Havenyt uge 20, 2019

Vi er midt i maj, og de blomstrende træer løber nærmest i hælene på hinanden. Kirsebærtræerne, som lige har blomstret, er nu allerede begyndt at sætte bær, paradisæbletræet laver snehvid blomsterregn med kronblade, og æbletræerne står lysende hvide nu, hvor de fine blomster med de sartrosa bagsider har åbnet sig. På vindstille dage kan man både nyde synet og den liflige summen af flittige bier, der har travlt med at bestøve flest muligt af blomsterne.

I køkkenhaven vokser det hele i et tempo, så det er svært at følge med. Aspargsene smager stadig godt, selvom de er blevet noget lange. Rabarberne høstes der af hver dag, og nye salatblade bliver forsigtigt plukket. Der er spiseklar dild og radiser i drivhuset og måske de sidste spinatblade fra den overvintrende spinat.

I krydderurtebedet bliver det hele mere grønt for hver dag. Løvstikken og peberroden har begge gevaldig fart på, og kørvelplanterne står med skærme af hvide blomster, som insekterne flittigt besøger.

Hold øje med vejrudsigten

Maj har været kold i første halvdel med adskillige flere frostnætter end normalt, men nu ser det ud til, at der kommer lunere dage. Hold dog stadig øje med nattemperaturen. Mange af de kuldefølsomme planter skal stadig dækkes om natten.

Det er plantetid for kål, porre, løg og salat og sommerblomster af den mere hårdføre slags. Her er overskyet vejr med regnbyger og stille vejr det helt rigtige. Men man kan sjældent få det helt ideelle udplantningsvejr, og så må man træffe sine forholdsregler og hjælpe med vand, skygge eller læ for at få udplantningsplanterne godt i gang.

Såning af grøntsager i maj

I maj kan man så alle ikke-varmekrævende grøntsager direkte på friland. Jorden er nu omkring 9–11 grader varm, og det giver god og nogenlunde hurtig spiring af alle rodfrugter, også rødbeder.

Midt i maj er det også fint at så bladbeder, knudekål og kålroer, mens det er for sent at så flere majroer og radiser, da de i sommervarmen hurtigt bliver træede og går i stok. De må vente til en sensommerdyrkning med såning sidst i juli. Det samme gælder spinat og de orientalske grønsager, der også hurtigt går i stok ved såning nu.

Allerede inden man har plantet hovedafgrøden af kål ud, er det en god idé at så et nyt hold af hurtigudviklende hovedkål eller grønkål, så der er planter klar til udplantning, når der senere bliver ledig jord efter opgravning af kartofler, høst af løg osv. Så eventuelt også et nyt hold porrer til sen udplantning på ledig jord i juli.

Krydderurter som dild og koriander samt salat og ærter kan der løbende sås nye hold af med 2–3 ugers mellemrum. I køkkenhaven er det også fint at så rækker med sommerblomster til insekter eller buketter. Derimod er jorden stadig for kold til direkte såning af bønner, græskar, squash og agurker.

Vurdering af plantning i drivhuset

Tomatplanterne vokser godt, og de blomstrer allerede fint og har måske små tomater, hvis de er sået allerede først i marts. Husk at knibe sideskuddene af på tomatplanterne. Lad eventuelt et sideskud vokse med op på cherrytomater, så der kommer to stammer, da det giver flere tomater. Busktomater skal ikke have fjernet sideskud.

Nogle har måske satset og allerede plantet tomatplanterne ud, og når først de begynder at sætte små tomater, skal de enten plantes ud eller i store potter. Der kan dog stadig være en risiko for kolde nætter og endda nattefrost, især på udsatte steder.

Hovedreglen er, at jorden skal føles lun, minimum 14 grader, inden man planter tomaterne, og at nattetemperaturen ser ud til at kunne holdes over 8 grader i drivhuset.

Om man skal plante i drivhuset eller vente, må komme an på en helt konkret vurdering i forhold til de lovede nattemperaturer, muligheden for at dække planterne eller på anden måde skabe varme ved enkelte kølige nætter.

Spansk peber og chili bør man indtil videre kun plante i store potter i drivhuset, så de kan flyttes ind, når nætterne er for kølige. De er lidt sartere end tomater. Man kan senere plante dem ud eller beholde dem i store potter, så de er lette at flytte ud, hvis de får bladlus. Eller hvis de sidste i juni skal plantes ud på friland.

Agurker og meloner er det stadig for koldt til at udplante i drivhuset. De trives ikke, hvis jordtemperaturen er under 18 grader og tåler ikke lave nattemperaturer. De skal stadig tages ind for natten. Når der bliver over 10 grader om natten, kan de dog godt blive i drivhuset beskyttet med to lag fiberdug.

Hold jordbærplanterne med vand

Jordbærplanterne er i fuld blomstring, og de første bær begynder så småt at vokse. Det er vigtigt, at jordbærplanterne har nok vand i de kommende uger, hvor de skal danne bær. Jordbærrødder går ikke i dybden, men henter vandet i de øverste 15 cm jord. Så kommer der ikke nok vand fra oven, må man ud med vandkanden for at få gode jordbær.

Plantetid for kål, porrer, løg og salat

Det er tid for at plante de første kål- og salatplanter ud, hvis de er store nok. Porrer og løg kan man sagtens vente 2 uger med at plante ud, og hvis man bor på særligt frostudsatte steder, bør man vente, da eventuel nattefrost kan fremme stokløbning.

Hvis man vil plante nu, er det en god idé at dække de forkultiverede løg med fiberdug, da de har behov for et beskyttet klima de første uger efter udplantning på friland. Der skal to lag over, hvis det skal have en skyggeeffekt mod solen.

Vi er endnu kun midt i maj, og når det gælder vintergrønsager, så kan man fint vente et par uger med at plante ud. Tommelfingerreglen er, at alt skal være plantet ud inden grundlovsdag, og der er nogen tid til endnu.

Inden man planter

Når man skal plante nyt og ikke mindst udplantningsplanter, er det vigtigt at tage bestik af den lokale vejrudsigt, så man får plantet op til et par dage, hvor det bliver overskyet vejr og uden for meget blæst.

Ligesom med såning, er det et spørgsmål om at vurdere forholdene og træffe et valg. Ved udplantning kan man dog bedre vande sig ud af problemerne. Men plant aldrig ud i en periode med strålende sol, når det gælder planter, som har stået tæt i bakker og kasser, hvor rodnettet beskadiges ved plantningen.

Udplantningsplanter kan ikke tåle at blive plantet direkte ud på friland fra drivhus eller mistbænk. De skal enten først afhærdes i nogle dage, eller de skal den første tid beskyttes med fiberdug.

Sørg også for, at planterne bliver vandet omhyggeligt ved plantningen. Medmindre jorden er nylig gennemvåd efter mindst 20–30 mm regn – hvad den ikke er lige nu – skal der vandes i plantehullerne inden plantning. Der skal også altid vandes grundigt efter plantning.

Mange venter med at plante til efter et regnvejr, når jorden er blevet våd. Det er for så vidt fint, hvis man også efter plantningen har overskyet vejr. Men ofte dukker solen hurtigt op igen, og så når planterne ikke at få et par tiltrængte dage med minimal fordampning til at komme i gang med etablering af nye rødder. Derfor kan det være strategisk bedre at plante inden regnvejrsdage – selv om det kræver mere vanding.

Hvis man har plantet, og planterne hænger i solen midt på dagen, kan man vande dem og sætte en stor omvendt urtepotte hen over hver plante. Det giver skygge og fugtighed. Da de kun får ganske lidt lys, skal man kun gøre det i 1–2 døgn, men det er nok, til at de kommer i gang. En anden mulighed er at etablere et »skyggetag« med hvid plast, et par lag fiberdug eller skyggenet hen over de udplantede planter. Det er vigtigt, at der er åbent i enderne eller siden, der vender væk fra solen, så der kommer luft til planterne.

Tips ved køb af udplantningsplanter

Når man køber udplantningsplanter, skal man sikre sig, at man køber bakker med planter, som ser fine og velpassede ud. Køb aldrig et sted, hvor planterne står på et forblæst hjørne, og hvor man kan se, at planterne ikke bliver passet med vand. Hold udkig med, hvornår der kommer friske planter hjem, hvis man vælger at købe i supermarkeder, og køb dem så med det samme. De har det bedre hjemme i privaten end i et stativ på gaden.

Når man køber udplantningsplanter til kål, er det vigtigt at kigge på sorten, så man ved om det er en sommer- eller efterårssort. Der findes både sommerhvidkål, der kan høstes i sensommeren i august, og hvidkål som først er færdigudviklet om efteråret og kan gemmes til brug gennem vinteren. Også savoykål kan have forskellig udviklingstid.

Hvis man vil kunne hente friske porrer fra haven helt frem til foråret, skal man sikre sig, at man køber bakkerne med vinterporrer. Men det kan også være en god idé at plante sommerporrer, da de giver gode porrer tidligt på efteråret og frem til december.

Tips til økologiske og anderledes udplantningsplanter

Stativerne foran supermarkederne er ikke det bedste sted at hente sine udplantningsplanter, hvis man gerne vil have, at de er økologiske og samtidig et stort udvalg i sorter.

Hvis man ikke bor for langt væk fra Nordsjælland, så kan man besøge Camilla Plums planteskole på Fuglebjerggaard, hvor man kan købe alle slags udplantningsplanter, krydderurter, stauder, sommerblomster, frugttræer m.m. i økologisk kvalitet. Hun har også en butik på Nørrebro med et mindre udvalg.

Men der er også mulighed for at købe i webshops og få sendt planterne hjem. Mange af disse webshops er specialister på hver deres felt, hvilket givet mulighed for at vælge mellem mange forskellige sorter.

Gartneri Toftegaard har mange slags udplantningsplanter, men er mest kendt for sit meget store udvalg af tomat- og chilisorter. Solsikken har økologiske udplantningsplanter af snart sagt alle arter til drivhus og køkkenhave. Urtegartneriet har, som navnet antyder, et meget stort udvalg i krydderurter og lægeplanter.

Du kan finde links til de omtalte firmaer i forhandlerguiden >

Kartoffelukrudt skal fjernes

Hvor der var kartofler sidste år, er der altid nogle kartoffelplanter, som kommer op som ukrudt i bedene. Det er kraftige planter og irriterende, hvis de kommer op midt i de såede rækker.

Det er vigtigt at få fjernet alt kartoffelukrudt, da det kan give et meget tidligt udbrud af kartoffelskimmel i haven. Er de overvintrede kartofler i jorden inficeret med smitstof af kartoffelskimmel fra angreb sidste år, vil planten udvikle kartoffelskimmel meget tidligere end det normale angreb i juli, og kartoflerne på årets nye kartoffelplanter vil blive angrebet og ikke nå at blive ret store.

Det er også vigtigt, at man hurtigt fjerner eventuelt kartoffelukrudt inde i drivhuset. Kartoffelskimmel kan nemlig også inficere og ødelægge alle tomatplanterne.

Opmærksom ukrudtslugning

Det er ikke kun kulturplanter, som de grøntsager vi dyrker i køkkenhaven, der vokser eksplosivt lige nu. Mængden af ukrudt, der spirer frem, er også ret stor. Naturen arbejder hårdt for at få dækket alt bar jord, så netop nu må man gøre en indsats for at fjerne ukrudtet, så det ikke tager vand og næring fra kulturplanterne.

Men vær opmærksom og lug ikke kritikløst alt, der er grønt og spirende. Små planter af selvsåede morgenfruer, dild, persille m.m. er måske værd at bevare eller flytte til et andet sted i haven.

I staudebedet skal lugningen også være varsom. Visse ukrudtsplanter er nemme at identificere, men mange af de små spirende planter i bunden af bedet er selvsåede børn af stauderne, som det vil være synd at udrydde med hakkejernet.

Det vilde staudebed

Mange vælger i maj at flytte rundt eller opdatere staudebedet med nye planter. Det kan også være, det skal omlægges helt, eller måske skal der laves et nyt staudebed.

Til den naturlige have kan de vilde stauder være en god inspirationskilde. Går man ture i skove, på enge og overdrev lige nu, ser man masser af planter, som man har lyst til at få i haven. Her i maj er det for eksempel engelsk græs, hulkravet kodriver, anemone, engkabbeleje, violer, krybende læbeløs, lungeurt, liljekonval og mange forskellige bregner. Man kan lave et fantastisk flot forårsskovbed under træer og buske med vilde stauder.

Hvis man vil have vilde stauder i haven, skal man være opmærksom på, hvor de vokser naturligt. Får man ikke givet dem lignende vækstforhold hjemme i haven, vil de ikke trives. Det er også vigtigt, at man ikke tager vilde stauder ind i haven, som kan blive aggressive og et ukrudtsproblem senere hen.

Det er naturligvis også vigtigt, at man ikke tager planter med hjem, som er fredede eller vokser på fredede områder. Der hvor der er mange vilde stauder, er det også god skik kun at tage et par stiklinge eller frø med hjem til haven.

Få mere inspiration til den naturlige have her >

Besøg planteskolerne

Efterhånden som det er nemt lige at stikke en plante ned ved siden af mælken, når man alligevel køber ind i supermarkedet, har mange planteskoler fået trange kår. Det er ærgerligt, for det er tit på planteskolerne, at man kan få de særlige sorter og ikke mindst den faglige vejledning til at lykkes med det, man planter.

En del planteskoler er heller ikke kun salg af planter, men har opbygget et helt planteunivers omkring sig. En af dem er Peter Hansens Have på Lolland, hvor der udover salg af planter er en 55.000 m² stor besøgshave.

Haven er startet tilbage i 1980erne, og man oplever en skovagtig stemning, som minder om rododendronernes naturlige miljø, når man går rundt blandt alle de blomstrende rododendron og magnolia sidst i april og starten af maj.

Magnoliaerne er stort set afblomstrede nu, men rodondendronerne og pæonerne fortsætter showet, og dem er der mere end henholdsvis 1.300 og 500 forskellige sorter af i haven, så der er meget af blive inspireret af.

Anmeldelse af havebog

Bogen »Hej have« er skrevet af den erfarne havedame Karina Demuth og er tænkt som »Familiens bog om naturen lige uden for vinduet«. Bogen er rettet mod nybegyndere indenfor havedyrkning, og dem der gerne vil inspireres til at bruge haven mere som familie.

Hele familien er målgruppen for bogen, og der gives praktiske tips til dyrkning af nemme og børnevenlige afgrøder som ærter, gulerødder, jordbær, æbler m.fl. Der er sågar inspiration til at dyrke familiens eget juletræ.

Bogen består af mange små kapitler, hvor man blandt andet kommer rundt grundlæggende emner som fotosyntese, vanding og spiring af frø, der sættes i en naturvidenskabelig kontekst i kapitlerne med forslag til små eksperimenter, der øger forståelsen for planterne og dyrelivet omkring os.

Rammen for bogen er naturen, og man guides med tegninger og fotos til at opdage og etablere mere natur i haven. Det gælder sommerfugle, bier og andre insekter, ligesom man får idéer til at indrette haven mere naturvenligt, så fugle, pindsvin og andre dyr lokkes til.

Hele bogen er illustreret med fotos og smukke tegninger. Den er på 188 sider og udkom den 9. maj 2019 på forlaget Gyldendal.

Praktisk Økologi går ind for et grønt valg

I det seneste nummer af medlemsbladet for Praktisk Økologi, der står bag Havenyt.dk, kan man læse formanden Signe Schrøders leder, hvor hun opfordrer til at gøre valget grønt.

Som hun skriver, har vi ifølge FN’s klimapanel kun 11 år til at forhindre temperaturen i at stige med uoverskuelige klimakonsekvenser til følge. Danmarks CO2-udledning steg i 2018. Det til trods for, at vi allerede udleder 17 ton CO2 pr dansker. Det er tre gange så meget som gennemsnittet på verdensplan og langt over de 3,2 ton, som alle maksimalt bør udlede, for at vi holder os under en temperaturstigning på 1,5 grader.

Det betyder, at vi skal handle nu. Det kan vi både gøre hjemme i vores egen husholdning ved at dyrke haven økologisk, spise mere grønt, sænke madspildet, genbruge og udskifte engangsting med bæredygtige alternativer m.m. Og vi kan gøre det i det kommende valg ved at sætte vores kryds der, hvor vi mener, at det vil føre til ambitiøs og konkret handling på miljø- og klimaområdet.

Læs hele formandens leder her >