Havenyt uge 2, 2019

Selvom det stadig er vintergråt og vådt, og DMI truer med kold vinter i sine langtidsudsigter, så er dagene igen begyndt at blive længere, fuglene er så småt begyndt at synge de første strofer, de første forårsblomster kigger op ad jorden, og lysten til at komme ud og dyrke have får ny næring, så snart solen skinner.

Drømmen om et snarligt forår sidder nok i de fleste haveejere. Men mange dage hvor regnen siler, eller det blæser for meget til at være ude, er vi nødt til at dyrke haveglæden indendørs. Heldigvis er der masser af havebøger, haveblade og hjemmesider om at dyrke have, hvor man kan fordybe sig i gamle kendinge eller spændt åbne en ny bog eller blad.

I det nye medlemsblad fra Praktisk Økologi, der står bag Havenyt.dk og nyhedsbrevet her, kan man for eksempel blive klogere på bæredygtigt byggeri, dyrkning af økologisk peberrod, tomaters mangfoldighed og hjemmeavlede kålkrydsninger i Camilla Plums have, ligesom man kan læse det seneste kapitel i serien om Lottes selvforsyningsliv, hvor hun bruger vintertiden på at planlægge det kommende haveår.

Har man haft som nytårsfortsæt at leve sundere og tabe sig, er en plantebaseret kost en sikker klassiker. Det har Claus Dalby også erfaret på egen krop, og i anledning af hans nye bog »Slank – Plantemad fra mit grønne køkken« har vi fået 3 eksemplarer, som vi udlodder i en konkurrence. Se mere om det sidst i Ugens Havenyt.

Planlæg køkkenhaven

Selv om vinteren kan komme og ødelægge håbet om et tidligt forår, så kan man godt allerede nu begynde at overveje, om køkkenhaven skal være større eller mindre i år. Samt måske væsentligst – hvilke afgrøder, man vil dyrke i 2019.

Skal der afprøves nye grøntsager og blomster, skal der anlægges nye gange eller bede eller måske plantes nye frugtræer og bærbuske? Det kan være en god idé at bestille frugttræer og bærbuske til levering senere på året, hvis man har mere specielle ønsker. Barrodede løvfældende træer og buske kan man dog fint plante i milde perioder uden frost.

Hvis der skal anlægges nye bede i en eksisterende græsplæne, og jorden ikke er alt for våd, kan man benytte sig af vinterens milde perioder og begynde at grave græsplænen op. Vender man græstørven nedad nu, vil man i foråret fint kunne udplante eksempelvis kål, majs og græskar i bedet.

Her midt på vinteren er man også ved at få en idé om, hvad man sidste sommer dyrkede for meget af, og hvad der blev for lidt af. Ofte er vi ikke gode nok til at så og plante lidt, men tit. Så måske skal man også overveje, hvordan man får fordelt høsten mere ud over hele sæsonen. Det er en god idé at lave en slagplan allerede nu, så den er klar, når det går løs.

Der skal i en plan for køkkenhaven også tages hensyn til, at man skal overholde et vist sædskifte, så den samme plantefamilie kun dyrkes på samme sted med nogle års mellemrum. Med et fornuftigt sædskifte er man sikker på at få et større udbytte og færre problemer med skadedyr og sygdomme i de kommende sæsoner.

Har der ikke tidligere været dyrket køkkenhaven på stedet, kan man det første år frit vælge, hvor man vil dyrke de forskellige afgrøder. Men det er en god idé allerede fra start at planlægge sædskiftet.

Også i blomsterhaven er det fornuftigt at veksle med de enårige sommerblomster, så de samme arter ikke står samme sted hvert år.

Prøv noget nyt

Lyset og plusgraderne i den milde vinter hidtil får mange af os til at begynde at tænke på frø. Selvom vi er et stykke fra at putte de første frø i jorden, så er det praktisk allerede nu at finde ud af, hvad der skal forkultiveres i marts og april og sås direkte i haven senere.

Der er rigtig mange slags sommerblomster, stauder, krydderurter og grøntsagssorter, som vi kan dyrke i haven, og det kan være svært at vælge. Ikke kun hvilke arter, der skal dyrkes, men der er ofte næsten uoverskueligt mange sorter både blandt grøntsagerne og sommerblomsterne.

Ofte dyrker vi det samme år efter år i køkkenhaven, og naturligvis skal vi også dyrke det, som vi ved, at familien får spist. Men måske kunne det være spændende også at prøve at dyrke nogle helt andre grøntsager? Det kan for eksempel være nogle af dem, som er vanskelige at få fat på, eller som er dyre at købe.

Mange dyrker kartofler, løg og gulerødder, som kan købes forholdsvist billigt selv i økologisk kvalitet, og hvor omsætningen er så stor, at grøntsagerne er friske. Her kunne et lille areal måske inddrages til eksperimenter med mere specielle afgrøder som eksempelvis skorzonerrod, glaskål, knoldfennikel, tomatillo, kålroe, gule og stribede rødbeder, røde spidskål og gulerødder, der fås i mange andre farver end orange.

De samme tanker kan man gøre sig om sommerblomsterne. Også her er der utallige sorter, og der kommer nye til hvert år. En del af sommerblomsterne er samtidig gode insektplanter, som både pynter og gør nytte, og derfor med fordel kan indgå i planen for køkkenhaven.

Tjek egne frø

Frøglæden kan hurtigt rive en med, men inden man går i gang med at bestille nye frø, så tjek husets frølager. Ofte har man glemt en del af, hvad man selv har høstet af frø eller byttet sig til, og hvor mange frø der er tilbage i poserne fra sidste år.

Det er dog ikke alle frø, der holder lige godt. Nogle arters frø er spiredygtige i rigtig mange år som bønner, kål og tomater. Andre som løg, porre, pastinak og salat mister spireevnen på 1–3 år.

Læs mere om holdbarhed i artiklen »Spiretest de gamle frø« >

Det kan man selvfølgelig bruge som en overordnet rettesnor, men hvis frøene har været opbevaret et fugtigt eller varmt sted, kan de sagtens have mistet spirevnen, selvom sidste brugsdato ikke er overskredet.

Det er ærgerligt at så nogle frø for efterfølgende at gå og vente forgæves i flere uger, hvor intet spirer frem. Derfor er det altid en god idé at spireteste frøene, hvis man vil bruge frø fra sit eget frølager.

Det er ikke nogen god løsning bare at så rigeligt med utestede frø i bedene for at være på den sikre side. Spirer frøene fint, kommer kimplanterne til at stå alt for tæt og mistrives. Spirer de ikke, har man spildt tiden.

Taktikken med at så flere frø er til gengæld god nok, hvis spiretesten viser, at spireevnen er let nedsat. Man har så en rettesnor i spireprocenten og sår ikke totalt i blinde.

Lav en spiretest

Spirestesten udføres ved at lægge 3–4 lag køkkenrulle gennemvædet med vand på en tallerken. Hæld overskydende vand fra. Inddel papiret i mindre områder, og sæt mærkesedler på kanten af tallerknen med sortsnavn og eventuelt årstal.

Drys de relevante frø ud i de relevante områder og tryk dem let ned, så der er god kontakt mellem frø og det fugtige papir. Dæk tallerknen med husholdningsfilm eller sæt den ind i en plastikpose, som lukkes.

Læs mere om at spireteste i artiklen »Spiretest de gamle frø« >

Efter 2–3 døgn vil spiringen af de fleste frø være godt i gang, og man kan bedømme spiringsevnen. Man får sjældent en spireprocent på 100. For købte frø kræves der ikke over 80%, og for visse arter er kravet kun 65%. Er spireprocenten i ens test under 50, bør man kassere frøene og bytte sig til eller købe nye frø.

Få inspiration til gode steder at købe frø i Havenyt.dks forhandlerguide >

Tag podekviste nu

Hvis man har planer om at pode nye frugttræer med egne podekviste for eksempel fra en ældre sort, der ikke længere fås i planteskolernes sortiment eller måske fra et af barndommens æbletræer, så skal man skære podekvistene i vinterperioden, mens træerne er i absolut dvale.

Træernes saftspænding og knopskydning begynder langt tidligere, end man bemærker det. Det bedste er derfor at klippe podekvistene i januar i en frostfri periode.

Det er dog et godt stykke tid før selve podningen, som først sker i februar eller marts for unge grundstammer i dvale eller i april for ældre træer, der ompodes med nye sorter, så derfor skal podekvistene opbevares bedst muligt indtil da.

Se mere i artiklen »Podekviste fra frugttræer« >

For at holde kvaliteten skal podekvistene opbevares køligt, indtil de skal i brug. De kan slås ind som bundter i fugtig jord på et skyggefuldt sted. En anden mulighed er at vikle dem ind i fugtigt avispapir tilsat en smule atamon, lægge dem ned i en platikpose og i køleskabet.

Læs mere om opbevaringsmetoder i artiklen »Opbevaring af podekviste« >

Hvis man gerne vil lære at pode, afholdes der i de første måneder af året altid en række podekurser i hele landet. På nogle af dem, kan man medbringe egne podekviste til podning på nye grundstammer.

Find podekurser i Havenyt.dks arrangementskalender i de kommende måneder >

Start foråret indenfor

Mens vintervejret rusker udenfor, kan vi skabe fornemmelser af forår indenfor med drivning af grene og blomster. Blandt blomsterne står vintergækkerne allerede med grågrønne skudspidser, og nogle har ligefrem synlige hvide blomsterknopper. De kan graves op i blokke og drives frem. Husk at lave en nænsom overgang gennem kølige rum eller drivhus til det varme og tørre indeklima.

Vintergækker har tendens til at blive lange og ranglede i en varm stue, og de holder sig bedst, hvis de placeres i en lys og kølig vindueskarm.

Erantis er på vej, men gemmer sig stadig i jorden. Men når de begynder at komme frem, er de mere velegnede til drivning, da de ikke bliver så ranglede som vintergækker.

Er man ikke til drivning, kan forårsstemningen skabes med primula i glade farver eller velduftende hyacinter. Passer man primulaerne godt, kan de plantes ud i haven til foråret. Efter nedvisning kan hyacinternes løg lægges i jorden, hvor de vil komme frem med en mindre blomstring, som passer godt i en forårshave.

Hyacinterne ser flotte ud både i glas og små krukker, men man kan også skabe en smuk effekt ved at plante dem i en skål og dække med mos fra haven. Mos skal sprayes med vand hver dag for at holde sig smuk, men så kan den også bruges til flere hold hyacinther.

Nyttigt mos fra plænen

Mos kan også bruges til andre ting og i denne milde vinter, er der meget flot, grønt mos at hente fra plænerne. Normalt irriteres mange over mosset, men her er en chance for at bruge det til noget nyttigt.

Mosset kan bruges til at lave en japansk kokedama, der er en mosbold med dekorative planter, der kan sættes eller hænges op i stuen.

Princippet bag en kokedama er, at man former en fugtig jordklump omkring rødderne på en plante og efterfølgende bruger mosset til at dække med. Mosset beskytter mod sollys og holder på fugten, så planten holder sig flot og frisk, samtidig med at det giver et smukt udseende.

Se trin-for-trin videoen til at lave en kokedama >

Anmeldelse af »Slank – Plantemad fra mit grønne køkken«

Claus Dalby har udgivet rigtig mange bøger om haver. Hans nyeste bog »Slank – Plantemad fra mit grønne køkken« adskiller sig dog ved ikke at handle om selve haver, men mere om anvendelsen af det, man kan dyrke i den spiselige del af haven.

I 2018 lagde Claus Dalby sin kost om til at være mere plantebaseret. Søde og fede retter blev erstattet med sunde retter med friske grøntsager, bær, frugter og spirer. Resultatet var mere energi og et vægttab på 40 kilo efter blot 10 måneder. Oplevelsen og den viden, Claus opnåede undervejs, deler han ud af i sin nye bog.

Som bogens titel angiver, er det en kogebog. De lækre retter i bogen er plantebaserede, og der er mere end 100 af dem. Opskrifterne krydres med gode råd om sundhed og personlige refleksioner fra Claus Dalbys eget vægttab.

Men bogen er mere end det. Claus Dalby er æstetiker, og retterne er alle præsenteret smukke og indbydende, ofte pyntet med spiselige blomster, som man selv kan dyrke i haven.

De flotte billeder, den letforståelige tekst og de inspirerende retter gør det til en fornøjelse at læse bogen, og den vil sandsynligvis blive brugt både til madlavning ved køkkenbordet og til nydelseslæsning i sofaen.

Hvis du er interesseret i at købe Claus Dalbys nye bog, har han lavet en særaftale med Saxo. Den betyder, at man som læser af Havenyt.dk kan benytte koden DALBY18 og så købe bogen til blot kr. 199,95.

Du kan købe bogen med rabat her >

Tilbuddet gælder indtil den 15. januar 2019.

Konkurrence – Vind Claus Dalbys nye bog

Er du en af dem, der har mere sundhed som et nytårsfortsæt, en der har gode erfaringer med at tabe dig ved at spise mere frugt og grønt eller bare gerne vil blive den heldige ejer af Claus Dalbys nye bog »Slank – Plantemad fra mit grønne køkken«, så svar på spørgsmålet og deltag i konkurrencen om et eksemplar af bogen.

SPØRGSMÅLET
Hvilke grøntsager ville du dyrke i din have, hvis du ville spise sundere?

Send dit svar samt dit navn og adresse til havenyt@praktiskoekologi.dk, så deltager du i konkurrencen.

Tirsdag den 15. januar trækker vi de tre heldige vindere, som får tilsendt hvert sit eksemplar af Claus Dalbyes nye bog. Vinderne offentliggøres også med navn i Ugens Havenyt samme dag.