Havenyt uge 45, 2018

De flotte efterårsfarver præger stadig haver, parker og skove. Men bladene er begyndt at falde af træerne, og i gråvejrsdage som disse er farverne heller ikke helt så strålende, som når solen skinner gennem de røde og gyldne blade. Smukke er de nu alligevel, og det er om at nyde dem her i den sidste tid.

Det sidste farvel til sommeren

I alle haver er der ting, som skal gøres inden vinteren. Men ind imellem de mere eller mindre sure efterårspligter i haven, er der også mange dejlige oplevelser – hvis man har øje for dem. Solen står stadigt lavere på himlen, og det giver nogle fantastiske scenerier med lys og farver, og det er med at nyde solskinnet og disse farveglimt.

Der er også alle de små oplevelser, hvor sommeren siger endeligt farvel. Når de sidste roser blomstrer, man plukker de sidste modne chili og tomater i drivhuset, finder det allersidste efterårshindbær, plukker små fine broccolibuketter til salaten og er så heldig at finde nogle bønnebælge med fine friske bønner indeni, der er lige til at komme i gryden.

Nogle steder har nattefrosten i oktober taget pynten af sommerblomsterne, mens man i de mere milde egne og på beskyttede steder stadig kan nyde tallerkensmækker, hjulkrone og morgenfrue i blomst, og måske endda plukke den sidste forkølede buket lathyrus.

Novemberhøst

Selvom vi er sent på året, kan der i november stadig hentes grøntsager til større eller mindre middage i en velassorteret køkkenhave med masser af rodfrugter, porre og kål. De friske grøntsager smager godt, og samtidig er det ren klimamad, når grøntsagerne er dyrket på stedet uden behov for transport, indpakning eller kølediske.

Novembers grøntsager er oplagte at bruge i varmende supper. Basis kan være forskellig slags kål, rodfrugter, kartofler, græskar, porrer eller løg, der kan kombineres på kryds og tværs i uendelige varianter.

Grøntsagerne er også gode ovnbagte. Rodfrugter skåret i store tern og vendt i citron, olie og lidt honning får en utrolig smag og konsistens, når de bages i ovnen, til de bliver gyldne. Gulerødder, pastinakker, persillerod, skorzonerrod, majroer er alle gode som ovnbagte.

Både supper og bagte grøntsager kan med fordel krydres med et udvalg af de grønne krydderurter, som stadig er at hente i krydderurtebede eller -krukker.

De sene æbler

Lige nu er det også højsæson for de sene sorter af æbler. Der er mange gode måder at tilberede æbler på – æblekage, bagte æbler, æbletærter, æbleflæsk osv., men et sprødt og modent æble smager dog allerbedst, som det er.

Det mest velsmagende æble plukkes direkte fra træet, så derfor kan det være en god idé at lade nogle af æblerne blive hængende på de nederste grene, når man plukker æbler ned til at gemme. Æblernes sprødhed er fantastisk, når de plukkes våde og kolde en novemberdag.

Har man flere æbler, end man kan spise friske, kan man overveje at gemme dem som tørrede æbleringe. Selvom det kan være svært det med at gemme, for det er ikke let at holde sig fra det sunde slik

Læs mere om at tørre æbler i artiklen »Tørrede æbler er det rene slik« >

Opbevar med mælkesyregæring

Hvis man har mange grøntsager, men ikke mulighed for at opbevare dem, så de holder sig optimalt, kan man overveje at konservere dem med mælkesyregæring eller fermentering, som man også kalder det.

Mælkesyregæring af grøntsager er en gammel konserveringsmetode, som er på vej frem igen. Det skyldes ikke mindst, at den giver et både velsmagende og sundt produkt, hvor grøntsagernes vitaminer bevares fuldt ud, og gæringen bidrager til en sund tarmflora.

Har du mange hvidkål og rodfrugter i haven, er det oplagt at bruge nogle af dem til at eksperimentere med at lave mælkesyregærede produkter. Det er ikke svært, blot man husker, at det kræver en gennemført god hygiejne, når man fremstiller mælkesyregærede produkter.

Læs mere i Camilla Plums artikel om Mælkesyregæring >

Stauder med efterårsfarver

Om sommeren løber staudernes blomster med al opmærksomheden, og det er egentlig lidt synd, da bladenes former og farver også kan være meget smukke.

Nu blomsterne er på retur, kan man bruge efteråret til at lægge mærke til bladformer og bladfarver, ikke mindst hos de stauder, der får flotte efterårsfarver.

En del arter af storkenæb får røde efterårsblade, og sankthansurtens blade bliver lyse og gule, mens dens blomster langsomt farves mørkebrune. Har man græsser i haven, er det ofte i efteråret, at man lægger mest mærke til dem. Det gælder ikke mindst japansk blodgræs, der nærmest er kobberrød.

Haven behøver ikke at være kedelig i det sene efterår, man kan ligefrem plante bevidst for også at få en smuk novemberhave.

Få mere inspiration i artiklen »Novemberhaven« >

Samtidig med at de fleste blade visner og falder af, lægger man endnu mere mærke til de planter, som står tilbage med grønne blade. Det gælder hasselurten, den friskgrønne bregne hjortetunge og kæmpestenbræks store blade i staudebedet, mens der i køkkenhaven stadig er grønne blade på grønkål, spinat, spinatbede og bladbede.

Brug bederne

Rødbederne er nu store og flotte, og hvis man vil sylte rødbeder, er det på tide, da de ikke tåler frost for alvor. Hvis man gerne vil have friske rødbeder et stykke tid endnu, kan man lægge et tykt lag blade ned mellem rødbederækkerne. Rødbeder, der skal gemmes, skal tages op, inden frosten vender tilbage, og opbevares frostfrit i sand.

Bladbede, der også kaldes sølvbede, dyrker man normalt for stilkenes skyld til høst i sommerhalvåret. Hvis man sår bladbeder midt på sommeren som anden afgrøde, får man nogle små fine planter med smukke grønne blade, som man kan høste af til langt hen på efteråret.

Er man heldig, overvintrer planterne og sætter nye blade igen i det tidlige forår, hvorefter de går i blomst. Får de lov at sætte frø, kan man midt på sommeren høste frø til såning næsten med det samme som anden afgrøde eller gemme frøene til såning næste forår.

Spinatbede er ligesom bladbeden en bede uden en opsvulmet rodknold, som rødbeden har. Den kaldes også evighedsspinat. I modsætning til bladbeden danner den ikke brede bladstilke, men grønne blade, der kan bruges i stedet for spinat.

Spinatbede er lige så let at dyrke som bladbede, og især såning efter Sankt Hans giver en god efterårsafgrøde. Planterne vil de fleste år overleve vinteren, hvorefter de går i blomst, så man kan høste egne frø sidst på sommeren. De frø, som man spilder ved frøhøsten, spirer af sig selv i september og giver »baby-leaves« til salatskålen her i efteråret. Den kan også sås i sensommeren i drivhuset til samme formål.

Egen avl kan betale sig

Hvis man gerne vil dyrke noget spiseligt i sin have og være mere selvforsynende, men ikke har den tid, som det kræver at dyrke køkkenhave, så er det frugt og bær, man skal satse på.

Bærbuske og frugttræer kræver få timers arbejde om året, og planterne giver efter nogle år et meget stort udbytte uden en ret stor arbejdsindsats. Måske bliver udbyttet endda så stort, at der også bliver til at lave friskpresset most eller saft og sundt slik i form af tørrede æbleringe og bær.

Det er en ikke kun en god investering at plante frugttræer for at få fri adgang til friske og usprøjtede frugter, men også en god investering økonomisk set. Et frugttræ til nogle få hundrede kroner vil over en periode på 20 år give tusindevis af stykker frugt. Æbler kan hurtigt koste 3–5 kr. for et økologisk æble og lidt mindre for et konventionelt, så udgifterne til træet er hurtigt tjent ind. Det samme gælder for bærbuskene, hvor en bakke med 250 gram ikke specielt friske hindbær eller blåbær hurtigt kan gøre ondt på pengepungen.

Bærbuske og frugttræer, kommer bedst i gang, hvis de bliver plantet i efteråret lige omkring løvfald. Det vil sige her i november. På det tidspunkt er jorden stadig så varm, at planterne vil kunne nå at begynde dannelsen af det ny rodnet. Dermed når de efterårsplantede bærbuske at danne et meget større rodnet, end hvis de plantes i det tidlige forår, som er næstbedste plantetidspunkt.

Lav klimarobuste bede

Er man interesseret i at dyrke en have med bede, der kan klare de stadig mere omskiftelige vejrforhold som den våde sommer i 2017 eller den tørre i 2018, kan man overveje at lave hügelbede. Hügel betyder lille bakke, og princippet er, at man laver en lille høj af organisk materiale, som man dækker med dyrkningsjord. På et sådan bed kan for meget regnvand både løbe af jorden, og er det modsat tørt, vil jorden kunne binde mere vand end et traditionelt fladt bed.

På Naturplanteskolen har man gode erfaringer med dyrkning af flerårige grøntsager i både hügelbede og særlige højbede, der laves efter den samme metode. Det nyeste højbed blev anlagt i begyndelsen af denne sommers tørke med et bundlag af grene, træstammer, haveaffald, komposteret hestemøg og hjemmelavet gødningsvand. Ovenpå blev lagt 10–15 cm jord, som der blev plantet en masse grøntsager og blomster i. Trods den langvarige tørke og kun to timers vanding pr uge af hvert bed, er høstmængden blevet så overvældende, at »vi ikke har kunne spise os igennem det«, som de fortæller på Naturplanteskolen.

Læs mere om Naturplanteskolens erfaringer med klimarobuste bede og lær selv at lave et sådan bed i artiklen i det nyeste nummer af Praktisk Økologis medlemsblad.

Lån bladet på biblioteket eller bliv medlem af Praktisk Økologi og få bladet sendt som pdf til din indbakke med det samme >