Havenyt uge 20, 2020

Her midt i maj går det stærkt i haven, og de blomstrende frugttræer afløser hinanden i en lind strøm. Kirsebærtræerne, som lige har blomstret, er nu allerede begyndt at sætte bær, paradisæbletræet laver snehvid blomsterregn med kronblade, og æbletræerne står hvide nu, hvor de fine blomster med de sartrosa bagsider har åbnet sig. På vindstille dage kan man både nyde synet og den liflige summen af flittige bier, der har travlt med at bestøve flest muligt af blomsterne.

I køkkenhaven vokser det hele også i et forrygende tempo. Aspargsene smager stadig godt, selvom de er blevet noget lange. Rabarberne høstes der af hver dag, og nye salatblade bliver forsigtigt plukket. Der er spiseklar dild og radiser i drivhuset og måske de sidste spinatblade fra den overvintrede eller tidligt såede spinat.

I krydderurtebedet bliver det hele mere og mere grønt for hver dag. Løvstikken og peberroden har begge gevaldig fart på, og kørvelplanterne står med skærme af hvide blomster, som insekterne flittigt besøger.

Hold øje med vejrudsigten

Maj har været kold, og det fortsætter de næste par dage, hvor der kan komme nattefrost i de koldeste egne. Hold derfor stadig øje med nattemperaturen. Mange af de kuldefølsomme planter skal fortsat dækkes om natten.

Det er plantetid for kål, porre, løg og salat og sommerblomster af den mere hårdføre slags. Her er overskyet vejr med regnbyger og stille vejr det helt rigtige. Men man kan sjældent få det helt ideelle udplantningsvejr, og så må man træffe sine forholdsregler og hjælpe med vand, skygge eller læ for at få udplantningsplanterne godt i gang. I denne uge vil lag af fiberdug på buer være med til at skærme mod nattekulde.

Plantetid for kål, porrer, løg og salat

Det er tid til at plante de første kål- og salatplanter ud, hvis de er store nok. Porrer og løg kan man sagtens vente 2 uger med at plante ud, og hvis man bor på særligt frostudsatte steder, bør man vente, da eventuel nattefrost kan fremme stokløbning.

Hvis man vil plante nu, er det en god idé at dække de forkultiverede løg med to lag fiberdug, da de har behov for et beskyttet klima de første uger efter udplantning på friland.

Vi er endnu kun midt i maj, og når det gælder vintergrønsager, så kan man fint vente et par uger med at plante ud. Tommelfingerreglen er, at alt skal være plantet ud inden grundlovsdag, og der er nogen tid til endnu.

Lav eget gødningsvand

Det er vigtigt, at udplantningsplanter ikke mangler næring, mens de vokser og venter på at blive plantet ud. Det gælder ikke mindst tomatplanterne.

Man kan bruge den type gødning, som man bruger i vandingsanlæg – det fås også i økologisk udgave. Der kan for eksempel købes flydende koncentreret gødning lavet af tang eller lupin.

En anden god og gratis mulighed er at vande med udtræk af brændenælder og eventuelt kulsukker. Brændenælder indeholder meget kvælstof og kulsukker en hel del kalium.

Plantedelene lægges i vand i en plastspand eller kar, og man lader dem trække mindst nogle dage og gerne en uge. Udtrækket fortyndes i forholdet 1 liter udtræk til 10 liter vand. Man kan begynde at bruge brændenældevandet til at vande med allerede efter 2–3 dage, men da fortynder man det mindre og fylder nyt vand på karret med brændenælderne.

En anden mulighed er at bruge human urin fortyndet 1:10 til at gøde udplantningsplanterne med, dog ikke f.eks. salat, som snart skal spises. Om man ønsker at bruge det, er et holdningsspørgsmål, men det er både nemt at bruge og gratis.

Gødningsvand bør generelt ikke vandes på bladene, da det kan svide bladene. Brus eventuelt over med rent vand til sidst, hvis det ikke er muligt at undgå at ramme bladene.

Læs også artiklen »Brændenældevand som gødning« >

Såning af grøntsager i maj

I maj kan man så alle ikke-varmekrævende grøntsager direkte på friland. Jorden er nu omkring 8–10 grader varm, og det giver god og nogenlunde hurtig spiring af alle rodfrugter, også rødbeder. Man kan dække jorden og på den måde hæve jordtemperaturen, hvilket vil give en bedre fremspiring.

Midt i maj er det også fint at så bladbeder, knudekål og kålroer, mens det er for sent at så flere majroer og radiser, da de i sommervarmen hurtigt bliver træede og går i stok. De må vente til en sensommerdyrkning med såning sidst i juli. Det samme gælder spinat og de orientalske grønsager, der også hurtigt går i stok ved såning nu.

Allerede inden man har plantet hovedafgrøden af kål ud, er det en god idé at så et nyt hold af hurtigudviklende hovedkål eller grønkål, så der er planter klar til udplantning, når der senere bliver ledig jord efter opgravning af kartofler, høst af løg osv. Så eventuelt også et nyt hold porrer til sen udplantning på ledig jord i juli.

Krydderurter som dild og koriander samt salat og ærter kan der løbende sås nye hold af med 2–3 ugers mellemrum. I køkkenhaven er det også fint at så rækker med sommerblomster til insekter eller buketter. Derimod er jorden stadig for kold til direkte såning af bønner, græskar, squash og agurker.

Lad forårsblomsterne visne

Forårsløgblomsterne er næsten alle færdige med at blomstre, bortset fra de seneste tulipaner og klokkescillla. Når de står der og ser lidt kedelige ud, er det fristende at fjerne alle bladene og få plads til sommerblomsterne. Men hvis man fjerner bladene, berøver man planten en mængde energi, som ikke når ned i løget. Konsekvensen er, at løget bliver mindre, og måske sætter planten ikke blomst til næste år.

Som hovedregel skal løgblomsternes blade samle energi, indtil de naturligt begynder at visne ned. Det gælder også løgblomster i græs, hvor man bør vente med at slå plænen så længe som muligt.

Tulipaner bør man aldrig klippe bladene af. Derimod er det en god idé at fjerne frøstanden, så snart tulipanen er afblomstret, så den ikke bruger energi på at udvikle frø. Det er let lige at brække selve frøstanden af med fingrene. Man kan også klippe hele blomsterstænglen af, hvis man synes det ser pænere ud.

Hold jordbærplanterne med vand

Jordbærplanterne er i fuld blomstring, og de første bær begynder så småt at vokse. Det er vigtigt, at jordbærplanterne har nok vand i de kommende uger, hvor de skal danne bær. Jordbærrødder går ikke i dybden, men henter vandet i de øverste 15 cm jord. Så kommer der ikke nok vand fra oven, må man ud med vandkanden for at få gode bær.

Forebyg skadedyr og sygdomme på frugttræer

Frugttræerne vil i den kommende tid sætte masser af små frugter, som kan angribes af både skadedyr og sygdomme. Et par af dem kan man forebygge allerede nu.

Gul monilia er en svampesygdom, som giver rådnende frugter i sensommeren. Den overvintrer i indtørrede frugter fra sidste år, såkaldte mumier. Hænger der stadig frugtmumier på træerne, så fjern dem snarest.

Læs mere i artiklen »Gul monilia« >

Æble- og blommeviklernes larve finder man inde i æbler og blommer. Opsætning af feromonfælder kan være med til at reducere antallet af viklerhanner. Men det haster med at få dem sat op, da de voksne viklere flyver, når træerne begynder at blomstre og hen over sommeren.

Læs mere i artiklen »Feromonfælder« >

Har man træer, som er i vekselbæring, og som i år har et væld af blomster, så klip blomsterne af halvdelen af træets ansatte blomster – det skal være alle blomster på de valgte sporepartier. Det er en ret effektiv måde at få træet ud af vekselbæringen, og det er betydeligt hurtigere at klippe end at udtynde senere. Samtidig bruger træet ikke energi til at udvikle frugterne. Men det er selvfølgeligt lidt risikabelt for udbyttet, hvis der kommer mere nattefrost, så der sker skade på de tilbageværende blomsteranlæg.

Gulerodsfluerne kommer

Gulerodsfluen flyver i sidste halvdel af maj og lægger første hold æg i jordrevner ved gulerødderne. Larverne er de irriterende orm, som giver gulerødder med sorte gange. Der er 2–3 generationer om året. Det er normalt de senere generationer, der for alvor gør skade på de gulerødder, som vi har planlagt at nyde i eftersommeren og gennem vinteren.

Læs mere om gulerodsfluen her >

Det er derfor en god idé at dække de vintergulerødder, som det er tid at så i sidste halvdel i maj til allerførst i juni, med fiberdug eller bionet. Bionet kan også bruges på andre af køkkenhavens bede. Det holder ikke på varmen og fugten på samme måde som fiberdug. Det er derfor betydeligt bedre til overdækning af især kål mod kålsommerfugle og kålfluer, da kål ikke tåler de høje temperaturer og fugtighed under fiberdug særligt godt.

Kartoflerne er godt på vej

Kartoflerne står allerede højt, hvis man har forkultiveret de tidlige kartofler. Nye kartofler til pinsen sidst i maj vil der nok være i en del familier, da mange har gang i dyrkning af kartofler i potter. Nye kartofler til Grundlovsdag er nok mere realistisk i de haver, hvor man har sat kartoflerne tidligt på friland under plast.

I de fleste haver er kartoflerne sat nogenlunde til normaltid, hvilket er midt til sidst i april. Trods en lidt kølig maj, er de kommet fint og står nu så højt, at de allerede kan hyppes første gang.

De forkultiverede kartofler er nu så store, at man skal sørge for, at de ikke mangler vand. Når de små kartofler er på størrelse med hasselnødder, har kartoflerne brug for vand, hvis de skal udvikles maksimalt og hurtigt vokse til. Hold øje med fugtighedsniveauet i jorden, hvis der ikke kommer nok vand fra oven. Det gælder også løg og jordbær, hvis jorden er tør. Kartofler, løg og jordbær må ikke mangle vand i maj.

Kartoffelukrudt skal fjernes

Hvor der var kartofler sidste år, er der altid nogle kartoffelplanter, som kommer op som ukrudt i bedene. Det er kraftige planter og irriterende, hvis de kommer op midt i de såede rækker.

Det er vigtigt at få fjernet alt kartoffelukrudt, da det kan give et meget tidligt udbrud af kartoffelskimmel i haven. Er de overvintrede kartofler i jorden inficeret med smitstof af kartoffelskimmel fra angreb sidste år, vil planten udvikle kartoffelskimmel meget tidligere end det normale angreb i juli, og kartoflerne på årets nye kartoffelplanter vil blive angrebet og ikke nå at blive ret store.

Det er også vigtigt, at man hurtigt fjerner eventuelt kartoffelukrudt inde i drivhuset. Kartoffelskimmel kan nemlig også inficere og ødelægge alle tomatplanterne.

Opmærksom ukrudtslugning

Det er ikke kun kulturplanter, som de grøntsager vi dyrker i køkkenhaven, der vokser eksplosivt lige nu. Mængden af ukrudt, der spirer frem, er også ret stor. Naturen arbejder hårdt for at få dækket alt bar jord, så netop nu må man gøre en indsats for at fjerne ukrudtet, så det ikke tager vand og næring fra kulturplanterne.

Men vær opmærksom og lug ikke kritikløst alt, der er grønt og spirende. Små planter af selvsåede morgenfruer, dild, persille m.m. er måske værd at bevare eller flytte til et andet sted i haven.

I staudebedet skal lugningen også være varsom. Visse ukrudtsplanter er nemme at identificere, men mange af de små spirende planter i bunden af bedet er selvsåede børn af stauderne, som det vil være synd at udrydde med hakkejernet.

Det vilde staudebed

Mange vælger i maj at flytte rundt eller opdatere staudebedet med nye planter. Det kan også være, det skal omlægges helt, eller måske skal der laves et nyt staudebed.

Til den naturlige have kan de vilde stauder være en god inspirationskilde. Går man ture i skove, på enge og overdrev lige nu, ser man masser af planter, som man har lyst til at få i haven. Her i maj er det for eksempel engelsk græs, hulkravet kodriver, anemone, engkabbeleje, violer, krybende læbeløs, lungeurt, liljekonval og mange forskellige bregner. Man kan lave et fantastisk flot forårsskovbed under træer og buske med vilde stauder.

Hvis man vil have vilde stauder i haven, skal man være opmærksom på, hvor de vokser naturligt. Får man ikke givet dem lignende vækstforhold hjemme i haven, vil de ikke trives. Det er også vigtigt, at man ikke tager vilde stauder ind i haven, som kan blive aggressive og et ukrudtsproblem senere hen.

Det er naturligvis også vigtigt, at man ikke tager planter med hjem, som er fredede eller vokser på fredede områder. Der hvor der er mange vilde stauder, er det også god skik kun at tage et par stiklinge eller frø med hjem til haven.

Få mere inspiration til den naturlige have her >

Er en have natur?

Er man interesseret i forholdet mellem have og natur, kan man tage med på en tankerejse i den nye artikel Havens natur – og naturen i haven. Den er skrevet af Kristine Fenger, der er studerende i filosofi med fokus på bæredygtighed, natursyn og miljøetik. I artiklen undersøger hun haven og dens forhold til naturen og stiller spørgsmål som: »Hvad er en have?« og »Er en have stadig en have, hvis den også er natur?«.

Følg med og bliv klogere i artiklen »Havens natur – og naturen i haven« >

Kristine har også her i foråret taget sig af Praktisk Økologis instagramkonto og har vist spændende billeder og historier fra sit eget bæredygtige haveliv på Sydfyn. Hun fortsætter med det måneden ud, og der er nok at lade sig inspirere af.

Se mere på Praktisk Økologis instagram >

Vores Natur

Vil man gerne have mere natur i haven, så er det bare med at følge med på Havenyt.dk. I løbet af de kommende 8 uger vil vi nemlig hver uge publicere en ny artikel med tips til at få en have med mere natur.

Artiklerne er en del af projektet »Vores Natur«, der har som mål at inspirere alle danskere til at tage ud i naturen og til at lave mere natur derhjemme. Landsforeningen Praktisk Økologi, der står bag Havenyt.dk, er med i delprojekterne »Vild natur hvor du bor« og »Vild mad«.

Læs mere i den nye artikel »Velkommen til Vores Natur« >

Vi starter i denne uge med en artikel, der skal inspirere til at lave mere natur på altanen. Der findes tusindevis af altaner i Danmark, og de fleste af dem er desværre lidt kedelige. Men det behøver de ikke at være. I artiklen »Lav en vild altan« kan man få masser af gode råd til, hvordan man kan indrette sin altan, så den bliver mere frodig og vild og tiltrækker dyr som vilde bier, dag- og natsommerfugle, biller, forskellige tovingede insekter, svirrefluer, fugle og måske endda en flagermus. Der er også forslag til gode planter til altaner, både dem der ligger i delvis skygge og dem med fuld sol.

Læs den nye artikel »Lav en vild altan« >

Projektet »Vores Natur« fortsætter resten af året, og vi fortæller også om det her på Havenyt.dk. Både i de inspirerende artikler, og med tips til spændende aktiviteter, der foregår i regi af projektet. Følg med, det bliver både lærerigt og sjovt!