Havenyt uge 9, 2019

Februar sættes sjældent lig med forår, men måneden har både været mild og solrig i år, så mange er ramt af forårsfornemmelser. Det gælder også planterne i haven, hvor vintergækkerne står i fuldt skrud, påskeklokkerne vajer på høje stilke, erantis allerede er ved at være færdige med at se flotte ud, påskeliljernes knopper er blevet synlige, purløgen vælter op ad jorden, og der kan plukkes små nye blade i kruspersillerækken.

Så der er ingen grund til at tøve. Der kan sås radiser m.m. i drivhuset – når det er blevet forårsrengjort. Jorden er mange steder så tør, at man godt kan lægge et par rækker hvidløg, hvis man nu ikke lige fik lagt dem i efteråret. Jordskokker kan også lægges nu. Og så skal de helt tidlige kartofler sættes til spiring, og bedet dækkes med klar plastik.

Havenyt.dk fylder 17 år

Men først skal vi lige fejre, at Havenyt.dk fylder 17 år i denne uge.

Havenyt.dk så verdens lys den 1. marts 2002, hvor Landsforeningen Praktisk Økologi åbnede hjemmesiden for at inspirere flere til at dyrke mere have på en mere miljøvenlig måde.

Det må siges at være lykkedes. Haveejerne er glade for at kunne hente gratis inspiration og viden på Havenyt.dk, og den er en af de mest besøgte havesider, hvor der om sommeren er mange tusinde besøg på hjemmesiden hver dag – og selv juleaften er der aktivitet på siden med 4000 besøg.

Det er dejligt, at I er glade for Havenyt.dk, og det er vigtigt at fortælle, at det ikke kunne lade sig gøre uden de mange frivillige forfattere og eksperter og desuden mange gode og trofaste annoncører. Tak til jer.

Er du også glad for Havenyt.dk, så tip dine venner om os her ved starten af havesæsonen med en havehilsen på mail eller Facebook. Det er den bedste fødselsdagsgave, vi kan få.

Tænk især på, om der er nye haveejere i din omgangskreds. De vil måske blive særligt glade for at få det ugentlige nyhedsbrev, hvor de kan læse om de aktuelle gøremål i haven, se nye artikler, læse ekspertsvar og følge med i aktuelle arrangementer.

Her kan man tilmelde sig det ugentlige nyhedsbrev >

Tidlig såning i drivhuset

Med det lune vejr er det næsten umuligt ikke at prøve sig med den første såning i drivhuset. Der kan stadig komme kuldeperioder, så det er bedst at så under overdækning af plastik eller fiberdug, som kan give jorden et par ekstra varmegrader. De små planter vil som regel kunne klare en smule frost, og et dobbelt lag fiberdug vil give dem ekstra beskyttelse.

En række plantearter spirer allerede ved 4–5 grader, men har en længere spiretid end ved højere temperatur. Her sidst i februar og starten af marts kan man forsøge at så radiser, spinat, salat, kørvel, spinatbeder, dild og de orientalske bladgrøntsager.

Så i vindueskarmen

Hvis man har været tidligt i gang med at så, er der allerede småplanter eller spirende planter på vej i vindueskarmen. Det er en særlig fornøjelse at kunne putte nogle frø i jorden og kort efter nyde synet af små, grønne spirer og kimplanter.

Der er nu lys nok til, at man kan begynde at så og få gode planter uden supplerende plantelys. Planterne bliver dog flottere og mere kompakte, hvis de får supplerende lys den næste måneds tid. Så har du lyskilderne, så brug dem lidt endnu.

Men ellers går det også uden. Du kan eventuelt sætte en reflekterende eller hvid plade op bag planterne ind mod rummet, så lyset fra vinduet kastes tilbage på dem.

Tomater og chili stammer fra varmere klima og skal stå varmt under forspiringen. Danske grøntsager som salat, spinat, knudekål og kål skal derimod placeres køligt for at opnå en tilfredsstillende fremspiring.

I den kommende uge er det en god idé at begynde at så drivhustomater, auberginer, løg og sommerblomster med lang udviklingstid. Og selvfølgelig chili, hvis de ikke allerede er sået.

Forskel på såtidspunkt af chili

I sidste Ugens Havenyt anbefalede vi at så chili her sidst i februar for at få tidlig høst og flest mulige modne chilifrugter.

På samme tid kørte vi en afstemning på Havenyt.dk om, hvorvidt man havde sået chili eller ventede lidt endnu. Afstemningen viste, at 8% ud af de lidt under tusinde besvarelser havde været i gang længe og allerede havde planter med flere sæt blade, mens 17% havde sået, men planterne endnu ikke var spiret. 9% sår først i marts, og 8% vælger at købe deres chiliplanter. 23% af deltagerne i afstemningen dyrket slet ikke chili.

Det kan der være gode grunde til, men er man lidt interesseret, så er chili en rimelig nem og yderig plante, hvis frugter kan være meget forskellige i både smag og styrke og bruges i talrige retter.

Bliv inspireret til forskellige chilier i Camilla Plums artikel »Chili – om smag og anvendelse« >

Få tidlige kartofler

Det er nu, man skal gå i gang, hvis man vil have nye kartofler i haven til grundlovsdag og pinse. For at det lykkes, kræver det en meget tidlig kartoffelsort, godt forspirede kartofler, og at jorden er blevet opvarmet til mindst 8 grader inden sætning af læggekartoflerne.

Det sidste kan man kun opnå, hvis man dækker jorden med klar plastik snarest muligt. Jo før, jo bedre. Det er vigtigt, at det er klar plastik, så solen kan varme jorden op. Plastikken forhindrer, at vandet fordamper, og at der forbruges varme i processen.

Hvis jorden er til det, er det en god idé at løsne den med en gravegreb og tilføre gødning eller kompost, inden der dækkes med plastik. Har man ikke kompost, køber man en pose tørret husdyrgødning. Kartoflerne skal have de nødvendige næringstoffer for at kunne vokse. Er jorden for våd, venter man, til kartoflerne skal i jorden.

Når man vil dyrke tidlige kartofler, er det desuden væsentligt, at man køber en af de meget tidlig sorter som eksempelvis Sofia, Hamlet, Hela, Revelino, Marabel, Primula eller andre tidlige sorter.

Læs mere om kartoffelsorter i artiklen »Kartoffelsorter – udseende og udbytte« >

Kartoflerne lægges til forspiring og kan sættes, så snart jorden er 8 grader, hvilket som regel er i sidste halvdel af marts. I år kan det måske ske før, og man kan holde øje med den aktuelle jordtemperatur i ens område på Landbrugsinfos hjemmeside

De middeltidlige kartofler, som først skal sættes midt i april, skal først lægges til spiring efter midten af marts.

Forspiring af tidlige kartofler

De tidlige kartofler skal lægges til forspiring snarest. Det skal ske i et rum med godt med lys og helst kun i et enkelt lag. Lyset sikrer, at kartoflerne får korte spirer, så de er lettere at lægge, uden at spirerne knækker.

Temperaturen i rummet bestemmer, hvor mange spirer, der kommer. Spires der ved 10–15 grader, kommer der mange spirer, spires der ved 6–8 grader, kommer der kun få spirer. Hvis man vil have store kartofler, skal hver læggekartoffel kun sætte 2–3 spirer. Det er store kartofler, man er interesserede i til de tidlige kartofler. Men hvis man er kommet lidt sent i gang med forspiringen, kan det være fristende at spire ved den højere temperatur, fordi det går hurtigere, men det har som nævnt sine konsekvenser.

Man kan også vælge at forkultivere kartoflerne, hvis man har eksempelvis en udestue. Her kan man sætte nogle af kartoflerne i jord i store urtepotter, spande med hul i bunden, mælkekartoner uden bund eller i deciderede spireposer og kartoffelpotter, som kan købes på nettet eller i planteskoler.

De forkultiverede planter kan sættes ud i drivhuset, når de er 10–15 cm høje, og nattefrosten er væk. Men det er vigtigt, at de står meget lyst, når planterne kommer op, og at der ikke er alt for varmt, da de ellers bliver ranglede. Planter i spireposer og mælkekartoner skal plantes ud i haven under beskyttede forhold og i forvarmet jord, inden de bliver for store, da de hurtigt har brug for mere jord til at vokse i.

Sæt hvidløg og jordskokker

I starten af marts kan man nå at sætte hvidløg, hvis man ikke fik gjort det i efteråret.

Det giver mindre udbytte, og hver dag tæller i det regnskab, så det er med at få sat dem, så snart jorden tillader det. Lidt nattefrost betyder ikke noget, da de skal sættes med spidsen 2–3 cm under jordoverfladen.

Jordskokker kan man sætte i både februar og marts på et tidspunkt, hvor jorden er til bearbejde. Det er bedst at få sat jordskokker, inden de begynder at danne spirer. Især hvis de ikke kan plantes umiddelbart efter opgravning.

Sidste chance for nye fuglekasser

Det er ved at være sidste chance for at sætte fuglekasser op, hvis fuglene skal have glæde af dem til det første kuld unger. Om kun et par uger ankommer stærene og går på udkig efter redekasser. Det er hjælp til selvhjælp at sætte fuglekasser op, da fuglene hele sommeren støvsuger haven for larver til at fodre ungerne med. Et musvit- eller blåmejsepar samler op til 40 kg larver hen over sommeren.

Har man ældre fuglekasser i haven, så tøm dem for gammelt indhold, inden der skal bygges ny reder i dem. Stærene er det dog ikke nødvendigt at servicere, de muger selv ud. Tjek også ophængningen, så kasserne ikke risikerer at falde ned med unger i.

I øvrigt er det en god idé at fortsætte fodringen lidt endnu, så fuglene er i god foderstand til den første yngleperiode, hvor det stadig er lidt småt med mad.

Søg haveinspiration andre steder

Går man en tur i det lune februarvejr, kan man finde inspiration til indretning og plantevalg til ens egen have. Mange hække står på den her årstid uden blade, så det er muligt at få et kig ind i haver, der ellers normalt er skærmet af en grøn mur. Selvom haverne ikke står så flotte som i sommerhalvåret, så kan man få gode idéer til indretningen af haven om vinteren.

Flotte stedsegrønne, formklippede buske, træer eller med smuk bark eller vinterblomster, en sindig indretning af en lækrog, en flot pergola eller rosenbue er alle ting, der er med til at gøre haven spændende også om vinteren.

Vender vejret, så der igen kommer kulde og regn, kan man besøge et overdækket plantecenter eller måske en af de havemesser, som afholdes her i foråret. Man kan eksempelvis tage en tur over Øresundsbroen og besøge Sydsveriges største havemesse »Vår trädgård«, der afholdes 7. – 10. marts i Malmø.

Læs mere om havemessen »Vår trädgård« >

Bliv inspireret på årsmødet

Et andet sted, man kan få inspiration til økologisk dyrkning, tankegang og hyggeligt samvær, er ved Praktisk Økologis årsmøde den sidste weekend i marts i Ry.

På årsmødet er der generalforsamling for Praktisk Økologi, hvor man kan få mulighed for at komme med sine bemærkninger til foreningen eller være aktiv på den lange bane ved at opstille til bestyrelsen.

Derudover er der guidet tur på Himmelbjerggården, der er et inspirationscenter for bæredygtig udvikling, foredrag om FNs 17 verdensmål og et andet foredrag om bokashi-kompostering.

Der er naturligvis også tid til at blive inspireret til nye frø og havebøger ved byttebordene samt gode snakke med gamle og nye venner.

Læs mere om programmet og tilmeld dig årsmødet her >