Havenyt uge 19, 2020

Haverne er utroligt smukke lige nu, hvor alt er spædt lysegrønt og frugttræerne hvide af blomster. I bærhaven er jordbærplanterne begyndt at blomstre sammen med solbær og ribs, mens josta og stikkelsbær allerede har dannet de første små grønne frugter.

Klokkeskilla, de sene tulipaner samt gule lærkespore og anemoner er nogle af de sidste forårsblomster i blomsterbedene. Men de afløses hurtigt af mandstro, løjtnantshjerte, akelejer og andre farverige forsommerblomster. Også flere af prydbuskene er i gang med at blomstre, hvor især rododendron tiltrækker sig opmærksomheden med dens farverige blomstring.

God vækst i køkkenhaven

Afgrøderne i køkkenhaven er i fuld gang. Har man drevet tidlige kartofler, står de med flotte, grønne toppe og giver snarlige løfter om de første nye kartofler. Tidligt såede gulerødder og persille er tittet frem, og hestebønner og spinat er allerede små planter. Har man også været tidligt i gang med løgene, står de nu ret på rad og række med deres stive blade og med deres nuværende størrelse, er det nemt at luge det hurtigtvoksende ukrudt omkring dem.

Asparges vokser i en forrygende fart, og det handler om at høste dem, inden de bliver for store. Man glemmer let den fine smag, som friskhøstede asparges har. Den er noget helt særligt i forhold til de bundter, som er fragtet hele vejen fra middelhavslandene op til kølediskene i vores supermarkeder.

Spinat, som blev sået sidste efterår, har en pæn størrelse og kan også høstes nu. Det samme gælder en stor del af krydderurterne. Lige fra de altid trofaste purløg og persille til timian, rosmarin og laurbær, som fint har overlevet den milde vinter.

Store chili- og tomatplanter

Har man ikke drivhus med plads til forkultiverede planter, er der ved at være pladsmangel i mange vindueskarme, hvor efterhånden halvstore tomat- og chiliplanter og andre varmekrævende planter venter på at kunne blive plantet ud, når det bliver varmt nok. Det kan være en udfordring, men sørg for at potte planterne om, så de ikke går i stå i væksten, og har man en godt beskyttet havekrog med lys og læ, kan man sætte planterne der på lune dage.

Har man store chiliplanter, der blomstrer, er det en god idé at fjerne de første syv blomster på chili. Især for de storfrugtede chili er det vigtigt, at man fjerner de første blomster, så de kan få en god bladmasse, inden de får lov til at sætte frugter. Mange frugter på en lille plante kan få planten til at gå i vækststandsning.

Læs mere om chili i artiklen »Besat af chili« >

Hold øje med temperaturen

Selvom de solrige forårsdage kan være lune, så er nattetemperaturerne stadig under de 8 grader, som er afgørende for, at de forkultiverede tomatplanter kan blive i drivhuset om natten. Udsættes tomaterne for lavere temperaturer kan de blive blå og gå i stå i væksten. Det er derfor vigtigt at holde øje med den lokale nattetemperatur og flytte tomatplanterne indenfor om aftenen, eller dække dem med fiberdug om natten, hvis det kun bliver en smule under de 8 grader.

Der er ingen hast med at plante tomatplanterne ud i drivhuset. Det bedste, man kan gøre, er at sørge for, at planterne vokser i tilstrækkelig store potter. Derefter kan man nærstudere vejrudsigten og tage beslutningen om, hvornår man vover at plante tomaterne ud.

Jordtemperaturen svinger mellem 8 og 11 grader, alt efter hvor i landet man bor. Hvor den er til den lave side, kan man holde øje, og når den kommer over de 9–10 grader, kan man begynde at så. Dette undtaget de varmekrævende grønsager som agurker, squash, majs og bønner, som man indtil videre må nøjes med at forkultivere. Det er også for tidligt at udplante varmekrævende planter på friland.

Hæv temperaturen i drivhuset

Her i maj er det ofte kun nogle få grader, der mangler for at kunne plante ud eller lade planterne stå ude i drivhuset om natten. En mulighed for tidligere udplantning er at varme drivhuset op, så temperaturen holdes over de 8 grader også om natten. Det er effektivt og nemt og giver lidt tidligere tomater, chili og agurk, men det er energimæssigt dyrt og uhensigtsmæssigt.

Ofte kan man i stedet vælge nogle andre metoder til at beskytte planterne mod nattekulden eksempelvis ved at udnytte den oplagrede solvarme eller etablere kompostvarme.

Man kan overdække planterne ved hjælp at vækstbuer med bobleplast, fiberdug eller anden isolerende dække. Det er også muligt at købe store tynde plader af styropor, som kan genbruges år efter år. Men det kræver et system til at lægge pladerne ud på.

Uanset valg af dækkemateriale er det et krav, at der om dagen har været solskin, så jord eller fliser i drivhuset er varmet op. Flere dage med køligt og overskyet vejr giver hurtigt et koldere drivhus. Der skal helst være et varmelager til at lagre solvarmen og holde nattemperaturen oppe. Man kan lave et større varmelager med fliser, sortmalede plastdunke med vand eller sten, som solen kan varme op.

En anden mulighed for tilførsel af varme om natten er at udnytte varmen fra plantemateriale, som er i gang med en kraftig varmeudvikling. Her kan man placere kasser og potter ovenpå. Det kan være den gamle afprøvede metode med halm, som gennnemvandes med en kvælstofholdig væske som flydende drivhusgødning, udtræk af husdyrgødning, ajle, human urin e.l.

Man kan også bruge friske planterester som eksempelvis det grønne køkkenaffald, som fyldes ned i en kasse, hvor man ovenpå stiller potterne på riste, så varmen kommer op omkring potterne. Et eller to lag fiberdug vil holde varmen lidt tilbage om natten. Man skal dog her være på vagt med hensyn til en pludselig varmeudvikling, hvis det bruges i forbindelse med komposterende materiale, da det kan blive for varmt for planterne. Ikke mindst, hvis man kombinerer med isolerende og tæt dække om natten.

Godt tidspunkt at luge ukrudt på

Naturens orden er at dække jorden med grønne planter, og bar jord er rent spild. Derfor myldrer det lige nu frem med mælkebøtter og små kimplanter af alverdens ukrudt, som ikke er velkomne alle steder i haven, hvor de vil konkurrere og ofte vinde over de kulturplanter, som man gerne vil dyrke der. Hvis man får luget nu, mens ukrudtet er helt småt, kan man få godt styr på det ved at bruge den miljøvenlige metode – hakkejernet.

Jorden er god at løsne lige nu, så det er oplagt at få luget flerårige ukrudt med så megen rod som muligt. Inde i bede og andre steder, hvor jorden er skygget og fugtig, kan man i øjeblikket hive mælkebøtter op med stort set hele roden.

Lug ukrudtet i køkkenhavens rækker

Det er let nok at luge ukrudtet imellem rækkerne i køkkenhavens bede. Det tager derimod noget længere tid at finluge i selve rækkerne. Men det er nødvendigt, da det er her, at de såede eller udplantede planter får den hårdeste konkurrence fra spirende ukrudt – inklusiv det kønne ukrudt i form af morgenfruer, hjulkrone, valmuer og andre blomster. Især løg tåler ikke konkurrence her i de første måneder.

Spinatrækkerne begynder også at se frodigt grønne ud, men noget af det er ukrudt. Det er samtidig en god idé at udtynde spinatplanterne, så snart de er så store, at de kan bruges i salatskålen. Står planterne for tæt, går de lettere tidligt i blomst og holder op med at sætte nye grønne blade.

Ukrudt uden frø kan blive liggende på jorden, hvor det er hakket om, men måske man foretrækker at bruge nogle af de lugede brændenælder til gødningsvand til udplantningsplanterne.

Forkultiver et tidligt hold bønner

Det er kun starten af maj, og alligevel er der sikkert mange, som overvejer at så bønner, når solen skinner. Men det er koldt om natten, og jordtemperaturen er stadig for lav til at så bønner direkte ude på bedet, den skal op på 14 grader, som er minimumstemperatur for at få sikker fremspiring af bønner.

Men det ville jo være dejligt med nogle tidlige bønner fra haven. Det er muligt, hvis man vælger at hjælpe lidt til med spiringen. Man kan forkultivere i potter inde og derefter flytte dem ud i drivhus og plante ud, når de har 1–2 bladpar. På den måde kan man hurtigt få gang i et bønnestativ. Det er en god idé at forkultivere en tidlig bønnesort.

Køb gode udplantningsplanter

Hvis man ikke er til forkultivering, kan man her i maj købe masser af udplantningsplanter både i supermarkeder og på planteskoler.

Inden man køber sine udplantningsplanter, er det nødvendigt at overveje, hvad det er for en sort, man køber. Hvornår den kan høstes, og hvor vinterhårdfør er den?

Når man vil dyrke kål i sin have, er det eksempelvis vigtigt at vide, hvornår de kan høstes, så man eventuelt kan plante både sommer- og efterårssorter. Hvis man vil kunne hente friske porrer fra haven helt frem til foråret er det også altafgørende, at man får fat i planter af en vinterhårdfør sort. Sommer- og efterårsporrer giver større udbytte, så det er valget, hvis de alligevel er spist inden vinter.

Det er ikke alle supermarkeder, der er lige gode til at passe de små udplantningsplanter, så inden de ryger i indkøbskurven, er det en god idé at sikre sig, at planterne ser sunde ud og er i god vækst. Tjek altid at jorden er fugtig, inden udplantningsplanterne købes. Planter, der har manglet vand, vil ikke trives, når de plantes ud i haven. Man kan eventuelt holde udkig efter, hvornår der kommer friske planter til butikken, og da købe med det samme.

Et af de steder, hvor man trygt kan købe økologiske udplantningsplanter, frø og frugttræer er på Assens Planteskole på Vestfyn. Det er en gammel planteskole, der ligger omgivet af skov og et pomet med gamle, danske æblesorter, og der er et kor af fuglesang, som den fineste muzak, når man går rundt og fristes af de mange planter.

I Havenyt.dks forhandlerguide kan man finde andre gode planteskoler, som også fører et økologisk sortiment.

Find gode planteskoler i forhandlerguiden her >

Men der er også mulighed for at købe i webshops og få sendt planterne hjem. Gartneri Toftegaard har mange slags udplantningsplanter, men er mest kendt for sit meget store udvalg af tomat- og chilisorter. Solsikken har økologiske udplantningsplanter af snart sagt alle arter til drivhus og køkkenhave, og Urtegartneriet har som navnet antyder et meget stort udvalg i krydderurter og lægeplanter.

Læs mere i Forhandlerguiden >

Plantetid for kål, porrer, løg og salat

Jorden er dejlig fugtig lige nu, og det er tid for at plante de første kål- og salatplanter ud. Men måske er de ikke helt store nok endnu, hvis man selv har forkultiveret og kom lidt sent i gang.

Porrer og løg kan man sagtens vente et par uger med at plante ud, og hvis man bor på særligt frostudsatte steder, bør man vente, da nattefrost kan fremme stokløbning. Hvis man vil plante nu, er det en god idé at dække de forkultiverede løg med fiberdug, da de har behov for et beskyttet klima de første uger efter udplantning på friland. Der skal to lag over, hvis det skal have en skyggeeffekt mod solen.

Vi er endnu først i maj, og når det gælder vintergrønsager, så kan man uden problemer vente med at plante ud. Tommelfingerreglen er, at alt skal være plantet ud inden grundlovsdag.

Læs også artiklen »Udplantning af kål, porrer, løg og salat« >

Tips til udplantning

Det er altid vigtigt at tage bestik af den lokale vejrudsigt, så man får plantet ud op til et par dage med minimum overskyet vejr og uden for megen blæst. Det hænger selvfølgelig også sammen med, om man planter ud i en have med rigtig god læ, eller på et åbent og forblæst sted.

Udplantningsplanter kan ikke tåle at blive plantet direkte ud på friland fra drivhus eller mistbænk. De skal enten først afhærdes i nogle dage, eller de skal den første tid beskyttes med fiberdug.

Der er mange planter i bakker med for eksempel kål- og porreplanter. Det betyder, at man beskadiger rødderne, når de skilles ad og plantes ud. Indtil de får dannet nye rødder, har de svært ved at optage vand nok. Det viser sig ved, at de hænger med bladene. Jo mere man beskadiger rødderne, jo vigtigere er det at plante ud, når der er udsigt til nogle dage med overskyet vejr og gerne regn.

Sørg altid for, at planterne bliver vandet omhyggeligt ved plantningen. Med mindre jorden er rigtig gennemvåd efter 20–30 mm regn, skal der vandes i plantehullerne inden plantning. Og der skal altid vandes efter plantning. Det er meget vigtigt, at jorden ved vandingen slemmes godt sammen omkring rødderne, så der opnås god jordkontakt med det samme.

Hvis man har plantet, og planterne hænger i solen midt på dagen, kan man vande og sætte en stor omvendt urtepotte hen over hver plante. Det giver skygge og fugtighed. Da de kun får ganske lidt lys, skal man kun gøre det i 1–2 døgn, men det er nok, til at de oftest kommer i gang.

En anden mulighed er at etablere et »skyggetag« med eksempelvis hvid plast hen over de udplantede planter. Taget kan sættes fast på fiberbuer med tøjklemmer. Men det skal ikke gå helt ned til jorden, da det så bliver for varmt derinde.

Besøgshaverne åbner igen

Her i maj måned begynder besøgshaverne så småt at åbne igen. De er et af det bedste steder at finde inspiration til fornyelse i haven, om det gælder design og indretning, plantevalg eller sammensætning af smukke blomster i bede.

Bliv inspireret til besøgshaver i forhandlerguiden >

Corona gør, at tingene er en smule anderledes, end de plejer, da vi skal holde god afstand og følge de skilte, der stilles op i haverne, så vi ikke går eller står for tæt. Det er der taget hånd om i de enkelte haver, og haverne er smukke, inspirerende og bestemt et besøg værd.

Der er mange dejlige besøgshaver rundt om i landet og en af dem er Humlemagasinet. Haven dækker 10 tdr land med 26 forskellige haverum. Det overordnet tema er en engelsk inspireret have med frodige staudebede, en forsænket have og lange gange med forklippede taks. Men der er også en charmerende landbohave, en rododendronhave, frugthave og den gamle humlehave, som ligger til grund for navnet.

Undgå madspild

Coronatiden har fået interessen for madspild til at stige. En af bestyrelsesmedlemmerne i Praktisk Økologi, som står bag Havenyt.dk, er Birte Brorson, som ved rigtig meget om at undgå madspild. Derfor har hun udviklet opskrifter og produceret nogle inspirerende videoer om emnet.

I den første video får man hjælp til at gøre noget lækkert spiseligt ud af det, mange normalt smider ud – citrusskræller. Citron-, appelsin- og andre citrusskræller indeholder fantastiske aromatiske olier, som kan give gode smage i mad og bagværk

I Birtes anden video, opfordrer hun til at bruge stokke og stilke af alle slags kål og urter i madlavningen. Snittet ultrafint, kan de bruges i gryde- og wokretter, som pynt på pizza, til pesto eller i salaten.

Se videoerne og få opskrifterne her >

Birte Brorson er medlem af bestyrelsen i Praktisk Økologi og mangeårig rådgiver for professionelle køkkener, der arbejder med økologi, klima, sundhed og velsmag. Nu deler hun ud af sine praktiske, økologiske og bæredygtige erfaringer koblet med velkendte husmoderdyder.

Meld dig ind i Praktisk Økologi, og støt vores arbejde for økologisk og bæredygtig havebrug og levevis >