Det er gråt og vådt, og der er ikke meget hvid jul i udsigt. Faktisk må det siges at være et normalt julevejr. Chancerne for en landsdækkende hvid jul er kun 8%, og langt de fleste år er juleaftensdag både grå og mild.
Det grå og våde skaber ikke den store julestemning, men til gengæld kan vi med større sindsro tage væk og fejre julen andre steder uden at spekulere over, om vandet til fuglene fryser til, mens vi er af sted, og uden at skulle efterse og øge beskyttelsen af de frostfølsomme planter eller flytte opbevaret grønt og frugt til frostfrie steder.
Finde man æbler i kasserne, som ikke er gode nok til maden, vil fuglene sætte pris på at få dem serveret på foderbrættet. Foto: Heidi Kirk Nissen
I det hele tager har de færreste ret meget tid til haven her i den sidste uge op til jul. Der er mere fokus på julemenuer, julegaver, værtindegaver til juledagene, juletræer og juledekorationer.
Det er et fåtal, som kan hente juletræet i egen have, men de fleste kan klippe lidt pyntegrønt og finde pyntelige materialer, som kan give husets dekorationer et naturligt og personligt præg.
Et personligt præg kan man også sætte på julemiddagen og julefrokosterne, hvis man bruger sine egne hjemmedyrkede grønsager, frugter og bær. Nogle af dem kan endda stadig hentes friske i haven og vil nemt udkonkurrere butikkernes i friskhed og smag.
Haverne ser lidt triste ud her i årets mørkeste uge, der ovenikøbet præges af gråvejr. Men ude i køkkenhaverne lyser grønsagerne op. Der er stadig flotte grønkål i flere farver, og rosenkål og porrer står grønne og strunke. Mange steder har der været så lidt frost, at selv sommer- og efterårssorter endnu står friske. Rodfrugterne har også klaret sig fint med bare lidt dække, og selv uden dækning har de næppe taget stor skade i den milde vinter, vi har haft hidtil.
Der er masser af grøn persille, og det vokser stadig lidt. I nogle haver kan man endda høste lidt fine, små og grønne blade af vårsalat, brøndkarse og rucola. Måske er der stadig også både friske små spinatblade, lidt dild og sprøde stængler af bladselleri og bladbeder, hvis man har beskyttet dem godt på friland mod nattefrosten, eller de står i drivhus eller drivbænk.
Der er dog forskel på, om man har en have inde midt i Jylland, der har fået en del nattefrost, og eller en have nær kysten, hvor der kun har været let frost og i beskedent omfang.
En have er til glæde hele året rundt og kender man en, som ville blive glad for inspiration og gode råd til at dyrke en frodig og skøn have, så kan man overveje at give en grøn julegave i form af et års medlemskab af Landsforeningen Praktisk Økologi.
I år har vi et særligt juletilbud, hvor man udover gavemedlemskabet kan få bogen »Permakulturhaven« af Karoline Nolsø Aaen og Tycho Holcomb ganske gratis.
Men Praktisk Økologis juletilbud udløber til midnat, så det er om at reagere nu, hvis du gerne vil købe en julegave, som vil give glæde og gavn ikke kun juleaften, men også den 6. februar, 28. maj og 12. september – ja faktisk hver eneste dag hele næste år, hvor gavemedlemskabet løber.
I løbet af det år får den, du giver julegaven til, blandt andet:
Faktisk får gavemodtageren syv blade, for bestiller du inden midnat i dag, sender vi også det nyeste medlemsblad, så du kan lægge det under juletræet sammen med gavekortet til medlemskabet.
Under træet kan du også vælge at lægge bogen »Permakulturhaven«, som du kan få med som en tak fra os.
Bogen er fuld af inspiration og nemme, konkrete råd til at dyrke en klimavenlig have fuld af spiselige planter og med et rigt og spændende dyreliv. Den har en værdi af 240 kr. og du kan få med ganske gratis, hvis du køber et gavemedlemskab som julegave.
Men du skal gøre det inden midnat tirsdag den 17. december 2019, derefter er det for sent.
Så skynd dig at købe årets grønne julegave lige her >
Måske skal man ligefrem nyde, at haven står snefri, og det er mildt i vejret. Har man satset og sået overvintrende kål, kan man for eksempel glæde sig over at se dem udvikle sig, som de gør i England, hvor de kan høste de første bladkål i februar og de første spidskål i marts eller april.
Spring Cabbage af den type, der dyrkes i England, kan stå fint i det milde vintervejr og give tidlig kål. Kommer der streng barfrost senere på vinteren, vil de tage skade. Men går de til, så kan man bare plante nye kålplanter i foråret. Foto: Karna Maj
Kigger man lidt nærmere i blomsterbedet, så er der også primula i knop og blomst. Det er jo dejligt med blomster på den her årstid, men det giver ikke den kriblende fornemmelse som i foråret, når de første primula springer ud. Forskellen er nok, at der er to vintermåneder imellem. Vi ved, at det fremspirende hurtigt kan dø i frost og sne.
En anden ting, der også blomstrer, er ukrudtet. Trænger man til at komme væk fra julestuens varme og udenfor i den kølige luft, kan man overveje at tage et lugejern med og fjerne det værste ukrudt.
I alt juletravlheden kan vi godt komme til at glemme, at der gemt i kældre og skure, er både grønsager og frugter, som kan bruges til julemiddagen og julefrokosterne i de efterfølgende helligdage.
Til selve julemiddagen kan man bruge de gemte æbler til at fylde i andestegen, og har man en kasse kartofler stående, er det nemt at sortere de mindste fra til de brunede kartofler. Traditionelt har man brugt sorter som Æggeblomme og Aspargeskartofler til brunede kartofler, men andre kogefaste sorter kan også bruges.
Hjemmekogt rødkål er nemt at lave og smager bedre end den, der købes på glas. Foto: Heidi Kirk Nissen
Er der stadig rødkål tilbage, er det overskueligt at koge en gang rødkål. Man har samtidig mulighed for at sætte sit eget præg på smagen, så den bliver lige præcis så mild eller krydret, som man ønsker det. Tilsat saft af egne ribs bliver den ekstra god.
Har man kirsebær i fryseren fra sommerens høst, vil de også gøre sig perfekt som saucen til ris a la manden.
Selvom julens er traditionernes tid, så kan det også være rart med lidt nyt til helligdagenes julefrokoster. Måske noget lidt mere grønt og let fordøjeligt. Nogle af de grønne retter kan måske ligefrem blive til nye traditioner for de yngre generationer, som ikke altid er vilde med sylte og andre lidt tunge juleretter.
Brug en ledig julestund på at gå på opdagelse i kogebøgerne efter spændende retter, der kan laves med nogle af de friske afgrøder ude i haven og i forrådskasserne.
Hvis det ikke allerede er spist, kan der stadig være løg, grønkål, palmekål, rødkål, savoykål, pastinakker, persillerødder, gulerødder, kartofler, havrerødder, jordskokker, rosenkål, porrer, æbler, valnødder, hasselnødder osv. I sylteglas eller fryseren er der måske ribs, brombær, rabarber, jordbær, bønner og ærter.
Ude i haverne kan der stadig høstes kinesiske radiser og ræddiker, som er fine nyhøstede. De er knasende sprøde og har en dejlig stærk radisesmag, der kan vække smagsløgene, hvis man serverer dem som helt tynde skiver til julefrokostens osteanretning. En anden mulighed er glaskål i tynde stænger, de er både sprøde og saftige.
Måske er der stadig et glas syltede figner på hylden eller nogle bagte i fryseren. Hjemmeavlede syltede rødbeder og drueagurker er også populære at stille på julebordet.
Æbleflæsk er en gammel ret, der både kan spises til julefrokosten og resten af året, hvis man falder for den. Et par andre gamle retter, som især spises i visse dele af landet til jul, er grønlangkål og julekål. Det sidste er hvidkål, som hakkes meget fint og stuves.
Hvor det er passende, kan man drysse lidt friske krydderurter på toppen af retten. Der er som nævnt masser af grøn persille i haven. Salvien står også med grønne blade, og timian kan man stadig høste af. Rosmarin og ikke mindst friske laurbærblade til flæskestegen kan hentes fra drivhuset, eller hvor planterne er sat til vinteropbevaring.
Der kan hentes meget flot pynt i haverne til at dekorere julens borde. Der er smukke grene af kristtorn med røde bær, mistelten, vedbendranker og vedbend med bær, thuja med kogler, buksbom, gran og meget mere.
Måske er der også grene med farve som hvid kornels knaldrøde grene eller pil med grønne og orangerøde grene. Hvis man har ladet dem stå, er der smukke, visne staudetoppe af eksempelvis iris, hosta og merian.
Hvis man skal rundt til familie og venner i juledagene, har mange en lille værtindegave med. Blomster og chokolade er tit velkomne, men man kan også lave en mere personlig værtindegave.
Hvis man har mange syltede rødbeder, asier, græskar eller drueagurker eller fine glas med hjemmelavet marmelade eller gelé lavet af sommerens bær og frugter, så er det værtindegaver, der altid modtages med stor glæde – særligt hvis værtinden ikke selv laver den slags.
Gemte frø eller et gavekort med lovning på nogle af forårets forspirede planter, kan også være en god værtindegave. Foto: Heidi Kirk Nissen
Har man mange gode æbler eller valnødder liggende, kan man også lave flotte værtindegaver, hvis man bruger fantasien og laver en flot indpakning, hvor man også kan bruge stedsegrønt, bær og andre flotte naturmaterialer fra haven.
Havens fugle har på den her årstid kun ganske få lyse timer til at finde føde. Har man fodret fugle i længere tid, så husk at fylde deres fodringspladser op, inden man tager på juleferie. De er afhængige af de steder, hvor de plejer at finde føde. Få eventuelt naboen eller den, der ser efter huset, til at fylde op med foder, hvis man er væk i mange dage.
Udsendelsen af nyhedsbrevet Ugens Havenyt falder de næste to gange henholdsvis den 24. og 31. december, hvorfor nyhedsbrevet vil komme i en meget kort version. Fra tirsdag i uge 2 i det nye år vil Ugens Havenyt igen komme i sin vanlige form med masser af aktuelle havetips.
Kender du nogle, der ville blive glade for at få Ugens Havenyt som inspiration til haven året rundt, kan du tippe dem om, at de kan tilmelde sig det gratis nyhedsbrev her >
Til sidst vil vi igen gerne minde om, at i dag er sidste chance, hvis du vil gøre brug af Praktisk Økologis gode juletilbud og give en unik og helårsnyttig julegave til en, du holder af – eller til dig selv.
Kender du en, der vil blive glad for:
Så er det bare at give et gavemedlemskab af Praktisk Økologi!
I årets særlige juletilbud kan du ovenikøbet få bogen »Permakulturhaven« ganske gratis som en tak fra os, når du køber et gavemedlemskab. Bogen har en værdi af 240 kr. og skal den med under juletræet, så skal du bestille den inden midnat.
Køb et medlemskab og giv det som årets grønne julegave >
I dag er sidste chance for at handle, hvis du vil give en julegave fuld af haveviden og haveinspiration i form af et medlemskab af Praktisk Økologi, foreningen bag Havenyt.dk. Foto: Heidi Kirk Nissen
Sidste gang der var mindst ½ cm sne i over 90% af haverne – og dermed hvid jul i Danmark – var i 2010. Foto: Heidi Kirk Nissen
Rosenkålen står flot i haven gennem hele vinteren. Denne har endnu ikke så store hoveder, men så må man tage af en af de andre planter til julens retter. Foto: Heidi Kirk Nissen
Det milde vejr betyder, at der stadig er frisk persille i haven. Foto: Heidi Kirk Nissen
En julegave med et gavemedlemskab af Landsforeningen Praktisk Økologi er en julegave, der vil give masser af inspiration til økologisk dyrkning og levevis hele næste år. Foto: Heidi Kirk Nissen
Køb et gavemedlemskab til Praktisk Økologi og få bogen »Permakulturhaven« ganske gratis. Men skynd dig, for tilbuddet udløber i dag den 17. december.
Nyd endelig, hvis jorden i haven er dækket af visne blade. De beskytter den mod vintervejr og giver en bedre jord til foråret. Foto: Heidi Kirk Nissen
Det milde vejr gør, at ukrudtet vokser længe. Lugning er derfor stadig en god idé. Foto: Heidi Kirk Nissen
Egne kirsebær til saucen til ris a la mande bringer minder om sommeren frem i årets mørkeste tid. Foto: Heidi Kirk Nissen
Har man sat krydderurterne i drivhuset, kan man stadig hente friske urter som denne chokolademynte, til julemaden. Foto: Heidi Kirk Nissen
Det er ikke kun de stedsegrønne, der kan bruges i julens dekorationer. En del løvfældende prydbuske har også meget smukke grene som eksempelvis de røde grene på hvid kornel. Foto: Heidi Kirk Nissen
Flotte æbler som disse Belle de Boskop og andre gode sager af egen avl kan være en kærkommen værtindegave på denne årstid. Foto: Heidi Kirk Nissen
Har man vænnet fuglene til at blive fodret, skal man sikre sig, at der er foder og vand til dem også i juletiden. Foto: Heidi Kirk Nissen
Selvom haven er bar i december, kan de tørre frøstande i blomster- og krydderurtebede, godt se kønne ud i vintersolens sjældne stråler. Foto: Heidi Kirk Nissen
Giv en grøn julegave, der glæder hele næste år. Giv et gavemedlemskab af Landsforeningen Praktisk Økologi.