Havenyt uge 3, 2020

Ifølge kalenderen er vi kun nået til midten af vinteren, og man ved godt, at der er lang tid til foråret, og der sandsynligvis vil komme både frost og sne inden da. Men når man vover sig ud i det våde januarvejr og går en tur i haven, så er det synet af forårsløg, der pibler op alle vegne, der fanger opmærksomheden.

Der er vintergækker i massevis, der med hvid spids knop stikker lige op i vejret og forsigtigt åbner de første blomster. Erantis står med gule toppe, og påskeliljer og krokus er også på vej frem i lyset.

Er man ikke til at vove sig ud i regnen og blæsten, kan man bruge tiden indenfor på at fordybe sig i bøger og blade og planlægge 2020-haven. Dyrker man ikke allerede sin have økologisk, kan det være en god idé at overveje at bruge nogle af de økologiske principper i sommerens have. Det giver mere liv, og så er det sundere med en økologisk og giftfri have.

Er man usikker på, hvordan man griber det an, kan man få hjælp i den nye have-app fra Praktisk Økologi, som er meget tæt på at blive realiseret gennem en crowdfunding, der slutter om to dage. Have-appen skal hjælpe både nybegyndere og erfarne havefolk med at dyrke en frodig køkkenhave uden sprøjtegifte og kunstgødning.

Læs mere nederst på siden eller brug linket og vær med til at virkeliggøre øko-have-app’en på https://crowdfunding.coop.dk/project/548

Bring foråret indenfor

For de mange haveejere, der er på arbejde i dagtimerne, når man i de mørke januarhverdage ikke at se ret meget af haven. Her kan det være en stor fornøjelse at bringe lidt af foråret med ind i stuen. Én måde er at drive blomstrende grene.

Vinterjasminen og kejserbusken har allerede fra december stået med henholdsvis solgule og sart lyserøde blomster. Andre tidligt blomstrende buske og træer er troldnød og oktoberkirsebær, Prunus subhirtella autumnalis. I kolde vintre kan de drives i blomst på ret kort tid, men i år behøver man ikke vente, de er allerede sprunget ud.

Forsythia er endnu ikke sprunget ud, men de er nemme at drive, og der er ingen grund til at undlade at klippe et par grene til vasen. De blomstrende grene skal alligevel klippes tilbage efter blomstring, så der kan dannes nye kraftige skud med masser af blomster næste forår. Det er hurtigt at få en flot buket gule forsythiagrene, hvis man skærer et bundt og sætter dem i vand.

Der er mange flere grene, som kan drives, men det er langt fra alle grene, som lader sig friste til at springe ud, bare fordi de kommer ind i varmen. En af de tidligst blomstrende buske er fjeldribs, Ribes alpinum, og den kan drives nu. Den er i familie med blodribs, Ribes sanguineum, som man også kan drive, men blomsterne lugter desværre næsten som kattetis, og blomsterne bliver ikke røde som ude, men hvidlige.

En sikker succes er grene af japansk kirsebær, som kan drives på et par uger. De får dog næsten hvide blomster ved drivning. Grene af japansk kvæde kan ligeledes drives, men også her bliver blomsterne mere blege. Grene af pil kan drives, når de først viser lidt hvid spids.

Læs mere i artiklen »Drivning af blomstrende grene« >

Friske blade til salatskålen

I den milde vinter sætter bladbede, spinatbede og rødbede små nye blade, hvor de står lunt og godt. De kan plukkes som babyblade til salatskålen. Hvis man har efterladt en række rødbeder, og de ikke er ødelagt af frost eller væde, kan man let plukke et par håndfulde.

De hjemmehøstede babyblade er både friskere og med mere bid og smag, end dem man kan købe i butikkerne. Hvis man kun er vant til købte rødbedeblade i salatskålen, skal man lige vænne sig til, at naturligt dyrkede ting faktisk smager af noget og ikke kun er pyntelige.

Man kan også plante et par rødbeder i en potte og placere den et lunt sted. Så varer det ikke mange dage, før der begynder at komme små nye blade. Det gør der også, hvis man skærer toppen af en rødbede nogle centimeter nede og planter toppen i en urtepotte eller bare sætter den i en lav skål med vand. Man kan også plante løg eller hvidløgsfed og få grønne løgtoppe til at klippe frisk »purløg« af.

Står der en række salatplanter i haven, som vintervejret ikke har fået ødelagt, så prøv at se nærmere på dem, selv om planterne ikke ser ret pæne ud. Måske er der fine små salatblade inde i midten af planten.

Er der ingen salat, kan man i stedet for se, om vårsalatens grønne bladrosetter er store nok til at begynde at høste af. Bladene er rigtig fine til at give farve og smag til en skål med købt icebergsalat, som nok er knasende sprød, men ret smagsløs.

Brug krydderurterne

Købte krydderurter smager ikke af ret meget på den her årstid. Egne krydderurter friske og velsmagende fra haven er virkelig en luksus i vinterhalvåret.

Måske er der stadig persille at hente i haven. Kruspersillen og Christiansøpersillen plejer at klare vinteren og sætte nye blade i milde perioder som nu, mens den bredbladede oftest går til. I de luneste dele af landet kan man dog være heldig stadig at finde den bredbladede lidt endnu.

Der er masser af dejlig timian derude, så brug den og accepter, at basilikumen er på pause. Det er vinter nu med vintermad. Salvie kan man også høste hele vinteren, hvis man har en sort, der er vinterhårdfør.

Purløgene er begyndt at titte frem. Kan man finde planterne, kan man grave et par blokke op og sætte dem i potter. De kan drives inde i vindueskarmen eller i drivhuset. Indtil man har purløg, kan man bruge de fine inderste porreblade til at udfylde behovet for grønt løgdrys.

Pænt dække med grangrene

Dagene bliver længere, og på dejlige solskinsdage kan man på steder med læ begynde at mærke, at solen varmer. Det bør få os til at tænke på havens lidt sarte planter, som ikke tåler skiftet mellem den lune sol om dagen og de kolde nætter. Er de frostfølsomme planter ikke allerede dækket, så er det på høje tide.

Det pæneste er at dække med grangrene. Vend dem opad, så grenens naturlige facon skaber et lille hulrum over planten. Bagsiden af gran virker også mindre iøjnefaldende end den blanke side.

Grenene skal holde fast, så de ikke blæser væk. En god og effektiv måde er at bruge en bukket kraftig jerntråd i begge ender af grenen.

Overvintrende sommerlige blomster

Mange af de blomster, som vi dyrker som enårige, er faktisk flerårige. En af de »sommerblomster«, som i milde vintre kan overvintre, er kæmpejernurt, Verbena bonariensis.

I år er de gamle skud mange steder slet ikke visnet ned, og der er så småt begyndt at blive dannet små nye skud. Hvis der på et tidspunkt kommer udsigt til mere end let nattefrost, vil det være en rigtig god idé at få dækket omkring de nye skud, så de har en chance for at overleve.

Hvis man har planer om at forkultivere kæmpejernurt i år, er det vigtigt at få den sået snart og stillet udenfor, da den helst skal have en kold periode, inden den vil spire.

Løvemund overvintrer også i milde vintre, og den står mange steder fint i år og har stadig enkelte blomster. Hornvioler, der blev udplantet i efteråret, står også med fine blå, hvide eller gule blomster, og også gyldenlakkerne nyder godt af den milde vinter.

Nogle steder er der endda roser, som har flotte knopper og grønt løv. De udsprungne blomster ser noget miserable ud i dansk vinterklima, men de kan godt skabe glæde alligevel, og det er nyttigt at observere, hvilke arter og sorter, der klarer vinteren godt.

Drivning af rabarber

Fra midt i januar kan man som udgangspunkt gå i gang med at drive rabarber. Drivningen lykkes dog kun, hvis rabarberne har fået tilstrækkelig med kulde først. Den nødvendig kuldesum er sortsafhængig, men ligger på 7–9 uger ved 3–10 grader. Denne kuldesum når man normalt i løbet af januar måned.

Hvis man har tidlige rabarbersorter, kan man med en minimal indsats drive nogle blokke rabarber frem, så man kan trække nye stilke nogle uger før, man ellers normalt ville kunne høste de første.

En velafprøvet metode er drivning med dække af hestemøg eller halm. Den virker erfaringsmæssigt godt i vintre med koldt vejr med frostperioder, og selvom vi har haft en mild vinter hidtil, kan den udvikle sig i en koldere retning i februar. DMIs langtidsprogonoser varsler fortsat mild vinter, men som de skriver, vil det være overraskende, hvis der ikke inden foråret kommer en periode med sne og kulde.

I milde vintre kan man nøjes at sætte omvendte spande over nogle rabarberblokke og sætte buer med bobleplast over. Det giver et knap så tidligt resultat, men det vil i høj grad afhænge af, hvor mildt vejret bliver og hvor meget sol, der kommer i de næste par uger. Læg eventuelt et lag ikke så omsat kompost på som bunddække mellem spandene, måske suppleret med et lag blade, så jorden ikke så let fryser, hvis der skulle komme frost.

Læs mere i artiklen »Drivning af rabarber« >

Det man spiser, er man selv

»Det man spiser er man selv« er titlen på den nyeste bog fra Lone Landmand, og det er netop, hvad bogen handler om.

Bogen er på 340 sider, der er opdelt i tre dele. I den første del kommer man rundt de processer, der finder sted i kroppen, når man indtager mad og drikkevarer, og ikke mindst hvad der sker, når det, man indtager, er af underlødig karakter.

I bogens anden del sættes det ind i en større sammenhæng, hvor man bliver klogere på, hvordan dyrkningen og produktionen af de forskellige grupper af fødevarer påvirker jorden, luften, vandet, andre planter og dyr og andre mennesker. De valg man træffer, om det man spiser, har ikke kun betydning for en selv men for hele klodens fremtid.

Den sidste del af bogen gør det nemt at komme i gang med at spise mere sundt, da den indeholder 54 opskrifter på plantebaserede retter, brød og kager, som kan laves af hele familien.

Bogen er gennemsyret af sund fornuft og klare budskaber, og den vil give masser af viden og inspiration om sund kost og levevis. Den er skrevet i et lettilgængeligt og humoristisk sprog målrettet unge – de fremtidige forbrugere – men voksne kan sagtens få glæde af at læse og bruge den. Udover teksten er de tankevækkende illustrationer og talrige faktabokse og tips med til at gøre det nemmere at træffe de rigtige valg, så man uden problemer kan stå inde for, at det man spiser, er man selv.

Læs et spændende uddrag af bogen her >

Dyrk den sunde kål

Kål er noget af det sundeste, man kan dyrke og spise, og så er det samtidig en af basisvarerne i den hjemmedyrkede vintermad.

Grønkålen står stadig grøn og meterhøj og venter bare på at blive plukket og spist. Når vejret er mildt, vokser de små blade i toppen. Derfor skal man også høste de store blade først og efterlade de mindre.

Rosenkål enten elsker eller hader man. Hører man til den sidste gruppe, er man sandsynligvis endt der, fordi man kun har prøvet at spise kogt rosenkål. Rosenkål kan tilberedes på mange måder, eksempelvis halverede og kun let kogte og serveret i en olieeddikedressing med skalotteløg og kapers. Man kan også pille bladene enkeltvis af hovederne og bruge dem friske i salater.

Succes med rosenkål her i januar og februar er helt afhængig af valg af sort. Efterårssorter skal spises i efteråret, da de ikke tåler vinter med frost ret godt. Men har man sat vintersorter, så kan man helt frem til sidst i marts plukke rosenkål.

En god sort giver meterhøje planter tæt besat med pænt store hoveder. Man plukker rosenkål fra roden og op til, hvor bladene stadig sidder. Inde mellem bladene sidder de lidt mindre rosenkål godt beskyttet, og de vokser sig større i de kommende uger. Derfor skal vinterrosenkål heller ikke aftoppes, som man gør ved efterårsrosenkål, hvor de øverste skal udvikles og høstes, inden vinteren sætter ind.

Find mere viden og inspiration i Havenyt.dks mange artikler om kål >

Hjælp med det sidste skub

I efteråret 2019 startede Praktisk Økologi en crowdfunding for at få penge nok til at virkeliggøre en have-app, der skal hjælpe både nybegyndere og erfarne havefolk med at dyrke en økologisk køkkenhave ved at fortælle dem, hvornår afgrøderne skal sås, passes og høstes.

Indsamlingsperioden slutter torsdag, og vi er så tæt på!

Vi mangler kun 3% i at nå målet på 50.000 kr. Så har du lyst til at støtte virkeliggørelsen af en have-app, der kan hjælpe dig og alle mulige andre med at dyrke køkkenhave økologisk og giftfrit, så klik på linket nedenfor og læs mere om have-appen, og hvordan du kan støtte den.

Læs mere og støt den nye øko-have-app på: https://crowdfunding.coop.dk/project/548