Havenyt uge 47, 2017

Der er snart kun en måned til jul. Hvor blev året af? Det er tid til at gøre en god status over haven og køkkenhaven. Fik du det ud af det, du ville? Hvad var godt og mindre godt. Hvor brugte du uforbeholden meget tid, og hvad kunne gøres smartere? Her er redaktørens første overvejelser i denne sag;

Køkkenhaven var i år, ikke det den plejer; det var koldt, vådt og blæsende. Det vil sige, at bønnerne kom meget sent, og udbyttet derfor ikke var så godt. Det var dog ikke bønnernes skyld, og de skal på igen til næste år. Den New Zealandske spinat (etragonia tetragonioides) er en vidunderlig plante, og den har givet godt til trods for kulden. Den blev i år forspiret i drivhuset, og det var en god ide. Jeg har også selv taget frø, og det bliver spændende at se, om de kan spire. Det gode ved denne spinat er, at den kan blive ved med at give blade, selv om den blomstrer nok så lystigt. Kan du få for mange squash? Ja bestemt, men ikke i år – så til vores familie på 5 bliver det 10 planter igen til næste år.

Jeg har virkelig nydt bierne i krydderurterne, så dem skal der flere af. Grønkålen er både nem og giver rigtig godt, palmekålen giver ikke helt så meget, men er meget smuk. Så begge dele skal der mere af til næste år.

Prydhaven har også lidt under den kolde og regnfulde sommer, ikke helt så mange roser er det blevet til, og solhatten kom senere end normalt. Jeg har dog haft glæde af at så sommerblomster med løs hånd, mellem roser og stauder. Så er der ikke så meget at luge, og mere at se på. Mange sår sig selv, så mon ikke jeg kan prøve nye typer til næste år. Hækken er vokset meget, og det har givet anledning til, at jeg er begyndt at interessere mig for de uklippede hække. Så kan der også komme flere blomster og bær og dermed mere liv i haven. Jeg har også fundet ud af, at jeg bruger for meget tid på kanterne, overgangen mellem græs og bed. Derfor vil jeg se mig om efter en kantskærer.

Det er godt at give sig tid til disse overvejelser nu, så er det nemmere at finde på julegave ønsker og ikke få købt forkerte frø ind i online butikkerne her i de mørke vinteraftener, mens kreditkortet gløder.

Havenyt; bragt til dig af Praktisk Økologi

Havenyt.dk er drevet af Praktisk Økologi, det er ikke alle vores læsere, der ved det. Vil du vide mere om foreningen så læs her, måske vil du også være medlem og på den måde støtte Havenyt.dk og økologien i Danmark. Da det er netop denne forening, der ligger bag Havenyt, er vores fokus også økologisk have og livsstil. Der er plads til alle på Havenyt.dk, til alle der har lyst til at dele deres erfaringer og til alle de nye, der har brug for hjælp – så de ikke nødvendigvis laver de samme fejl, som vi andre gjorde, da vi startede.

Ikke alle krukker tåler frost

Det er forskelligt, hvordan krukkerne tåler frost, så overvej om de skal i hus, før vinteren rigtig slår til. Du skal tømme dem for indhold og sætte dem, så de ikke bliver fyldt med vand og fugt. Med skiftevis tø og frost vil krukkerne nemt få skaller eller revner. Mange kan godt tåle at stå uden jord, eller evt. fyldt med gran og andet stedsegrønt. Der skal jo også snart pyntes til jul.

Jordskokker

Jordskokker er en skøn grønsag. De er også meget nemme at dyrke, de giver et stort udbytte, men der er som ved alt andet enkelte minusser. Den er lidt besværlig at skrælle på grund af den uregelmæssige form… og så spreder den sig, fordi det er svært at få dem alle op. Derfor er der nogen, der dyrker dem i store baljer. Jordskokkerne kan stå i jorden hele vinteren, og du kan hente dem ind, så længe jorden ikke er meget frossen.

Stort udbytte, med en lille indsats

Jordskok giver et højere udbytte end kartofler målt i kg. Men den har ikke helt så mange måder, den kan bruges på som vores dejlige kartofler. Men jordskokker er skønne i supper, som mos, som chips og rå i salater. Der er mange forskellige kloner og sorter af jordskok, og ikke alle giver et lige stort udbytte. Størst udbytte giver de tidlige sorter, som også når at blomstre i efteråret. Når du høster en plante, kan du tage knolde fra til næste års lægning. Mod al din lyst skal du vælge de største og de glatteste – så bliver dem du får næste år, endnu bedre!

Pas på æblerne nu

Vi må vist bare indse at frosten nærmer sig, så har du stadig dine æbler stående i kasser i garagen eller under et udhæng, skal de nok snart ind. Æbler tåler ganske lidt nattefrost, men kommer vi ned omkring -5° frost, betyder det, at de skal ind under frostfri forhold, eller de skal tildækkes rigtig godt om natten.

Bierne og blomsterne

Oregano og merian kalder vi populært for pizza-urt, da det oftest er dem der bruges, men de kan også bruges i fx the mod hovedpine. Oregano og merian bliver gerne forvekslet med hinanden, for de smager næsten ens, og kan bruges i de samme retter. Der findes 20 til 40 forskellige arter af origanum, de stammer alle fra egnene omkring Middelhavet og Østasien. Merian er ikke vinterhårdfør, og skal sås år efter år. Oregano derimod er meget mere hårdfør, og kan godt tåle en mild vinter. Barfrost er den ikke meget for, så giv den et par grangrene, hvis du har tilovers efter at have lavet en smuk og velduftende adventskrans. For begge gælder, at bierne er vilde med dem, og et kæmpe oregano bed står derfor øverst på min ønskeliste.

Læs mere om dem begge her.

Er du klar til vinter?

Er du klar til vinterhaven? Jo, det er du vel nok, for som de fleste årstider kommer vinteren ikke som en overraskelse. Men det kan være, at det kan hjælpe med en tjekliste, om du nu har fået det hele med, det finder du i denne artikel Vinterforberedelser, så kan du gå i vinterhi med god samvittighed.

Geder i naturplejen

Det er ikke lige geder du kommer til at tænke på, når snakken falder på naturpleje. Men geder er kendt for at have en god appetit og ikke at være kræsne, derfor er de sat ind i Tyvdalhøj af Den Danske Naturfond. Her spiser de sig godt ind på glansbladet hæg, rynket rose og sildig gyldenris, og det gør de med stor glæde. Efter bare få uger på arealet er der allerede store forandringer at spore, da gederne har taget godt for sig, og sågar næsten klatrer i træerne for at nå de øverste blade.

Børnene ud i naturen

Sammenhængen er måske ikke lige til at få øje på men, børn der kommer ud i naturen, bliver bedre læsere, end de børn der blev i klassen, og hang over bøgerne. Indlæring udendørs er noget andet, læringen kommer så at sige ind på en anden måde og at være ude, gør også skoledagen mere inspirerende og eleverne gladere for at gå i skole. Det er jo ren win-win; læs mere om børn og læring her.