Havenyt uge 23, 2019

Den første sommermåned bringer altid en smuk have. Prydløg, akeleje, knopurt, geranium, iris og staudesalvie blomstrer om kap med de første roser, og valmuer står sammen med pæoner med sprængfærdige knopper, der lige om lidt springer ud som store blomsterhoveder.

I frugtafdelingen er der ansat pærer, æbler, blommer og kirsebær, og blandt bærbuskene er det en fryd at se, hvordan ribs, solbær og stikkelsbær vokser dag for dag. De første jordbær er høstet, og selvom de bliver sødere senere på sommeren, så er der en særlig nydelse ved de første bær fra haven.

Grundlovsdag den 5. juni er et vigtigt tidspunkt i haveårets tidslinje. Her skal der helst være nye kartofler, ny persille og salat på menuen, hvis man går op i den slags. Andre går efter mindre besvær og kartofler til Sankt Hans.

Det er også til grundlovsdag, man helst skal være færdig med at plante ud, for at det hele kan nå at udvikles godt inden efterår og vinter. Det gælder især vintersorter af kål og porre.

Det har i år knebet lidt med at få det plantet ud på grund af den kolde maj og dermed lave jordtemperatur. Heldigvis bliver det nu lidt lunere, og jordtemperaturen stiger hurtigt.

Udplantning af vintergrøntsager

En gammel haveregel siger, at man skal være færdig med at plante til grundlovsdag. Det passer også, når man lige understreger, at det gælder vintergrøntsager som hovedkål, rosenkål og vinterporrer.

Broccoli, spidskål og sommerkål til efterårshøst kan udplantes indtil Sankt Hans, og i hele juni måned kan man plante knoldfennikel og knudekål ud til efterårsbrug – og så selvfølgelig salat.

De gamle haveregler giver ofte god mening, men man skal også tage hensyn til den aktuelle vejrsituation. I denne uge varsles der lunt vejr med byger og torden. Holder man øje med den lokale vejrudsigt, kan man passe udplantningen ind i forhold til vejret.

Læs mere om udplantning i »Plantetid i køkkenhaven« >

Hængende kålplanter

Kålplanter hænger altid med bladene de første dage efter udplantningen, medmindre det er regnvejr. Men bliver de ved med at være hængende, selvom man vander, og er bladene også slappe om morgenen, så er der andre årsager til mistrivslen. Og de skal findes i rodsystemet.

Kålfluen lægger æg ved kålplantens rod lige nu, og larverne er i fuld gang med at gnave af de angrebne kålrødder. På Planteinfos hjemmeside kan man se varslinger af kålfluens æglægningsperioder.

Se varsling for æglægning af kålfluer >

Har man en mistanke om, at der er noget galt, lirker man lidt jord op rundt om kålstænglen og et par cm ned. Er der larver, vil de myldre frem.

Kan man ikke se larver, så prøv at grave en plante op med godt med jord ved. Læg den ned i et fad og undersøg roden. Slå alle larver og andre skadegørere ihjel, så de ikke opformeres. Grav et stort hul og fjern jorden og erstat med ny jord, inden man planter en ny plante.

Hvis roden er helt ædt, er larverne måske allerede gået ud i jorden for at forpuppe sig. Det gør dem sværere at finde. Der giver en anden generation i juli, og her går larverne ind og laver gange i den nederste del af kålhovederne. Grønkålsplanter kan også gå til.

Derfor er det vigtigt hurtigt at lokalisere angreb, så man kan grave planten op og uskadeliggøre larverne, inden angrebet når til det punkt, hvor laverne forpupper sig spredt i jorden i kålbedet.

Så nyt hold kålplanter

Det er en god idé at så et hold grønkål til sen udplantning efter for eksempel ærter eller tidlige kartofler. Man kan også stadig nå at så et hold spidskål og sommerhvidkål, da de udvikler sig hurtigt og giver fine hoveder i efteråret.

Inden kålplanterne bliver store nok til udplantning, er der måske også et gammelt jordbærbed eller et løgbed, der skal ryddes.

Hvis man har flere rækker med løg, kan man mellem løgrækkerne så grønkål eller knudekål, som kan overtage stykket, når løgene høstes. Så tre frø hvert sted, der senere udtyndes til én plante. Grønkål sås med 30 cm afstand, knudekål med 20 cm afstand.

Man kan også prøve at forkultivere knudekål i potter, de kan sagtens udplantes med en god rodklump. Det til trods for, at der i nogle bøger står, at det ikke er muligt.

I det hele taget er det meget vigtigt ved udplantningsplanter til højsommerbrug, at de har en god rodklump. Tynd planterne ud, så der er god afstand eller prikl dem ud i potter. Potter er dog sværere at holde med vand i sommervarmen end en kasse eller et såbed.

Udtynd i rækkerne

Står planterne i køkkenhavens rækker for tæt, hæmmes de i udviklingen.

Særligt rodfrugter bliver aldrig rigtig til noget, hvis konkurrencen om plads, næring, vand og lys er for hård. Derfor bør man holde øje med rækkerne og vurdere, om det er påkrævet med en udtynding. Det er især galt i gulerodsrækkerne, hvor de små frø er umulige at så med den rigtige afstand og en udtynding derfor en nødvendighed.

Overholder man de anbefalede planteafstande bag på frøposerne, får man store, flotte grøntsager. Hvis man hellere vil have lidt mindre grøntsager, som mindre rødbeder, tyndere porrer og mindre kålhoveder, kan man vælge at sætte afstanden mellem planterne lidt ned.

Læs mere i artiklen »Plantafstand og rækkeafstand i grøntsager« >

Udtynding giver færre planter, der skal dele vandet i jorden. Men når man tynder planter, som står meget tæt, beskadiger man let rodsystemet hos de planter, som skal blive stående. Derfor bør man altid vande rækkerne efter udtynding.

Nye kartofler til Grundlovsdag

Hvis man mærker efter i jorden i kartoffelbedet med et par fingre, kan man føle de første nye kartofler. Hvis man da ikke var tidligt ude med lægning af kartofler under plastik i marts, for så er de første kartofler måske allerede havnet på spisebordet.

På Havenyt.dk kører vi en afstemning om, hvorvidt man kan servere hjemmedyrkede kartofler til Grundlovsdag. 18% har lagt kartofler tidligt, og spiser allerede nye kartofler fra egen have, mens 9% regner med at have kartoflerne klar til dagen. Afstemningen kører i dag med, så man kan stadig nå at påvirke resultatet.

Hvis det er svært at mærke kartoflerne med fingrene i jorden, kan man forsigtigt lirke en kartoffelplante op i den ene side og se, om der er nogle kartofler under. Der er forskel på sorterne, nogle sætter knolde få cm under jorden, mens andre er mere tilbøjelige til at have kartoflerne dybere. Er kartoflerne endnu for små til at høste, må man plante kartoffelplanten igen, og give den en kande vand til at komme sig på.

De små nyopgravede kartofler er en af køkkenhavens største delikatesser, og der er ingen grund til at lade dem vokse sig for store. De helt tidlige sorter er lavet til at blive spist med det samme, så man behøver ikke at spare på dem.

Ny afgrøde på kartoffelbedet

Fordelen ved at fremdrive tidlige kartofler er ikke kun de lækre nye kartofler, men også at man kan nå at få to afgrøder på samme stykke jord. Efter de tidlige kartofler kan man nå at plante eksempelvis majs, kål, porrer, selleri og knoldfennikel eller så bønner.

Hvis man har flere rækker af tidlige kartofler – eksempelvis 3 rækker på et bed – kan man starte med at grave midterrækken op. Her kan man udplante græskar, squash eller sylteagurker, som er meget pladskrævende.

I midterrækken er der dejligt læ til dem, og når de bliver store og behøver mere plads, er de to yderrækker sikkert blevet spist. Har man ingen planter, kan man stadig nå at forkutivere squash og sylteagurker, og med lidt højere jordtemperatur kan man også så direkte.

Vand kartoflerne

Man skal være særlig opmærksom på at huske vanding af kartoffelplanterne, hvis vi får tørt vejr her i juni. Det er lige nu, at der dannes kartofler under planterne, og i det stadie er det meget vigtigt, at de ikke mangler vand. De må ikke mangle vand fra det tidspunkt, hvor de er hasselnøddestore, ellers går det ud over udbyttet. Heldigvis er jorden netop nu godt fugtig de fleste steder, men sol og vind kan hurtigt udtørre.

Hvis kartoflerne begynder at hænge med bladene i solskin, er det et tegn på, at de mangler vand, og det er nødvendigt at vande. Vand altid grundigt i stedet for at sjatvande ad flere omgange.

Pas på jordbærbedet

Jordbærplanterne skal også vandes, hvis det bliver tørt. Deres rødder når ikke ret langt ned i jorden, og får planterne ikke nok vand, bliver jordbærrene små og tørre. Et godt lag jorddække af eksempelvis halm vil nedsætte fordampningen af vand fra jorden, give jordbærplanterne en mere jævn vandforsyning og sænke behovet for vanding. Skulle der komme en byge forbi, vil halmen også holde jordbærrene fri for jord.

Et fugtigt jordbærbed og lækre vandfyldte jordbær tiltrækker både solsorte og andre dyr. Har man snegle i haven, så finder de hurtigt jordbærbedet. Dækning med bionet og fiberdug kan holde fuglene væk, men sneglene har det endnu bedre, da de så er beskyttet mod at blive ædt af deres fjender. Sneglebekæmpelse kan derfor blive nødvendigt for at få jordbær uden sneglegnav.

Jagten på dræbersnegle

Dræbersneglene er i fuld gang under de efterhånden store planteblade, potter, kompostbunker m.m. Derfor er det en god idé at afpatruljere de oplagte sneglesteder i haven. Er man en inkarneret sneglejæger, så skaber man selv dejlige, fugtige og mørke steder. Her vil sneglene gemme sig om dagen, klar til at blive indsamlet af sneglejægeren.

For at slippe af med dræbersneglene skal de bekæmpes af flest mulige haveejere. Det er den eneste måde, vi kan begrænse deres antal og æderi af vores planter.

Der er mange metoder og tanker omkring dræbersnegle. Det kan du læse mere om i en række artikler om dræbersnegle her på Havenyt >

Blomsterløgenes blade kan fjernes nu

Det er en gammel regel, at efter grundlovsdag kan man fjerne forårsløgblomsternes blade. Det er selvfølgelig allerbedst, hvis de får lov til at visne naturligt ned, og hvis det er muligt, kan man lægge dem ned i bunden af bedet under staudernes blade.

Men måske er der et stort behov for at få luget, og skal der plantes sommerblomster, så er det en fordel at fjerne toppen på løgblomsterne først.

Tulipaner skal dog altid have lov til at visne naturligt ned. Hvis man vil være sikker på at bevare sine tulipaner bedst muligt, så er det en god idé at tage løgene op og lade dem visne ned. Og så sætte dem til efteråret igen i jord, hvor der ikke har stået tulipaner de sidste par år. De botaniske tulipaner og en række gamle sorter klarer dog at stå mange år samme sted.

Det er også tid at slå blomsterløgplænerne nu, inden græsset når at blomstre og sætte frø. Høstes det inden, kan det bruges til at jorddække med i køkkenhaven mellem jordbær, tomater og nyudplantede planter, hvor jorden skal holdes fugtig den første tid.

Vind havebøger

I Ugens Havenyt uge 20 fortalte vi om den nye havebog »Hej Have«, der med forlaget Gyldendals ord er »Familiens svar på Grønspættebogen til haven«.

Gyldendal har stillet 3 eksemplarer af bogen på højkant til en konkurrence blandt Havenyts læsere.

Rammen for bogen er naturen i haven, og for at deltage i konkurrencen skal man sende sit bedste tip til at få mere natur i haven til mailen havenyt@praktiskoekologi.dk.

De 3 vindere trækkes på næste tirsdag og får tilsendt bøgerne til deres adresse. Husk derfor udover det gode tip til mere natur i haven også at skrive det fulde navn og adressen.

Anmeldelse af ny havebog

Tivoli har fået et værk af en havebog på 458 sider. Titlen er »Tivoli – en eventyrlig blomstrende have«, og bogen er skabt over 3 år, hvor forfatteren Marian Haugaard Steffensen og fotograf Ann Malmgren har besøgt Tivoli ofte og på alle årstider for at afdække alle havens aspekter.

Bogen indeholder mere end 800 smukke fotos og letforståelig, faglig tekst samt plantelister. En stor del af bogen beskæftiger sig naturligt nok med prydplanter, men man får også øjnene op for de mange træer, der er i haven og de køkkenhaver, der også er kommet til.

Hele tivolihaven udvikler sig konstant. I bogen får man øjnene op for havens mange haverum og den bæredygtige drejning, der er begyndt at vise sig med grønne vægge og tage, bikuber på naborestaurantens tag og høns, der går rundt med lige så stor selvfølgelighed som de traditionelle påfugle. Både afgrøderne fra køkkenhaverne, honning og æg bruges i Tivolis egne restauranter.

Dette og meget mere præsenteres i »Tivoli – en eventyrlig blomstrende have«, der udkom den 29. maj på Forlaget Turbine.

Hjælp PØ på CPH Garden

Haveselskabets store haveevent CPH Garden løber af staben 20. – 23. juni i Ballerup og naturligvis har Praktisk Økologi, der står bag Havenyt.dk, en stand på stedet.

Læs mere om CPH Garden >

Vi har brug for din hjælp, så har du lyst til at være frivillig på standen og få endnu flere til at støtte op om vores forening og grønne budskaber, så kan du tilmelde dig hos Gitte Tjørnehøj ved at sende en sms til 51420677.

Som frivillig har du gratis adgang til pladsen den eller de dage, du er på vagt, og efter dine vagter er der tid til at se resten af CPH Gardens mange haveoplevelser.

Kom med til Folkemødet

En flok medlemmer af Praktisk Økologi deltager på dette års Folkemøde på Bornholm fra torsdag den 13. juni til søndag den 16. juni. Vi har fælles teltplads med adgang til køkken, bad og toilet.

Er du medlem af Praktisk Økologi og på Folkemøde, så er du meget velkommen til at slutte dig til gruppen. Vi har stadig enkelte ledige pladser i biler til og fra Bornholm til de hurtige.

Vi arrangerer i fællesskab små afstikkere fra Folkemødet til forskellige af Bornholms økologiske seværdigheder.

Læs mere om Praktisk Økologi på Folkemødet og tilmeld dig her >