Havenyt uge 8, 2020

Der er ikke meget vinter over februar, og denne uge bliver da også 3–4 grader varmere end normalt for årstiden. Det samme gælder regnmængderne, hvor de færreste er i tvivl om, at de overstiger normalen betragteligt. Det føles særligt i haver, som ligger lavt eller, hvor jorden er tung, og en tur hen over græsplænen kan være en våd og mudret affære.

Der har ikke været meget rigtig vinter, og der er heller ikke vintervejr i udsigt. Mange haveejere har flere gange i løbet af de sidste måneder tænkt, at det havde været dejligt med lidt rigtig kulde og sne, der udover at pynte haven kunne gøre det af med en del af sneglene og løsne jorden.

Men efterhånden er mange af havens planter så langt fremme i udvikling på grund af de lune temperaturer, at de samme haveejere efterhånden håber, at vi ikke får lov at opleve rigtigt vintervejr, da en frostperiode hurtigt kan gøre det af med mange blomsterknopper og anlæg til sommerens frugter, bær m.m.

Vinterbeskæring af hæk

Når blæsten begynder at stilne af, og solen kigger frem, er der nærmest forår i haven. Fuglene synger lystigt, og det river i kroppen for at komme ud og i gang med havearbejdet. Det meste skal vente lidt endnu, men dem, der ikke kan vente, kan eksempelvis beskære hækken.

Har man en løvfældende hæk, som er alt for bred eller høj, er det her i vintertiden, den skal skæres tilbage, da man herved tvinger planterne til at danne flest mulige vanris (stammeskud), så hækken bliver tæt.

Med det lune vejr og få andre udendørs havegøremål, er det oplagt at gøre her sidst i februar. Man kan i praksis beskære hækken helt frem til, at knopperne er lige ved at bryde, selv om det er mindre optimalt for planterne.

Det er altid en god idé kun at skære én af siderne eller toppen tilbage ad gangen og så tage en ny side, når den første efter et par år er vokset godt til og er blevet tæt. Man skal selvfølgelig ved samme lejlighed fjerne døde grene i hækken.

Køkkenhaven i februar

I køkkenhaven sker der ikke de store ting lige nu. Det er begyndt at spire fra nogle af de flerårige planter, men ellers besøges den mest for at hente det sidste vintergrønt.

I en selvforsyningskøkkenhave kan der være endog meget at hente selv i februar. Palmekål, grønkål, rosenkål, gulerødder, pastinak, persillerod, majroer, selleri, havrerod, skorzonerrod, jordskok, vinterporre, persille og timian er nogle af de afgrøder, som stadig kan høstes her sidst på vinteren.

Der står også overvintret spinat og bladbede, som er begyndt at skyde på ny, og vårsalatens små blade kan der hentes små håndfulde af dagligt.

Høst sprøde jordskokker

I år har man kunne grave rodfrugter og dermed også jordskokker op stort set hver dag. Det er næsten det rene guld, man graver op, når man tænker på kiloprisen i supermarkedet, og der har de ofte for længst mistet spændstigheden.

Jordskokkerne holder sig bedst ude i havens kolde jord, og de er i topkvalitet her i februar, men der skal ikke megen varme til, før de efter den milde vinter begynder at sætte spirer.

Nyopgravede jordskokker er knasende sprøde og brugt rå i en salat, har de en dejlig nøddesmag. Hvis man har mange, så er jordskoksuppe eller ovnbagte jordskokker to gode retter, og der findes masser af jordskokkeopskrifter på nettet.

Jordskokker skal man helst grave systematisk og effektivt op, da de sætter en ny plante for hver eneste lille skok, man glemmer i jorden. Det gør selvfølgelig ikke så meget, hvis man har et stykke jord, hvor der permanent står jordskokker, men hvis man vil dyrke dem ved at sætte pæne store knolde hvert år i lige rækker et nyt sted i haven, så skal det gamle dyrkningssted ryddes effektivt.

Start sneglejagten

Der er adskillige haveejere, som har konstateret, at de små snegle allerede rører på sig. Det er derfor en god idé at begynde at undersøge, om det også er tilfældet i ens egen have.

Find ud af, hvor sneglene samler sig og start indsamlingen. Det er ofte under brædder, krukker o.l. Man kan lette jagten ved at etablere nogle indsamlingssteder med fugtighed, hvor de kan søge hen.

Jo tidligere og jo flere snegle man får fjernet i det helt tidlige forår, jo færre snegleskader får man senere i år. Det er også en god idé allerede nu at få lavet en aftale med naboerne om, at alle gør en snegleindsats i år.

Så i vindueskarmen

Når man nu ikke kan gøre så meget i haven, kan man i stedet så småt begynde at så, hvis man har den ideelle sydvendte vindueskarm med masser af lys, og der ikke er alt for varmt. De arter, der spirer langsomt, vil ikke nå at komme op før lidt inde i marts, hvor der er ved at være nok lys til, at de kan klare sig uden kunstigt plantelys.

Får de små planter det for varmt i forhold til lysmængde, bliver de ranglede. Så det er med at vægte for og imod såtidspunkt og kunstlys.

Noget af det vigtigste for at undgå, at de bliver ranglede, er at fjerne den hvide plast, så snart kimplanterne er på vej op, og få afpasset temperaturen til lyset. Hvis der er radiator under vinduet, er det et problem, da det giver alt for megen varme i forhold til lys. Hvis det er muligt, så placer de fremspirede planter i et vindue uden undervarme eller med så lidt varme som muligt. En temperatur på 14–15 grader er fin til de fleste arter, så længe der er begrænsede mængder dagslys.

Så langsomt voksende sommerblomster

De sommerblomster, som kræver lang forkultivering, kan sås nu. Se bag på poserne med blomsterfrø og inddel dem i bundter efter såtidspunkt, så man har styr på, hvornår de forskellige skal sås.

Men der er også mange sommerblomster, som kan sås i drivhus først i april eller sås direkte i bedet i april og maj. Hvis man ikke har så meget plads til forkultivering, så vent til efter midten af marts med at så. Det vil kun forsinke planternes udvikling med 1–2 uger.

Bliv inspireret til sommerblomster i haven >

Arter, som har meget småt og fint frø som petunia og løvemund, skal næsten ikke dækkes efter såning, men holdes i sluttet luft i plastpose eller lignende.

Der findes også arter, hvor frøene spirer bedst, hvis de får lys. En af dem er flittiglise. Så frøene ovenpå jorden, pres dem let til mod jorden og spray med lidt vand. Sæt dem i sluttet luft, som eksempelvis en plastikpose, et lyst sted uden direkte sol ved 18–20 grader.

Så frø til tidlige grønsager

Blandt grønsagerne kan man nu så et par potter med salat, som med fordel kan plantes ud i drivhuset i marts. Tidlige spidskål og blomkål er andre muligheder. Hvis man vil så løg eller have ekstra tidlige sommerporrer, skal der også sås her i februar. Det gælder også artiskok, specielt hvis man satser på at dyrke den som etårig afgrøde.

Husk at salat ikke spirer ved temperaturer over 20 grader. Salat og kål har generelt ikke brug for høje temperaturer under forkultiveringen, og de kræver en lys og kølig vindueskarm.

Man kan med fordel vente til først i marts med at så tomater til uopvarmet drivhus. De kan alligevel ikke plantes ud i drivhuset før tidligst først i maj. Sår man tomaterne for tidligt, bliver der trængsel i vindueskarmene i april, hvor de endnu ikke kan komme ud i drivhuset andet end på dagophold i lunt vejr. Chili og sød peber bliver ikke så hurtigt store planter.

Chili skal sås nu

Hvis man skal nå at få et godt udbytte af sine chiliplanter, skal de helst sås i denne uge. Jo senere, man sår, jo færre frugter kan der nå at udvikles og især modnes. Frøene er lidt tid om at spire, og inden planterne kommer op, er der kommet dagslys nok til at sikre en fornuftig vækst i et sydvendt vindue.

Frøene skal have en høj temperatur for at spire tilfredsstillende – den optimale spiretemperatur er 24–26 grader. Chili kan spire på alt fra en til flere uger afhængig af art, og hvor spiredygtigt frøet er. Det er vigtigt at fjerne plastikdækket over spirebakker eller potter, så snart kimplanterne titter frem.

Der er utrolig mange arter og sorter af chili på markedet. Chili inkluderer både de milde peber og de mere stærke chilier. På Scoville-skalaen kan man få et mål for, hvor stærk de forskellige chilisorter er i forhold til en almindelig grøn peber.

Læs meget mere om chilier, dyrkning, smag og styrke >

Bestil nu og få frøene i tide

I marts kan de online frøbutikker have svært ved at følge med til at ekspedere ordrerne. Der er simpelthen ikke hænder nok til at sende fra dag til dag. Samtidig kan der blive udsolgt af de mest populære frø, og det gælder både i online og fysiske butikker.

Hvis man vil være sikker på at få de frø, man har planlagt at så, og undgå at risikere at skulle gå og vente på frø, som allerede skulle have været sået, så bestil hurtigst muligt.

I Havenyt.dks forhandlerguide finder man mange, gode online frøfirmaer, hvor man fra sofaen i den lune stue kan bladre gennem den ene slags tillokkende frø efter den anden uden at skulle ud i det blæsende og våde februarvejr.

Se frøfirmaerne i forhandlerguiden >

Roserne folder sig ud

Roserne er allerede i gang med at skyde her midt i februar. Det kan man ikke gøre så meget ved, men det er vigtigt ikke at begynde at beskære, før det er nogenlunde sikkert, at vintervejr ikke pludselig dukker op, hvilket vil sige engang i marts–april.

Det er selvfølgelig lidt ærgerligt at se de fine roser bruge energi på at sætte måske endda store skud, inden det er tid for tilbageklipning, men de skal nu nok klare det fint alligevel. Det er værre, hvis de skæres for tidligt tilbage og efterfølgende fryser tilbage eller helt ned til jorden og skal starte helt forfra med nye skud.

Pas på solen

Selv om vi kun har februar, så er solen meget stærk, når den er fremme. Man skal derfor heller ikke fjerne de beskyttende grangrene fra de sarte planter, da de kan tage skade af det skarpe sollys.

I drivhuset bør man også holde øje med temperaturen, hvis man har overvintrende planter, der ikke skal begynde at vokse for tidligt. Hvor varmt det bliver i drivhuset, afhænger i høj grad af drivhusets orientering i forhold til den lave forårssol og hvor gode læforhold, man har på stedet.

Bliver der meget varmt i drivhuset, kan det være en god idé at lufte ud midt på dagen, så der ikke bliver store temperaturudsving mellem nat og dag. Husk at få lukket igen i god tid inden aften. Det er en balancegang, da opvarmningen i drivhuset om dagen samtidig er med til at gøre natten mindre kold.

Det er også vigtigt at holde øje med, at planterne ikke tørrer ud i drivhuset, når det begynder at blive lunere derinde. Planter i drivhuset skal om vinteren holdes til den tørre side, men de må ikke tørre ud.

Hæng fuglekasser op

Fuglenes stadig stigende sang er med til at give os forårsfornemmelser. Men den bør også få os til at overveje, om der er nok fuglekasser til havens fugle at yngle i.

Har man ingen eller for få fuglekasser i haven, så er det nu, der skal købes eller bygges en eller flere. Det er vigtigt, at de bliver hængt op snarest og senest sidst i februar. Det bedste er, at de har hængt nogle måneder, inden fuglene skal bruge dem, men hvis de er i bolignød, så begynder de hurtigt at undersøge de nye kasser.

Det er vigtigt at fuglekasser har den facon og ikke mindst hulstørrelse, som passer til den enkelte art. Hvis man har lyst til at bygge sine egne fuglekasser, så kan man finde en byggevejledning til fuglekasser hos Dansk Ornitologisk Forening.

Få byggevejledningen her >

Ramsløg i haven

Ramsløg vokser vildt i kystnære løvskove, hvor man om foråret kan hente de friske blade til at lave lækker pesto eller bruge den i andre retter. Ramsløg har en god og stærk løgsmag, og den skal derfor bruges i begrænset mængde.

Man kan godt dyrke ramsløg i haven, men man skal være opmærksom på, at den sår sig selv flittigt og spredes i haven over år. Man skal derfor tænke over placeringen fra starten, så den ikke udvikler sig til ukrudt.

Læs mere om dyrkningen i artiklen »Ramsløg« >

Flere steder i landet er ramsløgenes friskgrønne blade begyndt at bryde op gennem jorden, og så kan man begynde at høste de første af dem. Men det er vigtigt, at man er sikker på, at det er ramsløg, da andre forårsblomsterløg er giftige. Ramsløgens blade kan også forveksles med bladene på liljekonval eller høsttidløs, som er giftige.

Et kendetegn for ramsløg er den markante løglugt, når man nulrer et blad, og det er vigtigt, at man er sikker på, at det er ramsløg, man har plukket, inden man bruger dem i madlavningen.

Bliv en del af Praktisk Økologi

Snart er det nye medlemsblad fuld af inspirerende artikler fra Praktisk Økologi på vej med posten til vores mange medlemmer rundt om i landet. Det kan også nå at ramme din postkasse, hvis du er hurtig.

I det nye medlemblad kan du eksempelvis læse om:
– Peter Norris gode råd om forkultivering af grønsager til friland
– Dyrkning af citronagurker på friland
– Kaniner som klimavenlig kødproduktion i det lille jordbrug
– Fladekompostering af forafgrøde som grøngødning til gavn for de efterfølgende planter
– Træer for bedre klima og biodiversitet
– Dyrkning af blomkål til høst i efteråret
– Den giftige natskyggefamilie som mange spiselige grønsager er i familie med.

Melder du dig ind i Praktisk Økologi inden næste tirsdag den 25. februar, kan du få bladet i postkassen allerede i starten af marts. Det koster kun 34 kr. om måneden at være medlem, og for det får du 6 blade om året fyldt med praktiske tips til den økologiske og spiselige have.

Desuden kan du få gratis haverådgivning og blive en del af de lokale netværk og deltage i de mange medlemsarrangementer, og sidst men ikke mindst støtter du arbejdet med at udbrede kendskabet til økologisk og bæredygtig dyrkning.

Praktisk Økologi er en forening for alle, der brænder for økologi og bæredygtighed. Vi tror på, at jord under neglene fører til en større forståelse for vores jord, natur og miljø. Den forståelse er den direkte vej til en bæredygtig husholdning og mere liv.

Meld dig ind her >