Det er midsommer, og til menuen Sankt Hans aften er det oplagt at hente en stor del af ingredienserne i haven. Man kan skabe en menu, der er restauranter værdige, med små nye kartofler, kompot af rabarber, krydderurtesmør eller dressing med dild, persille og basilikum og blandet salat af flere salatsorter. Måske er der også nye tomater og agurker, sprøde slikærter og måske et lille kålhoved af de tidligste spidskål eller blomkål.
Hjemmedyrket, sprød og frisk salat til Sankt Hans salatskålen. Foto: Heidi Kirk Nissen
Jordbærplanterne producerer også på livet løs, og bærrene hænger i tykke klaser. Som et sommerligt punktum for menuen kan de serveres på klassisk vis i rigelige mængder eller i kreative dessertvarianter.
Traditionen foreskriver, at man skal stoppe med at stikke asparges til Sankt Hans. Planterne har givet mange asparges til høst, så de skal have tak for hjælpen og forkæles med en grundig ukrudtslugning og efterfølgende lag kompost, hvis man ikke har gødet i foråret. Forkælelsen giver planterne mulighed for at sætte en stor grøn top, der kan samle næring til rødderne, så der kan komme mange asparges til næste år.
Det er svært at luge mellem høje asparges, og så er jorddække en nem løsning. Asparges er en strandplante, så tang er det allerbedste jorddække, men det kan være vanskeligt at skaffe om sommeren. Ellers kan man bruge halvt omsat kompost, plænegræs og hækafklip. Desuden hø og halm, men de tilfører ikke næring, så her skal muligvis gødes, inden der dækkes.
Aspargesstængler bliver lange med en tung top. Det er derfor en god idé at spænde nogle snore uden om og gerne lidt på kryds og tværs i bedet, så stænglerne ikke knækker på en dag med regn og stærke vindstød.
Når aspargesene begynder at vokse op, er aspargesbillerne samtidig klar til at placere deres æg på planterne. Billen er meget smuk, men skønheden blegner, når det går op for en, at det er dens larvers gnaveri, der er årsag til, at aspargesplanterne pludselig står som visne pinde helt uden blade.
Opdager man visne planter i aspargesbedet, så er det med at være hurtig og få aflivet både biller og larver. Æggene er små og sorte og kan være svære at få øje på. Kig særligt efter på aspargesplanternes blomsterknopper og stængler, det er ofte her, æggene er lagt.
Læs mere om aspargesbillen og dens larver i artiklen »Gulplettet aspargesbille« >
Haverne er sommersmukke, og blomsterne står frodige og farverige. Det kan de blive ved med i lang tid, særligt hvis man har sørget for at plante stauder, der kan trives i en varm højsommer.
Hvis staudebedet er tætplantet, holder det sig flot i længere tid uden vanding end et mere åbent staudebed, hvor der er stor fordampning fra den bare jord. Her er løsningen at dække jorden med barkflis, grov kompost eller andet, som kan mindske fordampningen, indtil planterne gror sammen.
Begynder stauderne at hænge, selv efter at solen er væk fra bedet, så er det nødvendigt at vande. Det er en god idé i den forbindelse at overveje, om planterne egentlig er plantet det bedste sted. Steppeplanter tåler tørke godt, mens planter der kræver fugtig jord eller skygge en del af dagen, hurtigt får skader, hvis de står i et bed med brændende sol.
I den nyeste artikel på Havenyt.dk kan man få inspiration og gode råd til planter, som trives på tørre steder. Tørre steder ligger typisk helt tæt på huset, især ved væggene mod syd eller øst, men det kan også være hele haven, der er på tør sandjord. Det meget tørre bed kan være en udfordring at gøre frodigt, men i artiklen viser Hanne Søgård, at med de rette planter kan det sagtens lade sig gøre.
Læs mere i artiklen »Planter til det tørre bed« >
Omkring Sankt Hans kan man begynde at så overvintrende grøngødning. Grøngødningsplanter, der sås fra nu af, vil ikke blomstre i år, men overvintre grønne og først blomstre næste år. Planterne kan både medvirke til at forbedre jorden og optage næringsstoffer, som de opmagasinerer vinteren over, hvorefter de frigives igen, når planterne formulder i foråret.
Overvintret og blomstrende honningurt til stor glæde for insekterne. Foto: Heidi Kirk Nissen
Grøngødningsplanter som jordkløver, persisk kløver og sneglebælg kan nu sås under for eksempel majs og vinterkål, hvor de vil fungere som et grønt jorddække frem til næste forår, samtidig med at de opsamler kvælstof, som de deler lidt ud af til naboplanterne.
I kål skal både kløver og sneglebælg holdes nede ved 1–2 klipninger sidst på sommeren. De afklippede dele kan efterfølgende lægges på jorden mellem kålplanterne som jorddække. På majsarealet kan grøngødningsplanterne få lov at vokse frit, når først majshøsten er ovre.
Læs om etablering af grøngødningsbede i artiklen »Såning af grøngødning« >
Hver gang, man graver et par toppe nye kartofler op eller høster andre større afgrøder i køkkenhaven, bliver der et nyt stykke ledig jord.
Man kan som nævnt vælge at så det til med grøngødning og på den måde få en ekstra god jord til næste års dyrkning. Eller man kan vælge at så eller plante en ny afgrøde på samme sted. Det kan for eksempel være salat, dild, koriander, bønner, knoldfennikel, gulerødder, rødbeder eller udplantningsplanter af grønkål eller spidskål.
Hvis jorden ikke er særlig god, kan man udnytte tidspunktet, hvor jorden er bar, til at give den en jordforbedringskur. Kuren består af en manuel løsning af jorden samt en eftersåning af planter, hvis rødder først gennemvæver og løsner jorden, og dernæst tilfører jorden en masse nyttig organisk stof, når den store grønmasse indmuldes i det sene efterår eller selv formulder i foråret.
Læs mere i artiklen »Jordforbedringskur« >
Fra sidst i juni er høj luftfugtighed det største problem i drivhuset, da våde planter har stor risiko for at få skimmelangreb. Det er derfor nødvendigt at have et par vinduer åbne i drivhuset om natten.
Det er kun muligt, hvis man ikke har monteret automatiske vinduesåbnere på alle drivhusets vinduer. Det er derfor bedst at nøjes med at montere i den ene side af drivhuset. Man kan så lade vinduerne i den anden side stå permanent åbne resten af sommeren. Så snart det bliver varmt om morgenen, åbner de automatiske vinduer i den anden side og giver god udluftning.
Skal man på ferie, så lad også et par vinduer stå åbne. Det er bedre, at det er lidt for køligt nogle dage, end at drivhuset bliver for varmt. Har man for lille et vinduesareal til, at temperaturen kan holdes nede, så må døren også stå åben. Men her er det dog bedst at have en havepasser til at holde øje med vejret og lukke, hvis det bliver blæsevejr med meget vind ind i drivhuset eller en lang periode med koldt vejr.
Frugttræer i haven kan være mange ting. Der kan være tale om store, gamle træer, der overvejende fungerer som prydtræer, og som passer sig selv, mens man tager mod de frugter, der kommer, om de er store eller små, mange eller få. Når frugttræer er mest til pynt, er det vigtigt, at træenes grene ikke knækker under vægten af for meget frugt.
Hvis man bruger æbler, pærer og blommer til spiseformål, vil man gerne have store flotte frugter, og helst høst af alle sorter hvert år. Også her kan alt for bugnende frugttræer være et dårligt tegn. Der er derfor god grund til at se kritisk på frugttræernes bæring.
Heldigvis har træerne selv en regulerende effekt, og i det såkaldte junifald, smider træerne overskudsfrugter af blommer, pærer og æbler. Det kender alle haveejere, især hvis træerne står på græsplænen, så alle de små irriterende frugter går i plæneklipperen.
Æbletræerne er begyndt at smide deres overskydende frugter. Foto: Heidi Kirk Nissen
På nogle træer er der selv efter junifaldet alt for meget frugt tilbage. Det afhænger også af sorten. Hvis alle frugterne udvikles, bliver der mange små æbler, pærer og blommer. Det er derfor en god idè at udtynde frugterne.
Fjern først de frugter, hvor man kan se, at frugterne er angrebet af skadedyr eller misdannede. Dernæst fjerner man små frugter og frugter, som sidder dårligt og ikke får ret megen sol. Er der stadig for mange, udtynder man efter behov.
En tommelfingerregel siger, at der skal være en håndsbredde mellem frugterne for at få store pæne æbler og pærer. Nogle træer bærer med 3–4 stykker frugt samlet og med længere afstand, for eksempel æblerne Filippa og Ingrid Marie, så her må man lave et gennemsnit.
Læs mere i artiklen »Udtynding af æbler og pærer« >
Det er tiden, hvor kålsommerfuglene begynder at flyve omkring kålbedet på udkig efter gode steder at lægge deres æg. Det er ærgerligt for de haveejere, som dagligt glæder sig over, at hovedkålene begynder at danne hoveder, uden at vide, at der på bagsiden af kålbladene gemmer sig klynger af æg, der snart klækkes til sultne kållarver.
Kållarverne er svære at fjerne, når de først er der, da de gemmer sig inde i midten af kålen mellem de små, sprøde kålblade, som let knækker. Fjerner man dem ikke, ødelægger de ofte kålhovedet. Ikke kun direkte, men sommetider også ved at deres ekskrementer derinde kan give råddannelse. Så det er fornuftigt allerede nu at se både efter æg og larver og fjerne begge dele.
Se billeder af æggene og larverne i artiklen »Bekæmpelse af kållarver« >
En anden mulighed er at overdække kålene med et net, som er med så små masker, at sommerfuglene ikke kan komme igennem, men som til gengæld er så åbent, at luften kan cirkulere. Fiberdug kan ikke bruges i højsommeren, da høj luftfugtighed og varme kan give rådangreb, og kålen generelt trives dårligere under varme forhold.
Det er bedst at bruge et insektnet som for eksempel bionet. Maskerne i nettet må højst være 1,6 mm for at beskytte mod kålflue og højst 1,2 mm for at beskytte mod gulerodsfluen, mens der mod kålsommerfugle kan være væsentlig støre masker. Det nemmest er at have et småmasket insektnet, som kan bruges mod alle slags insekter i forskellige afgrøder.
Især ved dyrkning af broccoli og blomkål er det en god idé at overdække med net, da larverne ikke er særligt befordrende for appetitten, når de uventet dukker op på tallerkenen ved middagsbordet. Hvis man overdækker med net nu, skal man det første stykke tid en gang i mellem have nettet af og fjerne eventuelle larver, da nyttedyrene jo også holdes ude, så larver, der allerede er kommet til, har frit spillerum.
Valsk bønne er havesorter af hestebønner, og det er ikke kun på markerne, at de sorte lus finder vej til bønneplanternes nye fine blade i toppen af planterne. Så snart man opdager en top, der tæt besat med sorte lus, kan man knibe den af og fjerne den.
Lusene vil ødelægge de små bønner, så der alligevel ikke kommer bønner ud af det, hvis toppen ødelægges. Hvis de valske bønner er sået senest midt i april, bør de nu have ansat et større antal bønner længere nede, og de vil udvikles godt, selv om toppen knibes af og fjernes.
Er angrebet lille og stoppes, kan toppen overleve og sætte nye blomster, så man må vurdere angrebets omfang, inden man kniber af.
Det er krydderurternes blade, vi bruger, men mange krydderurter har allerede været i blomst længe som purløg, timian og salvie, eller er godt på vej som mynte, merian og oregano. Krydderurternes blomster er smukke, og de tiltrækker masser af nyttige insekter til haven, der kan hjælpe med både bestøvning og bekæmpelse af skadedyr.
Men man kan umiddelbart ikke både få insektnyttige blomster og anvendelige blade til køkkenet på samme tid. Man må vælge.
Det er dog muligt at foretage et både-og-valg, hvis man skærer dele af planterne tilbage inden blomstring eller tidligt i blomsterfasen. Det giver nye friske blade til madlavningen, samtidig med at den uberørte del af krydderurterne blomstrer til gavn for insekterne.
Kinesisk purløg er en af de få krydderurter, som både har flotte blomster og brugbare blade samtidig, så her er der ikke behov for nedskæring.
Hvis man har ladet alle planterne i purløgsrækken blomstre, så er der ikke ret meget brugbart purløg lige nu. Måske er bladene også begyndt at få rust, der viser sig som små rustrøde prikker.
Er det tilfældet, er det fornuftigt at skære purløgsplanterne af helt nede ved jorden og bruge de sygdomsfrie toppe til jorddække i et andet bed. Det er vigtigt at fjerne det afklippede, hvis der er rustangreb, så det ikke smitter til de nye blade.
Derefter giver man rækken en god gang omsat kompost eller organisk gødning baseret på planter. I purløgrækken, hvor man høster til frisk forbrug, bør man af hygiejniske grunde ikke anvende dyregødning eller urin. Rækken gennemvandes godt, og efter få dage skyder der nye fine purløgsblade frem. Indtil der er ny top at klippe af, kan man bruge kinesisk purløg (kinaløg) eller løgtop fra de første nye kepaløg, man høster.
De fleste havebøger om økologisk dyrkning handler om de spiselige afgrøder, men nu er der også kommet en bog på markedet om dyrkning af økologiske blomster.
I den nye bog »Økologiske blomster – Blomsterbondens dyrk-selv-guide«, deler forfatteren Rikke Lentz ud af alle sine gode tips og tricks til at dyrke økologiske blomster. Selv gør hun det som levevej på den økologiske gård Mangholm i Nordsjælland, men hendes mange gode råd og anvisninger er målrettet private haveejere, som gerne vil lære at lave en blomstrende skærehave.
Bogen er både fuld af smukke blomsterbilleder til nydelse og inspiration og praktiske råd til selv at dyrke blomster fra såning af de første blomsterfrø til høst af de udsprungne blomster. Det er muligt at dyrke flotte blomster uden brug af kunstgødning og giftstoffer, og i bogen kommer Rikke Lentz også ind på økologiske dyrkningsprincipper som grøngødning, kompost og jordens generelle trivsel, som sikrer et frodigt udbytte. Derudover får læserne inspiration til, hvilke blomstersorter der er velegnede til buketter, og hvilke blomster der passer godt sammen i bedet såvel som i buketter.
I den sidste del af bogen er der trin-for-trin anvisninger på, hvordan man kan forvandle de dyrkede blomster til smukke buketter. I buketter er det ofte flot med noget grønt, og i bogen foreslår Rikke Lentz, at man blandt andet kan anvende krydderurter. Den del af bogen, har vi fået lov at bringe et uddrag af.
Læs uddraget »Krydderurter i buketter« her >
I anledning af den nye bog, har vi også fået lov at udlodde to eksemplarer i en konkurrence. Du kan deltage og få chancen for at vinde, hvis du inden næste tirsdag sender en mail til havenyt@praktiskoekologi.dk med dit forslag til, hvilke blomster og andre planter fra haven, der er de bedste og smukkest til buketter.
Der er en stadig større interesse for at dyrke økologiske haver – og nu også lidt vildere haver, hvor græsset får lov at blive langt, kvasbunkerne ligge, og de vilde planter gro til glæde for insekter, det øvrige dyreliv og os mennesker, der bruger og nyder haverne.
Vilde haver skal dog også passes og plejes. Men det skal gøres i pagt med naturen. Vildt i naturforstand bliver det kun, hvis man anlægger og passer sin vilde have ud fra en habitatsynsvinkel. Man skal altså vurdere, om det er en have, som mest ligner en løvskov, en hede, en sump, en strand eller et overdrev. På den måde kan man lettere få haven til at fungere som vild og ikke som rod, sjusk og ligegyldighed.
I den nyeste artikel på Havenyt.dk, kan man læse mere om pleje af et par forskellige typer af vilde haver.
Læs artiklen »Pleje af vilde haver« her >
I vilde haver ses de vilde planter ikke som ukrudt. De sættes pris på for deres gavnlige virkninger og får lov at blive, hvor det passer ind i havens pleje. Foto: Heidi Kirk Nissen
Artiklen er kun et lille uddrag af en større artikel i det kommende medlemsblad fra Praktisk Økologi. Vil man have hele artiklen – og alle de andre spændende artikler i det nye medlemsblad – skal man være hurtig og melde sig ind senest i løbet af i dag tirsdag. Så kan man nå at komme med på listen over dem, der får det nye medlemsblad sendt til deres postkasse i starten af juli.
Bliv medlem og få hele artiklen her >
P.S. Som et særligt sommerferietilbud får man de seneste tre medlemsblade med gratis, hvis man bliver medlem senest i dag.
Der er masser af blomstrende roser i haven til en smuk Sankt Hans buket på bordet. Foto: Heidi Kirk Nissen
Der er begyndt at komme modne tomater på drivhustomaterne, der blev sået i marts. Foto: Heidi Kirk Nissen
Man skal endelig ikke fjerne asparges grønne top. Den samler næring til næste års produktion af friske forårsasparges. Foto: Heidi Kirk Nissen
Staudebedene er flotte i juni, men de skal helst være tætte eller jorddækkede for at mindske fordampningen i sommervarmen. Foto: Heidi Kirk Nissen
Sort kongelys er en af de mange planter, som kan trives på de tørre steder i haven. Foto: Hanne Søgård
Persisk kløver er en god grøngødning, og den kløver der udvikler sig hurtigst. Måske når den at blomstre, hvis den sås nu. Foto: Heidi Kirk Nissen
Sørg for at der er god udluftning i drivhuset døgnet rundt, så risikoen for høj luftfugtighed og angreb af skimmel mindskes. Foto: Heidi Kirk Nissen
Der er masser af små morbær på vej. Foto: Heidi Kirk Nissen
Storkenæb er en af de mest varierede stauder, der findes i et utal af forskellige farver, former, højder, blomstringstidspunkter m.m. Foto: Heidi Kirk Nissen
Det er et imponerende syn, når bladbederne fra sidste år begynder at gå i frø. Foto: Heidi Kirk Nissen
Det er den kønne, hvide kålsommerfugl, der står bag de grådige kållarver. Foto: Heidi Kirk Nissen
Bladlus på hestebønner finder man i toppen af planterne. Her på sorten Crimson, der er kendetegnet ved de pink blomster. Foto: Heidi Kirk Nissen
Bierne er vilde med blomstrende krydderurter, som denne timian. Foto: Heidi Kirk Nissen
Purløgene er efterhånden ved at afblomstre og gå i frø, men indtil da har de været velbesøgt af mange forskellige insekter. Foto: Heidi Kirk Nissen
Send dit bedste tip til gode blomster og andre planter fra haven, der kan bruges i buketter, til havenyt@praktiskoekologi.dk og deltag i lodtrækningen om to eksemplarer af den nye bog om økologiske blomster.
I den vilde have lukkes planter ind fra naturen og andre haver. I denne have er der bl.a. mangeløv, fjerbregne, skovjordbær, skovmærke, akeleje og druemunke. Foto: Jens Thejsen
Læs hele artiklen om pleje af vilde haver i det nye medlemsblad fra Praktisk Økologi.