temperatur, fordi det går hurtigere, men det har som nævnt sine konsekvenser.

Man kan også vælge at forkultivere kartoflerne, hvis man har eksempelvis en udestue. Her kan man sætte nogle af kartoflerne i jord i store urtepotter, spande med hul i bunden, mælkekartoner uden bund eller i deciderede spireposer og kartoffelpotter, som kan købes på nettet eller i planteskoler.

De forkultiverede planter kan sættes ud i drivhuset, når de er 10–15 cm høje. Men det er vigtigt, at de står meget lyst, når planterne kommer op, og at der ikke er alt for varmt, da de ellers bliver ranglede. Planter i spireposer og mælkekartoner skal plantes ud i haven under beskyttede forhold og i forvarmet jord, inden de bliver for store, da de hurtigt har brug for mere jord til at vokse i.

Sæt hvidløg og jordskokker

I slutningen af februar kan man stadig nå at sætte hvidløg, hvis man ikke fik gjort det i efteråret.

Det giver mindre udbytte, og hver dag tæller i det regnskab, så det er med at få sat dem, så snart jorden tillader det. Sættes løgene i en meget våd jord, kan de rådne. Lidt nattefrost betyder til gengæld ikke noget, da de skal sættes med spidsen 2–3 cm under jordoverfladen.

Jordskokker kan man sætte i både februar og marts på et tidspunkt, hvor jorden er til bearbejde. Det er bedst at få sat jordskokker, inden de begynder at danne spirer. Især hvis de ikke kan plantes umiddelbart efter opgravning.

Sidste chance for nye fuglekasser

Det er ved at være sidste chance for at sætte fuglekasser op, hvis fuglene skal have glæde af dem til det første kuld unger. Om kun et par uger ankommer stærene og går på udkig efter redekasser. Det er hjælp til selvhjælp at sætte fuglekasser op, da fuglene hele sommeren støvsuger haven for larver til at fodre ungerne med. Et musvit- eller blåmejsepar samler tusindevis af larver hen over sommeren.

Har man ældre fuglekasser i haven, så tøm dem for gammelt indhold, inden der skal bygges ny reder i dem. Stærene er det dog ikke nødvendigt at servicere, de muger selv ud. Tjek også ophængningen, så kasserne ikke risikerer at falde ned med unger i.

Hvis man har fodret hen over vinteren, er det en god idé at fortsætte fodringen lidt endnu, så fuglene er i god foderstand til den første yngleperiode, hvor det stadig er lidt småt med mad.

Søg haveinspiration andre steder

Går man en tur, kan man finde megen inspiration til indretning og plantevalg til ens egen have. Mange hække står på den her årstid uden blade, så det er muligt at få et kig ind i haver, der ellers normalt er skærmet af en grøn mur. Haverne står naturligvis ikke så flotte som i sommerhalvåret, men man kan få gode idéer til indretningen af haven om vinteren.

Flotte stedsegrønne, formklippede buske og træer eller tilsvarende løvfældende med smuk bark eller vinterblomster, en sindig indretning af en lækrog, en flot pergola eller rosenbue er alle ting, der er med til at gøre haven spændende også om vinteren.

Bliv inspireret på årsmødet

Et andet sted, man kan få inspiration til økologisk dyrkning, tankegang og hyggeligt samvær, er ved Praktisk Økologis årsmøde den 21. marts på Makvärket i Holbæk.

På årsmødet er der generalforsamling for Praktisk Økologi, hvor man kan få mulighed for at komme med sine bemærkninger til foreningen eller være aktiv på den lange bane ved at opstille til bestyrelsen.

Derudover er der netværksmøde for alle interesserede, hvor man kan drøfte, hvordan man får den vilde natur ind i haven, hvordan man holder åben, giftfri have, hvordan man starter et netværk op i ens lokalområde m.m.

Sidst på dagen holder Jens Thejsen et spændende foredrag om at skabe biodiversitet i haven.

Der er naturligvis også tid til at blive inspireret til nye frø og havebøger ved byttebordene samt gode snakke med gamle og nye venner.

Læs mere om programmet og tilmeld dig årsmødet her >