Havenyt uge 6, 2020

Det spirer og gror i hele haven, og januar har været varm som aldrig før i DMIs målingshistorie, der startede i 1873.

Man kan glæde sig over de mange blomster og spæde knopper på løgplanter, stauder, buske og træer, men det kan også give anledning til bekymringer om, hvad det får af konsekvenser senere på sæsonen, hvis der pludselig kommer en periode med hård vinter.

I denne uge kommer der lidt nattefrost og måske endda sne sidst på ugen i dele af landet. Men det er ikke meget, og det vender hurtigt tilbage til det grå og våde vintervejr.

Solen har fået mærkbart mere magt. Den viser sig dagligt flere minutter og kommer for hver dag højere op på himlen. Det giver forårsfornemmelser, når man finder en solfyldt krog, hvor man kan lade sig varme lidt, mens man nyder synet af blomstrende erantis, vintergæk, julerose, krokus og måske endda de første påskeliljer.

Man kalder det forårsblomster, men de blomstrer reelt allerede i vintermånederne og har gjort det i en del år. I meget hårde vintre kan blomstringen udskydes til marts, men det er efterhånden en sjældenhed.

Den tidlige fremspiring i haven, kan nemt smitte af på ens egen trang til selv at så tidligt. Man kan få succes med tidlig såning med plantelys og den rigtige varme, og hvis man har rigelig plads til de halvstore planter i det tidlige forår. Men man skal samtidig huske at begrænse sig til at så de afgrøder og sorter, som der er en chance for at få til at lykkes.

Så de første sommerblomster i februar

Nogle blomsterarter har så lang en spire- eller udviklingstid, at de med fordel kan sås her i februar for at få fuldt udbytte af dem. Det gælder sommerblomster som petunia, pelargonier, flittiglise og verbena.

Verbena bonariensis, som også kaldes Kæmpejernurt på dansk, kan være vanskelig at få til at spire. Frøene sås ved stuetemperatur, men efter nogle dage placeres de køligt i 2–4 uger for at bryde frøenes spiredvale. Det kan eksempelvis være udenfor eller i køleskabet.

Læs mere i artiklen »Kæmpejernurt« >

Der er flere andre arter, som er det, man kalder kuldekimer, der har brug for samme behandling. For disse arters vedkommende er det også vigtigt at få sået i tide.

Så selv stauder

Stauder er der i alle haver. Nogle af dem er fulgt med haven, andre er arvestykker eller købt i planteskoler. Men man kan også selv så stauder. Nogle er nemme at formere fra frø, andre skal man gøre sig lidt mere umage med.

Mange stauder er kuldekimere, og også her kan man så småt begynde at tænke på at så. Når man sår selv, får man mange planter af samme sort, og det giver mulighed for billigt at kunne plante tæt, når man anlægger nye bede.

Til gengæld skal der planlægges, for det tager gerne et års tid, inden planterne er så store som dem, man køber i planteskolerne. Skal man kun bruge få planter af hver art, er det næsten lige så praktisk at købe planterne i maj på en planteskole eller nettet.

Grunden til selv at så stauder kan også være ønsket om at få en særlig sort, som ikke kan købes som plante i handlen. Såning giver også ofte et overskud af staudeplanter, som altid er en velkommen gave – særligt hvis det er en ny sort eller anderledes farve. Måske har man gode havevenner, som man kan aftale med, at man deles om frø, eller at man bytter planter senere.

Det er ikke alle frøfirmaer, som sælger staudefrø, men eksempelvis Albinus Frø gør. I Havenyt.dks Forhandlerguide kan man få flere tips til steder at finde spændende frø – både til køkkenhaven og prydhaven.

Bliv inspireret til spændende frø i Forhandlerguiden >

Driv grønne toppe

En anden mulighed for at få grøn vækst i vindueskarmen er at drive løgtoppe frem. Ude i haven er purløg allerede på vej, så man kan se, hvor planterne står. Her kan man grave en lille pottefuld op til drivning. Der kommer hurtigt masser af purløgtoppe frem, når først de kommer ind i varmen.

En anden mulighed er at plante nogle hvidløg, zittauer- eller kepaløg i en potte jord og drive dem. Den grønne top kan klippes og bruges som purløg. Mange af de opbevarede løg i kasserne er her i den sene vinter begyndt at spire inde i løget. Har man høstet topløg fra slangehvidløg, kan de også bruges til at drive grønne blade frem fra.

Man kan også prøve at plante en eller flere rødbeder i en potte. De vil hurtigt sætte små nye blade, som kan bruges i salatskålen. Men det kræver, at man har vredet bladene af. Har man skåret toppen af for langt nede, kan man risikere at have ødelagt den zone, hvorfra bladene vokser frem.

Dyrk ingefær

Hvis man har endnu mere lyst til at få gang i potter og jord indenfor, så kan man prøve at plante ingefær. Lige nu er tidspunktet til at putte et stykke ingefær med synlige vækstknopper i en potte med jord. Inden den kommer i groning, er der kommet dagslys nok. Ingefær vokser i bunden af tropiske skove og har derfor ikke et stort lysbehov.

Ingefær bruger de fleste af os i større eller mindre omfang i maden. Normalt køber vi den, men den er faktisk let nok at dyrke. Det kræver dog, at man ved nogle helt basale ting om ingefærplanten.

Ingefær er som nævnt en tropisk skovplante, som vokser i bunden af regnskoven og derfor ikke tåler ret meget direkte sollys. Til gengæld kræver den masser af næringsrig jord og et lunt voksested. Der er god vækst i den, og på to måneder kan planten blive op til en meter høj eller mere.

I en god varm sommer kan den plantes ud i haven, men først når det er blevet sommervarmt. Ellers kan den dyrkes i store potter i drivhuset. Men husk, at den ikke tåler alt for megen direkte sol.

Læs mere i artiklen »Dyrk dine egne ingefær« >

På udkig efter vintergrønne stauder

Når man ser på sin have her i februar, så kunne man godt ønske sig, at blomsterbedene var lidt mere grønne. Der findes heldigvis en hel del stauder, som har grønne blade hen over vinteren. De fleste af dem har bladskifte i det tidlige forår, men først på det tidspunkt, hvor bedet er indtaget af alle forårsblomsterne.

Hvis man vil have flere vintergrønne stauder, så er det nu ved at være sidste chance for at finde nye arter og sorter. Det kan være en god idé at slentre forbi bedene i planteskolen, eller tage en tur i botaniske haver eller private haver. I øvrigt er der god udsigt ind i mange haver her i den bladløse tid, og vokser der interessante planter i lokalområdet, så er der større sandsynlighed for, at de også vil trives i ens egen have.

Når man får øje på nye arter og sorter i en have, så læg altid godt mærke til jordbundsforhold, sol/skygge samt læ- og drænforhold på stedet. Det er også altid en god idé at skaffe sig informationer om en ny planteart eller sort, inden man køber den. Planter skal plantes på det rigtige sted og under de rigtige forhold for at trives.

Halvdelen af forrådet tilbage

Den 2. februar var det kyndelmisse. Tidligere regnede man vinterens start fra den 1. november og dens afslutning 30. april. Ved kyndelmisse var halvdelen af vinteren gået, og derfor skulle der også være halvdelen af de gemte afgrøder og andet forråd tilbage.

Det er dog nok ikke flertallet, som stadig har halvdelen af de gemte grønsager og frugter tilbage på den her årstid. Hos de fleste er det ved at synke godt i sækkene og kasserne med æbler, kartofler, græskar, løg, hvidløg mv. eller også står de helt tomme.

Men ude i køkkenhaverne kan der stadig stå en del friske grønsager, og da jorden ikke er frossen, er det nemt at grave sprøde gulerødder, pastinakker, persillerødder og jordskokker op. Vinterporrerne står stadig flot, og grønkålen og rosenkålen er lige til at plukke.

Det er priviligeret, at man uden problemer kan købe de grønsager og frugter, som man har brug for i den sidste halvdel af vinteren og det tidlige forår. Men det gør en del haveejere lidt ligeglade med at udnytte de mange muligheder, man har for at dyrke sin egen mad ude i haven.

Men har man først oplevet at have kasser med hjemmedyrkede løg, æbler og kartofler indenfor, og friske rodfrugter, porrer, rosenkål og grønkål, timian m.m. i haven om vinteren, så ved man, at det er en særlig og god fornemmelse at kunne hente sine egne dyrkede afgrøder, lige når man har brug for dem.

Bliv medlem af Praktisk Økologi

Vil man gerne dyrke sine egne grønsager og frugter i år på en klimabevidst og økologisk måde, kan man overveje at blive medlem af Landsforeningen Praktisk Økologi, som også står bag hjemmesiden her.

Som medlem af foreningen får man masser af inspiration og gode råd til økologisk dyrkning og levevis.

Det sker både gennem de seks årlige medlemsblade, der er fulde af inspirerende artikler, de lokale grønne netværks mange arrangementer og muligheden for at få en mentor i form af et haveerfarent medlem, der kan give nogle gode råd til ens egen have.

Og så støtter man med sit medlemskab en god sag, hvor der er fokus på en grøn og bæredygtig fremtid.

Læs mere om foreningen og bliv medlem her >

Grønne rosetter af vårsalat

Der er friske grønne blade til salatskålen, hvis man har vårsalat i haven. De er mange og fine her først i februar på grund af det milde vintervejr i år.

Har man først ladet vårsalat smide frø i haven, spirer de helt af sig selv frem de mest underlige steder. Det er selvfølgelig nemmere at have et par regulære rækker at høste af, men det sparer både tid og plads, når de helt af sig selv etablerer sig under eksempelvis bærbuskene.

Det er dejligt at have egen vårsalat. Den er nem, kan hentes i den mest friske kvalitet i haven, og man får meget mere for meget mindre, end hvis man skulle købe vårsalat pakket i små plastbakker i supermarkedet.

Frisk persille midt på vinteren

Det lune vejr har vinteren igennem fået persillen til at vokse lidt. Lige nu skyder der nye blade frem, og har man mange meter række med persille, kan man let plukke en hel håndfuld af de små nye blade.

Kruspersillen er mere hårdfør end den bredbladede, men begge skyder nu. Den bredbladede sort ‘Gigante di Napoli’ bliver som navnet sige stor – en halv meter høj på en god jord. Bladene ødelægges de fleste vintre af frosten, men den skyder som regel igen. I år er det så mildt, at der stadig er lidt blade, og der er små nye blade på vej.

Spinatbede og spinat

Spinaten har det rigtig godt i vinter. Så har man sået spinat i efteråret til overvintring, er der håb om en god spinathøst i det tidlige forår, hvis ellers ikke vejret i den sidste del af vinteren pludselig slår om til kulde.

Mens spinaten kan være en usikker overvintrer, så er spinatbeden mere pålidelig. Den sætter nye blade om vinteren, så snart der er en smule lunhed at spore. Her midt om vinteren er dens små friske grønne blade mere end velkomne til at blande i salaten.