Havenyt uge 17, 2020

De fleste træer og buske er ved at springe ud, og landskab og haver er farvede af forårets karakteristiske lysegrønne skær. Birketræer, bøgetræer, kastanje og pil er nogle af de mange træer, der er ved at springe ud.

I haverne blomstrer magnolierne med deres store hvide eller rosa blomster ved siden af de overdådigt blomstrende japanske kirsebærtræer i gennemført lyserødt. Sødkirsebær blomstrer sammen med blommer og mirabeller, og de mange hvide blomster synes ekstra lysende mod den blå himmel.

Og blå har himlen været længe. Det er dejligt med solskin om foråret, men som haveejer kan man godt begynde at længes efter lidt regn. Særligt hvis man har en sandet jord, der hurtigere tørrer ud.

Del og plant i staudebedet

Lige nu er et godt tidspunkt at flytte stauder og plante nye. Stauderne har endnu ikke så meget top, og jorden er ved at være så varm, at de hurtigt danner nye rødder.

Med mangel på nedbør i snart mange uger, kan jorden dog mangle vand. DMIs tørkeindeks (figur 2 med danmarkskort, vælg »tørkeindeks« i fanen) er orange og rødt, med varsler om forøget risiko for tørke. I Københavnsområdet er tørkeindekset rødt, hvilket indikerer høj risiko for tørke. Det er derfor en god idé at vande grundigt både i plantehullet og efter plantning og passe planterne med vanding, indtil de er veletablerede.

Hvis det skal gå efter bogen, så kan man dele og plante de stauder om, som blomstrer i sensommer og efterår nu, mens de forårs- og forsommerblomstrende stauder deles og plantes om i efteråret. Men langt de fleste robuste stauder tåler at blive flyttet nu. Det er ofte nødvendigt, hvis man vil nedlægge bede, eller hele bedet skal ryddes for at få bund i skvalderkål, snerler, kvikgræs og hvad der ellers kan infiltrere stauderne.

Skal der nyt til i staudebedet, er de kommende uger også et godt tidspunkt at plante nye stauder. Det er ikke altid, at der er ret meget synligt bladværk på de stauder, man køber, og det er godt nok, da de så har lettere ved at komme i gang. Det er naturligvis sjovere at købe store, flotte planter, som ser ud af noget i bedet med det samme, men de er enten importerede, eller er blevet drevet, inden de blev sat til salg. Der er med andre ord ingen grund til at gå i panik, hvis planter til salg ligner ens egne stauder ude i haven, hvor de først er ved at sætte nye skud nu.

Se forhandlerguiden for planteskoler og havecentre med spændende stauder >

Forårshøst i køkkenhaven

I køkkenhaven dukker det ene aspargesskud op efter det andet, men de vokser langsomt, for i det klare vejr er nætterne kolde. Der er stadig nattefrost flere steder i landet.

Men høstes kan der heldigvis. Rabarberstilke vælter frem og kan høstes på de tidlige sorter, og der er også fine nye spinatblade. Måske er der også stadig enkelte porrer, som ikke er gået i stok, selvom det er ved at være på det sidste.

Men ellers er det småt med friske grønsager fra haven nu, hvor de sidste rodfrugter er væk, lige bortset fra skorzonerrod, som ikke forringes i kvalitet, selvom de sætter ny top.

I bladafdelingen sætter purløg og persille nye fine blade. Har man glemt at tage alle hvidløg op sidste år, er der også grønne toppe, som er gode som drys over maden.

Der er også friske blade af havesyre og vårsalat. Der går ikke lang tid, før vårsalaten begynder at gå i blomst, så den skal spises nu. Vinterportulakkens tykke grønne, sukkulentagtige blade bør også nydes, inden den går i blomst. Har man overvintret ‘Red Giant’ sennepsplanter, kan de flotte grøn-røde blade snittes med i salatskålen og give en lidt peberagtig krydring. Her i det tidlige forår er de ny blade endnu ikke stærke.

Frost kan ødelægge kartoffeltoppe og sommerblomster

Der kommer fortsat nattefrost forskellige steder i landet, og det får på den her årstid alarmklokkerne til at ringe. I mange køkkenhaver er de tidlige kartofler kommet op, og her må man overveje forebyggende at dække kartoflerne ved hypning eller dækning med eksempelvis fiberdug.

Måske har man også ladet sig lokke af stativer med de dejligste sommerblomster i supermarkederne. De kan være fine til havestuer og overdækkede terrasser, men ikke til udplantning i det fri. Hvis de er plantet i krukker, kan de tages ind, og ellers er overdækning løsningen, hvis vejrudsigten varsler nattefrost i ens lokalområde.

Nattefrost skader frugt- og bæranlæg

Men den egentlig bekymring er frugttræer og bærbuske, som allerede blomstrer. Hvis man har haft frost, kan det have skadet frugtsætningen. Nogle steder er fersken-, blomme-, æble- og pæretræer allerede sprunget ud. Andre steder er de ved at springe ud eller står med store knopper. Der er forskel på, hvor meget kulde de enkelte arter tåler i forhold til det udviklingsstadie, som knopperne eller blomsterne er i.

Bærbuske i fuld blomstring kan frostskades, så udbyttet mindskes. Solbær skal være helt udsprungne, inden de frostskades. Heldigvis er de stadig overvejende i knop. Frostskade i fuld blomst sker allerede ved -2 grader.

Frugttræernes knopper tåler mindre frost, jo mere udviklede de er henimod ballonstadiet og fuldt udsprungne. Her kan der ske skader ved bare 1,5 graders frost. Er de endnu kun i tæt klynge, er grænsen ca. -5 grader for æbler, og et par grader lavere for pærer, kirsebær og blomme.

Bar jord under bærbuske og frugttræer giver øget varmeudstråling og mindsker risikoen for frostskader. Bevægelse mellem træer og buske med tågesprøjtning med vand er et middel, som de professionelle bruger for at øge temperaturen. Afbrænding af bål er en anden mulighed, men det kræver jo opsyn natten igennem. For private haveejere er det nemmeste at dække bærbuske og mindre frugttræer med fiberdug natten over ved udsigt til frost.

Heldigvis ser det ikke ud til, at temperaturerne bliver så lave, at der sker skader i stort omfang. Om en uge eller to ville det være langt alvorligere.

Forår uden regn giver spiringsproblemer

Ved starten på foråret var jorden godt fugtig efter den våde vinter. Nedad i jorden er der også stadig fugtighed på især de lerholdige jorder, så der er der kan der plantes, så længe man husker at vande efter plantningen og følge op, indtil planten har sat nye rødder.

Men jorden i det øverste lag bliver hurtigt udtørret, når vi bearbejder jorden til såning, og det er derfor problematisk at så afgrøder lige nu, som har en lang spiringsperiode. Sidst på ugen ser det heldigvis ud til, at vi får lidt regn, men nogle få mm gør ikke den store forskel. Det fordamper hurtigt fra en bar jord.

Hvis man har sået persille og gulerødder, så hold øje med, om sårillen er ved at tørre ud. Det kan dog være problematisk at vande frø under spiring, da sol og blæst hurtigt danner en skorpe, som spirerne kan have svært ved at komme op igennem. Jo mere leret jorden er, jo mere kompakt bliver skorpen.

Der er to løsninger. Enten kan man efter vanding dække med noget fint smuldrende kompost, eller også kan man dække med hvid plastik indtil fremspiring. Det skal være hvidt, da jorden let bliver for varm under klar plast.

Rodfrugter kan sås de næste 3 uger

Det er vigtigt at finde det rigtige tidspunkt at så rodfrugter på. De skal have mindst 8 grader for at spire rimelig godt, og jorden skal være fint smuldrende til de små frø.

Jorden skal desuden være fugtig nedad, når der sås, og gerne med udsigt til nedbør, da frøene af især gulerod, persillerod og pastinak er længe om at spire. Det øger risikoen for, at sårillerne tørrer ud, inden at frøene når at spire og får sendt kimroden nedad, hvor der er vand nok. Et tyndt lag revet jord på overfladen vil medvirke til, at fordampningen fra jordoverfladen mindskes.

Rodfrugter har dybe rødder, og derfor skal jorden også være løsnet godt i dybden, ikke mindst til pastinak og skorzonerrod. Sidstnævnte kan have rødder i en halv meters dybde – vel at mærke rødder, som vi også gerne vil have op og spise til vinter eller næste forår.

Det er vigtigere, at de rette jordforhold til rodfrugterne er i orden, end at man sår lige nu. Lige bortset fra de tidlige sommergulerødder, som skal sås hurtigst muligt.

Det er en fordel at så, så snart vejr og jord er til det, for hvis maj bliver tør, kan det ødelægge spiringen. Når det er sagt, kan skorzonerrod, pastinak og persillerod godt vente med at blive sået til første halvdel af maj. Man kan i princippet også snart så vintergulerødder, men de holder sig bedre til vinteropbevaring, hvis de først sås i den sidste del af maj.

Læs mere i artiklen »Gulerødder året rundt« >

Minusset ved at så de langsomtspirende rodfrugter tidligt er, at første hold ukrudt ikke er spiret, så man kan hakke det omkuld inden såning. Der bliver derfor mere ukrudt at luge i rækker, hvor såning sker i en kølig jord, hvor spiringen er langsom.

Køb kun tomatplanter til opvarmede drivhuse

Selv om vi kun er i april, er de første tomatplanter dukket op i butikkernes salgsstativer. Kun hvis man har et opvarmet drivhus, bør man købe og plante nu. Et uopvarmet drivhus er ikke varmt nok om natten før midt i maj.

Indtil videre skal forkultiverede tomatplanter og chiliplanter ind om natten, hvis de skal holdes i optimal vækst. Det samme kan man selvfølgelig gøre, hvis man falder for at købe allerede nu. Men hvorfor ikke vente, der kommer helt sikkert masser af tomatplanter til salg. Om kort tid er der sikkert også mulighed for, at man får tilbudt nogle af de ekstra planter, som mange haveejere har til overs.

Har man overskud af planter eller savner nogle, kan man lave et opslag på Del Jorden >

Hvis man køber tomatplanter, bør man altid overveje, om planterne i butikkerne kan have været udsat for kulde og blæst der, hvor de står til salg. Planter med knastør plantejord, bør man aldrig købe.

Drømme om asparges

Hvis man drømmer om et aspargesbed i haven, så er det i de kommende uger, at man skal købe planterne. Inden man køber dem, skal aspargesbedet være gjort klart. I hvert fald hvis det er såkaldte kroner, man køber og ikke aspargesplanter i potter. Kronerne er rødder med småbitte skud inde ved plantebasis. De må ikke tørre ud fra opgravning til plantning. Hvis de skal transporteres, skal de pakkes i fugtige aviser e.l.

Læs mere i artiklen »Anlæg et aspargesbed« >

Når man køber aspargesplanter, så sørg for at få gode store planter, så man måske kan høste nogle få skud næste år og næsten fuldt udbytte året efter. Når først planterne er etableret, kan der høstes asparges de næste 10–20 år i bedet. Hvis man synes, at det er for dyrt at købe aspargesplanter, så kan man selv så sine planter. Det kræver dog, at man har tålmodighed med høsten 1–2 år længere.

Anlæg en ny køkkenhave

Grønne hække, forårsblomster i glade farver, blomstrende bærbuske og frugttræer giver lyst til at dyrke have – også selv om man ingen jord har. Mange steder i landet er det muligt at få fat i en nyttehave eller en kolonihave, og nogle steder kan man få en aftale med en nabo eller en landmand om at låne et stykke jord. Man kan også finde sammen med andre om at dele et stykke jord. Mulighederne er mange, det gælder bare om at finde dem.

Mangler man et sted at dyrke køkkenhave, så efterlys det eventuelt på Del Jorden >

Det er fascinerende at dyrke sine egne grønsager, ikke mindst fordi man kan vælge hvilken kartoffelsort, man vil spise, om gulerødderne skal være gule, orange eller lilla, og der er mange flere slags kål at vælge mellem end man kan købe. Og ikke mindst kan man få det hele i en meget frisk kvalitet, og man er sikker på, hvordan grønsager, frugt og bær er dyrket. Og lige nu står man med alle muligheder. Har man ikke en køkkenhave, kan man stadig nå at få anlagt en.

Find mere viden i kategorien »Anlæg og inspiration til køkkenhaven« >

Lav en taghave i din egen have

Inspiration til en alternativ køkkenhave, kan man få i det kommende nummer af medlemsbladet fra Praktisk Økologi i artiklen »Taghaver«.

Artiklen er skrevet af de erfarne permakulturdyrkere Karoline og Tycho, som bor på Friland på Djursland. Da de skulle bygge nyt koldrum til opbevaring af grønsager og andre madvarer i haven, ville de ikke miste dyrkningsplads, så derfor lavede de det så solidt, at der kan dyrkes planter på taget af det – med stor succes. Siden er endnu en taghave kommet til ovenpå et gæstehus.

Praktisk Økologi står bag Havenyt.dk, og vi har valgt at bringe et uddrag af artiklen til inspiration.

Læs mere om taghaven og få inspiration til selv at lave en i »Taghaver« >

Kom med i et grønt fællesskab

Vil du gerne have hele artiklen og alle de andre spændende artikler i medlemsbladet, så kom med i Praktisk Økologi inden den 27. april, så får du bladet sendt til din postkasse i starten af maj.

Bliv medlem af Praktisk Økologi her >

Udover artiklen med taghaver indholder det kommende medlemsblad artikler om:

– Hvordan du dyrker den vilde, smukke og ikke mindst spiselige natlysblomst
– Hvordan du laver en havedam og får meget mere liv og oplevelser i haven
– Hvordan du kan få værdifulde oplysninger om din jords frugtbarhed ved at se på bioindikatorplanterne
– Hvordan du dyrker dit eget mikrogrønt i vindueskarmen
– Forslag til gode hønseracer og 3 opskrifter med æg, som du sandsynligvis ikke kender
– En historie om et par, der flyttede fra Gentofte til en lille ø og startede som iværksættere
– Beskrivelse af foreningens lokale netværk på Lolland, som har gang i rigtig mange spændende aktiviteter.

Som medlem af Praktisk Økologi får du 6 medlemsblade om året fyldt med praktiske tips til den økologiske og spiselige have.

Derudover kan du som medlem også få gratis haverådgivning samt blive en del af fællesskabet i de lokale netværk og deltage i de mange medlemsarrangementer, som kommer stærkt igen, når forsamlingsforbuddet ophæves.

Sidst men ikke mindst støtter du arbejdet med at udbrede kendskabet til økologisk og bæredygtig dyrkning.

Praktisk Økologi er en forening for alle, der brænder for økologi og bæredygtighed. Vi tror på, at jord under neglene fører til en større forståelse for vores jord, natur og miljø, og at den forståelse er den direkte vej til et mere bæredygtigt liv.

Læs mere og kom med i vores grønne fællesskab >