Havenyt uge 12, 2018

Ugen er startet ud med flot solskin, men temperaturerne er lave, og nattefrosten holder jorden i et fast greb. I den sidste del af ugen, bliver det lunere, men med det varmere vejr kommer også regnbyger, og med jordtemperaturer, der ikke når meget over et par grader, er der lidt lange udsigter til, at man kan begynde at så og plante udenfor.

Haven lokker dog, og heldigvis er der en række andre ting, som man kan gå i gang med som at forkultivere flere planter, klargøre drivhuset, klippe gamle brombærranker af og også høste lidt af det nye grønne, som er spiret frem i køkkenhaven.

Høst grønne blade i køkkenhaven

Der er ikke så meget grønt i køkkenhaven, som der kan være i mildere forår. Men heldigvis er der noget, og resten vil vælte frem af jorden, så snart det bliver lidt varmere.

Har man vårsalat, står den høstklar med sine mørkegrønne bladrosetter. Får den lov at kaste frø, vil den kunne trives fint på steder, som ellers ikke bruges til dyrkning. Den gror eksempelvis godt i bunden af hindbærbedet, hvor der kommer lidt ekstra lys, når sommerhindbærrene skæres ned efter høst.

Selvom haven ved første øjekast kan se bar ud, er der planter, som er begyndt at komme frem. Her er Sankthansurten ved at gøre sig klar til foråret. Foto: Heidi Kirk Nissen

Bladbeden er en af de første grøntsager til at sætte nye lysegrønne blade. Har man rigeligt af dem, kan man tillade sig at plukke nogle af de små blade til salatskålen. Persillen er også så småt i gang. Her gælder samme princip – jo flere planter man har, jo tidligere kan man tillade sig at høste en smule af dem.

Til gengæld skal man ikke spise pastinakkens grønne blade, selvom de ser nok så indbydende ud. Derimod er selve pastinakroden helt ufarlig at spise. Dog bliver rodens kvalitet dårligere, jo mere bladene vokser, så det er om at få dem spist.

Fortsæt forkultiveringen

Tomater til drivhuset skal sås først i marts, og de står allerede med små grønne blade og skaber forårsstemning i vindueskarmen. I midten af marts er det tid til at så frøene til tomaterne, der skal dyrkes på friland.

Frøene til drivhustomaterne blev sået tidligere på året og står nu med små blade. Foto: Heidi Kirk Nissen

I de milde dele af landet, kan tomater til friland plantes ud i haven fra sidst i maj. I de mere udsatte dele er det fra først i juni. Bor man et sted med sen frost, kan man trække såningen til sidst i marts, da planterne ellers kan blive meget store at have stående i vindueskarmen. Har man muligheden kan man godt så dem nu, og lade tomatplanterne stå i store potter i drivhuset eller i en udestue, indtil de skal plantes ud.

Man kan også stadig nå at så bladselleri og knoldselleri inde i vindueskarmen. Sellerifrø skal have lys for at spire, og de spirer hurtigt, hvis man undlader at dække frøene, men kun lige trykker dem fast til den fugtige såjord. De skal til gengæld spires i en plastpose, så der er 100% luftfugtighed, og det skal ske på et lyst sted uden direkte sol og ved 18 til 20 C.

Så sommerblomster indenfor

En lang række sommerblomster kan forkultiveres indenfor nu. Har man et drivhus, kan de prikles i kasser i drivhuset i midten af april, hvor faren for nattefrost i drivhuset forhåbentligt er minimal. Kommer der frost, kan man dække med fiberdug eller sætte varme på i de nætter, det eventuelt skulle blive nødvendigt.

Mange sommerblomster, som forkultiveres nu, vil først være store nok til at blive plantet ud sidst i maj eller først i juni. Men det er også først da, at man kan være helt sikker på, at der ikke kommer nætter med nattefrost.

Lav krukker med forårsblomster

Indtil sommerblomsterne kan overtage krukkerne, kan man fylde dem med nogle af de farvestrålende forårsblomster, der fås i handlen lige nu. En del af dem kan klare et par kuldegrader, men bliver det rigtig koldt om natten, skal man vente med at tilplante krukkerne. Alternativt kan man beskytte dem med fiberdug eller sætte dem ind i drivhuset eller en kølig udestue på nætter med mere end et par graders frost.

Stedmoderplanter og hornvioler kan klare en anelse frost, så de kan godt sættes i krukkerne nu. Minipåskeliljerne vil stå og se flotte ud i flere uger, og de kan efter afblomstring plantes ud i haven, hvor man kan få glæde af dem igen til næste forår.

Læs også: Forår i krukker

Har man vinterfaste krukker, som ikke blev tømt for jord i efteråret, kan man vælge at plante krukkerne til i jorden fra sidste års dyrkning. Jorden skiftes så ud i maj og juni, når sommerblomsterne skal overtage pladsen i krukkerne. Det er bedst at bruge krukker som enten er frostsikre, eller som man ikke er alt for øm over, da der stadig kan komme perioder med frost og sne.

Beskæring af brombær

Beskæring af brombær er en af de ting, man godt kan gøre i haven nu. De lange ranker kan bindes fast eller snos omkring trådene på hegn, espalier e.l.

Brombær er flerårig, men har 2-årige skud. De vokser frem som lange ranker det første år, og blomstrer og sætter frugt det andet år. Foto: Heidi Kirk Nissen

Brombær sætter bær på andet års grene. De brombærranker som gav bær sidste år, skal fjernes helt nede ved jorden. Rankerne, som voksede op sidste år, vil give bær i år.

Det er en god idé samtidig at efterse og eventuelt reparere hegn, espalier eller andre opbindingsmuligheder for brombærrankerne, så man er sikker på, at de holder hele sæsonen igennem.

Gør drivhuset klar

Et andet af de steder, hvor man med fordel kan komme i gang, er drivhuset. Hvis man ikke fik fjernet alle de visne planter i efteråret og vasket drivhuset af, så er det om at få det prioriteret. Drivhuset skal være klar til at modtage planter, der er forkultiveret indenfor, og måske så de første radiser, spinat og salat, så snart det bliver lidt varmere forårstemperaturer. Derfor er det vigtigt at bruge et par timer på at klargøre drivhuset med en grundig afvaskning med sæbevand både ud- og indvendigt og afsluttende skylle efter med rent vand.

Afvaskningen har to formål:
– Fjerne algevæksten fra glasset, så der kan komme mest mulig lys ind i drivhuset. Her i foråret er det netop lyset, der er den begrænsende faktor for at planterne vokser, så det er vigtigt, at glassene er rene.

– Fjerne eventuelle skadedyr, der har overvintret i hjørner og sprækker. Det gøres bedst med en børste, sæbevand og knofedt.

Læs mere: Klargøring af drivhuset

Hvis man vil gentage at dyrke tomater og agurker, skal man overveje, om man skal skifte jorden i hele eller dele af drivhuset. Hvis man bruger sædskifte, kan man nøjes med at skifte jorden med års mellemrum. Det tunge arbejde med at skifte jorden ud, kan yderligere nedsættes, hvis man bruger kompost.

Læs mere: Udskiftning af jord i drivhuset

Hvis man vil dyrke i drivhusjorden, så skal den gennemvandes meget grundigt, inden man går i gang med at forkultivere herinde, da det efterfølgende er næsten umuligt at få det gjort. Sæt en havevander til at vande mange timer, så jorden bliver godt gennemvandet og ikke kun i overfladen.

Hæv jordtemperaturen med plastdække

Jordtemperaturen er stadig for lav til at så og plante i stor stil på friland i køkkenhaven, og antageligt bliver det ikke varmt nok før i april. Men hvis man overdækker bedene til de første grøntsager som radiser, gulerødder, spinat, salat og tidlige kartofler med klar plast, kan jorden blive varm nok til, at der kan plantes og sås lidt tidligere.

Solen er med til at varme jorden op, men den væsentligste årsag til, at jorden under klar plast bliver hurtig varm er, at vandet ikke kan fordampe, men fortættes på undersiden af plastikken. Derved bliver der ikke brugt energi som ved bar jord, hvor vandet fordamper.

Jorden skal være mindst 8 C varm, inden man kan risikere at lægge de første tidlige kartofler. Kartofler lagt i for kold jord, giver meget lille topvækst og dermed et lavt udbytte. Hvis man overvejer at gøre det alligevel, er det en god idé at dække jorden med noget isolerende om natten. Det er ekstra arbejde, men vil man have de helt tidlige kartofler, skal de snart i jorden.

Få ny inspiration og viden

Landforeningen Praktisk Økologi står bag Havenyt.dk og en lang række arrangementer om økologisk havedyrkning. I sidste uge holdt foreningen årsmøde for alle interesserede, hvor der udover generalforsamling var rundvisning på taghaven ØsterGRO og foredrag om mangfoldige planter af Camilla Plum.

ØsterGRO er en 600 m² taghave på toppen af et tag på Østerbro. Ud over grøntsager og urter er der også plads til høns, bier og kompost. Foto: Heidi Kirk Nissen

På Havenyt.dks hjemmeside kan man se aktuelle arrangementer, hvor man kan få inspiration og viden om havedyrkning. I denne uge er der blandt andet foredrag om bæredygtigt forår i haven af havebogsforfatteren Jens Juhl, weekendkursus i grøntsagsdyrkning og deling af frø i frø-popups flere steder i landet.

Læs også: Se de aktuelle havearrangementer her

Her er du: Forsiden > 2018 > Havenyt uge 12, 2018

Søg:

Støt Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider