Havenyt uge 50, 2017

Jeg elsker at planlægge, lave tidsskemaer og finde ud af hvordan logistikken skal gå op. Med en stor familie, barn og bonusbørn, hunde, katte, ænder og 2–3 job, er der meget at se til. Men for selv den bedste, kan det smutte, og gå galt. Det gjorde det så for mig i søndags, da vi skulle med færgen fra Nordjylland til Sverige.

Det blæser, og juletræet holdt ikke til det- men så må vi prøve en ny fod.

Det havde sneet, meget, og den korte tur fra vennernes gård i Tårs til færgelejet i Frederikshavn, mindede mig i nogen grad, om dengang jeg kørte vinterrally i Finland – om end meget, meget langsommere. Da vi nåede frem – i god behold – og jeg gav billetten til den yndige unge nordjyde på den buldermørke kaj i snefoget – så hun på mig med store øjne, og sagde » Denne billet er til i torsdags«.

Sneen er godt for meget, her er det et spor- men hvilket var ikke mere til at se.

Tavshed

Nej det kan ikke passe!? Jeg har da ikke bestilt en billet (ikke refunderbar for øvrigt), til den forkerte dag! Jo, ganske rigtigt, det havde jeg, og ikke nok med det – om søndagen går den første færge ikke kl 8 men kl 12. Jeg nåede vist at tælle til 200, inden jeg måtte overgive mig, og med en hvis værdighed, banke panden ned i den sølvgrå Toyotas rat, mens jeg hvislede »Pyt« til mig selv. På passagersædet sad kæresten, ganske stille. Han vidste kun alt for godt, at afstanden fra pyt til knyt var ganske kort… lige der.

Arealet her er givet til byen og dens borger- som også i dag meget natur bliver givet af private- nu staten ikke formår at passe på vores naturværdier.

Pyt.

For det er bare at give slip på de ting, vi ikke kan ændre. På de mange penge spildt, på de aftaler der måtte rykkes på den svenske side, og den middag hjemme om aftenen der forsvandt ud i horisonten, som en doven havmåge ud over havnens mørke vand. Så hvad skulle vi så de næste par timer, mens byen vågnede, og de gode mennesker i Nordjylland sad hjemme, og spise morgenmad. Ud i skoven, se på sneen og tage billeder til Havenyt. Så vi fandt vej til Pikkebakken, der under anden verdenskrig havde stor strategisk betydning. I dag er området et smukt udsigtspunkt og desuden hjemsted for flere museer. Her er meget at opleve året rundt, også på en kold og snefyldt morgen.

Sneen var vidunderlig, og da der inegn vind var lå den som en tyk pude.

=I redaktørens prydhave 2018==
Min prydhave skal være nem, og de ting der gerne vil være hos mig, skal også have lov. Derfor vil der til næste år komme flere sankthansurt, de er meget taknemmelige og de er nemme at dele, de kan tage forbløffende meget skygge og kvittere med fine blomster sent på sæsonen. En anden vinder er høstanemonerne, der er efterhånden mange typer at vælge imellem, også nogen der er knæhøje. Deres akilleshæl er, at de spreder sig enormt, når først de har fået fat. Hvis de skal placeres i et bed, vil jeg altid anbefale, at de plantes i en murerbalje med huller i bunden. På den måde ved du, hvor du har dem.

Brug det spiselige også i prydhaven

Jeg elsker de små skovjordbær som bunddække, jeg har frugtbuske i mine store bede og under dem rabarber. Hvor jeg tidligere gik meget efter, at hver ting havde sin plads, er der med tiden blevet mere løse forhold, nu er haven mere som en flod der flyder og forandre sig.

Rabarber kan godt lide halvskygge, derfor kan den glimrende sættes under lette træer og buske.

Porre i sneen

Porrer kan du hente, så længe der ikke kommer dagsfrost, og det ser det ikke lige ud til nu. Har du ikke allerede gjort det, er det nok en god ide at komme et tykt lag blade ned mellem porrerækkerne. Det kan betyde, at du i korterevarende frostperioder kan hente porrer, da bladene isolerer fint mod den lette frost.

Hvordan går det på fjernlageret

Har du grønsager i kasser i dit udhus eller en garage, så husk at holde øje med dem, så musene ikke har frit spil. Det er jo helt ikke dem, du skal fodre på. Derimod er frosten ikke et problem i år – indtil videre i hvert fald. Men det er ikke lige hver dag, at du får set til dem, det er til at forstå. Hvis vi kommer ind i en tid med lidt frost, kan tæpper eller måtter give isolering, så fx æbler ikke får frost, men det er altså også alle tiders hyggelige rede og musenes all inclusive… så hold dig lidt til, og tjek ofte!

Der er stadig mange små æbler med skurv på træerne. Men værn godt om de gode du allerede har høstet.

Selvforsyneren, der spiste det hele

Har du spist hele dit lager, og har ikke selv flere grønsager i haven, så fortvivl ej. Der er mange gode danske produkter at købe. Det udenlandske er billigere, men der er dokumentation for, at det, der importeres, bl.a. fra Sydeuropa, indeholder væsentligt flere rester af sprøjtemidler end henholdsvis de danske varer, og endnu flere end der er i de økologiske. På trods af at f.eks. de mest velsmagende æbler er de danske, så er der næsten ingen til salg i de store supermarkeder. Det kan derfor godt betale sig at prøve sig lidt frem med lokale gårdbutikker, der kan du stadig godt finde de gode æbler.

Vintergrønsager

Her i denne søde tid er der julefrokoster, julekager og julegodter på programmet. Det er derfor fint at spise godt med vintergrøntsager som modvægt. Sådan god, solid husmandskost er slet ikke at foragte. Der er mange haveejere, der stadig har en del flotte grønsager i køkkenhaven og æbler i kassevis. Hvis du har haft grønkål og rosenkål, står de stadig i køkkenhaven, og pryder, og de kan fint plukkes selv i frostvejr.

Der er ikke noget så godt som en salat af grønkål, med æble og en sennepsdressing.