Havenyt uge 10, 2020

Når man kigger rundt i haven, er man slet ikke i tvivl – heller ikke selv om der skulle komme lidt nattefrost eller en enkelt haglbyge forbi i løbet af ugen. Det er marts og tidlig forår.

Erantis og vintergæk er godt på vej til at afblomstre, og haven domineres nu af de gule, hvide og lilla krokus, farverige dværgiris og juleroser fra hvid over lime og rød til næsten sort. Der er blå og hvide snepryd og pil med bløde, dunede gæslinger.

Hvis man har mulighed for at gå i gang i haven, så er det en god idé at lægge klar plastik over de bede, hvor der skal være tidlige kartofler og gulerødder og gøre drivhuset forårsklar ved at rydde op og vaske det.

Nu man nu er i haven, kan man også lave en status på vintergrønsagerne. Hvis man har planer om at være helt eller delvis selvforsynende med vintergrønsager, så er det nu, man skal vurdere, om det såede og plantede har været for lidt, tilpas eller for meget. Så kan man tilpasse det til dette års dyrkningsplan, og den forspiring der foregår inde i vindueskarmene.

Få ryddet op i havens hængepartier

Mange har sikkert en eller måske mange hængepartier af ting ude i haven, som skulle have været ordnet inden vinteren. Måske er det oprydning af drivhuset, opbindingspæle i jorden, urtepotter der ikke er sorterede og rengjorte m.m.

Det vigtigste gøremål i køkkenhaven lige nu er at få lagt klar plastik over bede til tidlige kartofler og tidlige gulerødder.

Det er også godt at få ryddet op i køkkenhaven og få fjernet kålstokke og visne majsplanter. Kålrødder indeholder et spirehæmmende stof, og de skal fjernes senest 3 uger før såning på et tidligere kålbed.

Derimod skal man ikke fjerne vinterdækket endnu, da der stadig kan komme kolde perioder. Hvis vinterdækket er meget tykt, kan man godt fjerne lidt af det, men ellers skal man vente lidt endnu.

Hæv temperaturen i bede til tidlige afgrøder

De tidlige kartofler skal nu gerne være begyndt at udvikle spirer, hvis man satser på kartofler til pinsedag sidst i maj eller til grundlovsdag. Men det er ikke nok, at kartoflerne er godt forspirede. Jorden skal også være varm nok, og det vil sige minimum 8 grader, inden man kan lægge kartofler. Kartofler lagt i for kold jord bliver aldrig store flotte planter med et godt udbytte.

Jorden kan varmes op ved at overdække den med klar plastik. Solvarmen opvarmer jorden igennem den klare plastik, og da der her ikke bruges energi på fordampning som på jord uden plastoverdækning, så stiger jordtemperaturen hurtigere end i en udækket jord. Det er også en god idé at overdække et areal til at så det første hold sommergulerødder i.

Man skal kun bearbejde og gøde jorden inden overdækning, hvis jorden er tør nok til at bearbejde. Klæber den til spade, træsko og gummistøvler, så er den alt for våd. Så er det bedre at vente med at bearbejde den lige før lægning.

Gør klar til såning i drivhuset

Hvis jorden i drivhuset er ryddet, kan man også dække den med klar plastik, så den lidt hurtigere bliver varmet op til som minimum de 4–6 grader, hvor de første frø kan spire, f.eks. radiser. Radiser skal bruge omkring 6 uger fra såning til høst her i det tidlige forår, så det ville være godt snart at få sået den første række.

Er drivhuset ikke klar endnu, så kan man så første hold radiser i en stor kasse med minimum 15 cm jord. Salat og spinat spirer også ved lave temperaturer og kan nå at udvikles, inden der skal plantes tomater og andre drivhusplanter i maj. Hvis risikoen for nattefrost forsvinder fra sidst i næste ugen, er det en god idé at begynde at så i drivhuset under et lag fiberdug eller i mistbænk.

Forkultiver i vindueskarmen

Mens nattefrosten holder jorden kold udenfor, kan man hygge sig med at forkultivere i vindueskarmen. Man skal dog ikke begynde at så alt nu. Så ender man bare med alt for store og ranglede planter, der får svært ved at klare overgangen til livet udenfor.

Det er en fordel at være i god tid med mange ting, men ikke med at så. Se på frøposerne, hvornår og hvor indholdet skal sås. Tomater til friland skal eksempelvis ikke sås før sidst i marts eller først i april, da de først kan plantes ud sidst i maj eller først i juni.

Men nogle af de frø, der fint kan sås nu, er tomater til drivhuset, og har man ikke allerede sået chili, auberginer og artiskokker, så haster det ligefrem, da de har en lang udviklingstid.

En del krydderurter (første hold basilikum) og sommerblomster kan også sås nu samt de tidligste kål, knudekål, knoldfennikel og salat til udplantning under fiberdug. Knoldselleri og bladselleri kan enten sås nu eller vente 1–2 uger. Hvis man vil så sine løg og plante dem ud sidst i april, er det ved at være sidste udkald, hvis de skal kunne nå at udvikles til store flotte løg.

Såning af drivhustomater

Det er blevet tid til at så drivhustomaterne. Når man har muligheden for at dyrke sine egne tomater, er det værd at prøve sorter, der ikke er helt almindelige og har andre farver end røde – det kan være tomater, der er gule, orange, grønne, brune, næsten sorte eller stribede.

Find inspiration til nye tomatsorter i Forhandlerguiden >

Når man køber tomatsorter til drivhuset, er det en god idé at vælge frøposer, hvor der står drivhussort på. Det er vigtigt, at man får »snoretomater«, som fortsætter med at vokse opad hele sæsonen og derved udnytter drivhusets højde. Det er spild af plads at plante busktomater i et drivhus. Busktomater er mere velegnede i et bed eller en krukke på en terrasse med sol og læ.

Drivhussorter har desuden den egenskab, at de bliver ved med at sætte blomster hele sæsonen i modsætning til determinate sorter, hvor sorten blomstrer en kort periode og dermed bruger al sin kraft på at udvikle tomaterne. En sådan type er velegnet til friland, og giver tidligt mange frugter.

Læs mere i »Tomater har forskellig vækstmåde« >

Hvis man køber frøfaste sorter i stedet for F1 sorter, kan man selv tage frø til at så af næste forår. F1 sorter er forædlede sorter udviklet til kommercielt brug, og afkommet bliver ikke magen til moderplanten.

Få tidlige lathyrus

Man kan ved tidlig såning få sat hurtigere gang i en række sommerblomster, som kan nå at blive til store planter, inden de skal plantes ud i maj. En af dem er lathyrus, og hvis man vil have tidligt blomstrende lathyrus, skal de sås midt i marts i potter i drivhuset eller inde i vindueskarmen.

Frø af lathyrus er hårde og ret store, og de kan derfor have svært ved at suge fugtighed nok. Det er derfor en god idé at lægge frøene i lunkent vand i 12–24 timer inden såning. Man kan også med fordel slibe frøene med lidt sandpapir.

Lathyrus fås både i rene farver og i poser med blandede farver. Der findes gamle sorter med en intens og udpræget duft, men de har ofte mindre blomster. Der kan også fås lave lathyrussorter, som ikke skal bindes op.

Såbakker og -potter

Hver haveejer finder sin egen favorit, når det gælder beholdere til at så i. Er man god til at huske at vande, kan man bruge de såkaldte speedlingbakker, hvor man dyrker en plante i hvert sit lille plantehul i bakken. Er man dårlig til at huske at vande, er det bedre at bruge såpotter og -bakker, hvor der er større jordvolumen. Man skal så være lidt mere forsigtig, når planterne skal plantes om, end når man bruger speedlingbakker, hvor hver enkelt plante har et afgrænset rodsystem.

Både speedlingbakker og systemer med såpotter eller såbrikker i minidrivhuse er gode løsninger. Men man kan også genbruge almindelige urtepotter og i stedet for minidrivhuse komme dem i hvide plastposer under spiringen.

De planter, som skal prikles ud, kan man så i såbakker, og hertil kan man genbruge styroporbakker fra champignon samt de dybeste plastikbakker (4–5 cm dybe) fra kød og grønsager. De lave plastikbakker kan bruges til at sætte potterne på i husets vindueskarme.

Læs mere om forskellige såbeholdere i artiklen »Forkultivering i vindueskarm« >

Få nye frø på frøbyttedage

Inden dyrkningssæsonen for alvor starter, kan man få sig nogle gode frøbytte-oplevelser på en FRØ POPUP/frøbyttedag. Det er et midlertidigt frøbyttemarked, hvor alle kan komme og bytte eller få frø med hjem til egen dyrkning. Det er en rigtig god mulighed for at få nogle sorter, der er særligt egnede til lokale forhold, og som ikke er til at købe i butikkerne. Derudover kan man ofte også få en god dyrkningsvejledning med hjem ved at snakke med de andre fremmødte.

I marts er der FRØ POPUP’s/frøbyttedage her:

5. marts: Brønshøj

7. marts: Tinglev

8. marts: Jyderup

22. marts: Hvalsø og Ebeltoft.

Læs mere om frøbyttedagene >

Friske grønsager fra haven

Indtil forårsvarmen sætter ind, kan der stadig hentes friske grønsager ude i haven. Lige nu kan man eksempelvis stadig hente vinterporrer, grønkål, rosenkål af vintersorter, pastinak, jordskokker, skorzonerrod og havrerod. Der er også stadig friske sprøde gulerødder, persillerødder, majroer og knoldselleri. Det er også muligt at hente frisk persille, små grønne blade af vårsalat og spinatbede.

Hvis man har gemt afgrøderne i kasser med sand, er der måske stadig masser af rodfrugter, som dog efterhånden er mindre sprøde end dem ude i jorden. I den milde vinter har det været en fordel at lade rodfrugterne stå i jorden.

Zittauerløg, rødløg og hvidløg er så småt begyndt at spire under opbevaringen, mens skalotteløg holder skansen længere. Hvis skalotteløgene var sygdomsfri sidste år, er det en god idé at gemme lidt til at sætte i april.

Høst og frys kål og porrer

Grønkålene er begyndt at vokse med nye lysegrønne blade, og rosenkålen er også gået i gang med at danne blomsteranlæg. Det ses på rosenkålene ved, at de små kål bliver løsere og aflange i stedet for tætte og runde. Hos porrerne kan man se blomsteranlægget som en tyk stilk nederst i skaftet, når man høster dem.

Blomstersætningen betyder, at spisekvaliteten snart vil være hastigt nedadgående. Det er derfor nu, at man skal overveje, om der flere kål og porrer tilbage i haven, end man kan nå at spise i løbet af de næste 3–4 uger. Er det tilfældet, er det en god idé at høste dem nu og fryse dem ned.

Hvidløgene er på vej

Hvidløg sat sidst på efteråret er godt på vej nu, men ikke alle sorter er lige tidligt fremme. Hvis man har været så forudseende at sætte en kasse med hvidløg og måske også vinterstikløg inde i drivhuset, er de her lidt længere fremme. Når man senere skal bruge pladsen i drivhuset, kan løgkassen flyttes ud til videre vækst og tidlig løghøst.

Hvis man vil sætte hvidløg i foråret, skal det gøres snarest muligt, hvis feddene skal nå at udvikle sig, omend de forårssatte hvidløg ikke vil kunne nå at blive helt så store som dem, der blev sat i efteråret. Er jorden i køkkenhaven gennemvåd, er det bedste at sætte dem i drivhuset eller en mistbænk.

I en snæver vending kan man godt bruge spisehvidløg, man har købt, og som måske er begyndt at spire. Men det er bedre at få fat i nogle hvidløg, som har været dyrket i en dansk have sidste år. Det giver større sikkerhed for succes med dyrkningen.

Formering af vin og figen

Først i marts måned er det tid for at stiklingeformere vin og figen. Selve formeringen er meget lettere, end det lyder, men sæt lidt flere, end du skal bruge, da der altid er nogen, som ikke slår an. Og får man overskud af planter er det næsten altid muligt at afsætte til familie, venner og bekendte.

Man skal bruge den nederste del af en vinranke fra sidste års nyvækst og lave stiklinger med 3–5 knopper. De stikkes enten inde i drivhuset i dybe potter eller direkte på friland i løs jord. På friland stikkes de gennem et lag sort plastik. Stik, så kun den øverste knop er synlig. Knopperne under jorden blændes, så det kun er den øverste knop, der kan bryde. Stiklinger af figen skal stikkes i potter eller kasser inde i drivhuset for at lykkes.

Figen tager i øvrigt ikke skade af med års mellemrum at blive klippet lidt ind, da grenene ellers bliver meget lange og bladløse inderst. Det betyder selvfølgelig, at der ikke kan høstes så mange figener, da de ansættes yderst på skuddene. Til gengæld får man mere forgrening og dermed flere figner de kommende år, hvis de altså ikke fryser tilbage. Og stikkemateriale oveni, som kan blive til mange små nye figentræer, der kan foræres væk til nye hjem, når der ikke er plads til flere i egen have.

Læs også: Friske figner fra egen have >

Planlæg haven – måske med hjælp

Der er mange, som står med en helt ny have i år, eller bare vil have gjort noget ved den, man allerede har. Spørgsmålet er, om man bare skal gå i gang med selv at planlægge, eller man skal overveje at søge professionel hjælp?

De fleste erfarne haveejere med passion for planter kunne ikke drømme om andet end indrette haven selv. Men hvis man ikke har ret megen viden om planter, og hvordan de vil udvikle sig over de næste mange år, så kommer man let til at betale dyre lærepenge ved forkert plantevalg. Man får for eksempel let plantet dyre buske for tæt, plantet alt høje træarter, som kommer til at skygge for de steder, hvor de ikke skal skygge, eller man ender med et staudebed som ikke passer sammen sæsonen igennem.

Stauderne kan man heldigvis flytte senere, mens træer og buske helst skal plantes rigtigt fra start. Når man skal vælge sorter, kan det være svært at gennemskue, hvilke der er bedst, får den flotteste vækst eller er hårdføre nok til stedet, hvis man ingen erfaring har.

I de tilfælde kan det være en idé at investere i hjælp til at lave en haveplan, som passer til ens drømme og huset i haven. Prisen afhænger af havens størrelse, hvor detaljeret planen skal laves, og om der skal laves plantelister. Der er mange havearkitekter landet over, og du kan finde have- og landskabsarkitekter her i Havenyt.dks forhandlerguide eller ved at søge på nettet.

Se mere i Forhandlerguidens »Havedesign og rådgivning« >

Plant nye buske og træer

Da sandsynligheden for koldt vintervejr med frost, der går i jorden, efterhånden er ret lille, kan man godt begynde at overveje, om der skal plantes nye løvfældende træer og buske. Jo tidligere de kommer i jorden i foråret, jo flere nye rødder kan de nå at danne inden løvspring.

Selv på den her årstid er der rodvækst. Jo større det nye rodsystem når at blive inden løvspring, jo større område kan planten hente vand fra og komme i god vækst. Det betyder ikke, at man ikke skal holde øje med de forårsplantede hele sommeren i tørre perioder, men der skal vandes mindre.

Da det har regnet en del på det seneste, kan jorden særligt på de tungere eller lavtliggende jorde, være meget våd. Er det tilfældet, skal man vente med at plante, til jorden er tørret mere op. Plantning i en våd jord, kan ødelægge jordstrukturen, så planterne ikke udvikler sig optimalt.

Bliv klogere på biodiversitet

Lørdag den 21. marts holder Landsforeningen Praktisk Økologi årsmøde. På årsmødet er der generalforsamling for Praktisk Økologi, netværksmøde for alle interesserede, god mad og gode samtaler om økologisk dyrkning og levevis m.m.

På programmet er også et spændende foredrag om biodiversitet, hvor Jens Thejsen inspirerer til mere vilde have. Han kommer ind på, hvorfor haverne i fremtiden bør være mere vilde, og hvorfor biodiversitet i det hele taget er så vigtigt. I foredraget deler han også inspirerende eksempler og muligheder, som man kan tage hjem og bruge til at gøre sin egen have mere vild og levende.

Læs mere om programmet og tilmeld dig årsmødet her >