Havenyt uge 27, 2019

Det er ferietid og dermed er der også tid til at nyde alle de smukke blomster i haven. Der er roser, riddersporer, kornblomster, valmuer, fingerbøl, klokkeblomster, knopurt, løvefod, alpemandstro, storkenæb, ærenpris, timian og mange flere til flotte buketter eller til bare at nyde, mens man opholder sig i haven.

Skulle der komme uventede feriegæster, kan man hurtigt stable en menu på benene med godt og grønt fra haven. Haven bugner nu af friske og usprøjtede grønsager, og de er i en klasse for sig. Måske kan man købe større og flottere eksemplarer, men på smagen og friskheden er købegrønsager hurtigt udkonkurreret.

Samtidig kan man i egen have dyrke specialiteter, som man ofte ikke kan købe, som eksempelvis voksbønner, rødbladet basilikum og mange forskellige slags salat lige fra rødbladet pluksalat, hjertesalat, bataviasalat og endivie til rucola.

Lige nu kan vi hente nye kartofler, små gulerødder, ærter, salat, løg, stikkelsbær, sommerhindbær og jordbær, og måske også spidskål, knudekål, blomkål, løg og knoldfennikel. Hvis man har været tidligt ude med forkultiveringen, så er der også ved at være de første modne tomater, peberfrugt og chili og i mange drivhuse er de første agurker blevet høstet.

Forbered haven på ferien

Hvis man skal væk på ferie, må man gøre det bedst muligt for planterne og derefter tage af sted og nyde ferien uden at sende for mange bekymrende tanker hjem til haven.

Inden man tager af sted, grundvander man de nødvendige områder i haven med 30 mm vand, løsner jorden og jorddækker med et lag organisk materiale. Har man ikke nok planteaffald til formålet, kan man dække med aviser mellem rækkerne. Men husk at samle dem ind efter ferien, så solsortene ikke laver konfetti af dem.

I køkkenhavens bede bør man lige inden ferien fjerne ukrudtet, grundvande, løsne jorden og jorddække. Det vil være nok til, at planterne klarer sig 7–10 dage, alt efter vejret og det lokale klima i haven.

Læs mere i artiklen »Vand og jorddæk« >

Hvor afgrøderne i køkkenhaven nu dækker jorden, er ukrudtsproblemet overskueligt selv efter flere ugers ferie. Men alle de steder, hvor der er bar jord mellem rækkerne, vil der være massive mængder af ukrudt efter 2–3 ugers ferie, og så er rækkerne med vintergulerødder og nysået salat svære at finde. Lugning kan derfor være en væsentlig del af ferieforberedelsen.

Dernæst skal jorden omkring afgrøderne grundvandes. En grundvanding er som udgangspunkt 30 mm vand. Det betyder, at hver kvadratmeter skal have 30 l vand, hvilket kan aflæses på den opsatte vandmåler.

Det er efterfølgende en god idé at isolere jorden med et lag, som isolerer mod fordampning. Minimum er at kultivere jorden, så det øverste jordlag er tørt og smuldrende.

Det er bedste er at jorddække med et lag organisk materiale. Det forhindrer, at vandet fordamper samtidig med, at jorden er fugtig helt op under jorddækket. Med andre ord, så får plantens rødder et meget stort område at hente vand fra, og den er ikke så udsat for skader, hvis vandingen udebliver et stykke tid som i en ferie.

Hvis man er på flere ugers ferie, er det også en god idé at lave en aftale om at få slået græsset. Både det lange græs og de vilde planter, der hurtigt vokser op over det, signalerer for ubudne gæster, at her står et ferietomt hus.

Vand og jorddæk i drivhuset

Drivhuset behandles på samme måde, og man kan faktisk tage på ferie fra det en hel uge, hvis man gennemvander det og jorddækker godt. Det gælder dog kun, hvis man dyrker planterne direkte i drivhusjorden.

Få inspiration til jorddækning i feriedrivhuset her >

Dyrkes der i plantesække, skal der vandes dagligt, og så må man bede om hjælp hos naboen, familien eller vennerne. Er plantesækkene anbragt på kapilærkasser, kan de klare sig et antal dage afhængigt af størrelsen og antal planter pr. kasse. Her må man afprøve perioden på forhånd, og så sjusse sig til, hvor meget større tomatplanterne når at blive, og dermed hvor meget mere vand de vil komme til at bruge.

Har man automatisk vanding, bør man også træffe aftale med for eksempel en nabo om at holde øje med, at det fungerer, så man ikke risikerer at komme hjem til enten et oversvømmet drivhus eller et drivhus med udtørrede planter.

Få krukkerne til at overleve ferien

Et særligt problem i ferien er alle de flotte potter og krukker, man har plantet til i maj og juni. Hvis man ikke skal på ferie, så er det jo bare skønt med den fantastiske frodighed, som de kan tilføre en gårdhave eller terrasse.

Planterne er nu så store i forhold til den mængde jord, der er i potterne, at de i solskin og varmt vejr skal vandes hver dag, og det giver problemer ved en eventuel ferie. Den bedste løsning er at finde naboer eller venner med samme pottetilbøjeligheder og en forskudt ferieperiode, så man kan bytte pasning. Eller måske aflevere dem til pasning hos venner og bekendte, som så kan glæde sig over dem, indtil man er tilbage.

Hvis man ikke har mulighed for at få vandingshjælp, må man etablere sig så godt som muligt og håbe på, at planterne overlever. Det gælder om sætte dem et skyggefuldt sted, sørge for at vande dem lidt rigeligt, men ikke drukne dem og om muligt sørge for undervanding, eksempelvis ved at stille dem lidt ned i jorden, som kan vandes rigtig godt. Rødderne vil så søge ned i jorden, hvor der er mere vand, men det kan give problemer, når de skal flyttes tilbage igen, da rodnet så ødelægges. Ellers kan man sætte potterne ned i et kar med småsten i bunden og vand op til en fjerdedel af pottens højde.

Hvis man har en vander, der kan tilsluttes en timer, kan man sætte krukkeplanter helt tæt sammen og lade den vande et antal minutter hver dag. Men det kræver, at der er drænhuller i bunden, ellers drukner planterne, hvis der også pludselig kommer regn ovenfra.

En helt anden mulighed er at forære blomsterfloret væk og købe nye planter, når man kommer hjem. Gartnerier med egen produktion af udplantningsplanter er i gang med et nyt hold, som hjemvendte ferierende med nedvisnede potter er oplagte kunder til.

Tørkeindekset

Den seneste tids varme har givet dejlige sommerdage, men haverne har lidt under de høje temperaturer. Heldigvis har vi netop fået en smule regn, så DMIs tørkeindeks nu ikke er helt så ildevarslende rødt som for et par dage siden, men sommertid er ofte lige med vandunderskud i jorden og fare for tørke.

Den røde farve på DMIs tørkeindeks indikerer »Høj risiko for tørke« og det er der stadig i forskellige dele af landet, mens størstedelen er dækket af den orange farve, der betyder »Forøget risiko for tørke«. Kun Thyområdet har et område med »Lav risiko for tørke«.

DMI har på den nye hjemmeside valgt at gemme tørkeindekset lidt væk, men det kan findes på siden med Vejrarkiv. Her skal man gå ned til nr. 2 figur, der viser et Danmarkskort med »Middeltemperatur« og i menuen vælge »Tørkeindeks«, der står som en af de nederste valgmuligheder.

Tørkeindekset giver en idé om, hvor tørt det generelt er, men den bedste metode er naturligvis altid at gå ud i haven og vurdere jorden selv ved at stikke en finger i den eller grave lidt ned. Der kan være store forskelle fra have til have alt efter læ- og skyggeforhold, jordbundstype, om man bruger jorddække m.m.

Støt planterne i regn og blæst

I juli er der en masse planter, som det er en god idé at binde op. I staudebedet er det år efter år de samme planter, som lægger sig, når regnen pisker ned, eller det blæser som nu. Planterne har nået en højde, der gør dem ekstra udsatte, så har man ikke nået at give dem støtte, er det fornuftigt at gøre det.

Det er ikke nok med læ for at undgå, at stauder lægger sig ned. Hvis der er læ, er der ofte mere skygge, og skygge giver højere og tit også mindre stiv plantevækst.

I køkkenhaven skal høje ærter og stangbønner have opsat tilstrækkeligt høje stativer, inden de får brug for støtte. Det er oftest bedst at sætte stativet op, inden man sår. Valske bønner kan for de høje sorter også have brug for støtte.

Dyrker man asparges, er det tid at få sat støtte op, så de lange stængler ikke brækker af helt nede ved jorden, hvis det pludselig blæser op, eller der kommer skybrud. Majs kan også vælte, hvis de dyrkes et vindudsat sted, eller der kommer meget regn. Her kan man dog ofte nøjes med forebyggende at hyppe jord op omkring stænglen.

Kartoffelskimmel i juli

Vi er nu i juli, og dermed stiger risikoen for, at der kommer kartoffelskimmel.

Det kan være svært for ikke så erfarne havejere at identificere kartoffelskimmel. Tidligt satte kartofler er allerede nu ved at have færdigudviklet kartoflerne, og toppen begynder at få gule blade, der kan være gnav i bladene mv.

Men kartoffelskimmel udvikler sig dels eksplosivt over få dage, og dels kan man se skimmelbelægning på bladets underside, især i fugtigt vejr.

Se fotos af kartoffelskimmel i artiklen »Kartoffelskimmel« >

Kommer der angreb af kartoffelskimmel, skal toppen fjernes hurtigst muligt inden regn, så sporerne ikke når at regne ned og angribe selve kartoffelknoldene. Er man på ferie, kan man måske aftale med en nabo, der kender kartoffelskimmel, at vedkommende fjerner toppene på kartoffelplanterne ved angreb.

Beskyt ribsbuskene

Hvis man bor i områder med mange solsorte og få bærbuske i haverne, er det en god idé at overdække ribsbuskene med net, mens de endnu er umodne, da solsortene kan ribbe en sådan busk for bær på kort tid.

Solsortene foretrække de røde ribs. De spiser som regel ikke ret mange stikkelsbær, jostabær (solstik) og solbær, og hindbær har normalt for bløde grene til, at de kan finde ud af at lande i dem.

De grønne net, som man bruger over jordbær har dog det problem, at fugle let kan blive fanget og filtret ind i nettet. Det kan man undgå ved at bruge bionet.

Nyt medlemsblad fra Praktisk Økologi

Det nye medlemsblad fra foreningen Praktisk Økologi er på vej til medlemmernes postkasser.

Bladet nævnes ofte som en af de vigtigste grunde til at være medlem af foreningen, og denne gang kan medlemmerne glæde sig til blandt andet at læse om en familiens realisering af en selvforsyningsdrøm, om snapseurter fra egen have, æbler til cider, kviefællesskaber, spiseligt bunddække, busken sølvbær og en vandrende kompostbunke.

Læs mere om indholdet i det nye blad her >

Vil du også gerne have bladet, så meld dig ind i Praktisk Økologi her >

En selvforsyningsdrøm

En af artiklerne i det nye medlemsblad fra Praktisk Økologi handler om livet på husmandsstedet Aalykke, hvor en familie på fire er ved at realisere en drøm om selvforsyning og tid til det nære. De dyrker køkkenhave, flettepil, frugttræer og drivhus og har bier, høns og får. I naturen omkring dem sanker de urter og svampe og fanger fisk og vildt.

Er man nysgerrig, kan man læse mere om familien og selvforsyningsdrømmen i et uddrag af artiklen her >

Stem på Praktisk Økologi

GreenSpeak er Danmarks velgørende teleselskab, og dem har Praktisk Økologi indgået et samarbejde med, så GreenSpeaks kunder nu kan donere en del af teleselskabets overskud til Praktisk Økologi.

Det lyder næsten for godt til at være sandt, men GreenSpeak har vedtaget, at firmaets overskud ikke skal gå til høje direktørlønninger og dyre reklamekampagner, men i stedet deles ud til forskellige velgørende foreninger – som Praktisk Økologi. Hvor meget de forskellige foreninger skal have, er det dog GreenSpeaks kunder, som afgør. Det er dem, der stemmer og bestemmer hvor stor en del af overskuddet hver enkelt forening skal have.

Priserne er lave og kan konkurrere med de andre lavpris-teleselskaber, og GreenSpeak bruger ikke penge på reklamer, så hjælp en god sag og sig det videre til familie og venner, så de kan være med til at hjælpe den grønne dagsorden.

Teleselskabet har indtil nu uddelt mere end 680.000 kr. til velgørenhed og får GreenSpeak bare 1% af det danske mobilmarked, kan de donere 1 million kroner videre til velgørende foreninger – hver måned!

Synes du, at de penge skal gå til bæredygtighed og økologi, så bliv kunde hos GreenSpeak og stem på Praktisk Økologi, når pengene skal fordeles – naturligvis.

Læs mere om Greenspeak her >