Havenyt uge 48, 2020

Julen nærmer sig, og på søndag er det 1. søndag i advent. Det er lidt uvirkeligt, når roserne fortsat blomstrer i de fleste haver, og der stadig er blade på nogle af træerne. Myggene danser lystig på lune dage i solen og man kan endda være heldig at se en enkelt sommerfugl, selvom navnet kan virke lidt misvisende her sidst i november.

Men man kan alligevel fornemme, at vinteren venter forude. Nattemperaturen kommer ned under 5 grader de fleste nætter, og ind imellem er der også nætter med minusgrader. Her er der dog stor forskel på de indre dele af landet og kystegnene, hvor der mange steder stadig ikke har været nattefrost. Det har været et fantastisk mildt efterår.

Hvis man har mulighed for at komme ud midt på dagen, så er det om at benytte sig af det og gå i haven. Der er stadig masser af små ting, som man kan glæde sig over, og der er både små og store opgaver at holde sig beskæftiget med. Dagene er korte, og det kan være svært at nå ret meget derude, hvis man kun har dagtimerne i weekenden til rådighed. På den her årstid er man nødt til at tage skumringen til hjælp, om ikke andet så for at hente grønsager til aftensmaden.

Dæk på og dæk af

Danmark er et lille land, men alligevel kan der være betydelige forskelle på, hvordan man rammes af nattefrost. I de indre dele af landet kan man på samme nat rammes af hård nattefrost, mens man i kystnære egne slipper helt for frost.

Derfor er der lige nu både haver, hvor alt er lukket ned, og alle de frostfølsomme planter er hentet ind eller døde, og samtidig haver hvor der stadig står morgenfruer i blomst, og man fortsat har salathoveder, hovedkål, rødbeder og selleri stående i jorden.

Men alt får en ende, og det gælder også den danske havesæson. På et tidspunkt opgiver selv de mest energiske haveejere og erkender, at nu er vintervejret og kulden så nærværende et problem, at man lige så godt kan gå i gang med de sidste vinterforberedelser.

Men det kan være svært at lade den sidste dild, bladselleri og salat dø i en gang nattefrost. I stedet for at dække ved udsigt til nattefrost og dække af næste morgen, kan man overveje at dække permanent med to lag fiberdug og se, hvor længe den overdækning kan holde frosten ude.

Hos den inkarnerede selvforsyner er der en drøm om at have salat, dild, radiser, bladselleri og knoldfennikel mv. i hvert fald helt til jul, så man kan sætte flest mulige af egne grønsager og frugter på bordet i julen. Men det er ikke så tit, at det lykkes. På et tidspunkt må man kapitulere over for kulde, regn, blæst, frost og de urimeligt korte dage, og mange må sikkert allerede erkende, at det allerede er slut.

Beskyt rodfrugterne

Ved varsling om nattefrost i ens lokalområde, er det som sagt en god idé at få dækket alle de frostfølsomme afgrøder i køkkenhaven, hvis man ikke allerede har gjort det.

De rodfrugter, der stikker op ad jorden, er mest ubeskyttede og vil tage størst skade af frosten, hvis de ikke dækkes. Det er majroer, rødbeder, kålroer, knudekål og knoldselleri, men også nogle gulerodsorter har det med at vokse op over jordniveau.

Rodfrugter, der har hele roden i jorden, vil være mindre udsatte, og persillerødder og gulerødder vil kunne klare en smule nattefrost, da jorden stadig er lun. Men under alle omstændigheder er det fornuftigt at få dækket rodfrugterne, hvis man har en større beholdning i jorden. Vinteren vil jo komme på et tidspunkt.

I de fleste haver er der masser af blade, som kan rives sammen og bruges til at dække rodfrugterne med. For at holde på bladene er det nødvendigt at dække med et lag fiberdug eller lignende. Det er en god mulighed for at genbruge gamle stykker fiberdug, der fungerer fint til formålet, selvom de er snavsede og måske lidt hullede. Bladene og især fiberdugen dæmper også vinden og virker isolerende, så man kan hente rodfrugter selv i frostperioder.

Høst sommersorterne

Hvis man stadig har mange sommerporrer stående, så er det praktisk at få dem høstet og anbragt i fryseren, da de ødelægges af gentagen og hård nattefrost.

Mere hårdføre efterårssorter plejer at kunne klare december måned med, men så snart vinterkulden for alvor sætter ind, er det kun de deciderede vintersorter, der kan stå distancen og holde til at fryse gang på gang afbrudt af milde tøvejrsperioder.

Det samme gælder rosenkål. Er det ikke hårdføre vintersorter, man har stående i haven, så skal man se at få brugt de små lækre grønne roser i løbet af de par næste uger. Alternativt kan man lægge nogle af dem i fryseren, selv om det forringer både smag og konsistens i forhold til de friskplukkede.

Pyntegrønt fra egen have

Der er nu en måned til juleaften, og på søndag skal man tænde det første lys i adventskransen og på tirsdag kalenderlyset. Det er også nu, at der skal pyntes op med stedsegrønt i krukker ved hoveddøren.

Har man i haven stedsegrønne træer og buske, som er så store, at man nænner at klippe af dem, så kan man hente pyntegrønt fra egen have. I virkeligheden behøver man ikke mange og store grene, man kan lave fine dekorationer med små mængder pyntegrønt.

Det gran og pyntegrønt, man køber, er ofte klippet uger i forvejen, mens det nyklippede fra haven er både helt friskt og dufter af mere. Bruger man grene med røde bær fra haven, holder de dog ikke til 4 ugers stueliv, men så kan man eventuelt vælge at lave en ny adventsdekoration med friskklippet grønt, når den gamle begynder at se kedelig ud.

Hvis man har et udvalg af forskellige slags stedsegrønt, kan man lave nogle virkelig flotte dekorationer, og samtidig er der mange penge at spare på pyntegrønt. Almindelig normannsgran og andre ædelgran er dog så billige at købe, at man ikke skal bruge plads i en villahave på grantræer for at kunne lave en juledekoration. Det kan bedre betale sig at plante kristtorn, ene, ædelcypres, taks, buksbom og arboreaformer af vedbend (ikke klatrende buske), da de er både dekorative og dyre at købe op mod jul.

Dekorativt gravpynt

Det er også tiden, hvor mange køber gravpynt til familien gravsted, hvis man har et sådan. Lige nu ligger der masser af gravpynt til salg på planteskoler, blomsterhandlere og i supermarkeder, men man kan også se sig om i haven og ved hjælp af fantasien skabe nogle flotte kranse, som ikke ligner alle dem, man kan købe.

Hvis man har gamle træstammer eller træstubbe, dukker der her i det fugtige efterår masser af svampe, lav og mosser op på disse steder, som er flotte især i regnvejr eller med rim på. Men man skal have øje for dem, for nogle af dem er meget små.

Det giver lyst til at lade flere gamle træer ligge og formulde rundt om i haven over de næste årtier i stedet for bare at save det hele til brænde. Det er også til stor gavn for dyrelivet i haven. Hvis man nænner det, kan nogle af svampene bruges i dekorationer. Alternativt kan man tage en tur i skoven.

Hent pynt i skoven

Skoven giver mange muligheder for at samle dekorative små grene, barkstykker, gran- og fyrkogler, mos, lav og svampe. Men der er ikke frit slag med hensyn til at hente ting i skovene, ligesom der også er forskel på, hvad man må samle i private og offentlige skove. Tommelfingerreglen i en offentlig skov er, at man må samle en bæreposefuld til eget brug.

De specifikke regler står i lovningen, men det er lettere at læse de praktiske vejledninger på Miljøstyrelsens hjemmeside i artiklen »Hvad må jeg samle?« >

I områder, hvor der skæres til pyntegrønt, er det ikke tilladt at indsamle pyntegrønt. Heller ikke selvom det ligner rester, der er smidt på jorden. Til gengæld kan man være så heldig at bo i nærheden af et areal i en statsskov, hvor man gratis kan hente grene og kviste af gran her op under jul. Det annonceres ofte i de lokale aviser eller med skilte i skovene.

Smukke hvide snebær til dekorationer

Om sommeren er en snebærhæk ikke ligefrem en drømmehæk. Den sætter masser af rodskud og skal ofte klippes flere gange i løbet af sommeren. Men her i november er det hele tilgivet, for da er den ganske flot, fyldt med hvide bær på lange tynde grene.

Et par grene i en vase sammen med et par stedsegrønne grene ser godt ud nogle dage, indtil de flotte hvide bær begynder at blive mindre pæne at se på. Men så kan man jo hente et par nye – eventuelt kombineret med et par grene med røde hyben eller andre røde bær.

Drivning af hyacinther og tarzetter

Hvis man synes, at det er lidt for tidligt at starte med juledekorationer i den store stil, kan man i stedet drive løgblomster frem. Man kan købe potter med hyacinther og juletarzettet i knop, som springer ud på få dage, men man kan også selv sætte forårsløg til drivning.

Læs mere i artiklen »Forårsløg til drivning« >

Netop nu er der mulighed for at købe billige forårsløg, da løgene for længst burde have været lagt ude i blomsterbedene. Hvis man ikke vil drive dem, kan man i stedet for plante dem i krukker i drivhuset, hvor de med det milde vejr, vil kunne nå at danne et godt rodnet. Selv om de sættes sent, vil de inde i drivhuset kunne komme med tidlige blomster i foråret.

Løgtoppe i syne

Ude i haven kan man under de visne blade se spidser af vintergækker og narcisser stikke op ad jorden. Perlehyacinterne står også med grønne blade, som overvintrer. Det er med andre ord ikke unormalt at hilse på foråret i november. Det er dejligt at vide, at det allerede er på vej.

Lidt anderledes ser man dog på det, hvis man pludselig kan se toppene af hvidløg på vej op. For her er det bedre, at de venter med at dukke frem til sidst på vinteren.

Men det milde efterår har betydet, at hvidløgene de fleste steder er kommet op. Normalt sker der ikke noget ved, at hvidløgstoppen er kommet op inden vinteren, men i år kan toppen let nå at blive ganske høj. Hvilke konsekvenser det vil få, må man vente og se. Vi er i disse år klimamæssigt ude, hvor vi ikke har været før.

Der kan stadig plantes

Det er ikke kun luften, som har været lun hidtil. Også jordtemperaturen er i den høje ende for årstiden, og den er fortsat over de 5 grader et stykke tid endnu.

Det betyder med andre ord, at jorden stadig er lun nok til at plante løvfældende træer, buske, hække og roser. Mens det, man måske har mest lyst til at plante i den bladløse tid, nemlig de stedsegrønne, må vente til april. December er faktisk bedste plantemåned for bøg, da planterne først her er så afmodnede, at de overlever vinteren bedst muligt.

ÅRETS BEDSTE GRØNNE JULETILBUD

Giv et års medlemskab i julegave og få en bog som tak.

Når du giver et gavemedlemskab af Praktisk Økologi i julegave, får både den glade gavemodtager, du selv og naturen omkring os glæde af dit valg af årets bedste grønne julegave.

Den, der får gaven, får gavn af de mange fordele ved et medlemskab, du får fornøjelsen af Maren Korsgaards inspirerende bog »Økologisk frugt i haven« ganske gratis, og naturen får glæde af, at vi bliver flere og flere som hjælper den på vej ved at dyrke økologisk og tænke bæredygtigt.

Et års gavemedlemskab – og bogen »Økologisk frugt i haven« – koster kun 445 kr. Bogen koster normalt 248 kr. Men den får du i anledning af julen helt gratis. Du betaler kun de 35 kr., som forsendelsen koster.

Køb gavemedlemskabet og få bogen her >