Havenyt uge 23, 2020

Den første sommermåned bringer altid en smuk have. Prydløg, akeleje, knopurt, geranium, iris og staudesalvie blomstrer om kap med de første roser, og valmuer står sammen med pæoner med sprængfærdige knopper, der lige om lidt springer ud som store blomsterhoveder.

I frugtafdelingen er der ansat pærer, æbler, blommer og kirsebær, og blandt bærbuskene er det en fryd at se, hvordan ribs, solbær og stikkelsbær vokser dag for dag. De første jordbær er høstet, og selvom de bliver sødere senere på sommeren, så er der en særlig nydelse ved de første bær fra haven.

Grundlovsdag den 5. juni er et vigtigt tidspunkt i haveårets tidslinje. Her skal der helst være nye kartofler, ny persille og salat på menuen, hvis man går op i den slags. Andre går efter mindre besvær og kartofler til Sankt Hans.

Det er også til grundlovsdag, man helst skal være færdig med at plante ud, for at det hele kan nå at udvikles godt inden efterår og vinter.

Udplantning af vintergrønsager

En gammel haveregel siger, at man skal være færdig med at plante til grundlovsdag. Det passer også, når man lige understreger, at det gælder vintergrønsager som hovedkål, rosenkål og vinterporrer.

Broccoli, spidskål og sommerkål til efterårshøst kan udplantes indtil Sankt Hans, og i hele juni måned kan man plante knoldfennikel og knudekål ud til efterårsbrug – og så selvfølgelig salat.

De gamle haveregler giver ofte god mening, men man skal også tage hensyn til den aktuelle vejrsituation. Holder man øje med den lokale vejrudsigt, kan man passe udplantningen ind i forhold til vejret.

Læs mere om udplantning i »Plantetid i køkkenhaven« >

Hængende kålplanter

Kålplanter hænger altid med bladene de første dage efter udplantningen, medmindre det er regnvejr. Men bliver de ved med at være hængende, selvom man vander, og er bladene også slappe om morgenen, så er der andre årsager til mistrivslen. Og de skal findes i rodsystemet.

Kålfluen lægger æg ved kålplantens rod lige nu, og larverne er i fuld gang med at gnave af de angrebne kålrødder. På Planteinfos hjemmeside kan man se varslinger af kålfluens æglægningsperioder.

Se varsling for æglægning af kålfluer >

Har man en mistanke om, at der er noget galt, lirker man lidt jord op rundt om kålstænglen og et par cm ned. Er der larver, vil de myldre frem.

Kan man ikke se larver, så prøv at grave en plante op med godt med jord ved. Læg den ned i et fad og undersøg roden. Slå alle larver og andre skadegørere ihjel, så de ikke opformeres. Grav et stort hul og fjern jorden og erstat med ny jord, inden man planter en ny plante.

Hvis roden er helt ædt, er larverne måske allerede gået ud i jorden for at forpuppe sig. Det gør dem sværere at finde. Der giver en anden generation i juli, og her går larverne ind og laver gange i den nederste del af kålhovederne. Grønkålsplanter kan også gå til.

Derfor er det vigtigt hurtigt at lokalisere angreb, så man kan grave planten op og uskadeliggøre larverne, inden angrebet når til det punkt, hvor laverne forpupper sig spredt i jorden i kålbedet.

Så nyt hold kålplanter

Det er en god idé at så et hold grønkål til sen udplantning efter for eksempel ærter eller tidlige kartofler. Man kan også stadig nå at så et hold spidskål og sommerhvidkål, da de udvikler sig hurtigt og giver fine hoveder i efteråret.

Inden kålplanterne bliver store nok til udplantning, er der måske også et gammelt jordbærbed eller et løgbed, der skal ryddes.

Hvis man har flere rækker med løg, kan man mellem løgrækkerne så grønkål eller knudekål, som kan overtage stykket, når løgene høstes. Så tre frø hvert sted, der senere udtyndes til én plante. Grønkål sås med 30 cm afstand, knudekål med 20 cm afstand.

Man kan også prøve at forkultivere knudekål i potter, de kan sagtens udplantes med en god rodklump. I det hele taget er det meget vigtigt ved udplantningsplanter til højsommerbrug, at de har en god rodklump. Tynd planterne ud, så der er god afstand eller prikl dem ud i potter. Potter er dog sværere at holde med vand i sommervarmen end en kasse eller et såbed.

Udtynd i rækkerne

Står planterne i køkkenhavens rækker for tæt, hæmmes de i udviklingen.

Særligt rodfrugter bliver aldrig rigtig til noget, hvis konkurrencen om plads, næring, vand og lys er for hård. Derfor bør man holde øje med rækkerne og vurdere, om det er påkrævet med en udtynding. Det er især galt i gulerodsrækkerne, hvor de små frø er umulige at så med den rigtige afstand og en udtynding derfor en nødvendighed.

Overholder man de anbefalede planteafstande bag på frøposerne, får man store, flotte grønsager. Hvis man hellere vil have lidt mindre grønsager, som mindre rødbeder, tyndere porrer og mindre kålhoveder, kan man vælge at sætte afstanden mellem planterne lidt ned.

Læs mere i artiklen »Plantafstand og rækkeafstand i grønsager« >

Udtynding giver færre planter, der skal dele vandet i jorden. Men når man tynder planter, som står meget tæt, beskadiger man let rodsystemet hos de planter, som skal blive stående. Derfor bør man altid vande rækkerne efter udtynding.

Nye kartofler til Grundlovsdag

Hvis man mærker efter i jorden i kartoffelbedet med et par fingre, kan man føle de første nye kartofler. Hvis man da ikke var tidligt ude med lægning af kartofler under plastik i marts, for så er de første kartofler måske allerede havnet på spisebordet.

Hvis det er svært at mærke kartoflerne med fingrene i jorden, kan man forsigtigt lirke en kartoffelplante op i den ene side og se, om der er nogle kartofler under. Der er forskel på sorterne, nogle sætter knolde få cm under jorden, mens andre er mere tilbøjelige til at have kartoflerne dybere. Er kartoflerne endnu for små til at høste, må man plante kartoffelplanten igen, og give den en kande vand til at komme sig på.

De små nyopgravede kartofler er en af køkkenhavens største delikatesser, og der er ingen grund til at lade dem vokse sig for store. De helt tidlige sorter er lavet til at blive spist med det samme, så man behøver ikke at spare på dem.

Ny afgrøde på kartoffelbedet

Fordelen ved at fremdrive tidlige kartofler er ikke kun de lækre nye kartofler, men også at man kan nå at få to afgrøder på samme stykke jord. Efter de tidlige kartofler kan man nå at plante eksempelvis majs, kål, porrer, selleri og knoldfennikel eller så bønner.

Hvis man har flere rækker af tidlige kartofler – eksempelvis 3 rækker på et bed – kan man starte med at grave midterrækken op. Her kan man udplante græskar, squash eller sylteagurker, som er meget pladskrævende.

I midterrækken er der dejligt læ til dem, og når de bliver store og behøver mere plads, er de to yderrækker sikkert blevet spist. Har man ingen planter, kan man stadig nå at forkutivere squash og sylteagurker, og med lidt højere jordtemperatur kan man også så direkte.

Vand kartoflerne

Man skal være særlig opmærksom på at huske vanding af kartoffelplanterne, hvis vi får tørt vejr her i juni. Det er lige nu, at der dannes kartofler under planterne, og i det stadie er det meget vigtigt, at de ikke mangler vand. De må ikke mangle vand fra det tidspunkt, hvor de er hasselnøddestore, ellers går det ud over udbyttet.

Hvis kartoflerne begynder at hænge med bladene i solskin, er det et tegn på, at de mangler vand, og det er nødvendigt at vande. Vand altid grundigt i stedet for at sjatvande ad flere omgange.

Pas på jordbærbedet

Jordbærplanterne skal også vandes, hvis det bliver tørt. Deres rødder når ikke ret langt ned i jorden, og får planterne ikke nok vand, bliver jordbærrene små og tørre. Et godt lag jorddække af eksempelvis halm vil nedsætte fordampningen af vand fra jorden, give jordbærplanterne en mere jævn vandforsyning og sænke behovet for vanding. Skulle der komme en byge forbi, vil halmen også holde jordbærrene fri for jord.

Et fugtigt jordbærbed og lækre vandfyldte jordbær tiltrækker både solsorte og andre dyr. Har man snegle i haven, så finder de hurtigt jordbærbedet. Dækning med bionet og fiberdug kan holde fuglene væk, men sneglene har det endnu bedre, da de så er beskyttet mod at blive ædt af deres fjender. Sneglebekæmpelse kan derfor blive nødvendigt for at få jordbær uden sneglegnav.

Jagten på dræbersnegle

Dræbersneglene er i fuld gang under de efterhånden store planteblade, potter, kompostbunker m.m. Derfor er det en god idé at afpatruljere de oplagte sneglesteder i haven. Er man en inkarneret sneglejæger, så skaber man selv dejlige, fugtige og mørke steder. Her vil sneglene gemme sig om dagen, klar til at blive indsamlet af sneglejægeren.

For at slippe af med dræbersneglene skal de bekæmpes af flest mulige haveejere. Det er den eneste måde, vi kan begrænse deres antal og æderi af vores planter.

Der er mange metoder og tanker omkring dræbersnegle. Det kan du læse mere om i en række artikler om dræbersnegle her på Havenyt >

Hold øje med hindbærbillerne

Hindbærblomsterne er ret uanseelige, men i høj kurs hos bierne. Som regel er det deres summen, der fortæller os, at hindbærblomsterne er ved at springe ud, og at det er blevet tid til at lede efter hindbærbiller.

Ormene, som man kan finde i hindbær, er nemlig afkom af hindbærbillerne, der er aktive på denne årstid. Billerne er gulbrune og ca. 4 mm lange. De gnaver i blomsterknopperne og lægger deres æg på de unge hindbærfrugter.

Det er her i blomstringstiden, at man kan få øje på dem og begrænse deres antal. Bank let på hindbærplanternes stængler morgen og aften. Billerne lader sig falde, når det er lidt køligt, og buskene bevæges. Hold eventuelt et fad under med sæbevand. Når billerne falder deri, kan de ikke flyve bort igen.

Flotte sommerblomster

Det bliver dejligt at få plantet krukker og beholdere til med flotte sommerblomster. Måske ser de ikke ud af så meget, lige når de plantes, men de vokser hurtigt til, og vi kan glæde os over sommerblomsternes lange og overdådige blomstring.

Men inden man køber og planter, så husk at planter kun bliver til store flotte planter, hvis de får den sol/skygge, som arten kræver. Planter til fuld sol bliver ynkelige i halvskygge, og skyggeplanter trives slet ikke i sol.

Hvis der skal plantes sommerblomster ud i bede og rabatter, hvor der har været forårsløgblomster, så er vintergækker, erantis og krokus ved at være nedvisnede nok til, at de kan fjernes. Alle tulipaner skal dog have lov til at stå og visne godt ned. Det plejer at passe med omkring grundlovsdag. Man kan eventuelt tvinge påskeliljernes blade ned som en slags grønt jorddække og plante ud imellem planterne. Men det er bedst at få ryddet bladene først, vandet og kultiveret jorden og eventuelt få tilført lidt ny kompost, inden sommerblomster plantes ud.

Hvis sommerblomsterne kommer fra potter med et intakt godt rodsystem, er der ikke problemer med at plante ud, hvis man sørger for vanding. Er sommerblomsterne så små endnu, at de står i bakker, er der størst chance for succes, når man planter op til skyede dage med regn eller byger. Bager solen fra en skyfri himmel, bør man i stedet for overveje at plante sommerblomsterne i potter, indtil de har et godt rodsystem og kan plantes ud i mere udplantningsvenligt gråvejr.

Man skal være opmærksom på, at planter, som er forkultiveret i ren spagnum har sværere ved at komme i gang med at sende rødder ud i den omgivende jord, end hvis plantejorden indeholder en andel almindelig jord.

Læs mere i artiklen »Planter i ren spagnum giver problemer ved udplantning« >

Alternativer til spagnum

Hvis man skal plante nye krukker til eller lave nye højbede, hvor der ikke er tilgængelig jord til formålet i haven, er der mange, der vælger at købe jord i pose eller bigbags. Det meste er lavet af spagnum. Et materiale som udvindes af tørvemoser, der en naturtype, som ikke kan genskabes, da de har været 4000–5000 år om at blive dannede.

Det er slemt nok i sig selv, men når tørven graves op, frigives der kulstof, som ellers er lagret i tørvemoserne. Hvert eneste kilo spagnum fører til et CO2-udslip på næsten et kilo, når man regner alle parametre med ifølge DTU Miljø.

Hvert år bruger havebranchen og de private haveejere tilsammen 110.000 tons spagnum, og halvdelen af forbruget står de private haveejere for.

Der kommer heldigvis flere og flere spagnumfrie alternativer på markedet. Det kan være jord lavet af komposterede restfibre af kokos, sisal, hamp, halm mv., komposteret dyremøg eller flisprodukter.

Man kan i stedet for at købe jord blande sin egen pottemuld ved at blande god havejord med kompost og harpet sand. Ved hjemmelavet jord må man acceptere en del fremspirende frøukrudt. Det er dog i de fleste tilfælde et overkommeligt problem.

Læs mere om at lave egen pottemuld i en række artikler her >

For nogle år tilbage, lavede Praktisk Økologi, der står bag Havenyt.dk, et debathæfte »Praktisk Økologi: Spagnumfri dyrkning«, hvor man kan blive meget klogere på, hvordan man kan dyrke økologisk uden spagnum.

Få hæftet her >

Få flere sommerfugle i haven

»Sommerfuglehave – Hvordan vores haver kan blive gode levesteder for farverige sommerfugle« er titlen på en ny bog fra forlaget Gyldendal, som er skrevet af Michael Stoltze, Mona Klippenberg og Susan Trolle.

De seneste år har der været øget fokus på havers betydning som erstatning for tabte levesteder for især bier og andre dyr. Men til trods for den store interesse mangler der viden om sommerfuglehaver – navnlig om hvilke planter, de enkelte sommerfuglearter behøver for at formere sig.

Mange naturvenlige haveejere planter sommerfuglebuske og andre nektarplanter til haven, men de ved ikke, at sommerfugle er meget kræsne med valg af steder, hvor de lægger æg, og at larverne ofte kun æder én type plante. Disse såkaldte værtsplanter er som regel hjemmehørende, danske planter, som ikke er så nemme at få fat på i havecentrene.

For at give flere levesteder og fødekilder til sommerfugle i haven, er den nødt til at blive lidt mere naturlig og vild. Det betyder ikke, at den er kaotisk eller grim, tværtimod kan man i bogen se billeder af skønne, naturvenlige haver til inspiration.

Flest billeder er der naturligvis af sommerfugle, og som læser af bogen bliver man præsenteret for mange forskellige arter og på letforståelig og kyndig vis ført gennem deres livscyklus, vaner og behov, så man selv kan skabe sig en sommerfuglehave med de bedst mulige betingelser for de farverige og smukke skabninger.

Få stor rabat på 39%

I anledningen af sommeren og den stigende interesse for havedyrkning, som har grebet mange danskere i løbet af coronatiden, tilbyder Landsforeningen Praktisk Økologi resten af ugen, at du kan få 12 måneders medlemskab med en rabat på 39%.

Som medlem af Praktisk Økologi kan du blandt andet få økologisk livsstilsinspiration og dyrkningsvejledninger i vores populære medlemsblad, gode råd til din have fra vores kompetente havementorere og et grønt fællesskab med ligesindede i de lokale netværk, som der findes 34 af fordelt over hele landet.

Fælles for alle os medlemmer er en interesse for økologisk dyrkning og en bæredygtig hverdag. Derudover er vi meget forskellige og spænder fra unge til ældre, landboere til bymennesker, nybegyndere til erfarne. Der er plads til alle i vores grønne fællesskab, og vi glæder os til at byde dig velkommen, hvis du kunne tænke dig at prøve et års medlemskab for kun 250 kr.

Ja tak, jeg vil gerne prøve et medlemskab til 250 kr. >

Det er en stor rabat på 39% i forhold til normalprisen på 410 kr., men du skal skynde dig at melde dig ind i løbet af denne uge, for efter søndag er det slut.

Jeg vil gerne have rabatten på 39%. Meld mig ind nu >

Tilbuddet gælder kun for dig, der ikke allerede er eller har været medlem af Praktisk Økologi i de seneste 12 måneder, og som sagt kun ugen ud.