Havenyt uge 26, 2019

Midsommer er overstået, og dagene er igen begyndt at blive kortere. Det er ikke noget, der er til at se med det blotte øje, for det er stadig lyst fra tidlig morgen til sen aften, og det er heldigvis sommer længe endnu.

Haverne er sommersmukke, og blomsterne står frodige og farverige. Det kan de blive ved med i lang tid, særligt hvis man har sørget for at plante stauder, der kan trives i en varm højsommer.

Sommerens staudebed

Hvis staudebedet er tæt plantet, holder det sig flot i længere tid uden vanding, end et mere åbent staudebed, hvor der er stor fordampning fra den bare jord. Her er løsningen at dække jorden med barkflis, grov kompost eller andet, som kan mindske fordampningen.

Begynder stauderne at hænge, selv efter at solen er væk fra bedet, så er det nødvendigt at vande. Det er en god idé i den forbindelse at overveje, om planterne egentlig er plantet det bedste sted. Steppeplanter tåler tørke godt, mens planter der kræver fugtig jord eller skygge en del af dagen, hurtigt får skader, hvis de står i et bed med brændende sol.

I mange havegrundbøger kan man se oversigter over forskellige blomsters krav til voksested. Retter man sig efter dem, så får man et flot blomsterbed, som er nemmere at passe.

Såning af overvintrende grøngødning

Omkring Sankt Hans kan man begynde at så overvintrende grøngødning. Grøngødningsplanter, der sås fra nu af, vil ikke blomstre i år, men overvintre grønne og først blomstre næste år. Planterne kan både medvirke til at forbedre jorden og optage næringsstoffer, som de opmagasinerer vinteren over, hvorefter de frigives igen, når planterne formulder i foråret.

Grøngødningsplanter som jordkløver, persisk kløver og sneglebælg kan nu sås under for eksempel majs og vinterkål, hvor de vil fungere som et grønt jorddække frem til næste forår, samtidig med de opsamler kvælstof, som de deler lidt ud af til naboplanterne.

I kål skal både kløver og sneglebælg holdes nede ved 1–2 klipninger sidst på sommeren. De afklippede dele kan efterfølgende lægges på jorden mellem kålplanterne som jorddække.

På majsarealet kan grøngødningsplanterne få lov at vokse frit, når først majshøsten er ovre.

Læs om etablering af grøngødningsbede i artiklen »Såning af grøngødning« >

Jordforbedringskur efter kartofler

Hver gang, man graver et par toppe nye kartofler op eller høster andre større afgrøder i køkkenhaven, bliver der et nyt stykke ledig jord.

Man kan som nævnt vælge at så det til med grøngødning og på den måde få en ekstra god jord til næste års dyrkning. Eller man kan vælge at så eller plante en ny afgrøde på samme sted. Det kan for eksempel være salat, dild, koriander, bønner, knoldfennikel, gulerødder, rødbeder eller udplantningsplanter af grønkål eller spidskål.

Hvis jorden ikke er særlig god, kan man udnytte tidspunktet, hvor jorden er bar, til at give den en jordforbedringskur. Kuren består af en manuel løsning af jorden samt en eftersåning af planter, hvis rødder først gennemvæver og løsner jorden, og dernæst tilfører jorden en masse nyttig organisk stof, når den store grønmasse indmuldes i det sene efterår eller selv formulder i foråret.

Læs mere i artiklen »Jordforbedringskur« >

Valget mellem blomster og blade

Det er krydderurternes blade, vi bruger, men mange krydderurter har allerede været i blomst længe som purløg, timian og salvie, eller er godt på vej som mynte, merian og oregano. Krydderurternes blomster er smukke, og de tiltrækker masser af nyttige insekter til haven, der kan hjælpe med både bestøvning og bekæmpelse af skadedyr.

Men man kan umiddelbart ikke både få insektnyttige blomster og anvendelige blade til køkkenet på samme tid. Man må vælge.

Det er dog muligt at foretage et både-og-valg, hvis man skærer dele af planterne tilbage inden blomstring eller tidligt i blomsterfasen. Det giver nye friske blade til madlavningen, samtidig med at den uberørte del af krydderurterne blomstrer til gavn for insekterne.

Kinesisk purløg er en af de få krydderurter, som både har flotte blomster og brugbare blade samtidig, så her er der ikke behov for nedskæring.

Skær purløgsrækken helt tilbage

Hvis man har ladet alle planterne i purløgsrækken blomstre, så er der ikke ret meget brugbart purløg lige nu. Måske er bladene også begyndt at få rust, der viser sig som små rustrøde prikker.

Er det tilfældet, er det fornuftigt at skære purløgsplanterne af helt nede ved jorden og bruge de sygdomsfrie toppe til jorddække i et andet bed. Det er vigtigt at fjerne det afklippede, hvis der er rustangreb, så det ikke smitter til de nye blade.

Derefter giver man rækken en god gang omsat kompost eller organisk gødning baseret på planter. I purløgrækken, hvor man høster til frisk forbrug, bør man af hygiejniske grunde ikke anvende dyregødning eller urin. Rækken gennemvandes godt, og efter få dage skyder der nye fine purløgsblade frem. Indtil der er ny top at klippe af, kan man bruge kinesisk purløg (kinaløg) eller løgtop fra de første nye kepaløg, man høster.

Lad drivhusets vinduer stå åbne

Fra sidst i juni er høj luftfugtighed det største problem i drivhuset, da våde planter har stor risiko for at få skimmelangreb. Det er derfor nødvendigt at have et par vinduer åbne i drivhuset om natten.

Det er kun muligt, hvis man ikke har monteret automatiske vinduesåbnere på alle drivhusets vinduer. Det er derfor bedst at nøjes med at montere i den ene side af drivhuset. Man kan så lade vinduerne i den anden side stå permanent åbne resten af sommeren. Så snart det bliver varmt om morgenen, åbner de automatiske vinduer i den anden side og giver god udluftning.

Skal man på ferie, så lad også et par vinduer stå åbne. Det er bedre, at det er lidt for køligt nogle dage, end at drivhuset bliver for varmt. Har man for lille et vinduesareal til, at temperaturen kan holdes nede, så må døren også stå åben. Men her er det dog bedst at have en havepasser til at holde øje med vejret og lukke, hvis det bliver blæsevejr med meget vind ind i drivhuset eller en lang periode med koldt vejr.

Hjælp frugttræerne med udtyndingen

Frugttræer i haven kan være mange ting. Der kan være tale om store, gamle træer, der overvejende fungerer som prydtræer, og som passer sig selv, mens man tager mod de frugter, der kommer, om de er store eller små, mange eller få. Når frugttræer er mest til pynt, er det vigtigt, at træenes grene ikke knækker under vægten af for meget frugt.

Hvis man bruger æbler, pærer og blommer til spiseformål, vil man gerne have store flotte frugter, og helst høst af alle sorter hvert år. Også her kan alt for bugnende frugttræer være et dårligt tegn. Der er derfor god grund til at se kritisk på frugttræernes bæring.

Heldigvis har træerne selv en regulerende effekt, og i det såkaldte junifald, smider træerne overskudsfrugter af blommer, pærer og æbler. Det kender alle haveejere, især hvis træerne står på græsplænen, så alle de små irriterende frugter går i plæneklipperen.

På nogle træer er der selv efter junifaldet alt for meget frugt tilbage. Det afhænger også af sorten. Hvis alle frugterne udvikles, bliver der mange små æbler, pærer og blommer. Det er derfor en god idè at udtynde frugterne.

Fjern først de frugter, hvor man kan se, at frugterne er angrebet af skadedyr eller misdannede. Dernæst fjerner man små frugter og frugter, som sidder dårligt og ikke får ret megen sol. Er der stadig for mange, udtynder man efter behov.

En tommelfingerregel siger, at der skal være en håndsbredde mellem frugterne for at få store pæne æbler og pærer. Nogle træer bærer med 3–4 stykker frugt samlet og med længere afstand, for eksempel æblerne Filippa og Ingrid Marie, så her må man lave et gennemsnit.

Læs mere i artiklen »Udtyning af æbler og pærer« >

Begræns kållarvernes skader

Det er tiden, hvor kålsommerfuglene begynder at flyve omkring kålbedet på udkig efter gode steder at lægge deres æg. Det er ærgerligt for de haveejere, som dagligt glæder sig over, at hovedkålene begynder at danne hoveder, uden at vide, at der på bagsiden af kålbladene gemmer sig klynger af æg, der snart klækkes til sultne kållarver.

Kållarverne er svære at fjerne, når de først er der, da de gemmer sig inde i midten af kålen mellem de små, sprøde kålblade, som let knækker. Fjerner man dem ikke, ødelægger de ofte kålhovedet. Ikke kun direkte, men sommetider også ved at deres ekskrementer derinde kan give råddannelse. Så det er fornuftigt allerede nu at se både efter æg og larver og fjerne begge dele.

Se billeder af æggene og larverne i artiklen »Bekæmpelse af kållarver« >

En anden mulighed er at overdække kålene med et net, som er med så små masker, at sommerfuglene ikke kan komme igennem, men som til gengæld er så åbent, at luften kan cirkulere. Fiberdug kan ikke bruges i højsommeren, da høj luftfugtighed og varme kan give rådangreb, og kålen generelt trives dårligere under varme forhold.

Det er bedst at bruge et insektnet som for eksempel bionet. Maskerne i nettet må højst være 1,6 mm for at beskytte mod kålflue og højst 1,2 mm for at beskytte mod gulerodsfluen, mens der mod kålsommerfugle kan være væsentlig støre masker. Det nemmest er at have et småmasket insektnet, som kan bruges mod alle slags insekter i forskellige afgrøder.

Især ved dyrkning af broccoli og blomkål er det en god idé at overdække med net, da larverne ikke er særligt befordrende for appetitten, når de uventet dukker op på tallerkenen ved middagsbordet. Hvis man overdækker med net nu, skal man det første stykke tid en gang i mellem have nettet af og fjerne eventuelle larver, da nyttedyrene jo også holdes ude, så larver, der allerede er kommet til, har frit spillerum.

Lus på valsk bønne

Valsk bønne er havesorter af hestebønner, og det er ikke kun på markerne, at de sorte lus finder vej til bønneplanternes nye fine blade i toppen af planterne. Så snart man opdager en top, der tæt besat med sorte lus, kan man knibe den af og fjerne den.

Lusene vil ødelægge de små bønner, så der alligevel ikke kommer bønner ud af det, hvis toppen ødelægges. Hvis de valske bønner er sået senest midt i april, bør de nu have ansat et større antal bønner længere nede, og de vil udvikles godt, selv om toppen knibes af og fjernes.

Er angrebet lille og stoppes, kan toppen overleve og sætte nye blomster, så man må vurdere angrebets omfang, inden man kniber af.

Høst af de første frø fra egen have

Sidst i juni begynder man at kunne høste de første frø ude i haven. Det er især frø af vårsalat og stedmoderblomst, men også overvintrede pak choi og mizuna er ved at have modne frø. Frø af kålfamilien kan det være praktisk at tildække med eksempelvis fiberdug, da fugle ellers henter frøene.

Vårsalatens frø ser umodne ud, de er gulgrønne, men drysser af for et godt ord. Her hiver man hele planten op og lægger til tørre. De kan sås til overvintring i august måned.

Havrerodens og skorzonerrodens frø ligner mælkebøtternes bolde med frø, og her skal man høste næsten dagligt, ellers ender frøene på jorden og bliver til fremspirende ukrudt.

Stedmoderblomsternes frøkapsler åbner sig i tre flige, så de små lysegule frø sidder frit. Man kan indsamle det til kontrolleret såning eller lade det drysse ned i bedet og lade være med at kultivere her, så kommer der nye planter af sig selv.

Klip buksbom i overskyet vejr

Buksbom ser så robust ud, når den står grøn og med stor nyvækst og venter på at blive klippet her i juni eller juli. Men faktisk er den lidt sart, netop når den bliver klippet.

Buksbom kan blive solskoldet, så bladene bliver svedne. Det er derfor en god idé at udnytte de overskyede dage til dette arbejde. Eller beskytte den nyklippede hæk mod den værste sol de første dage og gradvis vænne bladene inde i planten til det stærke sollys ved at dække den midt på dagen.

Det er i øvrigt også en god idé at klippe buksbom, når jorden er godt fugtig, da der er mange sårede blade, der skal heles.

Vis din giftfrie have frem

Danmarks Naturfredningsforening og Landsforeningen Praktisk Økologi vil hjælpe haveejere med at droppe giften i haven. Det gør vi blandt andet gennem vores fælles projekt »Giftfri have«.

Formålet med Giftfri Have er at motivere haveejerne til at droppe giften i haven og spare grundvand, natur og mennesker for unødvendig påvirkning fra sprøjtegifte. Det gør vi ved at fortælle om alternativerne til at sprøjte med gift og inspirere hinanden til at dyrke levende og mangfoldige haver.

For at inspirere endnu flere viser vi vores haver frem for interesserede i arrangementet »Åben havelåge« den 17. og 18. august 2019, hvor nysgerrige kan komme og selv opleve, hvordan giftfrie haver kan være.

Har du lyst til at vise din have frem og fortælle om de glæder og udfordringer, som en giftfri have giver, så vil vi meget gerne have dig med til åben havelåge i august.

Alle kan være med, uanset om din have er lille eller stor, om du er begynder eller har mange års haveerfaring, om du har prydhave, køkkenhave eller er ved at anlægge en. Du bestemmer også selv, om du åbner haven et begrænset antal timer den ene dag, eller har overskud til at have havelågen åben to hele dage.

Læs mere og tilmeld dig åben havelåge for giftfrie haver her >