Havenyt uge 22, 2019

Efter at have haft det tørt i starten af måneden, har vi nu fået en del tiltrængt regn. Det er dejligt, og planterne har kvitteret ved at vokse i et forrygende tempo.

Denne uges vejrudsigt indeholder blæst og regn og er køligere end normalt for årstiden. Det holder jordtemperaturen nede på 11–12 grader mange steder, men der loves lunere sommervejr, når vi kommer ind i juni.

Hvis man ser sig rundt i haven, så er vejret egentlig ikke et problem, for haven er grøn og frodig med masser af blomstrende træer og buske. De tidlige klematis blomstrer også flot, og i staudebedene står akelejer, storkenæb og lupiner side om side med de kuglerunde prydløg.

Drømme om eksotiske planter

I køkkenhaven er der masser af grønne planter. Kartoffelplanterne står og strutter af velvære, radiserne er sprøde og lækre, der er masser af spinat og måske også de sidste asparges, som vokser lidt langsommere i køligt vejr. Rodfrugterne står i sirlige rækker, og gik man tidligt i gang, kan man nu hente salat, dild, rucola og ny persille.

Der hvor man kan opleve problemer med dyrkningen er, når man ønsker at dyrke planter, som oprindeligt ikke hører hjemme i et køligt klima som det danske. Især hvis man samtidig er for utålmodig med de planter, som nok kan gro på friland i Danmark, men først når sommeren kommer.

Mange af os forsøger hvert år at drive det hele lidt tidligere frem, og det resulterer ofte i for store planter, før vejret tillader udplantning. I år er det ekstra galt, når det er så koldt så langt henne i maj.

Der er desuden en generel opfattelse af, at de varmekrævende planter er finere og bedre end de mere kuldetålsomme planter. Det kan ikke engang det nye nordiske køkken lave om på. Flertallet vil stadig hellere have tomater og chili end rødkål, hestebønner og porrer, og de vil hellere have basilikum og havemerian end ramsløg og løvstikke.

Det samme gælder prydplanter, hvor mange hellere vil have de farverige og eksotiske prydplanter, man ser på ferier sydpå, end de stauder, træer og buske, som er stabile og gode under danske forhold.

Måske det her forår kan få en til at overveje, om man skal dyrke mere af det driftssikre. Selvom det er svært at gardere sig helt.

Den ekstremt varme sommer sidste år gav gode vilkår for at dyrke for eksempel majs. Men reelt er majs på nordgrænsen i Danmark, og får vi en kold og våd sommer, som den forrige år, kan det resultere i få majskolber, hvis det ikke er tidlige og forkultiverede planter. En kold sommer betyder også, at vintergræskar måske ikke kan nå at modne godt nok af til at kunne holde sig vinteren igennem.

Det er svært at vide, hvad der er det bedste at gøre. Uanset hvilken strategi man vælger, så er det en god idé at holde øje med langtidsprognoserne og være beredt ved særligt tørt eller køligt vejr.

Lige nu er det køligt for årstiden, og så handler det om at beskytte de varmekrævende planter, til de kan plantes ud på friland. Samtidig kan man håbe på en snarlig god sommer, som ifølge meterologerne skulle komme i starten af juni.

Vent med de varmekrævende planter

De mere kuldskære arter som tomater, squash, græskar, majs og selleri tåler ikke kold jord. For de flestes vedkommende skal jordtemperaturen helst være 14 grader, ligesom til såning af bønner. Den kommer først deropad sidst på ugen, og da kun i de lunere dele af landet.

Luftens temperatur stiger i løbet af ugen, men her i starten er den visse steder helt ned til 5 grader om natten. Vent derfor med at udplante de varmekrævende blomster og grøntsager til sidst på ugen. Nattetemperaturen skal helst op på stabilt 10 grader, inden de udplantes.

Hvis planterne er store, så sæt dem ud til afhærdning om dagen, hvis vejret er til det, og i drivhuset om natten.

Udplantning af hårdføre planter

Jorden er efterhånden dejlig fugtig nedad, og der er udsigt til, at der kommer mere regn i ugens løb. Med andre ord: Det er godt plantevejr for alle de udplantningsplanter, som vokser godt i køligt vejr. Der bliver dog lidt rigelig vind, hvis der ikke er godt med læ i haven.

Man skal aldrig hente planter direkte fra drivhuset til udplantning på friland, med mindre man planter i tunnel med fiberdug. De skal afhærdes nogle dage først. Helst en uge, hvis det er et sted uden læ.

Inden grundlovsdag skal man have plantet færdig i køkkenhaven, hvad angår vintergrønsager som kål, løg og porrer, så det er en god idé at få prioriteret.

Havde man sidste år massivt angreb af porremøllets larve i porrerne, kan man overveje at etablere overdækning med bionet af samme type, som kan bruges til overdækning af gulerødder og kål.

Det frodige drivhus

Når jordtemperaturen er over 18 grader i drivhuset, kan de sidste planter komme derud på fast ophold. Agurker skal have minimum 18 grader og helst 20 i jordtemperatur (også om natten), inden de trives for alvor.

I drivhusene kan man dyrke de klassiske planter som tomater, agurker, meloner, auberginer, chili og peberfrugter. Er man nysgerrig, kan man også prøve mere eksotiske planter til drivhusvækst som for eksempel dværgfersken, citrusplanter eller kiwi.

Det er en god idé at udnytte pladsen i bunden af drivhuset også. Her kan man eksempelvis plante krydderurter som rosmarin, laurbær, timian og basilikum eller tagetes, der kan hjælpe med at holde skadedyr væk fra tomatplanterne.

Læs mere om den nyttige plante i artiklen »Tagetes« >

Husk at sætte en støttepind eller lodret opbindingssnor ved de høje planter i drivhuset, så de ikke knækker, efterhånden som de vokser til og begynder at sætte tunge frugter.

Pas på med udplantning af agurk og melon

Agurker og meloner skal have en jordtemperatur på 18 grader for at trives ordentligt. Udplantes de i for kold jord, øges risikoen for svampeangreb på rødderne og hensygnende planter.

Hvis det ikke er varmt nok, er det bedre at lade dem stå i store potter i drivhuset eller plante dem ud i plantesække. Dæk eventuelt med fiberdug om natten, hvis de er plantet ud. De kan kun tåle at stå i drivhuset om natten, hvis lufttemperaturen er minimum 10 grader, og i en del af denne uge har de derfor fordel af at komme ind om natten, hvis de fortsat står i potter.

Agurker er i det hele taget sarte og begynder let at hænge med bladene, når de plantes ud.

Læs mere i artiklen »Agurker i drivhuset« >

Hvis man har ekstra planter, kan man plante de resterende i større potter med god jord som reserveplanter, hvis de udplantede ikke klarer forholdene. Eller man kan så et par potter med et nyt hold. Det kan stadig godt nås.

Så eller køb basilikum

Hvis man ikke selv har fået sået basilikum, kan man købe en potte i supermarkedet og prikle planterne herfra.

Hvis man vil have nogle af de mere specielle basilikumsorter, bliver man imidlertid nødt til selv at så, og man kan godt nå at så basilikum endnu.

Det er kun i en varm sommer, at man vil have held med at så og dyrke basilikum på friland. Den flotteste basilikum får man i drivhuset. Men det går også fint at dyrke basilikum i krukker på en lun terrasse eller i et hjørne med masser af sol og læ.

Læs mere i artiklen »Basilikum på friland« >

Lav et grønt jorddække

Man kan lave et levende, grønt jorddække i form af grøngødningsplanter. De kan sås mellem de udplantede planter, så snart disse er kommet i god vækst.

Kålplanter, som er udplantet først i maj, er nu ved at være så store, at man kan så jordkløver eller sneglebælg mellem rækkerne. Under majs kan der sås grøngødning, så snart de er 15 cm høje.

Det er vigtigt at så, inden udplantningsplanterne når at blive for store, da de ellers vil skygge kimplanterne i det grønne jorddække væk.

Grøngødningsplanter sås bedst i fugtig jord, så vand grundigt dagen før såning.

Læs mere i artiklen »Såning af grøngødning« >

Brug ukrudtet til kompost

Selvom der skal luges en del her i forsommeren, er det ikke kun skidt. Ukrudt giver nemlig en rigtig god kompost.

Hvis ukrudtet ikke løbende er kommet i en kompostbunke, men ligger i en stor samlebunke, kan man sætte en stor kompostbunke på én gang. Det giver mulighed for at varmkompostere, hvis man har minimum 1 m³ kompostmateriale. En sådan kompostbunke kan komme helt op på 60–65 grader, og det betyder, at de fleste ukrudtsfrø og sygdomskim slås ihjel, samtidig med at kompostering sker hurtigere.

Læs mere i artiklen »Varmkompostering i praksis« >

Ukrudtet skal ikke have lov at stå for at vokse sig stort, da det tager både næring og vand fra kulturplanterne. Derfor er det vigtigt at luge alle bede jævnligt og gerne ugentligt indtil Sankt Hans.

Pas på hindbærbillerne

Hindbærblomsterne er ret uanseelige, men i høj kurs hos bierne. Som regel er det deres summen, der fortæller os, at hindbærblomsterne er ved at springe ud, og at det er blevet tid til at lede efter hindbærbiller.

Ormene, som man kan finde i hindbær, er nemlig afkom af hindbærbillerne, der er aktive på denne årstid. Billerne er gulbrune og ca. 4 mm lange. De gnaver i blomsterknopperne og lægger deres æg på de unge hindbærfrugter.

Det er her i blomstringstiden, at man kan få øje på dem og begrænse deres antal. Bank let på hindbærplanternes stængler morgen og aften. Billerne lader sig falde, når det er lidt køligt, og buskene bevæges. Hold eventuelt et fad under med sæbevand. Når billerne falder deri, kan de ikke flyve bort igen.

Anmeldelse af bog om Permakultur

Mira Illeris og Esben Schultz har forfattet »Bogen om permakultur«. Det er en lille bog på 152 sider, men den er spækket med informationer om og gode råd til permakultur.

I bogen får man en let forståelig og opdateret introduktion til begrebet, visionen og den praktiske anvendelse af permakultur. Indholdet strækker sig helt fra en overordnet forklaring af principperne bag permakultur og de miljømæssige udfordringer, verden står over for i dag, til jordnære emner som dyrkning, dyrehold, vand, byggeri og energi.

Teksten er suppleret med illustrationer og billeder fra mere end 60 skandinaviske permakulturprojekter med masser af inspiration til at integrere permakulturtiltag i egen have.

Bogen er udgivet på Permakulturforlaget i 2019, og man kan læse mere om den på www.levbaeredygtigt.dk