Fuglene synger lystigt, og nye forårsblomster myldrer op ad jorden og folder på få dage deres blomster ud. Under staudernes visne dække spirer små, grønne blade frem, hostaernes tykke spir presser sig frem mod lyset, og de tidlige af havens buske er begyndt at springe ud med nye blade. Der er umiskendelige tegn på, at foråret er her, trods den seneste tids utilregnelige vejr.
Et af de tydeligste forårstegn er buske, der grønnes. Kejserbusken har stået med blomster længe, men nu er også bladene sprunget ud. Foto: Heidi Kirk Nissen
Kulde, blæst og byger med regn eller slud er ikke tillokkende havevejr, men ugen vil blive præget af blandet vejr, og det er om at gribe de rigtige øjeblikke, hvis vi vil i haven. Heldigvis er der også meget, vi kan gøre indenfor med forkultiveringen, hvor spirer og småplanter skal passes, og der skal sås nyt.
Tomatfrø plejer at være hurtige til at spire og selv mange år gammelt frø spirer ofte forbavsende godt. Derfor går der kun få dage fra såning, til kimplanterne er på vej op. Man varmes helt ved tanken om, at den lille plante vil komme til at levere mange kilo solvarme tomater.
Når de små planter kommer op, skal de passes med vanding, men det er vigtigt, at jorden ikke vandes for meget. Doser vandingen meget omhyggeligt, da vandmættet jord kan resultere i svampeangreb og planter, som går ud. Det kan være en god idé at spraye vand i kimplantestadiet i stedet for at vande.
Hver uge bør man overveje, om der er ny arter, der skal sås. Her midt i marts skal man have sået de sidste tomater. Tomater til friland kan dog vente 1–2 uger, hvis man ikke har et drivhus til at placere dem i, når de bliver for store til vindueskarmen.
Knoldselleri, bladselleri og et tidligt hold knoldfennikel bør også sås nu. Det er en god idé at kigge alle frøbreve med sommerblomster igennem, og se efter om der er nogen, som skal forkultiveres i marts. Lathyrus er det også en god idé at så nu, så man får maksimal fornøjelse af dem.
Vi er nu midt i marts, og de nyspirede planter kan klare sig med dagslys, hvis de placeres i et lyst vindue. De nyspirede planter skal stå lyst, men ikke i et brændende varmt vindue, som et stort sydvendt vindue kan udvikle sig til på en solrig forårsdag. Her kan små kimplanter hurtigt bukke under af for meget varme.
Kimplanter har det ofte bedst i sydøst- eller sydvestvendte vinduer. Selv et mere nordvendt vindue kan være et rigtig godt sted til kimplanter, hvis det er et stort, meget lyst vindue. Tagvinduer giver mere lys, så her er retningen ikke helt så afgørende.
Lyset er en vækstbegrænsende faktor i marts, men ikke den eneste, der skal også tages hensyn til temperaturen. Jo mindre lys, jo mindre varme skal planterne forkultiveres ved for at blive pæne, kompakte planter. Men der er naturligvis en nedre grænse.
Sommerblomster, tomat og chili har det fint i et lyst vindue ved 15–18 grader under opvæksten. Salat og kålplanter har det bedst ved 10–15 grader. Hvis det er muligt, er det en god idé at lukke mest muligt ned for radiatoren under det vindue, hvor de små planter står i marts måned, da de ellers ofte får for meget varme i forhold til lyset.
Jordtemperaturen er i de luneste dele af landet nu over 4 grader. Der er en række arter, som kan spire ved 4–6 grader, og hvis jorden er til det, så kan man jo unde sig selv at så lille række af eksempelvis spinat, persille og gulerødder og overdække med fiberdug.
Spinat er nok den, som har størst chance for at spire. Persille spirer som regel altid fint, når det sås her i marts måned, men det kan tage lang tid. Men måske når gulerødderne også at få så tilstrækkelig med varme under plastikdækket, at de spirer og bagefter overlever under fiberdug.
Se forskellige planters spiretemperatur i artiklen »Spiretemperaturer og spiretid« >
Se den aktuelle jordtemperatur >
Det er både sjovt og lærerigt at afprøve naturens grænser for at få planter til at spire og vokse i ydersæsonerne, men man skal være forberedt på, at det kan gå galt.
Der er større risiko for, at frøene rådner eller angribes af svamp, når man sår ved lave temperaturer, og spiretiden er længere. Vil man være helt sikker på et godt resultat, skal man vente med at så, til temperaturen er nogle grader over minimumspiretemperaturen.
Roser, hortensia og sommerfuglebusk er begyndt at skyde med friske, grønne blade, men de skal først beskæres i april, når man er sikker på, at vinteren er ovre. De mest hårdføre sorter af roser kan beskæres fra sidst i marts, hvis der ikke er udsigt til vintervejr. Men resten skal vente til april.
Roser skal ikke beskæres endnu, men til gengæld er det fint at plante barrodede roser i marts. De barrodede kommer meget bedre igang end de roser, som man kan købe i potter senere på foråret. Foto: Heidi Kirk Nissen
Klematis ser visne ud, men kun de sentblomstrende, som sætter nye skud fra bunden, skal beskæres i foråret. De tidligtblomstrende klematis har allerede ansat blomsterknopperne på skuddene, så hvis man klipper dem tilbage, fjerner man blomsterknopperne.
Det er for tidligt at lægge kartofler, men vil man gerne dyrke meget tidlige kartofler, er det bedst at forspire dem indenfor i potter. Om nogle uger kan de plantes ud under tunnel med fiberdug over. Eller man kan vente tålmodigt på, at jorden ude under plastikken bliver 8 grader varm som døgngennemsnit og så sætte direkte under klar plastik.
De tidlige kartofler, der er lagt til forspiring, skulle gerne begynde at have pæne spirer. Pludselig kommer foråret og varmen, og så kan jorden blive varm nok til lægning i løbet af 1–2 uger. Især hvis man har lagt klar plastik over bedet ude i køkkenhaven.
De middeltidlige og sene sorter af kartofler skal købes og lægges til spiring nu. De tager 4–6 uger om at udvikle gode spirer, og det sandsynlige tidspunkt for at lægge dem er i den sidste halvdel af april.
For at få de eftertragtede korte, tykke spirer, skal læggekartoflerne ligge i et enkelt lag. Her er der brugt store skobakker, men alle former for flade kasser, fade med lave sider mv. kan bruges. Foto: Karna Maj
Læg læggekartoflerne lyst ved en temperatur på 15–18° C og gerne i et enkelt lag, så der udvikles gode tykke spirer, som ikke knækker ved lægningen.
Hvis man har gemt egne kartofler til at lægge, og de er spiret i kassen med for lange spirer, så fortvivl ikke. De skal frem i lyset, og så kan de lægges med forsigtighed, når det bliver tid. Alternativt kan man fjerne spirerne, og lade kartoflen sætte nogle nye. Det kræver dog, at der er tale om store kartofler, hvor der er næring nok.
Karna Maj er kernen i Havenyt. Hun var med til at starte hjemmesiden op for 17 år siden, og det er stadig hendes navn, der pryder langt de fleste af haveartiklerne her på siden. Uden Karna, intet Havenyt.
For 3 år siden stoppede hun som webredaktør af Havenyt, men hun er stadig meget aktiv i haveverdenen. Derfor er hun også velfortjent blevet nomineret i kategorien »Årets grønne profil« ved Haveselskabets haveshow CPH Garden 2019.
Mange, der kender Karna Maj fra tidligere, har allerede stemt på hende, og er du glad for Havenyt og det kæmpe arbejde, hun har lagt i hjemmesiden, vil hun blive glad for også at få din stemme som Årets grønne profil.
Du kan stemme på Karna Maj her >
Trænger du til inspirerende selskab og en pause fra det praktiske havearbejde, så kom med til Praktisk Økologis årsmøde på Himmelbjerggården den 30.-31. marts.
På årsmødet får du mulighed for at:
Alle medlemmer som ikke-medlemmer er velkomne. Kun generalforsamlingen er forbeholdt medlemmer af Praktisk Økologi. Er du ikke medlem, kan du for eksempel bruge tiden under generalforsamlingen til at finde spændende frø eller havebøger på vores bytteborde.
Skynd dig at tilmelde dig, for der er et begrænset antal værelser, og de uddeles efter først-til-mølle princippet.
Påskeklokkerne står flot nu. De fås i mange varianter med både fyldte og enkle blomster og fra enfarvede til spættede. Her er det en mere enkel variant. Foto: Heidi Kirk Nissen
I køkkenhaven spirer og gror det. Purløgene vokser for hver dag, og får de en klokke eller stort syltetøjsglas over sig, går det endnu hurtigere. Foto: Heidi Kirk Nissen
Sydvendte vinduer kan bruges til forkultivering, hvis de er skærmet af f.eks. mange lister/fag som gammeldags dannebrog- eller bondevinduer eller et bredt tagudhæng. Der skal dog ikke være så mørkt, at planterne strækker sig og bliver ranglede. Foto: Heidi Kirk Nissen
Spinat kan spire, når jordtemperaturen er over 4 grader. Vil man være mere sikker på en succesfuld spiring, kan man trække såningen, til jorden er et par grader varmere. Foto: Heidi Kirk Nissen
Hortensia står allerede med små grønne blade. De kan blive skadet af nattefrosten, så er blomsterskærmene ikke knækket af, skal man endelig lade dem sidde lidt endnu som beskyttelse mod frost. Foto: Heidi Kirk Nissen
Klematis er begyndt at sætte nye skud. Sorter, der blomstrer i juli–september skal beskæres i det tidlige forår. Brug søgefeltet på Havenyt til at søge artikler om klematis frem. Foto: Heidi Kirk Nissen
Bærbuskene begynder så småt at vise antydningen af de første grønne blade og i hindbærbedet kommer der lige straks små nye skud. Derfor er det på høje tid at beskære brombær, efterårshindbær og vin, hvis man ikke har nået det endnu. Foto: Heidi Kirk Nissen
Karna Maj fik ideen til Havenyt.dk, og fra den blev lanceret i 2002 og til 2016 var hun redaktør for hjemmesiden. Nu er hun nomineret til Årets grønne profil, og du kan give hende en stemme. Foto: Karna Maj
Praktisk Økologis årsmøde holdes på Himmelbjerggården, der ligger smukt i det bakkede søhøjlandskab. Foto: Himmelbjerggården