Havenyt uge 49, 2020

Pludselig kom der vintertoner i vejret, som gav kolde fingre, hvis man ikke nåede at få lavet de sidste vinterforberedelser i haven i tide. Sådan kan det gå, når man lulles næsten i søvn af et dejligt varmt efterår. Forhåbentlig har alle nået at få det frostfølsomme sikret som hovedkål, æbler, sommer- og efterårsporrer, selleri, rødbeder osv.

Nattefrost og en have i vinterdvale giver tid til indeliv og tid til at begynde at tænke på julerier og julegaver. Til de hyggelige sysler i december er julepyntning og juledekorationer, som kan blive fantastiske med materialer fra haven og naturen. Og så er der ønskesedlen – skal man i år ønske noget godt ud til haven som redskaber, havebøger eller måske et medlemskab af et grønt og inspirerende fællesskab i Praktisk Økologi?

Mellem alle juletidens aktiviteter, er der også et par ting, man kan overveje at gøre udenfor. Bor man på landet, og har man mindre frugttræer i haven, så er der stor risiko for, at mus, harer og rådyr får øje på denne herlige føderessource, når der kommer frost og sne, og fødemængden begrænses. Også æblekasserne er det rene eldorado for mus. Æblekasserne skal i øvrigt flyttes ind, hvis temperaturen kommer under 4–5 grader om natten, og bliver det dagsfrost, bør de også flyttes ind. Og så skal man have en plan for, hvordan vinterforrådet kan opbevares frostfrit.

Et frostfrit opbevaringssted

Lige nu er der ingen problemer med at opbevare kartofler, rodfrugter, løg og æbler i et udhus eller en lukket garage. Frosten kommer ikke ind de første mange dage, selvom der kommer frost om natten. Så længe der er plusgrader om dagen, er der ingen problemer, og der er på det her tidspunkt et godt varmelager i gulvet.

Husk at kartofler ikke skal under 5 grader, da kartoflerne ellers får en sødlig smag. Rodfrugter og løg kan tåle helt ned til frysepunktet, mens hovedkål ikke tåler frost. Æbler kan i kortere tid tåle nogle grader under frysepunktet. Så indtil videre kan man sove roligt, når vinterforrådet er under tag, selv om der kommer nattefrost.

Opbevaring på friland

Hvis man ikke har gode frostfri opbevaringsforhold vinteren igennem, er det mindre problematisk at opbevare rodfrugter tildækket ude i haven end i kasser i varme rum indenfor. Den eneste udfordring er, at det er koldt for fingrene at få fat i dem, hvis der er sne og frost.

Vinterporrer, vinterhårdføre rosenkålssorter, grønkål og palmekål klarer sne og kulde, og så længe rodfrugterne er dækket med 25 cm dække med halm, blade, tang eller en vintermåtte, er der heller ingen fare for, at de fryser. Det er afprøvet i forsøg, og metoden bruges i dag af mange professionelle gulerodsavlere, da det giver knasende sprøde gulerødder vinteren igennem.

Selv i frostvejr kan man lette lidt på dækket og hente en halv spand gulerødder eller fiske et par af de selleri, knudekål og kålroer frem, der er slået ned i jorden og dækket tilsvarende. Pastinak og jordskokker behøver man ikke at dække, men dækkes de, kan de let graves op i frostvejr. Det kan også være en god idé omkring en række porrer, så man kan hente i frostvejr.

Tjek kasserne med æbler og løg

Det er en god idé at tjekke tilstanden af især løg og æbler, inden juletiden tager al opmærksomhed.

Både løg og æbler kan der komme råd i under opbevaringen, og det kan smitte de andre afgrøder, som ligger klods op ad. Derfor bør man se kassernes indhold efter jævnligt og fjerne rådangrebne løg og frugter. Ved samme lejlighed kan man sikre sig, at musene ikke har fundet vej til æblekasserne.

Lad være med at komme rådangrebne løg på komposten, da det kan smitte via komposten til de kommende års afgrøder. Æbler med rådpletter, der gør dem uegnede til menneskeføde, kan derimod bruges til at fodre fuglene, der vil se dem som en kærkommen juledelikatesse.

Beskyt træerne mod dyregnav

Både harer og mus kan finde på at gnave af træernes bark, når jorden på et tidspunkt fryser til og dækkes med sne.

Ikke mindst de mindre frugttræer er udsatte. Det er derfor en godt idé at beskytte stammerne på det nederste stykke, hvis dyregnav er et problem i nabolaget. Der kan købes forskellige løsninger i planteskolerne, og ellers man finde mange kreative løsninger ved at google. Der skulle også være en virkning i at smøre stammerne med hjortetakolie, som man kan læse mere om her >

Få andre forslag til beskyttelse af nye træer mod gnav >

Beskyt mod rådyrene

Rådyrene forgriber sig på både frugttræer, kål og andre grønne afgrøder i haverne. Prydbuske kan også være attraktive, kamelia er ofte en yndlingsspise hos rådyr. Også i resten af haven kan rådyrene finde på at fouragere. De spiser det, de bedst kan lide af udbuddet. Jordbærblade, rødbedeblade, bladbeder og palmekål er bare nogle af deres vinterfavoritter.

Hvis man vil være sikker på at have sine grønkål i fred, kan man blive nødt til at hegne dem ind. Hvis rådyrene er sultne nok, er overdækning med net ikke tilstrækkelig beskyttelse. Dyrene kan ødelægge nettene og æde kålene ned til jordhøjde.

I nogle områder har man succes med at hænge friske fåreuldtotter op for at holde rådyr og harer på afstand. Det er dog ikke alle, der har held med metoden i deres have. Uldtotterne skal udskiftes med jævne mellemrum for at bevare virkningen.

Stem på Praktisk Økologi

GreenSpeak er Danmarks velgørende teleselskab, og dem har vi i Landsforeningen Praktisk Økologi et samarbejde med. Det betyder, at GreenSpeaks kunder kan donere en del af teleselskabets overskud til Praktisk Økologi.

GreenSpeak har vedtaget, at firmaets overskud skal deles ud til forskellige velgørende foreninger – som eksempelvis Praktisk Økologi. Hvor meget de forskellige foreninger skal have, er det dog GreenSpeaks kunder, som afgør. Det er dem, der stemmer og bestemmer, hvor stor en del af overskuddet hver enkelt forening skal have, og her i december er årets sidste afstemning i gang.

Synes du, at de penge skal gå til bæredygtighed og økologi, så bliv kunde hos GreenSpeak og stem på Praktisk Økologi her i december.

Læs mere om julens donationer og afstemning her >

Vinterens salatskål

Der har efterhånden været nattefrost op til flere gange, så ubeskyttet salat på friland er der ikke meget mere af, men den står stadig i drivhuset en del steder.

Selv i drivhuset skal man dog huske at dække store salatplanter i frostnætter, da de ødelægges af bare den mindste frost. Små salatblade kan tåle nogle graders frost uden at tage større skade. Hvis frosten endnu ikke har ødelagt dem, så kan man som erstatning for salat bruge sent udplantede spidskål eller savoykål med små lækre hoveder og en mild smag.

Den almindelige rucola er der masser af, hvis man huskede at så sidst i juli, eller man har ladet planterne kaste frø og selvså. De klarer sig langt hen på vinteren på friland.

Der er måske også stadig blade at hente på bladbede, spinatbede og spinat. En af årstidens mest imponerende bladgrønsager i både udseende og udbytte er den flotte sennep ‘Red Giant’, men ligesom de andre bladgrønsager smager den ikke af så meget på denne tid af året.

Tid til vintergrønsager

Det er i det hele taget nødvendigt at lægge madvanerne om og tilpasse sig vintergrønsagerne. Sommerens grønsager var saftspændte og smagen intens på de solmodnede afgrøder. Vintergrønsagerne er mere tætte i både tekstur og smag, men selvom det er anderledes, er det ikke nødvendigvis dårligere. Får man først øjnene op for at bruge sæsonens grønt, kan der komme mange kreative og forskelligt smagende retter ud af vinterperiodens grønsager.

Når der ikke er mere bladgrønt, så er det for eksempel tid til at gå over til at bruge fintsnittet kål i salatskålen. Kålen har både mere smag og er sundere end den drevne eller importerede salat, man kan købe. Til fintsnittet brug kan bruges både rød-, hvid- og grønkål, hvor grønkålen tilmed kan hentes frisk i bedet hele vinteren.

Man kan lave nogle både meget velsmagende og mættende salater ved at kombinere fintsnittet kål med et udvalg af æbler og appelsiner, nødder, rosiner og tørrede abrikoser, dadler og tranebær samt en velsmagende dressing. Salaten kan være mere eller mindre julet alt efter, hvad man blander i den.

Der er også alle rodfrugterne, kartoflerne, løgene, græskar og hvad der ellers er gemt til vinterbrug. Plus alle de gode ting, der er kommet i fryseren eller fermenteret på glas. Man er lidt heldig, hvis man har formået at gemme en del af havens overskud til de mørke vintermåneder, for de købte sommergrønsager i vinterhalvåret er meget langt fra de friske, som vi høstede i egen have i den lune del af året.

Giv dig selv eller andre en grøn julegave

I det hele taget er der mange glæder ved at dyrke sine egne grønsager. De er friske, usprøjtede og du skal ikke gå ret langt for at hente dem ude i haven. Samtidig er kvaliteten og smagen bedst i grønsagerne, når de er i sæson, det vil sige, når de er modne i din egen have.

Men mange er usikre på, hvordan man griber det an, savner et fællesskab omkring havedyrkning, mangler gode råd til sin egen have, eller er bare nysgerrig på, hvad andre gør. Hører du til en af dem, kan du med fordel komme med i Landsforeningen Praktisk Økologi. En forening for alle, der gerne vil leve bæredygtigt og dyrke økologisk.

Som medlem kan du få gode råd til din have fra en erfaren havementor, deltage i (coronasikre) aktiviteter i et netværk i dit lokalområde, blive inspireret til bæredygtighed og økologi i det populære medlemsblad m.m.

Melder du dig ind nu, får du som en ekstra bonus bogen »Økologisk frugt i haven« af Maren Korsgaard. Bogen har en værdi af 248 kr, men i anledningen af julen, får du den gratis, og du skal blot betale for forsendelsen.

Bliv medlem og få bogen »Økologisk frugt i haven« gratis >

Kender du en, som ville blive glad for at få inspiration og hjælp til at dyrke og leve mere økologisk, kan du også købe et gavemedlemskab af Praktisk Økologi og give det som julegave. Igen får du bogen gratis, og du kan vælge selv at beholde den, men den kan naturligvis også pakkes pænt ind og lægges under juletræet sammen med dit printede gavekort til medlemskabet af Praktisk Økologi.

Ja tak, til Praktisk Økologis gode juletilbud >