Havenyt uge 47, 2018

DMI har givet den første prognose for vintervejret. Den tyder på, at vi får en blandet start på vinteren med både milde og kolde perioder i december, der fra januar går over i mere koldt og tørt vejr. Der er kun en lille sandsynlighed for en decideret mild vinter, udtaler eksperterne hos DMI, og det er fornuftigt at tænke ind, når vi gør haven vinterklar.

På www.havenyt.dk har vi kørt en afstemning med spørgsmålet »Er din have klar til vinteren?«. Vi fik 144 svar, og af dem var 17% helt klar til vinteren, 56% var næsten klar, og de sidste 27% var stadig langt fra klar.

Heldigvis er der stadig tid til at gøre haven vinterklar. Der kan stadig ryddes op, rengøres redskaber og drivhuse, beskyttes sarte planter og krukker, rives blade sammen fra plænen, og måske skal græsset endda slås en sidste gang, for i det milde efterårsvejr er det fortsat med at vokse.

Havens silhuetter

De løvfældende buske og træer kan stadig plantes – og barrodsplanterne, når bladene er faldet af dem. Det er de efterhånden på de fleste buske og træer nu.

Haven får et langt mere åbent udtryk, når de sidste blade falder af, og træerne står nøgne. Men de mørke træsilhuetter kan både have karakter og være smukke i sig selv. De kan uden tvivl være et af vinterhavens flotteste elementer i vinterhalvåret.

Medmindre der er sket skader, eller man er kommet til at lave en hård beskæring i løbet af sommeren, som nu åbenbarer en mindre pæn silhuet. Det kan give overvejelser, om man skal fælde nogle af de mest beskæringskrævende træer, som i den bladløse halvdel af året ikke er særligt kønne og i stedet plante nye arter, som ikke bliver større, end der er plads til deres naturlige udvikling i haven.

Overvejelser om vinterhaven

Løfter man blikket til hele haven, opdager man ofte efter løvfaldet, om haven mangler den struktur, som gør haver interessante og pæne at se på i vinterhalvåret. Det er nemmere at skjule om sommeren, hvor vi kan justere ved at plante frodige planter i jorden eller krukker, hvor de kan flyttes rundt efter behov.

Det kan være, at den grimme kompostbunke eller udsigten til naboens rod, pludselig står tydeligt frem, nu buskenes blade ikke længere danner en grøn væg. Her kan man overveje om en stedsegrøn hæk eller et hegn af træ eller pileflet ville være en bedre helårsløsning.

Hække og hegn kan også bruges til at danne læ og ly. Med en strategisk placeret bænk, hvor vintersolens stråler oftest rammer, kan man få større glæde af haven i alle årets måneder.

Når bladene forsvinder fra havens planter, vil de faste elementer som krukker, figurer, sten osv. træde tydeligere frem. Om sommeren overstråles de tit af frodige, farverige planter, men om vinteren ses det ekstra klart, om de passer til havens stil, og om der måske skal være nye eller flere af dem for at skabe den ønskede vinterhave.

Frostsikre krukker behøver ikke at stå tomme om vinteren. De kan plantes til med stedsegrønne eller vintergrønne planter. Nogle af dem endda spiselige som for eksempel den smukke purpurkål eller tat soi med grønne, skinnende blade. Begge vil kunne nydes både visuelt og spises frem til engang sidst i marts, hvor de udskiftes med påskeliljer eller andre forårsplanter.

Læs mere om vinterhaven i artiklen »Haver med vintertække« >

Hent vintergrønsager i haven

Porrer i lange, grågrønne rækker er et dejligt syn i køkkenhaven her i november, for det fortæller, at man i lang tid kan hente friske porrer til aftensmaden. Måske skal der kun en enkelt eller to til en portion suppe eller i en salat. Det og deres mange anvendelsesmuligheder gør porrer til en af mest dyrkningsværdige grønsager i selv mindre haver.

Det er dog vigtigt at vide, om det er efterårs- eller vinterporrer, der står derude. Vinterporrerne klarer normalt vinteren fint helt frem til april, mens efterårsporrerne ikke klarer frost for alvor og skal høstes inden længe.

Kål har fået en ny opblomstring i det danske køkken, men den er stadig fravalgt i mange køkkenhaver. Argumenterne kan være, at den kan købes billigt, fylder i bedet, og at nogle slags kål kan være lidt besværlige at dyrke.

Mange haveejere ærgres også over, at de flotte, men ubeskyttede, kål sidst på sommeren gnaves sønder og sammen af kållarver. Men der bliver altid kål alligevel, og lige nu sætter grønkålen masser af store, nye, lækre blade, rosenkålene sætter nye topblade, og de små hoveder vokser støt.

Hvis man har vovet at lade hvidkål og rødkål stå i haven, så har man fået flere kilo kål forærende den sidste måned. Måske kan man nå at bruge de fleste, inden der kommer frost for alvor. Ellers må de lægges ind et koldt og frostfrit sted.

Det milde efterår har givet mulighed for stadig at kunne hente alle rodfrugterne ude i jorden. Gulerødderne er blevet store her i det lune efterår, og de er sprøde og søde. I det hele taget er rodfrugterne fortsat med at vokse. Det gælder også knoldselleri, pastinak og persillerod.

Pas på porrerust

Det kan også ske, at man er en af de uheldige, hvor porrerne nu står med visne og grimme yderblade. Det er angreb af porrerust, som gennem årene har spredt sig til flere og flere køkkenhaver.

Den viser sig i august, hvor de flotte porrer, der står og strutter af vækst og frodighed, pludselig oversås af orangerøde »rustpletter«. Det er rustsvampens sporehuse. Senere kommer der sorte sporehuse, som kan bringe smitten videre til næste års planter via vinterporrerne i haven.

Rustangrebet er kun på bladene, som efterhånden bliver slimede og rådner. Selve porreskaftet angribes normalt kun udvendigt, og der dannes nye blade i efteråret, som ikke angribes, og som kan bruges til suppevisk. Derfor har det hidtil kun haft en begrænset betydning for udbyttet i en privat have til eget brug, men der er også set næsten ødelæggende angreb i enkelte haver.

Få gode råd til at undgå porrerust næste år i artiklen »Løg- og porrerust« >

Frisk spinat i november

Hvis der står en række spinat ude i køkkenhaven og ser lidt sølle ud i bladene, skal man ikke automatisk gå ud fra, at nu er den høst slut. Prøv at flytte de store blade lidt til side. Det er nemlig stadig så lunt i år i november, at spinaten sætter masser af små nye blade. Efter lidt tålmodig plukken får man en håndfuld friske spinatblade til salatskålen, eller måske endda et helt fadfuld til en spinattærte. Og det er virkelig lækre, sprøde, små spinatblade.

Hvis vi skal til at opleve mildt efterårsvejr med gennemsnitstemperaturer over normalen, kan det være en god idé at så mere spinat til efterårsbrug. Måske er det her, vi skal dyrke til frysning i stedet for i foråret, som det ellers har været god haveskik. Der er som regel mere ledig jord i august end i foråret til formålet, og i efteråret er der desuden mindre risiko for stokløbning, som ikke kan undgås ved forårssåning.

Det er i øvrigt en god idé at lade spinatrækken stå. Den vil ofte overvintre og sætte små fine blade i foråret.

Høst jordskokker

Jordskokkerne er nu visnet i toppen, og man kan bruge af de mange lækre knolde. Hentet direkte fra haven er knoldene sprøde med en let nøddeagtig smag.

De kan spises både rå og tilberedt. De er gode sprøde og fintsnittede i vintersalatskålen, men de kan også bruges i varm mad, hvor de får en anden smag og konsistens. Jordskokker kan tillaves på mange måder, men de er gode bagt i ovnen med fløde/mælk og smagt til med saft af citron, masser af timian, salt, peber, hvidløg og revet ost.

Det største minus er, at knoldene er lidt besværlige at skrælle på grund af den uregelmæssige form. Til næste års dykning, er det derfor en god idé at udvælge læggeknolde fra de planter, som giver de mest reelle knolde.

Jordskokkerne kan stå i jorden hele vinteren, og man kan hente dem ad libitum.

Læs mere i Camilla Plums artikel »Dyrk og spis jordskokker« >

Fjern bladene fra plænen

Nu er næsten alle bladene faldet ned på jorden, og de ligger som et beskyttende lag jævnt fordelt ud over hele haven. Det er vigtigt, at bladene får lov til at ligge og beskytte jorden og dens liv mod frost, vind og slagregn.

Men græsplænen har sin egen »pels« og behøver ikke beskyttelse af et bladdække. Faktisk skal bladene væk, for græsset skal have lys og luft for at komme gennem vinteren med livet i behold. Er græsset dækket af tykke lag blade, visner det væk. Er det delvis dækket, er græsset i vinterens løb ekstra udsat for svampeangreb, da et bladdække kombineret med snedække giver risiko for blandt andet angreb af sneskimmel.

Derfor skal bladene rives af græsplænen nu. De kan lægges ud som beskyttelse andre steder i haven. De kan bruges i køkkenhaven som dække over rodfrugter og porrer, så de er lettere at få op, mellem sarte planter i staudebedet, i et rododendronbed eller under træer og buske. Har man slået krukkeplanter ned i jorden, enten udenfor eller i drivhuset, gør et bladdække også gavn her.

Skal græsset slås?

Normalt er det i foråret, at vi interesserer os for, hvor varm jorden er. Men i det milde efterår, hvor temperaturen generelt har været lidt over det normale, kan den også være relevant at følge. For eksempel har græsset fortsat med at vokse i lang tid.

Jordtemperaturen skal ned omkring 5 grader, før græssets vækst stopper helt, og den har de sidste uger ligget mellem 6 og 9 grader de fleste steder i landet, så måske er græsset blevet så langhåret, at det skal slås endnu en gang inden vinteren.

Hvor lang eller kort der skal slås, kan være et omdiskuteret emne. En kort plæne giver mindre risiko for sneskimmel. Men det er reelt ofte blade og perioder med sne, som er årsagen til skimmelangrebet.

Modsat er det en god idé med en ikke helt kortslået plæne i vinterperioden, da længere græs har et dybere og bedre rodnet. Er græsplæne lidt lang, gør det den også lidt mindre sårbar for færdsel om vinteren, og mosset får sværere ved at udkonkurrere græsset. Desuden giver lidt længere græs bedre sikring mod, at blade kommer til at danne et kompakt lag, som bliver liggende på plænen. Løftes bladene op af græsstråene, så der er luft under dem, kan de lettere blæse et andet sted hen ved næste blæsevejr.

Gør plæneklipperen vinterklar

Når græsplænen er slået for sidste gang, er det en god idé at gå plæneklipperen efter og få den gjort ren, så den er klar til foråret. Det er praktisk at få gjort nu, så den let kan køres ud til den første plæneklipning midt i april, hvor der er så meget andet at se til i haven.

Opdager man under klargøringen, at plæneklipperen har overstået sine bedste dage, så er det også praktisk at kunne ønske sig tilskud til en ny til jul.

Giv haveinspiration i julegave

Er plæneklipperen helt i orden, kunne et andet punkt til julens ønskeseddel være et medlemskab af Praktisk Økologi, foreningen der står bag Havenyt.dk.

Som medlem får man både inspirerende artikler om økologisk tankegang og konkrete dyrkningstips i det populære medlemsblad, og mulighed for at deltage og få gode råd af erfarne havedyrkere i foreningens mentorordning eller de lokale havenetværk. Der er også rabatter på nogle af årets store havearrangementer, hvor engagerede eksperter deler ud af deres store viden.

Læs mere om de mange gavefordele ved et medlemskab af Praktisk Økologi her >