Havenyt uge 12, 2020

Endelig blev det mere tørt i vejret, vinden er løjet af, og med lunende solstrejf er der forår i haven. Med nedlukningen af landet i forbindelse med afbødningen af coronoa-virus, har nogle fået ekstra mulighed for at komme i haven. Det er om at udnytte det i den første del af ugen, for i den sidste del drejer vinden, og vi får påskeøsten.

Påskeøsten er kold vind fra øst, der bringer nattefrost og måske sne- og haglbyger med sig. Den er ikke koblet til påsken, men kaldes sådan, da den ofte kommer i den måneds tid, hvor påsken kan falde, og den skyldes koldt vejr fra øst.

Er der sarte planter og skud, bør de beskyttes mod kulden, og man bør vente med de tidligste udendørs såninger, sætning af kartofler m.m., til vejret igen er blevet lunere.

Men haven lokker, og heldigvis er der en række andre ting, som man kan gå i gang med som at forkultivere flere planter, klargøre drivhuset, klippe gamle brombærranker af og også høste lidt af det nye grønne, som er spiret frem i køkkenhaven.

Høst grønne blade i køkkenhaven

Har man vårsalat, står den høstklar med sine mørkegrønne bladrosetter i havens bede. Får den lov at kaste frø, vil den kunne trives fint på steder, som ellers ikke bruges til dyrkning. Den gror eksempelvis godt i bunden af hindbærbedet, hvor der kommer lidt ekstra lys, når sommerhindbærrene skæres ned efter høst.

Bladbeden er en af de første grøntsager til at sætte nye lysegrønne blade. Har man rigeligt af dem, kan man tillade sig at plukke nogle af de små blade til salatskålen. Persillen er også i gang. Her gælder samme princip – jo flere planter man har, jo tidligere kan man tillade sig at høste en smule af dem.

Til gengæld skal man ikke spise pastinakkens grønne blade, selvom de ser nok så indbydende ud. Derimod er selve pastinakroden helt ufarlig at spise. Dog bliver rodens kvalitet dårligere, jo mere bladene vokser, så det er om at få dem spist.

Anlæg en køkkenhave

Det er dejligt at dyrke giftfri mad til familien i sin egen have. Så ved man, hvor, det man spiser, kommer fra, og man har desuden maksimal indflydelse på, hvilken slags grønsager og hvilke sorter, man skal lave mad af i sommer og måske langt hen på vinteren, hvis man går helt amok med at dyrke til eget forbrug.

De fleste har et stykke græsplæne, og midt på græsplænen er der normalt også alt den sol og lys, som grønsagerne har brug for. Så ønsker man at gå i gang med at dyrke køkkenhave, kan det være en god idé at anlægge køkkenhaven i græsplænen eller et andet sollyst sted i haven.

Køkkenhaven kan anlægges som et stort samlet areal, men det er mere overskueligt at dyrke i bede. Med køkkenhaven centralt placeret i haven, er faste bed også en visuelt flottere løsning, ikke mindst i vinterperioden. Men dyrkningsmæssigt er et stort areal med lange rækker med grønsager lige så godt, og så koster det ingenting at etablere det modsat højbedene, hvor der skal skaffes bedkanter eller færdige højbede og jord til at fylde dem med.

Hvis man vil anlægge højbede, er det en god ide at overveje materialerne nøje. Trykimprægneret træ og gamle jernbanesveller bør man ikke kante sine grønsags- og urtebede med. Vælg derfor naturligt holdbart træ som robinie, eller helt andre materialer som f.eks. jern. Der findes også en lang række færdige højbede, som man kan købe. Bor man i et område med problemer med dræbersnegle, bør man overveje at sætte sneglehegn op allerede ved etablering.

Men uanset form og facon på ens køkkenhave, er det nu, man skal planlægge, hvor køkkenhaven skal etableres. Og det er snarest, at man skal i gang med at rydde jorden, så den kan være klar til, at der skal sås, plantes, sættes kartofler og løg fra midt i april.

Få inspiration og hjælp til køkkenhaven

Vil man gerne have en frodig og giftfri køkkenhave, men er usikker på, hvordan man griber det an, eller er man bare på udkig efter ny inspiration til den eksisterende køkkehave, så kan man få både hjælp og inspiration som medlem af Landsforeningen Praktisk Økologi.

Inspiration er der masser af i de seks årlige medlemsblade, ligesom man kan udveksle erfaringer og tanker i de lokale netværk, eller få rådgivning til at dyrke en økologisk have fra en af foreningens mange havementorer.

Foreningens medlemmer er både de helt nye i havedyrkningens verden, og dem der har haft fingrene godt nede i mulden i mange år. Fælles for alle er dog ønsket om at leve et bæredygtigt liv og interessen for økologisk dyrkning.

Læs mere og bliv medlem af Praktisk Økologi >

Plant en frugt- og bærhave

Hvis man ikke kan finde tiden til at dyrke en køkkenhave, kan man i stedet overveje at plante frugttræer og bærbuske. De kræver ikke ret meget pasning, og frugttræerne vil i løbet af nogle år kunne levere kassevis af frisk og usprøjtet frugt. Og allerede næste sommer kan børnene spise solbær, hindbær, ribs og brombær direkte fra buskene.

Jo hurtigere man kan få plantet nye frugtræer og frugtbuske, jo bedre kommer de fra start. Men forårsplantede træer og buske har ikke rødderne så langt nede, og derfor skal man hele sommeren sørge for, at de ikke kommer til at mangle vand.

Beskæring af brombær

Beskæring af brombær er en af de ting, man godt kan gøre i haven nu. De lange ranker kan bindes fast eller snos omkring trådene på hegn, espalier e.l.

Brombær sætter bær på andet års grene. De brombærranker som gav bær sidste år, skal fjernes helt nede ved jorden. Rankerne, som voksede op sidste år, vil give bær i år.

Det er en god idé samtidig at efterse og eventuelt reparere hegn, espalier eller andre opbindingsmuligheder for brombærrankerne, så man er sikker på, at de holder hele sæsonen igennem.

Så i drivhuset

Jorden i et ikke-opvarmet drivhus er nogle få grader varmere end udenfor. En lang række grønsager kan spire ved kun 4–6 graders varme, men det tager lang tid og deres optimale spiringstemperatur er langt højere. Hvis man dækker med fiberdug eller bruger en lille drivbænk derinde, bliver jorden ikke så afkølet om natten.

Læs også artiklen »Spiretemperatur og spiretid« >

Hvis man vil så til tidlig høst i drivhuset, er det mest oplagt at så hurtige afgrøder, som man kan nå at høste, inden der skal plantes tomater m.m. ud. De oplagte er: radiser, salat, spinat, majroer og dild.

Andre afgrøder kan man overveje at så i kasser, som senere kan flyttes udenfor. Ærter kan for eksempel sås i en længde tagrende, hvor hele rækken kan udplantes ved, at man skubber den ud og ned i en rende i jorden, når rødderne har bundet jorden godt nok.

Det er en god idé at begynde at gøre de såkasser og bakker klar, hvor der skal forkultiveres kål, porre, løg, salat, krydderurter og sommerblomster til udplantning i maj. De skal sås om 1–2 uger, afhængig af vejret.

Plastikdække øger jordtemperaturen

Bedene på friland kan man varme op ved at dække klar plastik over. Det kan man gøre til de bede, hvor der skal dyrkes de første kartofler, sås de første gulerødder, radiser, spinat og salat. Det vil i løbet af 1–2 uger give en jordtemperatur, som er 2–3 grader varmere end ellers. Og det er netop de 2–3 grader, som gør forskellen i det tidlige forår.

Det er ikke nok at have haft klar plastik over jorden i flere uger. Temperaturen skal op på mindst 8 grader, inden man kan risikere at lægge de tidlige kartofler. Kartofler, der er lagt i for kold jord, giver en meget lille topvækst og dermed lavt udbytte.

Se jordtemperaturen i de forskellige kommuner >

Forkultiver flere tidlige afgrøder

Tomater, chili og auberginer er godt i gang i vindueskarmen, hvor de står med små grønne blade og lyser op. Måske er de allerede store, hvis man har sået tidligt med tilskudslys. Så er det tid til at prikle og ompotte, så planterne får nok plads.

Nu er det også ved at være tid til at så tomater til udplantning på friland – lidt afhængig af hvor tidligt, man kan plante ud. Tomater til friland kan plantes ud fra omkring 20. maj i de milde egne og først i juni i de mere udsatte egne.

Bor man et sted med sen frost, kan man lade tomaterne stå i store potter i drivhuset eller en udestue, hvis man har de muligheder. Ellers må man vente 1–2 uger med at så, da planterne ellers vil blive for store til at kunne forkultiveres i en vindueskarm.

Man kan stadig nå at så bladselleri og knoldselleri inde i vindueskarmen. De spirer hurtigt, hvis man undlader at dække frøene, men kun trykker dem fast ned til den fugtige jord. De skal til gengæld spires i sluttet luft i plastpose, så der er 100% luftfugtighed, og det skal ske et lyst sted uden direkte sol og ved 18–20 grader. Sellerifrø skal have lys for at spire.

Så sommerblomster indenfor

En lang række sommerblomster kan forkultiveres indenfor nu. Har man et drivhus, kan de prikles i kasser i drivhuset i midten af april, hvor faren for nattefrost i drivhuset forhåbentligt er minimal. Kommer der frost, kan man dække med fiberdug eller sætte varme på i de nætter, det eventuelt skulle blive nødvendigt.

Mange sommerblomster, som forkultiveres nu, vil først være store nok til at blive plantet ud sidst i maj eller først i juni. Men det er også først da, at man kan være helt sikker på, at der ikke kommer nætter med nattefrost.

Bliv inspireret til sommerblomster >

Lav krukker med forårsblomster

Indtil sommerblomsterne kan overtage krukkerne, kan man fylde dem med nogle af de farvestrålende forårsblomster, der fås i handlen lige nu. En del af dem kan klare et par kuldegrader, men bliver det rigtig koldt om natten, skal man vente med at tilplante krukkerne. Alternativt kan man beskytte dem med fiberdug eller sætte dem ind i drivhuset eller en kølig udestue på nætter med mere end et par graders frost.

Stedmoderplanter og hornvioler kan klare en anelse frost, så de kan godt sættes i krukkerne nu. Minipåskeliljerne vil stå og se flotte ud i flere uger, og de kan efter afblomstring plantes ud i haven, hvor man kan få glæde af dem igen til næste forår.

Læs også artiklen »Forår i krukker« >

Har man vinterfaste krukker, som ikke blev tømt for jord i efteråret, kan man vælge at plante krukkerne til i jorden fra sidste års dyrkning. Jorden skiftes så ud i maj og juni, når sommerblomsterne skal overtage pladsen i krukkerne. Det er bedst at bruge krukker som enten er frostsikre, eller som man ikke er alt for øm over, da der stadig kan komme perioder med frost og sne.