Havenyt uge 38, 2018

At septembers himmel er så blå, er ganske vist på de næsten sommeragtige dage, som vi får lov at opleve i den første del af ugen. Men efteråret er lunefuldt, og regnen kommer hen på ugen. Det hurtigt skiftende vejr giver udfordringer med at nå i haven, hvis det også skal passe ind efter arbejdstider, og med det stadig kortere aftenslys, er det om at prioritere sine haveopgaver.

I midten af september kan der nemlig både plantes, lægges løg, tages frø, høstes afgrøder, pakkes ned til opbevaring, syltes, henkoges, fryses osv.

Heldigvis kan mange af tingene strækkes en tid endnu, og kan man ikke nå det hele, er man måske så heldig at kunne invitere familie og venner til en havedag, hvor man i fællesskab kan nå langt.

Efterår i køkkenhaven

I køkkenhaven er efteråret begyndt at blive synligt. Blåbærbuskene har fået de første af de røde blade, der kendetegner deres flotte høstfarver, og buske og træer begynder så småt at lade de grønne farver vige for gule og røde efterårsfarver.

Andre tydelige tegn er, at tomaterne modner langsomt, og agurkerne vokser i et langsommere tempo. Basilikum ser lidt træt ud, og har den fået lov, har den nu lange blomsterstængler tæt besat med hvide blomster, der er på vej til at gå i frø.

På friland står kålen til gengæld struttende sammen med porrer, knoldfennikel, bladselleri og rodfrugter. Sammen med alle de modne æbler og pærer, udgør de uden problemer hovedingredienserne til hele ugens madplan.

Tagetes gør stor nytte

Tagetes blomstrer også om sommeren, men det er i efteråret, at den rigtig kommer til sin ret, hvor den står strunk og ser glad ud i sine lysende gule, orange eller røde farver.

Der findes både mange arter og sorter af tagetes. Der er lave og høje, småblomstrende og storblomstrende og med åbne eller fyldte blomster. Hvis man skal vælge af hensyn til insekterne, skal det være åbne, flade blomster. Men der kan være et helt andet hensyn at tage, eller rettere en helt anden måde at bruge tagetes på.

Tagetes kan bruges til at bekæmpe nematoder og jordtræthed så effektivt, at man efter bare en enkelt sæson med dyrkning af tagetes på et areal igen kan plante roser eller frugttræer uden problemer. Til dette formål skal det dog være enten »Tagetes erecta« eller »Tagetes patula« dyrket som eneafgrøde.

Læs mere om brugen af tagetes som skadedyrsbekæmpelse >

Et godt plantetidspunkt

På de solskinsfyldte og lune septemberdage er det en fornøjelse at plante nyt i staudebedet. Skal der tilføjes nyt eller skal det helt lægges om, er nu et godt tidspunkt, da mere efterårsagtigt vejr hurtigt kan komme.

Alle planter i potter kan plantes nu, mens de barrodede træer og buske ikke skal plantes før omkring 1. november, når bladene begynder at falde.

Når man planter er det vigtigt, at man giver planterne godt med vand i plantehullet, medmindre jorden i forvejen er meget våd. Pottede planter sættes i vand inden plantningen, så rodklumpen er helt vandmættet. Efter plantningen vandes planten til, så jorden slemmes godt ind mellem rødderne. Ofte er det nok at vande i forbindelse med plantningen, men hold et ekstra øje med planten, hvis der kommer en tør periode i efterårsmånederne.

Tænk langsigtet ved plantekøb

I supermarkederne kan man købe billige planter, og de ser ofte flotte ud med masser af fine blomster. De er også netop dyrket for at få os til at falde for deres blomsterpragt og grønne frodighed, mens de står i butikkerne.

På planteskolerne og i plantecentrene er planterne ikke helt så prangende, men til gengæld kan man se planten i sin naturlige tilstand efter årstiden. For mange stauder, træer og buske er det her i efteråret ensbetydende med, at bladene begynder at se lidt efterårsagtige ud, da planterne er ved at gøre sig klar til vinteren. Hvis man har brug for at se de forårs- og sommerblomstrende planter i blomst, så må man i stedet finde billeder på nettet eller i havebøger.

Når man skal finde planter til nye bede, er det en god ide med et par bøger med stauder, træer og buske, så man kan se blomsterfarve, blomstringstidspunkt, højde, vækst, sortsbeskrivelser osv. Heri kan man også finde nye arter og sorter, som måske slet ikke er på planteskolen, men som man kan få bestilt hjem. Mange af de mere specielle sorter finder man i staudeplanteskolerne på nettet.

Se forslag til gode staudebøger her >

Det er også vigtigt at købe sorter, som er hårdføre og kan klare vores klima. Hvis man eksempelvis gerne vil have hortensia, er det vigtigt at købe sorter, som kan klare klimaet, ellers ender man med grønne buske uden blomster. Her er det nødvendigt at købe hos en planteskole, hvor man kan få kvalificeret vejledning omkring valg af sorter.

Find inspiration til at købe stauder i forhandlerguiden >

Blomsterne får meldug

Der er mange af havens planter, som får meldug her sidst i september. Det ser ikke så pænt ud, men der sker i de fleste tilfælde ikke den store skade, da vækstsæsonen er ved at være ovre. Undtagelserne er de planter, som gerne skulle se flotte ud lige nu, heriblandt ikke mindst floks og høstasters.

I planteskolerne kan man spørge efter sorter, som er mest mulig modstandsdygtige over for meldug. Eller man kan holde øje med blomsterne i andres haver og se, om der er nogen, som ikke får meldug, så man kan tigge et lille stykke af planten til foråret.

Hold øje med gul monilia

Her i høstsæsonen, hvor æbler og pærer modner i store mængder, er det en god idé løbende at holde øje med, om frugterne angribes af svampen gul monilia, som på få dage kan få frugt til at rådne fuldstændigt.

Fjernes de rådne frugter ikke, kan de smitte de frugter, som de sidder i tæt kontakt med. Efterlades de rådne frugter på træet, tørrer de i løbet af kort tid ind til frugtmumier, hvor smitstoffet overvintrer og næste år smitter de nye æbler.

Læs mere om gul monilia >

Dyrk spidskål til efteråret

Små, sprøde spidskål er normalt lækker sommermad, og ofte glemmer man at så et nyt hold til efterårsbrug. For at være sikker på at have lækre spidskål hele efteråret, kan man dyrke sorten ‘Fliederkraut’, der skal sås og plantes samtidig med de andre hovedkål i foråret. Den giver et meget stort, men samtidig meget lækkert spidskål. Det kan bliver virkelig stort – nok til stuvet spidskål til 4–5 mand. Normalt sprækker den ikke, hvilket ellers ofte er tilfældet med spidskål, sommerhvidkål og tidlige savoykål.

Forlæng broccolisæsonen

Når man har høstet broccolihovedet på planten, er det en god idé at lade planten blive stående i bedet. De fleste sorter vil nemlig efter nogle uger begynde at sætte sideskud, og 5–6 uger senere kan man begynde at høste små, lækre broccolibuketter.

De fleste F1 sorter er fremavlet til brug for de professionelle, som helst skal have ét stort broccolihoved, og hvor alle hoveder skal være høstklare på samme tid. I haven har vi større fornøjelse af at kunne plukke broccoli over en længere periode, og det er oftere muligt, hvis man vælger frøstabile sorter.

Høst lækre bønner

Hvis man såede et nyt hold bønner først til midt i juli, så er der lige nu masser af bønner på vej på disse planter, og de skal nå at udvikle sig til fine bønner de næste par uger i en forhåbentlig lun september. Også mange stangbønner giver stadig bønner. Prøv også at se lidt nærmere på de tidligste bønnerækker, nogle sorter kan have et nyt lille hold bønner på vej, hvis man er heldig.

Tag egne frø af bønner

Hvis man nærstuderer de næsten færdighøstede bønneplanter, så har der næsten altid gemt sig nogle bønner, som ikke er blevet plukket i tide. De sidder måske nu og er ved at være næsten tørre og med fine bønnefrø i, som er oplagt at høste til frø. De umodne frø kan også spises i grønsagsretter, men husk at de skal koges gennemmøre først, da bønnerne ellers er giftige og kan give maveproblemer.

Hvis man vil gemme dem til frø, kan man høste de tørre bælge og eftertørre dem indendørs. Hvis de endnu ikke er tørre nok ude på voksestedet, kan man, når de er udviklede nok, hive planterne op og hænge dem op under et tagudhæng eller i en carport og lade dem få tørre bælge her, inden de tages ind til eftertørring.

Hvis man vil avle frø år efter år og bevare en sort, skal man udvælge de allerbedste planter og dyrke dem til frø, og så skal man holde de forskellige bønnesorter adskilt med så stor afstand som muligt i haven. Der kan ske en krydsbestøvning, men det sker sjældent midt på sommeren, hvor havens bier let kan finde mere attraktive blomster.

Netop bønnesorter har forskellige farver frø. Nogle er hvide, andre brune, sorte, blålige, plettede osv. Hvis en sort pludselig ændrer frøfarve, så kan man være sikker på, at den har krydset med en anden, og så kan man fravælge de frø. Eller også kan man vælge at gemme dem og så dem næste år – måske er det en ny, spændende sort?

Gør løgene klar til opbevaring

Det er vigtigt, at spiseløgene er godt tørre, inden de gemmes væk til vinterforbrug. De fleste år kan de nå at tørre udenfor et overdækket sted, hvis august og starten af september er solrig og varm.

Inden løgene pakkes væk, sorteres de dårlige fra, samtidig med at man tjekker, om de nu er ordentligt tørre. Det kan knibe for særligt de såede løg, hvis de er høstet sent, ligesom også meget store løg er sene til at tørre.

Løgtoppen skal visne ned af sig selv under tørringen, så den bliver helt tør, og det øverste kan hives af. Man må aldrig klippe toppen af lige over løget, da det giver risiko for rådangreb.

Er løgene ikke tørre, må de eftertørres ved kunstig varme, da vi på den her tid af året ikke kan forvente at få dem tørret godt nok udenfor, når først efteråret sætter ind med regn. Hvis man har et fyrrum, kan man placere dem ved siden af fyret. Her vil de kunne bliver godt tørre på nogle få døgn.

Efter tørring anbringes løgene ophængt i mindre netsække eller i åbne kasser i et tyndt lag på et tørt og køligt sted. Den ideelle opbevaringstemperatur er 0–2 grader, men de holder sig også fint i et køligt udhus.

Lærerige værkstede på Mere Liv i Haven festival

I disse dage er programmet for dette års værksteder ved Mere Liv i Haven festivalen i Kolding den 27. oktober ved at falde på plads. I år bliver der 30 forskellige værksteder, og der vil med garanti være noget for enhver smag.

Du kan blandt andet høre om: svampedyrkning, principper i bæredygtigt skovbrug, byg din egen drivhusdome, podning af frugttræer for begyndere, permakultur på haveplan, fermentering, den gravefrie have, vilde bier, fra græsplæne til køkkenhave og meget mere.

Læs mere om de spændende værksteder på Praktisk Økologis hjemmeside >.

I løbet af dagen sammensætte man selv sit program og vælger, hvilke værksteder man vil deltage i. Om eftermiddagen rundes festivalen af med et foredrag med Frank Erichsen, også kendt som Bonderøven. Frank fortæller om hverdagslivet som selvforsyner på Kastaniegaarden.

Medlemmer af Praktisk Økologi betaler 350 kr. for festivalen og ikke-medlemmer 450 kr. Læs mere om festivalen, værkstederne og køb billet på www.oekologi.dk

Vi har brug for din støtte

Havenyt.dk er en havehjemmeside, hvor rigtig mange haveejere henter viden og inspiration til at dyrke haven endnu bedre. Som læser af vores nyhedsbrev er du sikkert ingen undtagelse.

Havenyt.dk drives af Landsforeningen Praktisk Økologi, som er en lille forening med begrænsede økonomiske ressourcer. Vi vil derfor opfordre dig til at give foreningen et gavebidrag, som kan være med til at gøre det muligt fortsat at udsende det gratis nyhedsbrev hver uge og udvikle Havenyt.dk.

Ethvert beløb vil blive modtaget med stor taknemmelighed, og giver du et gavebidrag på minimum 200 kr., er du desuden med til at gøre det muligt for foreningen at søge Tips- og Lottomidler, som er af afgørende betydning for at sikre driften af Havenyt.dk.

Vi har allerede indsamlet en del penge, men vi er stadig et stykke fra målet. Vi er meget taknemmelige for alle de bidrag, vi har modtaget, og vi håber, at der er endnu flere, som har lyst til at støtte Havenyt.dk med et bidrag – som for øvrigt kan trækkes fra i skat.

Hvis du vil støtte med et gavebidrag, kan du gøre det her >