Havenyt uge 45, 2019

I alle haver er der ting, som skal gøres inden vinteren. Her i starten af november er det gråt og vådt, men ind imellem de mere eller mindre sure efterårspligter i haven, er der også mange dejlige oplevelser at hente, hvis man har øje for dem.

Hist og her er der stadig flotte sommerblomster, der er lækre vintergrønsager at hente i køkkenhaven, og solen står stadigt lavere på himlen, hvilket giver nogle fantastiske scenerier med lys og farver. Så det er med at nyde solskinnet og disse farveglimt, når de er der.

Der er også alle de små oplevelser, hvor sommeren siger endeligt farvel. Når de sidste roser blomstrer, man plukker de sidste modne chili og tomater i drivhuset, finder det allersidste efterårshindbær, plukker små fine broccolibuketter til salaten og samler en håndfuld bønnebælge, der kan se herrens ud udenpå, men har fine friske bønner indeni, der er lige til at komme i gryden.

Nattefrosten i sidste uge tog pynten af de fleste af sommerblomsterne, men i de mere milde egne og på beskyttede steder kan man stadig finde morgenfrue og hjulkrone i blomst, og måske endda en lille forkølet buket lathyrus eller stolt kavaler.

Novemberhøst

Selvom vi er sent på året, kan der i november stadig hentes grønsager til større eller mindre middage i en velassorteret køkkenhave med masser af rodfrugter, porre og kål. De friske grønsager smager godt, og samtidig er det ren klimamad, når grønsagerne er dyrket på stedet uden behov for transport, indpakning eller kølediske.

Novembers grønsager er oplagte at bruge i varmende supper. Basis kan være forskellig slags kål, rodfrugter, kartofler, græskar, porrer eller løg, der kan kombineres på kryds og tværs i uendelige varianter.

Grønsagerne er også gode ovnbagte. Rodfrugter skåret i store tern og vendt i citron, olie og lidt honning får en utrolig smag og konsistens, når de bages i ovnen, til de bliver gyldne. Gulerødder, pastinakker, persillerod, skorzonerrod, majroer er alle gode som ovnbagte.

Både supper og bagte grønsager kan med fordel krydres med et udvalg af de grønne krydderurter, som stadig er at hente i krydderurtebede eller -krukker.

Brug de sene æbler

Lige nu er det også sæson for de sene sorter af æbler. Der er mange gode måder at tilberede æbler på – æblekage, bagte æbler, æbletærter, æbleflæsk osv., men et sprødt og modent æble smager dog allerbedst, som det er.

Det mest velsmagende æble plukkes direkte fra træet, så derfor kan det være en god idé at lade nogle af æblerne blive hængende på de nederste grene, når man plukker æbler ned til at gemme. Æblernes sprødhed er fantastisk, når de plukkes våde og kolde en novemberdag.

Har man flere æbler, end man kan spise friske, kan man overveje at gemme dem som tørrede æbleringe. Selvom det kan være svært det med at gemme, for det er ikke let at holde sig fra det sunde slik

Læs mere om at tørre æbler i artiklen »Tørrede æbler er det rene slik« >

Opbevar med fermentering

Hvis man har mange grønsager, men ikke mulighed for at opbevare dem, så de holder sig optimalt, kan man overveje at konservere dem med fermentering eller mælkesyregæring, som man også kalder det.

Mælkesyregæring af grønsager er en gammel konserveringsmetode, som er på vej frem igen. Det skyldes ikke mindst, at den giver et både velsmagende og sundt produkt, hvor grønsagernes vitaminer bevares fuldt ud, og gæringen bidrager til en sund tarmflora.

Har man mange hvidkål og rodfrugter i haven, er det oplagt at bruge nogle af dem til at eksperimentere med at lave mælkesyregærede produkter. Det er ikke svært, blot man husker, at det kræver en gennemført god hygiejne, når man fremstiller mælkesyregærede produkter.

Læs mere i Camilla Plums artikel »Mælkesyregæring« >

Brug bederne

Rødbederne er nu store og flotte, og hvis man vil sylte rødbeder, er det på tide, da de ikke tåler frost for alvor. Hvis man gerne vil have friske rødbeder et stykke tid endnu, kan man lægge et tykt lag blade ned mellem rødbederækkerne. Rødbeder, der skal gemmes, skal tages op, inden frosten vender tilbage, og opbevares frostfrit i sand.

Bladbede, der også kaldes sølvbede, dyrker man normalt for stilkenes skyld til høst i sommerhalvåret. Hvis man sår bladbeder midt på sommeren som anden afgrøde, får man nogle små fine planter med smukke grønne blade, som man kan høste af til langt hen på efteråret.

Er man heldig, overvintrer planterne og sætter nye blade igen i det tidlige forår, hvorefter de går i blomst. Får de lov at sætte frø, kan man midt på sommeren høste frø til såning næsten med det samme som anden afgrøde eller gemme frøene til såning næste forår.

Spinatbede er ligesom bladbeden en bede uden en opsvulmet rodknold, som rødbeden har. Den kaldes også evighedsspinat. I modsætning til bladbeden danner den ikke brede bladstilke, men grønne blade, der kan bruges i stedet for spinat.

Spinatbede er lige så let at dyrke som bladbede, og især såning efter Sankt Hans giver en god efterårsafgrøde. Planterne vil de fleste år overleve vinteren, hvorefter de går i blomst, så man kan høste egne frø sidst på sommeren.

De frø, som man spilder ved frøhøsten, spirer af sig selv i september og giver »baby-leaves« til salatskålen her i efteråret. Den kan også sås i sensommeren i drivhuset til samme formål.

Vinterklargøring af drivhuset

Det er nu næsten definitivt slut med alle sommerplanterne i drivhuset. Måske er der stadig lidt tomater, som overlevede den seneste nattefrost. Inden længe skal man dog rydde drivhuset for diverse planter og blade, så eventuelle sygdomskim og skadedyr ikke overvintrer i drivhuset.

Hvis man skal overvintre grønne planter i drivhuset, er det også vigtigt, at de får alt det lys, som de overhovedet kan få. Det er derfor fornuftigt at vaske drivhuset af for alger, inden vinteren sætter ind. Bor man på landet nær større svineanlæg, kan drivhuset være helt grønt af alger efter kun et halvt år. Det er ammoniakken i luften fra gyllen, der er grundlaget for den enorme algevækst. Der er ikke andet at gøre end at gå i krig med vand og børste både ind- og udvendig.

Hvis man har planter i drivhuset, skal de tages udenfor, inden man kan gå i gang med sæbevand og børste, eller de skal dækkes af. Skal de udenfor, er man nødt til at vælge en stille og mild efterårsdag.

Liv i drivhuset om vinteren

Det rengjorte drivhus er godt til at vinteropbevare de lidt sarte planter og krukkeplanter. Husk at nedgrave potteklumpen, inden der kommer rigtig frost, og at dække med 1–2 lag fiberdug i frostperioder. I en bare nogenlunde mild vinter kan rosmarin, citronverbena og laurbær overvintres på den måde.

Har man chrysantemum i haven, som først er ved at springe ud, eller stadig står i knop, kan man grave dem op og flytte dem ind i drivhuset. Her kan de udvikle deres blomster uden, at de bliver ødelagt af regn og frost, og det giver flotte buketter til stuen.

Planterne skal passes med vand, men kan blive stående og plantes ud igen til forår. Mange sorter er frostfølsomme og vil ikke overleve på friland. Der findes dog en række gamle sorter, som klarer vinteren på friland.

Har man småplanter stående af for eksempel salat, mizuna eller tat soi, som er sået i september, kan man plante dem ud i drivhusbedene. Med vinterdække med to lag fiberdug i frostperioder vil de måske overvintre og give tidlig salatgrønt allerede i marts.

Står der selvsåede små planter af den flerårige vild rucola, Diplotaxis tenuifolia, så prøv også at plante dem ind. De sætter nye blade tidligt og kan i øvrigt dyrkes året rundt i drivhuset og give fine blade.

Optagning af frostfølsomme knolde

Georginerne overlevede ikke nattefrosten. Blomsterne er klasket sammen, og det er tid til at tage knoldene op, når der loves nogle dage med tørvejr. Det samme gælder de andre knolde og løg, som knoldbegonier, kanna, haveranunkel, tigerblomst, gladiolus, chokoladekosmos og Acidanthera bicolor, der skal tages op og ind for vinteren.

Georginer skal have skåret toppen af et stykke over knoldene. Knoldene tørres først nogle dage, inden de lægges i meget lidt fugtigt sand eller spagnum i et enkelt lag. Selv om de skal opbevares tørt, må knoldene ikke tørre ud. De opbevares køligt under 10° C, bedst ved ca. 6–8° C. Er det meget store knolde, kan de opbevares uden at blive lagt i sand og spagnum, men kan sættes hele ned i en plastsæk, som står åben.

Har man flere georgineknolde, end man kan opbevare indendøre, kan man tage chancen og grave dem ned i jorden i drivhuset. Jorden skal være ret tør, ellers bland godt med grus i, de ellers kan rådne. Der skal være 20 cm jord over. Isoler jorden med et lag blade eller lignende. Her bevares knoldene saftspændte hele vinteren.

Egen avl kan betale sig

Hvis man gerne vil dyrke noget spiseligt i sin have og være mere selvforsynende, men ikke har den tid, som det kræver at dyrke køkkenhave, så er det frugt og bær, man skal satse på.

Bærbuske og frugttræer kræver få timers arbejde om året, og planterne giver efter nogle år et meget stort udbytte uden en ret stor arbejdsindsats. Måske bliver udbyttet endda så stort, at der også bliver til at lave friskpresset most eller saft og sundt slik i form af tørrede æbleringe og bær.

Det er en ikke kun en god investering at plante frugttræer for at få fri adgang til friske og usprøjtede frugter, men også en god investering økonomisk set. Et frugttræ til nogle få hundrede kroner vil over en periode på 20 år give tusindevis af stykker frugt. Æbler kan hurtigt koste 3–5 kr. for et økologisk æble og lidt mindre for et konventionelt, så udgifterne til træet er hurtigt tjent ind. Det samme gælder for bærbuskene, hvor en bakke med 250 gram ikke specielt friske hindbær eller blåbær hurtigt kan gøre ondt på pengepungen.

Planlæg frugt- og bærhaven

Bærbuske og frugttræer kommer bedst i gang, hvis de bliver plantet i efteråret lige omkring løvfald. Det vil sige her i november. På det tidspunkt er jorden stadig så varm, at planterne vil kunne nå at begynde dannelsen af det ny rodnet. Dermed når de efterårsplantede bærbuske at danne et meget større rodnet, end hvis de plantes i det tidlige forår, som er næstbedste plantetidspunkt.

Inden man tager i planteskolen for at købe nye frugttræer og -buske, er det praktisk at gøre sig klart, hvad det er, man vil have. Skal det være æbler, pærer, blommer eller kirsebær? Hvilke sorter kan man lide, og hvordan passer de til de sorter, man allerede har i haven, så man får fordelt modningstidspunktet for frugterne ud over sæsonen? Også når det gælder bærbuske, kan man strække sæsonen ved at vælge flere sorter.

Desuden skal man være sikker på, at der er bestøversort til de frugtsorter, man vælger. Så det er en god idé at snakke med ejerne af tilstødende nabohaver om, hvad de har af sorter.

Er der ikke andre frugttræer i nærheden, kan man vælge at købe et såkaldt familietræ, hvor der er podet 2–3 sorter på, som også kan bestøve hinanden. Man kan købes familietræer af både blomme, pære og æble.

Endelig skal man gøre sig klart, hvor stort et æbletræ, man vil have på det pågældende sted. Ved at vælge æbletræet på den rigtige grundstamme, kan man få et træ i den rigtige størrelse. Det er en meget bedre løsning end at skulle beskære, da man ved beskæring sårer træet og åbner indfaldsveje for sygdomme. Der skal vælges svagere grundstamme på gode jorder, og kraftigere grundstamme på sandjord for at få et træ af samme størrelse på de to jordtyper.

Læs mere i artiklen »Grundstammen bestemmer træets størrelse« >

Hold bier i haven

Vil man have mange frugter og bær, kommer man ikke udenom at skulle have hjælp af bestøverne, som bier. Man taler for tiden meget om de vilde bier i haven, men det er også muligt at holde honningbier i haven.

Biavl i Danmark har i en lang periode været for nedadgående, men de seneste 5–10 år er udviklingen vendt. Nye biavlere er kommet til, og det er især blandt haveejere i bynære omgivelser, man finder dem. Man kan nemlig sagtens holde honningbier i selv en lille have uden, at de er til gene for en selv eller naboen.

I en gennemsnitlig dansk sommer kan man høste honning 2–3 gange, hvor en bifamilie typiske producerer ca. 40 kg honning, hvilket for de fleste familiers vedkommende er rigeligt til et års forbrug.

Bier i baghaven er ikke et projekt, man skal kaste sig hovedkulds ud i, men i det nye medlemsblad fra Praktisk Økologi får man i artiklen »Honningsbier til husbehov« masser af gode råd fra Karin Gutfelt Jensen og Torben Overgaard, der har stor erfaring som biavlere af honningbier.

Du kan læse mere om honningbier i haven og få et par af de gode råd i uddraget af artiklen, som vi har valgt at bringe på Havenyt.dk.

Læs uddraget af artiklen her >

Læs alle Karins gode råd til at komme godt i gang med honningbier i haven i artiklen i det nyeste nummer af Praktisk Økologis medlemsblad.

Lån bladet på biblioteket eller bliv medlem af Praktisk Økologi og få bladet sendt som pdf til din indbakke med det samme >

Nå haveinteresserede kunder via Havenyt

Mange erhvervsdrivende planlægger næste års markedsføring overfor haveinteresserede kunder i den sidste del af året.

I den forbindelse kan det være en god idé at tænke annoncering på Havenyt.dk ind. Vi har haft mere end 4.500.000 besøgende på Havenyt.dk i løbet af det sidste års tid, og Havenyt.dk er en af Danmarks mest benyttede havesider.

Vi har meget rimelige priser på vores annoncering, og da den gode julestemning allerede har ramt annonceafdelingen, vil vi gerne tilbyde, at man kan få annonce i vores forhandlerguide på Havenyt.dk resten af året GRATIS, hvis man investerer i annoncering på Havenyt.dk for 2020.

Læs mere om annoncering på Havenyt.dk og find kontaktoplysningerne på Joan, der kan kan hjælpe jer med at nå ud med jeres produkter til mange tusinde haveinteresserede kunder på siden her >