Havenyt uge 49, 2019

Vi er trådt ind i den første vintermåned. Frost har været forbi de fleste steder i landet, men i de luneste egne kan man stadig være heldig at finde enkelte sommerblomster eller efterårsstauder, der endnu ikke har overgivet sig, men stædigt blomstrer og lyser op i den brune og mørkegrønne vinterhave.

Får man for meget af juleriet indendøre, kan man på tørvejrsdage stadig gå i haven. Der er altid lidt at rydde op, nogle blade at rive sammen eller hentning af grønsager til aftensmaden. Mange haveejere har stadig en del dejlige grønsager i køkkenhaven og æbler i kasser, som det kan være en rigtig god idé at spise masser af som modvægt til decembers søde spiser og julefrokosternes lækre, men lidt fede retter.

Julemåneden er kun lige startet, men mange er godt i gang med at udveksle ønskelister og sørge for årets julegaver. Sidst i nyhedsbrevet er der tips til nogle anderledes og grønne julegaver, som nok skal vække lykke hos modtageren.

Vinterens salatskål

Der har efterhånden været nattefrost op til flere gange, så ubeskyttet salat på friland er der ikke meget mere af, men den står stadig i drivhuset en del steder.

Selv i drivhuset skal man dog huske at dække store salatplanter i frostnætter, da de ødelægges af bare den mindste frost. Små salatblade kan tåle nogle graders frost uden at tage større skade. Hvis frosten endnu ikke har ødelagt dem, så kan man som erstatning for salat bruge sent udplantede spidskål eller savoykål med små lækre hoveder og en mild smag.

Den almindelige rucola er der masser af, hvis man huskede at så sidst i juli, eller man har ladet planterne kaste frø og selvså. De klarer sig langt hen på vinteren på friland.

Der er måske også stadig blade at hente på bladbede, spinatbede og spinat. En af årstidens mest imponerende bladgrønsager i både udseende og udbytte er den flotte sennep ‘Red Giant’, men ligesom de andre bladgrønsager smager den ikke af så meget på denne tid af året.

Tid til vintergrønsager

Det er i det hele taget nødvendigt at lægge madvanerne om og tilpasse sig vintergrønsagerne. Sommerens grønsager var saftspændte og smagen intens på de solmodnede afgrøder. Vintergrønsagerne er mere tætte i både tekstur og smag, men selvom det er anderledes, er det ikke nødvendigvis dårligere. Får man først øjnene op for at bruge sæsonens grønt, kan der komme mange kreative og forskelligt smagende retter ud af vinterperiodens grønsager.

Når der ikke er mere bladgrønt, så er det for eksempel tid til at gå over til at bruge fintsnittet kål i salatskålen. Her kan bruges både rød-, hvid- og grønkål. Kålen har både mere smag og er sundere end den drevne eller importerede salat, man kan købe.

Man kan lave nogle både meget velsmagende og mættende salater ved at kombinere fintsnittet kål med et udvalg af æbler og appelsiner, nødder, rosiner og tørrede abrikoser, dadler og tranebær samt en velsmagende dressing. Salaten kan være mere eller mindre julet alt efter, hvad man blander i den.

Der er også alle rodfrugterne, kartoflerne, løgene, græskar og hvad der ellers er gemt til vinterbrug. Plus alle de gode ting, der er kommet i fryseren eller fermenteret på glas. Man er lidt heldig, hvis man har formået at gemme en del af havens overskud til de mørke vintermåneder, for de købte sommergrønsager i vinterhalvåret er meget langt fra de friske, som vi høstede i egen have i den lune del af året.

Fermentering på Noma-manér

En af de konserveringsmetoder, som har fået en opblomstring de seneste år, er fermentering, og i den nye bog fra Gyldendal »Noma Guide til Fermentering«, kommer man grundigt rundt emnet. Bogen er skrevet af René Redzepi og David Zilber og fortæller om de syv fermenteringsmetoder, som bruges i Nomas køkken: lakto-fermentering, kombucha, eddike, koji, miso, shoyo og garum.

Man skal dog ikke lade sig stoppe af forvirring over de måske ukendte begreber eller af præstationsangst. Fermentering er ikke vanskeligt eller farligt, når blot man holder en god hygiejne, og der er ingen undskyldning for ikke at prøve det af derhjemme. Stjernekokkene deler i bogen ud af deres omfattende viden om fermentering på en måde, så både nybegynderen og den erfarne udi fermenteringens kunst kan få noget ud af det.

Bogen er på 456 sider og indeholder en grundig introduktion til syv forskellige fermenteringsmetoder, og viser hvordan de udføres i praksis med billeder af udviklingen undervejs i fermenteringsprocesserne samt mere end 100 opskrifter på alt fra lakto-blommer, der kan laves til blommeskindschips eller bages i en tærte til sorte hvidløg, der kan bruges til så forskellige ting som is eller balsamico.

Workshop om fermentering

Vil man gerne have en hjælpende hånd til at komme i gang med at fermentere, og bor man i nærheden af Søllested, kan man i december og januar lære at fermentere i en workshop, der arrangeres af foreningen Praktisk Økologis netværk på Lolland.

Læs mere om fermenterings-workshoppen >

Som nævnt i sidste uges Ugens Havenyt er der mere end 34 lokale netværk fordelt over landet, som laver hver sine arrangementer og aktiviteter alt efter medlemmernes interesser. Er du medlem af Praktisk Økologi og vil du gerne med i et grønt netværk i dit lokalområde, så find dit lokale netværk her >

Er du ikke medlem, men vil gerne være det, så bliv det her >

Hvidløg med grøn top

Sommerens høst af flotte hvidløg hænger i klaser og venter på at komme i varmende vinterretter, og ude i haven står de i efteråret satte fed og forbereder sig på vinterens komme.

I milde efterår vil hvidløgene ofte nå at dukke op med grønne toppe, inden vinteren sætter ind for alvor. Det kan måske give eftertanke til overvejelser om at vente til allersidst i oktober, inden man sætter løgene. I alle tilfælde de luneste steder i landet. Det optimale er, at løgene danner rødder inden vinteren, men først danner top sidst på vinteren eller i det tidlige forår, alt efter vinterens hårdhed.

Vintervand stedsegrønne

Det lyder måske skørt, at man skal vande i december. Men det kan faktisk være en god idé at vande under stedsegrønne buske også om vinteren. De stedsegrønne træer og buske har godt nok nåle og blade, som økonomiserer med vandet, så der fordamper lidt vand herfra i forhold til de løvfældende. Men hvis vi får barfrost og/eller lang tids hård frost, hvor jorden fryser langt ned, så kan planternes rødder ikke optage nok vand. Får vi samtidig hård blæst, kan de stedsegrønne hurtigt få svedne blade og nåle.

Værst går det ud over de stedsegrønne med store blade som laurbærkirsebær og rhododendron samt ikke mindst de nyplantede stedsegrønne, som endnu ikke har rødderne ret langt nede. Det er derfor en god idé at jorddække rundt om nyplantede stedsegrønne, så det varer længere tid, inden jorden fryser. Hold dog jorddækket væk fra selve stammen, så musene ikke begynder at hygge sig her og gnave af barken.

Hvis jorden er godt våd på nuværende tidspunkt, skal man ikke vande i store mængder nu, men først gøre det senere i vintermånederne. Man kan eventuelt gøre det til en vane at vaske nyhøstede rodfrugter fra køkkenhaven i en spand vand udenfor, inden de tages ind, og så bruge vandet herfra. Det vil samtidig gøre, at den gode jord ikke ender i køkkenvasken og dermed i kloaksystemet. Man kan med mellemrum skifte vandet i spanden og på omgang vande de stedsegrønne med en spandfuld vand.

Beskyt stamme og træer mod dyregnav

Både harer og mus kan finde på at gnave af træernes bark, når jorden på et tidspunkt fryser til og dækkes med sne.

Ikke mindst de mindre frugttræer er udsatte. Det er derfor en godt idé at beskytte stammerne på det nederste stykke, hvis dyregnav er et problem i nabolaget. Der kan købes forskellige løsninger i planteskolerne, og ellers man finde mange kreative løsninger ved at google. Der skulle også være en virkning i at smøre stammerne med hjortetakolie, som man kan læse mere om her >

Få forslag til beskyttelse af nye træer mod haregnav >

Hvis man har et godt lag jorddække på jorden under frugttræerne, er det en god idé at fjerne det fra området omkring stammen i vinterperioden. Ligesom jorddække ved de stedsegrønne, er der ingen grund til decideret at stille et dejligt opholdsted med fuld forplejning til rådighed for musene.

Beskyt mod rådyrene

Rådyrene forgriber sig på både frugttræer, kål og andre grønne afgrøder i haverne. Prydbuske kan også være attraktive, kamelia er ofte en yndlingsspise hos rådyr. Også i resten af haven kan rådyrene finde på at fouragere. De spiser det, de bedst kan lide af udbuddet. Jordbærblade, rødbedeblade, bladbeder og palmekål er bare nogle af deres vinterfavoritter.

Hvis man vil være sikker på at have sine grønkål i fred, kan man blive nødt til at hegne dem ind. Hvis rådyrene er sultne nok, er overdækning med net ikke tilstrækkelig beskyttelse. Dyrene kan ødelægge nettene og æde kålene ned til jordhøjde.

I nogle områder har man succes med at hænge friske fåreuldtotter op for at holde rådyr og harer på afstand. Det er dog ikke alle, der har held med metoden i deres have. Uldtotterne skal udskiftes med jævne mellemrum for at bevare virkningen.

Dekorative snebær

Om sommeren er en snebærhæk ikke ligefrem en drømmehæk. Den sætter masser af irriterende rodskud, og den skal klippes flere gange i løbet af sommeren for at holde sig pæn.

Men her i november er det hele tilgivet, når den står fyldt med hvide bær på lange tynde grene. Et par grene i en vase sammen med et par stedsegrønne grene ser flot ud nogle dage. Snebærrene holder ikke længe, men når de flotte hvide bær bliver mindre pæne at se på, kan man jo hente et par nye grene i haven og måske kombinere dem med et par grene med røde hyben eller andre røde bær.

Decemberdekoration

Når haven ligger mørk og stille og vinterhviler i december, henter vi glædeligt grene, bær, kogler, lav og andre naturmaterialer indenfor for at lave dekorationer og på den måde stadig bevare lidt af den forbindelse til naturen, som vi ellers mest oplever i de lysere af årets måneder.

Bliv inspireret til, hvad man kan samle til dekorationer i sidste uges Ugens Havenyt >

På Havenyt.dk kan man finde inspiration og opskrifter til en ny dekoration hver måned året rundt. I december er det en enkelt juledekoration med lys og en lille stjerne, der sammen med birkens hvide stamme, cypres og lav giver en sød, lille dekoration, der kan lyse op og minde os om, at der stadig er meget dejligt at hente i haven selv i årets mørkeste måned.

Få opskriften på december måneds dekoration her >

Gaveforslag 1 – Miljøvenlige kvalitetsgaver

Man kan blive helt overvældet af det gaveræs, der går for sig hvert år i julen. Vil man gerne give julegaver med en mening bag, kan man gå efter gaver, som er miljøvenlige, brugbare og af god kvalitet, så de holder i mange år. Det er ofte netop ved at vælge kvalitet, at vi sparer mest for både klima, miljø og pengepung på den lange bane.

Håndredskaber til haven er tit gode gaver. De forbruger ikke strøm eller benzin, og man får mere motion. Motion kan man også få på en naturfitnessbane lavet i miljøvenligt robinie, eller modsat en god udendørsstol til at slappe af i efter arbejdet i haven.

Et par kogebøger med vegetarretter er også gode gaveidéer – ikke kun for klimaet, men også for vores sundheds skyld i øvrigt. Til hvidløgselskeren kan kogebogen eventuelt kombineres med en kasse »grimme hvidløg« af den slags, der ikke fandt nåde for EUs regler for udseende. De smager fint, og man er på den måde med til at begrænse madspild.

Find mere inspiration til gaveidéer og egne ønsker i Havenyt.dks forhandlerguide >

Gavekort til planter er altid velkomne hos den haveglade, og hvorfor ikke komme januar måneds frøplanlægning i forkøbet og give et gavekort til frø i en af de mange spændende frøbutikker.

Men man behøver ikke at vente til næste år med at dyrke nye planter fra frø. Med Tiny Gardens produkter til indendørs mini-køkkenhave, kan man på en nem måde dyrke mikrogrønt af økologiske frø i vindueskarmen hele året rundt.

Er man medlem af foreningen Praktisk Økologi kan man gøre brug af medlemsrabatten på 10%, hvis man bruger koden HAVENYT19, når man handler julegaver hos Tiny Gardens. Rabatten gælder alle varer undtagen abonnementer og outlet.

Som medlem af Praktisk Økologi får man medlemsrabatter hos en række grønne webshops. Webshops og medlemskoder oplyses i medlemsbladene, som man modtager seks af om året.

Bliv medlem af Praktisk Økologi >

Gaveforslag 2 – Havehjælp

Hvis man er mere til at lægge hjemmelavede pakker under juletræet, kan man overveje alternative gavemuligheder.

Til ældre i familien eller travle børnefamilier kan man forære et gavekort på en dags havearbejde eller et konkret stykke havearbejde som at klippe hækken, hvis det kniber med at overkomme eller nå det i haven. Et andet projekt kunne være at hjælpe med at gøre drivhuset rent.

For dem, der har mod på at forpligte sig, kan et klippekort på græsslåning eller jævnlig lugning også vække stor glæde hos dem, der ikke er så mobile selv.

Gaveforslag 3 – Haveudflugt

Hvis man skal give gaver til andre haveinteresserede, så kan man overveje at forære dem en haveudflugt til en spændende have til foråret eller sommeren. Måske har vedkommende ikke bil og derfor svært ved at komme et bestemt sted hen, eller måske er det bare sjovere at være flere af sted på haveudflugt.

Der er mange skønne haver og haveanlæg i Danmark, både private og offentlige. Har modtageren af udflugten set dem alle, og bor man ikke for langt fra grænsen, kan man også overveje at kigge mod Sverige eller Tyskland og finde ny inspiration i vores nabolande, uden at det skal tage mange timer at komme til udflugtstedets mål.

Gaveforslag 4 – Haveviden og inspiration

Vil man gerne give en gave, som ikke koster meget tid eller planlægning, men samtidig vil give stor glæde hele næste år, kan man give et gavemedlemskab af foreningen Praktisk Økologi.

Foreningen står bag Havenyt.dk, og som medlem kan man både få generel dyrkningsinspiration gennem det populære medlemsblad og personlig inspiration fra de lokale havenetværk og mentorere, der kan komme på besøg i haven.

Med et gavekort til et medlemskab af Praktisk Økologi får man på den måde både konkret haveviden, som man selv kan fordybe sig i, og mulighed for at dele tanker og erfaringer med andre, der også går op i at dyrke en frodig og miljøvenlig have.

Køb gavekortet til årets mest bæredygtige og langtidsholdbare julegave her >

I år kan man samtidig gratis få bogen »Permakulturhaven« til en værdi af 240 kr. som tak, når man køber et gavemedlemskab. Bogen kan lægges sammen med gavekortet under juletræet, eller man kan selv beholde den til inspirerende læsning, inden havesæsonen starter igen til foråret.