Havenyt uge 10, 2019

Når man kigger rundt i haven, er man slet ikke i tvivl – heller ikke selv om der skulle komme lidt nattefrost eller en haglbyge forbi i løbet af ugen. Det er marts og tidlig forår.

Erantis og de tidlige krokus er godt på vej til at afblomstre, og haven domineres nu af de gule, hvide og blå krokus, gule og blå dværgiris og juleroser fra hvid over gul og rød til næsten sort. Der er blå og hvide snepryd og pil med bløde, dunede gæslinger.

Hvis man har tid og lyst til at trodse blæsten og gå i gang i haven, så er det en god idé at lægge klar plastik over de bede, hvor der skal være tidlige kartofler og gulerødder, vaske drivhus og måske så de første grøntsager derinde. De sidste vintergrøntsager kan også ordnes. Er kålen og porrerne ved at gøre klar til blomstring, kan de høstes og fryses ned, inden det påvirker smagskvaliteten.

Nu man er i haven, kan man også lave en status på vintergrøntsagerne. Hvis man har planer om at være helt eller delvis selvforsynende med vintergrøntsager, så er det nu, man skal vurdere, om det såede og plantede har været for lidt, tilpas eller for meget. Så kan man tilpasse det til dette års dyrkningsplan, og den forspiring der allerede er i gang inde i vindueskarmene.

Friske grøntsager fra haven

Indtil forårsvarmen sætter ind for alvor, kan der stadig hentes masser af friske grøntsager ude i haven. Lige nu kan man stadig hente vinterporrer, grønkål, rosenkål af vintersorter, pastinak, jordskokker, skorzonerrod og havrerod. Hvis man har vinterdækket afgrøderne, er der også friske sprøde gulerødder, persillerødder, majroer og knoldselleri. Det er også muligt at hente frisk persille, små grønne blade af vårsalat og spinatbede.

Hvis man har gemt afgrøderne i kasser med sand, er der måske stadig masser af rodfrugter, som dog efterhånden er mindre sprøde end dem ude i jorden. I den milde vinter har det klart været en fordel at dække rodfrugterne og lade dem stå i jorden. Zittauerløg, rødløg og hvidløg er så småt begyndt at spire under opbevaringen, mens skalotteløg holder skansen længere. Hvis skalotteløgene var sygdomsfri sidste år, er det en god idé at gemme lidt til at sætte i april.

Høst og frys kål og porrer

Grønkålene er begyndt at vokse med nye lysegrønne blade, og snart begynder rosenkålen også at gå i gang med at danne blomsteranlæg. Det ses på rosenkålene ved, at de små kål bliver løsere og aflange i stedet for tætte og runde. Hos porrerne kan man se blomsteranlægget som en tyk stilk nederst i skaftet, når man høster dem. Blomstersætningen betyder, at spisekvaliteten snart vil være hastigt nedadgående.

Det er derfor nu, at man skal overveje, om der flere kål og porrer tilbage i haven, end man kan nå at spise i løbet af de næste 3–4 uger. Er det tilfældet, er det en god idé at høste dem nu og fryse dem ned. Porrer kan nedfryses uden blanchering, skærer man dem i mindre stykker, kan de frosne stykker komme direkte i suppegryden eller en sammenkogt ret. Rosenkål og grønkål skal blancheres inden nedfrysning.

Forkultiver i vindueskarmen

Nu hvor blæst og kulde har lokket os indenfor igen, kan man passende kaste sig over forkultivering i vindueskarmen.

Man skal dog ikke begynde at så alt nu. Så ender man bare med alt for store planter, som er vanskelige at styre, indtil de kan plantes ud. Mange arter behøver ikke at blive sået endnu, og kan vente med at blive sået i drivhuset i april eller direkte på friland i april og maj. Lad være med at tro, at det altid er bedre at så tidligere, så i stedet på det anbefalede tidspunkt. Hvornår og hvor det er, kan man se på frøposerne eller finde oplysningerne ved at bruge søgefeltet her på Havenyt.dks sider.

Men nogle af de frø, der fint kan sås nu, er tomater til drivhuset, og har man ikke allerede sået chili, auberginer og artiskokker, så haster det ligefrem, da de har en lang udviklingstid. Knoldselleri og bladselleri kan sås nu, men kan også vente 1–2 uger. Krydderurter, som det første hold basilikum, og en del stauder og sommerblomster er det også tid at så nu.

Man kan få ekstra tidlige grøntsager ved at så et par potter med tidlig salat, sommerporrer og spidskål. Hvis man vil så sine løg og plante dem ud sidst i april, er det ved at være sidste udkald, hvis de skal kunne nå at udvikles til store flotte løg.

Om 1–2 uger kan man begynde at så i kasser i drivhuset. Det plejer man i hvert fald at kunne de fleste år. Med det milde vejr kan man godt fristes til at tyvstarte i drivhuset med såkasser med undervarme, men hvis der kommer frost senere, skal man kunne holde drivhuset frostfrit. Så indtil videre må de fleste nøjes med at så i potter og kasser i husets vindueskarme.

Få tidlige lathyrus

Man kan ved tidlig såning få sat hurtigere gang i en række sommerblomster, som kan nå at blive til store planter, inden de skal plantes ud i maj. En af dem er lathyrus, og hvis man vil have tidligt blomstrende lathyrus, skal de sås midt i marts i potter i drivhuset eller inde i vindueskarmen.

Frø af lathyrus er hårde og ret store, og de kan derfor have svært ved at suge fugtighed nok. Det er derfor en god idé at lægge frøene i lunkent vand i 12–24 timer inden såning. Man kan også med fordel slibe frøene med lidt groft sandpapir. Lathyrus fås både i rene farver og i poser med blandede farver. Der findes gamle sorter med en intens og udpræget duft, men de har ofte mindre blomster. Der kan også fås lave lathyrussorter, som ikke skal bindes op.

Såbakker og -potter

Hver haveejer finder sin egen favorit, når det gælder beholdere til at så i. Er man god til at huske at vande, kan man bruge de såkaldte speedlingbakker, hvor man dyrker en plante i hvert sit lille plantehul i bakken. Er man dårlig til at huske at vande, er det bedre at bruge såpotter og -bakker, hvor der er større jordvolumen. Man skal så være lidt mere forsigtig, når planterne skal plantes om, end når man bruger speedlingbakker, hvor hver enkelt plante har et afgrænset rodsystem.

Både speedlingbakker og systemer med såpotter eller såbrikker i minidrivhuse er gode løsninger. De kan købes de fleste steder, hvor der sælges frø. Men man kan også genbruge almindelige urtepotter og i stedet for minidrivhuse komme dem i hvide plastposer under spiringen.

De planter, som skal prikles ud, kan man så i såbakker, og hertil kan man genbruge styroporbakker fra champignon samt de dybeste plastikbakker (4–5 cm dybe) fra kød og grøntsager. De lave plastbakker kan bruges til at sætte urtepotterne på i husets vindueskarme.

Læs mere om forskellige såbeholdere i artiklen »Forkultivering i vindueskarm« >

Gør drivhuset forårsklar

Hvis man ikke allerede har været i gang, så er det en god idé at få ryddet op i og rengjort drivhuset, så det er klar til den kommende sæson.

Hvis man ikke har fået ryddet drivhuset for gamle planterester fra sidste år, bør det gøres snarest, da der kan være skadedyr og smitstoffer fra plantesygdomme i de gamle planter. Og på en mild forårsdag, kan man sagtens holde varmen inde i drivhuset til en gang oprydning.

Hvis man har drivhuset fyldt med planter, er man nødt til at flytte planterne ud, mens det rengøres. Man må derfor finde en tilpas stille og lun dag til projektet. Hvis man har planter i drivhusjorden, må man i stedet for dække af, da de ikke tåler varmt sæbevand.

Læs mere i artiklen »Klargøring af drivhuset« >

Når jorden i drivhuset er ryddet, kan man dække den med klar plastik, så den lidt hurtigere bliver varmet op til de minimum 4–6 grader, hvor de første frø kan spire. Radiser er nogle af de frø, der spirer ved så lave temperaturer, og da de skal bruge ca. 6 uger fra såning til høst her i det tidlige forår, kan man nå at så og høste dem, inden der skal plantes tomater og andre drivhusplanter i maj. Det samme gælder salat og spinat, der også spirer ved lave temperaturer og hurtigt udvikles.

Kommer der nattefrost, skal der dækkes med 1–2 lag fiberdug for at holde temperaturen oppe. Modsat kan der på solskinsdage blive så varmt i drivhuset, at der skal åbnes vinduer og døre, hvis der er planter derinde. Planterne kan tage skade af det store udsving mellem de varme sommertemperaturer om eftermiddagen og de lave nattemperaturer.

Efterhånden som solen får mere magt, skal man også huske at vande de planter, som står inde i drivhuset. Det er dog stadig vigtigt, at de ikke vandes for meget.

Fuglekasser skal rengøres

Fuglene er begyndt at udse sig, hvilke kasser, de skal bruge her i foråret, så det er på høje tid at få fjernet alt det gamle redemateriale. Hvis man ikke fjerner det gamle materiale, så er der stor risiko for, at de små unger kommer til at blive angrebet af utøj. Kontroller også, at kassen sidder forsvarligt fast, så den ikke falder ned med æg eller unger i.

I enhver have er der plads til 2–3 fuglekasser til musvitter og blåmejser, men de skal sættes op med god afstand. Det er en rigtig god idé at sætte fuglekasser op. Et blåmejsepar fodrer et kuld unger med ca. 15.000 larver, så det er noget, der kan mærkes på skadedyrsbestanden i haven.

Det er ved at være sidste chance for at nå at sætte et par ekstra fuglekasser op. Men er der for få i et område, så ser fuglene dem ikke an i ret lang tid, før de flytter ind.

I mange haver kan der være sparsomt med de virkelig gode materialer til at fore både redekasser og de reder, som fuglene selv bygger. Heldigvis kan vi hjælpe ved at sætte små bundter af uld op eller sprede dun fra en gammel pude eller dyne.

Læs mere i artiklen »Hjælp fugleungerne til at holde varmen« >

Planlæg haven – måske med hjælp

Der er mange, som står med en helt ny have i år, eller bare vil have gjort noget ved den, man allerede har. Spørgsmålet er, om man bare skal gå i gang med selv at planlægge, eller man skal overveje at søge professionel hjælp?

De fleste erfarne haveejere med passion for planter kunne ikke drømme om andet end indrette haven selv. Men hvis man ikke har ret megen viden om planter, og hvordan de vil udvikle sig over de næste mange år, så kommer man let til at betale dyre lærepenge ved forkert plantevalg. Man får f.eks. let plantet dyre træer for tæt, plantet alt høje træarter, som kommer til at skygge for de steder, hvor de ikke skal skygge, eller man ender med et staudebed som ikke passer sammen farvemæssigt sæsonen igennem.

Stauderne kan man heldigvis flytte senere, mens træer og buske helst skal plantes rigtigt fra start. Når man skal vælge sorter, kan det være svært at gennemskue, hvilke der er bedst, får den flotteste vækst eller er hårdføre nok til stedet, hvis man ingen erfaring har.

I de tilfælde kan det være en idé at investere i hjælp til at lave en haveplan, som passer til ens drømme og huset i haven. Prisen afhænger af havens størrelse, hvor detaljeret planen skal laves, og om der skal laves plantelister. Der er mange havearkitekter landet over, og du kan finde have- og landskabsarkitekter her i Havenyt.dks forhandlerguide eller ved at søge på nettet.

Se mere i »Havedesign og rådgivning« >

Lær om bokashi-kompostering til årsmødet

På Praktisk Økologis årsmøde er et af de mange spændende indslag et foredrag om bokashi-kompostering af Maria Ehlert.

Bokashi-kompostering er en effektiv og bæredygtig måde at recirkulere sit madaffald på. Ved at tilsætte særlige mikroorganismer til madaffald under lufttætte forhold startes en fermenteringsproces, der på tre måneder omdanner madaffald til muld, hvor både næringsstoffer og liv er bevaret. Metoden egner sig særlig godt til kompostering i byen, da det ikke lugter eller tiltrækker dyr, og hverken kræver en have eller meget plads. Har man have, kan den bokashi-metoden bruges til at optimere havens jord og livet i den.

Se i Havenyt.dks forum, hvordan en erfaren havedyrker bruger bokashi-metoden i sin have >

Alle såvel medlemmer som ikke-medlemmer er velkomne til årsmødet, som afholdes i weekenden den 30. – 31. marts på Himmelbjerggaarden i Ry.

Læs mere om årsmødet og tilmeld dig her >

Har man ikke mulighed for at komme til årsmødet, kan man i Praktisk Økologis medlemsblad 2/2018 læse en spændende artikel om bokashi-kompostering.

Bliv medlem af Praktisk Økologi og få medlemsblade med inspirerende artikler >