Havenyt uge 32, 2020

Her i august får man som oftest en god betaling for det arbejde, man har lagt i køkkenhaven tidligere på sæsonen. Bedene står frodige og fulde af modne afgrøder, og det kan mærkes i husholdningsbudgettet, at man kan hente egne grønsager og bær i haven.

I drivhuset er der for eksempel sprøde salatagurker, søde fuldmodne tomater og modne chili og peberfrugter. Ude i køkkenhavens bede er der masser af bønner, ærter, sommerkål, gulerødder, squash, salater og forårsløg m.m.

De første blåbær, remonterende jordbær, brombær og efterårshindbær er også ved at være modne. Der er i det hele taget masser af gode sager, som ikke fås i bedre kvalitet og smag, end når de lige tages op ad jorden eller plukkes af planten.

Staudebedene står også imponerende med farverige solhatte i klassisk rosa eller hvid eller nyere varianter i lime, rød, orange eller pink. De høje riddersporer viser de sidste blomster, men de har svært ved at klare sig i konkurrencen om opmærksomhed med de imponerende dahlia, de bi-eftertragtede stokroser og ikke mindst de farvestrålende lathryrus, som lige nu blomstrer og dufter i én stor herlighed.

Sommerblomsterne gror lystigt, og cosmos kan hurtigt farve et bed lyserødt, hvidt eller cremefarvet med sin gavmilde blomstring. Havens mange flotte blomster nærmest tigger om at blive plukket og forvandlet til buketter i den her tid.

Forsømte feriehaver

En bagside af frodighed er, at haven godt kan se overfrodig og uoverkommelig ud efter en lang ferie. Det er deprimerende at vende hjem til højt ukrudt og græs, bærbuske, som ikke er blevet plukket til tiden, slyngplanter der har slynget sig ud over det hele og måske døde planter på grund af udtørring.

Men selv i en forsømt feriehave er der masser af fine blomster og dejlige grønsager. Man skal bare lige overvinde chokket og få gang i beskærersaksen og ikke mindst hakkejernet.

Ukrudtet kan have bredt sig ganske meget i løbet af sommerferien. Og har man holdt ferie væk fra haven, er det nu, man skal i gang med hakkejernet, hvis ikke efterårshaven skal blive en ukrudtshave. I en fugtig jord vil ukrudtet i august måned vokse både eksplosivt og frodigt. Det gælder både i blomster- og køkkenhavebede, hvis ikke planterne dækker jorden effektivt, eller der er lagt jorddække på.

Heldigvis vokser ukrudtet ikke så hæmningsløst som før Sankt Hans. Men det sætter frø på den her årstid, og frø skal helst ikke med i kompostbunken, med mindre man er sikker på, at man kan få den op på en temperatur på 60 grader i en lille uges tid, så varmen kan gøre det af med frøenes spireevne.

Har man plads, kan man lave en bunke specielt til ukrudt med frø. Den skal selvfølgelig ikke spredes ud i havens bede. Ellers må frøstandene hives af og kommes i en sæk til aflevering på kommunens genbrugsplads, hvor der komposteres ved høj temperatur.

Majs på vej

Hvis man har forkultiveret en tidlig sort af majs, vil der nu være kolber på vej. Men kolberne er endnu ikke fuldt udviklede og modne. Et tegn på modne kolber er, at silken i spidsen af kolben bliver brun og visner. Men eneste sikre måde til at afgøre det er forsigtigt at tage hul på svøbet ude i spidsen af kolben og se efter. Med den kølige sommer er der i de fleste haver antageligt stadig nogen tid til de første modne majs kan høstes.

Hvorvidt kolberne bliver velformede og helt fyldt med majs, afhænger af, om de bliver bestøvet tilfredsstillende. Hver majsplante har både hun- og hanblomster. Hanblomsterne sidder i toppen af planten, og støvet herfra fordeles med vinden til blomsternes støvfang, som er den silke, som hænger ud af toppen på majskolberne.

For at få en god bestøvning er det bedst, at majsplanterne står i en firkant. De kolbeformede hunblomster har hvert sit støvfang, og hver eneste kerne i kolben har således sit eget støvfang og skal bestøves særskilt. Har man plantet en lang række majs, risikerer man, at hunblomsterne ikke bestøves ordentlig, og man får da kolber, som ikke er fuldt besat med majskorn.

Læs mere i artiklen »Sådan dyrker du majs« >

Friske bønner fra haven

Friske bønner er der derimod masser af lige nu, og de er af en helt anden kvalitet end de frosne fra pose. Især er de hjemmedyrkede bønner uovertrufne, når man er påpasselig og får dem taget fra kogningen, mens der stadig er lidt bid i bønnen. Det er dog vigtigt, at bønnerne altid gennemkoges, da de indeholder giftstoffer, som kan give madforgiftninger. Disse stoffer nedbrydes af varme.

Bønner er ikke længere bare grønne, men fås også i gule, lilla og marmorede farver. Har man ovenikøbet både sået flade og brede snitbønner, små fine haricot vert, almindelige grønne bønner og de gule voksbønner, så har man et udvalg af friske bønner, som ikke ret mange butikker kan tilbyde.

Det er vigtigt at høste alle bønner, inden de udvikler frø, da planterne ellers holder op med at blomstre og sætte nye bønner. Vil man selv høste frø af bønner, er det derfor bedst at udvælge et par planter til frøhøst. Det er også en god idé at lade nogle planter af valske bønner stå og udvikle modne frø, da disse frø er ret dyre i indkøb.

Høst urter til te

Har man rigelige mængder mynte i haven, så kan man overveje at tørre noget af det til te, som kan nydes i vinterhalvåret. Mynteplanterne kan hænges til tørre et luftigt sted i skygge. Hvor effektiv tørringen er, afhænger af vejret.

Den sikreste metode er at bruge et tørreapperat, da urter skal tørres ved en ret lav varme omkring 35 grader. Nogle bruger også køkkenets bageovn, men det kan være svært at få indstillet en tilstrækkelig lav temperatur i den.

Læs mere i artiklen »Gem havens afgrøder ved at tørre dem« >

Citronverbena er en anden krydderurt, som kan tørres og giver en fantastisk velsmagende urtete. Den bevarer sin citronsmag også efter tørringen.

Citronmelisse har trods navnet ikke citronsmag, men dens blade kan fint tørres og bruges i en teblanding. For tiden er den i blomst til glæde for insekterne, men man kan nå at få en ny gang blade til frisk brug eller tørring, hvis man klipper den helt ned nu. Toppen kan bruges til jorddække.

Såning i august

Fra midt i august er der stort set ikke flere grønsager, man kan nå at så, så det er fornuftigt at få sået eventuelle ledige områder i køkkenhaven til nu.

Den tilbageværende vækstsæson er efterhånden begrænset, og der bliver gradvis færre lyse timer i døgnet. Man kan dog stadig så japanradis og ræddiker. Spinat kan sås den næste måneds tid. Prøv også at så et par rækker dild til efterårsbrug.

Der er også en række afgrøder, man kan så til høst i småbladsstadiet, som de orientalske bladgrønsager og forskellige salattyper. Lige nu er det også tid for såning af almindelig rucola til efterårshøst samt vårsalat og vinterportulak til høst næste forår. Spinat og persille til overvintring sås først sidst i august til først i september.

Læs mere i artiklen »Orientalske bladgrønsager« >

Læs mere i artiklen »Salat er andet end Hjerter Es« >

Prøv også at så en række radiser. Hvis der er fugtighed nok, kan man dyrke flotte radiser i sensommeren. Kommer der ikke regnbyger nok, må man vande. Det er altid lidt et lotteri, om august bliver tør eller fugtig.

Basilikum kan man godt nå at så et nyt hold af i potter. De kan senere sættes ind i drivhuset til at bruge af i efteråret. Måske er der allerede plads nu i drivhuset, hvis agurkerne er gået til af agurkskimmel eller spindemider.

Orker man ikke at dyrke flere grønsager i år, så kan man få en flot grøn køkkenhave hele efteråret ved at så efterafgrøde eller grøngødning. Det forbedrer desuden jorden og minimerer spirende ukrudt, så det kan kun anbefales.

Læs mere i artiklen »Efterafgrøde« >

Læs mere i artiklerne om grøngødning >

Giv lys til vindruerne

Vindruerne vokser, og det er nu, man skal have beskåret rankerne, så der kan komme sol til drueklaserne. Der skal dog være 5–6 blade over den øverste klase på hver ranke, for at druerne kan udvikles tilfredsstillende.

Det er vigtigt ikke at beskære nye ranker, som kommer fra stammen, da de skal bruges til at erstatte de gamle ranker. Kommer der derimod ranker uden ansatte druer fra det nuværende grenskelet, så fjernes de helt for at give lys og luft til druerne.

Druerne er stadig grønne, men netop saft af store grønne umodne druer kan bruges i madlavningen, hvis man har mange og nænner det, når de bliver store nok. Den grønne druesaft kaldes verjus, og den var udbredt i middelalderkøkkenet i hele Europa og var også en fast ingrediens i det danske overklassekøkken, hvor saften blev brugt som det sure indslag i madlavningen i stedet for vin eller eddike.

Læs mere i artiklen »Verjus – grøn druesaft« >

Fjern gamle skud af sommerhindbær

Når de sidste sommerhindbær er spist, er det tid til at fjerne alle de gamle skud, så de unge skud fra foråret kan få lys og plads til at udvikle sig på. Det er dem, der skal give bær næste år.

De nye skud udtyndes til 10–15 pr. løbende meter række. Det er vigtigt at fjerne de gamle skud med det samme og helt nede ved jorden, da det forebygger hindbærstængelsyge.

Det er lige nu let at se forskel på de nye og gamle skud. De gamle er helt brune, mens de unge endnu er grønlige. På de gamle skud kan man desuden se, hvor bærrene har siddet, og de begynder at få gullige blade. Hvis man er heldig, er der et par sidste bær til at forsøde udtyndingen.

Læs mere i artiklen »Beskæring af brombær og hindbær« >

Hindbær skal kun gødes ganske lidt, og da hindbær er en skovplante, er det bedst at bruge kompost, og 2–3 l pr. m² pr. år er tilstrækkeligt. Hindbær kan godt lide at få lidt halvt omsat kompost lagt ud som jorddække. I skoven ligger der også et lag førne (dødt plantemateriale under nedbrydning), som skovens hindbær gror i.

Klip hækken anden gang i august

Hvis man har klippet sine løvfældende hække tidligt i juni, så trænger de måske til at blive klippet igen. Nogle klipper altid hækken to gange. Andre gør det efter behov. Se på hækken, det afhænger nemlig meget af, hvilken slags hæk, man har i haven. Det er vigtigt at klippe anden gang så tidligt, at nye skud når at afmodne inden vinter.

Hvis man endnu ikke har fået klippet hækken, så er det med at komme i gang snarest. Man vil opdage, at det har sin pris at vente så længe, da skuddene er ved at blive stive og meget sværere at klippe over både med hækkesaks og en motoriseret hækklipper.

Jagten på kållarver

Har man ikke net over sine kål, er det en god idé de næste mange uger at se efter larver på kålplanterne flere gange om ugen. Får man øje på friske ekskrementer, kan man være sikker på, at der er en stor larve et sted – medmindre man er så heldig, at en fugl eller hveps har ædt den efterfølgende.

Det er en god ide at kigge på kålbladenes underside, da det er her, at kålsommerfuglene lægger deres æg. Her kan man hurtigt aflive et halvt hundrede æg eller små larver, som endnu ikke har spredt sig ud på hele planten. Men en del larver gemmer sig inde i kålhoveder, som er under dannelse eller tophovedet med små blade på rosenkål, og her skal man være lidt forsigtig, når man undersøger for kållarver, da de små blade let beskadiges.

Læs mere om »Lille kålsommerfugl« >

Havens nyttedyr

Hvis man er heldig, har man i haven den art snyltehvepse, som placerer deres afkom i kållarver, så de bliver til madpakke for snyltehvepsens larver. Kållarver kan også angribes af bakterier, så de dør. Men desværre er det mere reglen, at kållarverne gnasker løs, og nyttedyrene ikke dukker op i et tilstrækkeligt antal til at følge med.

En forudsætning for at tiltrække flere snyltehvepse er, at haven har blomstrende gode insektplanter, især skærmplanter. Nogle af de sikre insektplanter er vild merian, græsk oregano, koriander, anisisop, persille, dild, mynte, løgblomster og honningurt.

Hvis man studerer de enkelte arter, kan man se, at nogle insekter foretrækker bestemte plantearter i højere grad end andre. Det ser eksempelvis ud til, at snyltehvepse tiltrækkes ekstra af blandt andet mynte, kinesisk purløg og karryplantens blomster.

Mariehøns er man også rigtig glade for i haverne. De er yderst nyttige insekter, hvis larver æder bladlus i hobetal, og i den milde vinter overlevede der rigtig mange, så der er lige nu en del mariehøns.

Der er også masser af svirrefluer, hvis afkom kan gøre det af med blandt andet bladlus. De letter næsten i sværme, når man nærmer sig de planter, som de er særligt glade for. Det er en god idé at bide mærke i, hvilke planter i haven, de søger føde i. Ved at plante disse insektplanter, kan man få flere af de nyttige insekter, som kan være med til at holde antallet af skadedyr nede på et minimum.

Køkkenhave på et bed

I den nye havebog »Køkkenhave i et bed« af Huw Richards kan man finde inspiration og konkret vejledning til at dyrke helt op til 19 forskellige grønsager på et enkelt højbed i løbet af en havesæson.

Et højbed på bare 3 × 1,2 meter er overskueligt også for den, der endnu ikke har groet grønne fingre, og et sådan bed kan i løbet af året give masser af dyrknings- og smagsoplevelser lige fra forårets første høst af nye salatblade til hentning af hjemmedyrkede vintergrønsager i den mørke tid.

Bogen indleder med råd til at komme godt i gang. Her lærer man, hvordan man kan lave et højbed, hvilke redskaber der er brug for til dyrkningen, hvordan man sår og forspirer samt gode råd generelt til pasning af planterne i bedet. Sidst i bogen lægges der op til selv at bygge videre på det første års erfaringer og lave sin egen bedplan, der er tilpasset ens have og tid.

Bogen største del beskæftiger sig dog med, hvad man skal gøre måned for måned, fra man i marts sætter kartofler og sår de første frø, til man hen over vinteren kan høste vintergulerødder, vinterporrer m.m. Tegninger af højbedet med grønsagerne viser, hvordan bedet forandrer sig måned for måned, og hvordan man hele tiden kan skifte mellem at plante, så og høste. Det understøttes af letforståelige beskrivelser i tekst og billeder af, hvad man skal gøre på de forskellige tidspunkter.

Bogen er et godt udgangspunkt for den nye haveejer, der ikke har meget plads og gerne vil starte med et overskueligt bed for at få de første gode erfaringer med grønsagsdyrkning. »Køkkenhave i ét bed« er udgivet på forlaget Koustrup & Co i juni 2020.

Lav en vild middag

Hele Danmark inviteres til at smage på den danske natur og blive klogere på at bruge den i køkkenet, når »vilde middage« afholdes over hele landet i september og oktober.

De vilde middage afholdes af privatpersoner eller grupper med en særlig viden eller interesse for naturen, og det er en fantastisk mulighed for at dele sin viden og begejstring ved at invitere folk til at deltage i enten en fisketur, sanketur eller jagttur og derefter tilberede og nyde en »vild middag« i fællesskab.

De vilde middage er en del af projektet »Vores Natur«, som Praktisk Økologi er med i. Som en del af projektet kan der til et begrænset antal middage ydes både faglig og økonomisk støtte.

Læs mere om Vores Natur og Praktisk Økologis rolle i det >

Læs mere om de vilde middage, og hvordan du eller I kan ansøge om at blive vært >