Havenyt uge 22, 2018

Regn er et højt ønske i mange haver lige nu. Dele af Danmark har fået noget vand de seneste par dage, men i størstedelen af landet er det gennemtørt. Mariehønsene sendes mod himlen ikke for at bede om mere sol, men derimod et ordentligt regnvejr, der kan hjælpe på det store vandregnskab, hvor der i den grad er underskud.

Jorden er tør, og det skyldes en maj måned, der har sat ny varmerekord. I de 145 år, hvor DMI har målt vejret i Danmark, har gennemsnitstemperaturen aldrig før været så høj i maj måned, som den er i år.

Endnu ser haverne pænt grønne ud, omend græsset er begyndt at blive noget gulligt. Det kommer dog hurtigt igen efter de første par byger. Blomsterbedene holder sig også rimeligt, og det mest visne er heldigvis forårsløgplanterne, som får lov at visne ned i fred, så energien kan samles til næste års blomstring.

Køkkenhaven kan ikke undvære vand, og de fleste har nok vandet en del allerede. Der kan heldigvis spares på vandforbruget ved at vande fornuftigt.

Vand på den fornuftige måde

De fleste veletablerede planter klarer det tørre vejr nogenlunde, da deres rødder er nede i jorden, hvor der stadig er vand at hente. I prydhaven skal man først og fremmest holde øje med nyplantede planter, både stauder, træer, buske og hække. Det gælder også dem, der blev plantet i efteråret. Nyudplantede sommerblomster på friland er særligt udsatte, så her er man nødt til at være flittig til at vande.

Stauder, som naturligt hører til i en fugtig jord, skal man også holde øje med. Engblommen, som blomstrer nu, en af de stauder, som hurtigt får det for tørt.

Græsplænen er der ingen grund til at vande, den kommer hurtigt igen, når der kommer regn. Det kan være en god ide at slå græs i de tørre perioder for at undgå, at græsset sender stive blomsterstængler op, men plæneklipperen skal sættes i maksimal klippehøjde.

Forsommeren er det tidspunkt, hvor vanding i køkkenhaven godt kan betale sig. Vi dyrker for at få afgrøder, så med al den energi og tid, vi har lagt i projektet samt penge til frø, løg, kartofler og planter, vil det være tosset ikke at sørge for tilstrækkeligt med vand.

I køkkenhaven vil langt de fleste afgrøder have godt af at blive grundvandet med minimum 30 mm vand. Særligt vigtigt er det at vande kartofler og jordbær. Udplantede kål, løg og porrer vil også have godt af en grundvanding. Hvis man endnu ikke har plantet alle udplantningsplanterne ud, er det også en god idé at grundvande inden udplantningen.

Når man vander, er det vigtigt at grundvande i stedet for at sjatvande. Hvis man vander efter princippet »lidt, men tit«, er det kun jordoverfladen, som bliver fugtig. Det får planter, som er ved at etablere rodnet, til at sende rødderne opad i stedet for nedad. Det vil gøre dem ekstra udsatte for udtørring, når man på et tidspunkt holder op med at sjatvande.

Arealer med fremspirende rodfrugter er det sværeste. Især hvis de ikke er spiret eller kun delvist i den varme maj måned. Hvis de er kommet godt op, skal man vande dem. Hvis de ikke er kommet godt op, må man overveje, om det er nødvendigt at efterså eller så helt om.

Efter vanding er det også en god ide at lægge et lag jorddække på bedene, der kan nedsætte fordampningen fra jorden. Det nedsætter behovet for at skulle vande senere.

Er afgrøderne endnu for små til, at det er muligt at jorddække, så kultiver jorden, så overfladen bliver løs. Den løse jord vil medvirke til at nedsætte fordampningen af vandet i jorden.

Lav et grønt jorddække

Man kan lave et levende, grønt jorddække i form af grøngødningsplanter. De kan sås mellem de udplantede planter, så snart disse er kommet i god vækst.

Kålplanter, som er udplantet først i maj, er nu ved at være så store, at man kan så jordkløver eller sneglebælg mellem rækkerne. Under majs kan der sås grøngødning, så snart de er 15 cm høje.

Det er vigtigt at så, inden udplantningsplanterne når at blive for store, da de ellers vil skygge kimplanterne i det grønne jorddække væk. Grøngødningsplanter sås bedst i fugtig jord, så vand grundigt dagen før såning.

Læs også: Såning af grøngødning

Godt tidspunkt at så vintergulerødder

Mange sår vintergulerødderne samtidig med sommergulerødderne, men faktisk får man de mest lækre gemmegulerødder ved at så her sidst i maj.

Det kan dog være svært at få gulerødder til at spire i varmt og solrigt vejr, som vi har haft det hele måneden. Hvis det bliver ved med at være tørt, kan man grundvande såbedet inden såning, men der skal helst være udsigt til en skyet periode og gerne med regn, da frøene ellers ikke når at spire, inden jorden tørrer ud igen. Husk efter såning at rive jordoverfladen ganske let, så det øverste tynde lag jord tørrer op og isolerer, så vandet ikke så let fordamper.

Alternativt kan man holde såbedet let fugtigt i hele spireperioden. Vanding med vandkande får jord med lerindhold til at danne skorpe, så kimplanterne har svært ved at komme op. Den bedste vanding til såbede er derfor et brusehoved til vandslangen, som kan indstilles til at forstøve vandet, så det falder som finregn.

Udplantning af vintergrønsager

En gammel haveregel siger, at man skal være færdig med at plante til grundlovsdag. Det passer også, når man lige understreger, at det gælder vintergrønsager som hovedkål, rosenkål og vinterporrer. Broccoli, spidskål og sommerkål til efterårshøst kan udplantes indtil Sankt Hans, og i hele juni måned kan man plante knoldfennikel og knudekål ud til efterårsbrug – og så selvfølgelig salat.

Så flere hold bønner

Jordtemperaturen er nu så høj, at der er god fremspiring ved såning af bønner. Hvis man har plads til flere rækker bønner, kan det være en god idé at fordele såningen. Sår man i flere omgange den næste måneds tid, strækker man sæsonen for friske bønner fra haven.

Læs også: En lang bønnesæson

Det er bedst at så bønner først på dagen, så der er en høj jordtemperatur, mens bønnerne suger det vand op, der er givet i forbindelse med såningen. Det mindsker risikoen for svampeangreb under fremspiringen.

Det anbefales ofte at lægge bønner og ærter i blød i 12 timer inden såning. Det er et udmærket råd for ærter, men bønner skal ikke ligge i blød. De skal kun lægges fugtig ved 100% luftfugtighed. Det gør man ved at gennemfugte et gammelt stykke stof (de farvede bønner kan smitte af) med vand. En karklud eller et viskestykke er velegnede. Man lægger bønnerne på stoffet i ét lag, ruller stoffet sammen og lægger det i en plastikpose i 1–2 døgn.

Man kan eventuelt vente med at så frøene, indtil bønnespiren er tittet frem. På den måde undgår man huller i rækkerne fra bønnefrø, som ikke spirer.

Husk også at bønner er meget andet end grønne buskbønner. De kan også fås lilla og gule, hvor de gule kaldes voksbønner. Snitbønner har brede, flade bælge og har både en bedre konsistens og smag end de almindelige grønne bønner. En særlig delikatesse er borlottobønner, hvor det er de umodne bønnefrø, man spiser. Både snitbønne og borlottobønner har en længere udviklingstid og bør sås nu.

Det frodige drivhus

Når jordtemperaturen er over 18 grader i drivhuset, kan de sidste planter komme derud på fast ophold. Agurker skal dog have minimum 18 °C og helst 20° C i jordtemperatur (også om natten), inden de trives for alvor.

I drivhusene kan man dyrke de klassiske planter som tomater, agurker, meloner, auberginer, chili og peberfrugter. Er man nysgerrig, kan man også prøve mere eksotiske planter til drivhusvækst som for eksempel dværgfersken, citrusplanter eller kiwi.

Det er en god idé at udnytte pladsen i bunden af drivhuset også. Her kan man eksempelvis plante krydderurter som rosmarin, laurbær, timian og basilikum eller tagetes, der kan hjælpe med at holde skadedyr væk fra tomatplanterne.

Læs også: Mere om tagetes

Husk at sætte en støttepind eller lodret opbindingssnor ved de høje planter, så de ikke knækker, efterhånden som de vokser til og begynder at sætte tunge frugter.

Så eller køb basilikum

Hvis man ikke selv har fået sået basilikum, kan man købe en potte i supermarkedet og prikle planterne herfra. Hvis man vil have nogle af de mere specielle basilikumsorter, bliver man imidlertid nødt til selv at så, og man kan sagtens nå at så basilikum endnu.

Det er kun i varme somre, at man har held med at så og dyrke basilikum på friland. Den flotteste basilikum får man i drivhuset, men det går også fint at dyrke basilikum i krukker på en lun terrasse eller i et hjørne med masser af sol og læ.

Læs også: Basilikum på friland

Brug ukrudtet til kompost

Selvom der skal luges en del her i forsommeren, er det ikke kun skidt. Ukrudt giver nemlig en rigtig god kompost.

Hvis ukrudtet ikke løbende er kommet i en kompostbunke, men ligger i en stor samlebunke, kan man sætte en stor kompostbunke på én gang. Det giver mulighed for at varmkompostere, hvis man har minimum 1 m³ kompostmateriale. En sådan kompostbunke kan komme helt op på 60–65° C, og det betyder, at de fleste ukrudtsfrø og sygdomskim slås ihjel, samtidig med at kompostering sker hurtigere.

Læs også: Varmkompostering i praksis

Ukrudtet skal ikke have lov at stå for at vokse sig stort, da det tager både næring og vand fra kulturplanterne. Derfor er det vigtigt at luge alle bede mindst en gang om ugen indtil Sankt Hans.

Pas på hindbærbillerne

Hindbærblomsterne er ret uanseelige, men i høj kurs hos bierne. Som regel er det deres summen, der fortæller os, at hindbærblomsterne er ved at springe ud, og at det er blevet tid til at lede efter hindbærbiller.

Ormene, som man kan finde i hindbær, er nemlig afkom af hindbærbillerne, der er meget aktive lige nu. Billerne er gulbrune og ca. 4 mm lange. De gnaver i blomsterknopperne og lægger deres æg på de unge hindbærfrugter.

Det er her i blomstringstiden, at man kan få øje på dem og begrænse deres antal. Bank let på hindbærplanternes stængler morgen og aften. Billerne lader sig falde, når det er lidt køligt, og buskene bevæges. Hold eventuelt et fad under med sæbevand. Når billerne falder deri, kan de ikke flyve bort igen.