Havenyt uge 38, 2020

Det føles som sommer igen, når vi oplever varme og solrige dage som disse. Men der er ingen tvivl om, at vi er i efteråret. Morgenerne er disede, og selvom haven stadig står smuk med masser af blomstrende sommerblomster og stauder, så er de før så klare farver begyndt at få de første antydninger af, at vi er på vej mod slutningen af sæsonen. Blomsterpragten vil dog strække sig længe endnu, og for mange af blomsterne helt til den første nattefrost kommer forbi haven.

Endnu et tegn på efteråret er, at solen går mærkbart tidligere ned. Det stiller krav om at prioritere opgaverne i haven, for der er nok at gøre. I midten af september kan der både plantes, lægges løg, tages frø, høstes afgrøder, pakkes ned til opbevaring, syltes, henkoges, fryses osv.

Hvileperioder og pauser i det travle arbejde kan man eventuelt bruge til at sætte sig ned med en stak havebøger eller gå på nettet og finde inspiration til nye projekter i haven og overvejelser om spændende nye træer, buske, stauder og forårsløg. September er det bedste plantetidspunkt for alle stauder, som er normalt hårdføre i det danske klima. Og jo tidligere man får lagt de nye forårsløg, jo bedre rodnet kan de nå at danne inden vinteren.

Få tips til en vild have

Et af de steder, hvor man kan finde inspiration til sin 2021-have, er i den nye guide »Skab mere vild natur hvor du bor«, som Praktisk Økologi har lavet som en del af Vores Natur projektet.

Heri finder man masser af konkrete råd og gode tips, hvis man gerne vil gøre noget godt for jorden og vores klima ved at dyrke en mere vild have. Det handler ikke om at lade stå til, men om at give plads i haven til mere liv i form af flere insekter, smådyr og planter, der naturligt kommer ind i haven, når vi stopper med at frisere den hele tiden. Vi kan også bevidst skabe steder i haven, som inviterer dem indenfor. Alt det og meget mere, kan du læse om i den nye guide.

Vi har trykt nogle eksemplarer af guiden. Den kan ikke købes nogle steder, men lige nu kan du blive den heldige ejer af en af dem, hvis du melder dig ind i Landsforeningen Praktisk Økologi inden månedens udgang.

I velkomstpakken får du også det seneste medlemsblad, hvor du kan blive klogere på blandt andet den klima- og naturmæssige værdi af gamle træer i haven, hvordan man sanker med børn, træer man kan høste spiselige blade af som salattræer, og hvordan man bruger agern i madlavningen.

Læs mere om de mange fordele ved at blive medlem af Praktisk Økologi her >

Spring det over og bliv medlem med det samme >

Efterår i køkkenhaven

I køkkenhaven er efteråret så småt begyndt at blive synligt. Blåbærbuskene har fået de første af de røde blade, der kendetegner deres flotte høstfarver, og andre buske og træer begynder også snart at lade de grønne farver vige for gule og røde efterårsfarver.

Andre tydelige tegn er, at tomaterne modner langsomt, og agurkerne vokser i et langsommere tempo. Basilikum ser efterhånden lidt træt ud, og har den fået lov, har den nu lange blomsterstængler tæt besat med hvide blomster, der er på vej til at gå i frø.

På friland står kålen til gengæld struttende sammen med porrer, knoldfennikel, bladselleri, bønner og rodfrugter. Sammen med alle de modne æbler og pærer, udgør de uden problemer hovedingredienserne til hele ugens madplan.

Høst lækre bønner

Hvis man såede et nyt hold bønner først til midt i juli, så er der lige nu masser af bønner på vej på disse planter, og de skal nå at udvikle sig til fine bønner de næste par uger. Også mange stangbønner giver stadig bønner. Prøv også at se lidt nærmere på de tidligste bønnerækker, nogle sorter kan have et nyt lille hold bønner på vej, hvis man er heldig.

Forlæng broccolisæsonen

Når man har høstet broccolihovedet på broccoliplanten, er det fornuftigt at lade planten blive stående i bedet. De fleste sorter vil nemlig efter nogle uger begynde at sætte sideskud, og 5–6 uger senere kan man begynde at høste små, lækre broccolibuketter.

De fleste F1-sorter er fremavlet til brug for de professionelle, som helst skal have ét stort broccolihoved, og hvor alle hoveder skal være høstklare på samme tid. I haven har vi større fornøjelse af at kunne plukke broccoli over en længere periode, og det er oftere muligt, hvis man vælger frøstabile sorter.

Dyrk spidskål til efteråret

Små, sprøde spidskål er normalt lækker sommermad, og ofte glemmer man at så et nyt hold til efterårsbrug.

For at være sikker på at have lækre spidskål hele efteråret, kan man dyrke de sene sorter som eksempelvis ‘Fliederkraut’, der skal sås og plantes samtidig med de andre hovedkål i foråret.

Den giver et meget stort, men samtidig meget lækkert spidskål. Det kan bliver virkelig stort – nok til stuvet spidskål til 4–5 mand. Normalt sprækker det ikke, hvilket ellers ofte er tilfældet med spidskål, sommerhvidkål og tidlige savoykål.

Høst frø

På tørre septemberdage er det godt vejr til at høste frø af mange af havens planter. Der er lige nu mange sommerblomster, hvor man kan hente næsten helt tørre frø, som bare skal ligge nogle dage på en tallerken, inden de er klar til at komme i en lille papirpose.

Har man ladet salaten gå i stok, er der måske også frø nu. Persille og dild er ved at have modne frø, og måske er der modne frø på basilikum, hvis den har fået lov til at blomstre.

Og så er der haverne hos gode venner, naboer og familiemedlemmer, hvor man kan bede om lov til at høste lidt frø, hvis der er nogle anbefalelsesværdige planter. Det er praktisk at have små frøposer med i tasken eller baglommen, så man er klar, når muligheden byder sig.

Tag egne frø af bønner

Hvis man nærstuderer de næsten færdighøstede bønneplanter, så har der næsten altid gemt sig nogle bønner, som ikke er blevet plukket i tide. De sidder måske nu og er ved at være næsten tørre og med fine bønnefrø i, som er oplagt at høste til frø.

Hvis man vil gemme bønnerne til frø, kan man høste de tørre bælge og eftertørre dem indendørs. Hvis bælgene endnu ikke er tørret igennem ude på voksestedet, kan man, når bønnefrøene er udviklede nok, hive planterne op og hænge dem op under et tagudhæng eller i en carport. Her kan bælgene tørre i tørvejr, inden de tages ind til eftertørring.

Hvis man vil avle frø år efter år og bevare en sort, skal man udvælge de allerbedste planter og dyrke dem til frø, og så skal man holde de forskellige bønnesorter adskilt med så stor afstand som muligt i haven. Der kan ske en krydsbestøvning, men det sker sjældent midt på sommeren, hvor havens bier let kan finde mere attraktive blomster.

Netop bønnesorter har forskellige farver frø. Nogle er hvide, andre brune, sorte, blålige, plettede osv. Hvis en sort pludselig ændrer frøfarve, så kan man være sikker på, at den har krydset med en anden, og så kan man fravælge de frø. Eller også kan man vælge at gemme dem og så dem næste år – måske er det en ny, spændende sort.

Hold øje med gul monilia

Her i høstsæsonen, hvor æbler og pærer modner i store mængder, er det en god idé løbende at holde øje med, om frugterne angribes af svampen gul monilia, som på få dage kan få frugt til at rådne fuldstændigt.

Fjernes de rådne frugter ikke, kan de smitte de frugter, som de sidder i tæt kontakt med. Efterlades de rådne frugter på træet, tørrer de i løbet af kort tid ind til frugtmumier, hvor smitstoffet overvintrer og næste år smitter de nye æbler.

Læs mere om gul monilia >

Gør løgene klar til opbevaring

Det er vigtigt, at spiseløgene er godt tørre, inden de gemmes væk til vinterbrug.

Inden løgene pakkes væk, sorteres de dårlige fra. Det gøres nemmest samtidig med, at man tjekker, om de resterende løg er ordentligt tørre. Det kan knibe med tørringen for særligt de såede løg, hvis de er høstet sent, ligesom også meget store løg er sene til at tørre.

Løgtoppen skal visne ned af sig selv under tørringen, så den bliver helt tør, og det øverste kan hives af. Man må aldrig klippe toppen af lige over løget, da det giver risiko for rådangreb.

Læs mere i artiklen »Høst og opbevaring af løg« >

Er løgene ikke tørre, må de eftertørres ved kunstig varme, da vi på den her tid af året ikke kan forvente at få dem tørret godt nok udenfor, når først efteråret sætter ind med regn. Hvis man har et fyrrum, kan man placere dem ved siden af fyret. Her vil de kunne blive godt tørre på nogle få døgn.

Efter tørring anbringes løgene ophængt i mindre netsække eller i åbne kasser i et tyndt lag på et tørt og køligt sted. Den ideelle opbevaringstemperatur er 0–2 grader, men de holder sig også fint i et køligt udhus.

Forårsblomsterløg skal i jorden snarest

En anden slags løg er blomsterløgene, og hvis man omlægger blomsterbede nu, så graver man også ind i forårsløgblomsterne, der allerede nu er i gang med at danne rødder. Det gælder derfor om hurtigt at få dem sat ned igen, eventuelt efter en deling. Kan de ikke plantes med det samme, så skal de pakkes ind og lægges i skyggen, så rødderne ikke tørrer ud. Præcis som man gør med stauder under en større omplantning.

At forårsløgene er godt i gang med væksten, fortæller også, at det er på høje tid at få sat nye forårsblomsterløg, så de også kan nå at danne gode rødder inden vinter. Husk også at få sat eventuelle løg, som blev taget op og tørret i forsommeren. Ofte glemmer man, at de står i en kasse i skuret.

Læs flere artikler om løgblomster >

Find inspiration til nye arter og sorter af forårsløgblomster hos forhandlerne >

September er plantetid

På de solskinsfyldte og lune septemberdage er det en fornøjelse at plante nyt i staudebedet. Skal der tilføjes nyt, eller skal det helt lægges om, er nu et godt tidspunkt, da mere langvarigt og efterårsagtigt vejr hurtigt kan komme.

Alle planter i potter kan plantes nu, mens de barrodede træer og buske ikke skal plantes før omkring 1. november, når bladene begynder at falde.

Når man planter, er det vigtigt, at man giver planterne godt med vand i plantehullet, medmindre jorden i forvejen er meget våd. Pottede planter sættes i vand inden plantningen, så rodklumpen er helt vandmættet.

Efter plantningen vandes planten til, så jorden slemmes godt ind mellem rødderne. Ofte er det nok at vande i forbindelse med plantningen, men hold et ekstra øje med planten, hvis der kommer en tør periode i efterårsmånederne.

Plant et æbletræ

Det er ikke kun stauder, som det er fornuftigt at plante i september, også de pottede frugttræer kan med fordel komme i jorden nu.

Et æbletræ i haven er noget af det bedste, man kan plante. De er flotte, både når de blomstrer, og når de står fulde af modne æbler. Desuden har man mulighed for at dyrke netop de sorter, som man kan lide, og der er mange flere og mere velsmagende sorter at vælge i mellem end de få sorter, der kan købes i supermarkedet.

Æbler er også en af de ting, som det kan betale sig at dyrke. Hvert æble, man høster, ville have kostet 2–3 kroner i supermarkedet og ofte det dobbelte for de økologiske. Over 20 år vil man kunne plukke flere tusinde æbler på et træ, som kan købes for et par hundrede kroner. Men det drejer sig ikke kun om økonomi. Friskhøstede æbler smager bare bedre end de, der har været dage til uger undervejs til butikkernes hylder.

En anden fordel er, at havens æbler kan man dyrke, så man er sikker på, at de er usprøjtede. De konventionelle æbler i supermarkedet er sprøjtede helt op til 20 gange på en sæson, så det er mest et spørgsmål om, hvor meget eller lidt sprøjtemiddelrester, der er tilbage i dem. Økologisk dyrkede æbler er selvfølgelig ikke sprøjtet med gift, så de er det næstbedste valg, hvis man ikke har egne usprøjtede æbler.

Planter man flere forskellige æbletræer med hver sit modningstidspunkt og plukker og pakker de sentmodnende sorter ned med omhu, kan man blive selvforsynende med æbler fra midt i august til 1. marts. For madæblernes vedkommende ofte hen i april.

Læs mere i artiklen »Æbledyrkning« >

Vind ny bog om øko-frugt i haven

I det hele taget er frugttræer og bærbuske noget af det mest givende, man kan have i sin have, og det emne kan man blive klogere på i den nye bog »Økologisk frugt i haven«, som er skrevet af Maren Korsgaard. Maren er forsker i frugt og har også stor erfaring som frugtavler fra sin egen frugtplantage. Hun deler generøst ud af sin viden i bogen på et niveau så både begyndere og mere erfarne havefolk kan få noget ud af det.

Bogen beskriver over 60 arter af frugt og bær, der trives i det danske klima. Nogle kræver plads, mens andre kan gro i en krukke på altanen. Succesen bliver størst med gode, robuste sorter, og i bogen omtales over 250 sorter, så der er noget at vælge imellem.

Beskrivelserne indbefatter klassikere som æbler og pærer, jordbær og brombær, men også dyrkning af de mere vilde som havtorn og hyben indgår i bogen. Og så er der de specielle som pawpaw, der har en smag af banan og mango og er fuldt hårdfør i Danmark, eller schisandra, der stort set er ukendt herhjemme, men bruges i stor stil i Rusland til både marmelade og vin.

Bogen giver gode råd om pasning af frugtræer og bærbuske året rundt. Plantning, beskæring og formering vises i både tekst og billeder, og befrugtningstabeller hjælper med at sikre, at man får en god høst på sine planter. Der er også gode råd til at tiltrække de vigtige bestøvere til haven. De typiske sygdomme og skadedyr, som kan angribe frugterne eller træerne i haven, bliver også beskrevet, og man får vejledning til, hvordan man kan undgå dem eller bekæmpe dem med økologiske metoder.

Forlaget Koustrup har doneret 3 eksemplarer af bogen til en konkurrence blandt Havenyt.dks læsere. For at deltage skal du fortælle os, hvad du bruger frugterne og bærrene i din have til. Send dine personlige erfaringer og bedste tip til havenyt@praktiskoekologi.dk inden ugens udgang. Så deltager du i lodtrækningen om et af de tre eksemplarer af bogen.

Vi har brug for din støtte

Havenyt.dk er en havehjemmeside, hvor rigtig mange haveejere henter viden og inspiration til at dyrke en frodig og levende have. Som læser af vores nyhedsbrev er du sikkert ingen undtagelse.

Havenyt.dk drives af Landsforeningen Praktisk Økologi, som er en lille forening med begrænsede økonomiske ressourcer. Vi vil derfor opfordre dig til at give foreningen et gavebidrag, som kan være med til at gøre det muligt fortsat at udsende det gratis nyhedsbrev hver uge og udvikle Havenyt.dk.

Ethvert beløb vil blive modtaget med stor taknemmelighed, og giver du et gavebidrag på minimum 200 kr., er du desuden med til at gøre det muligt for foreningen at søge Tips- og Lottomidler, som er af afgørende betydning for at sikre driften af Havenyt.dk.

Vi har allerede indsamlet en del penge, og vi er meget taknemmelige for alle de bidrag, vi har modtaget – en kæmpestor tak til alle jer!

Men vi er stadig ikke helt ved målet, som gør det muligt for os at søge Tips- og lottomidlerne. Vi håber derfor, at der er flere af jer læsere, som har lyst til at støtte Havenyt.dk med et bidrag – som for øvrigt kan trækkes fra i skat.

Hvis du vil støtte med et gavebidrag, kan du gøre det her >