Havenyt uge 44, 2017

Det har været en stormfuld uge, meget af landet har været ramt af storm og derefter fulgt af forhøjet vandstand. Flere morgener har der været frost på græsset og rådyrene går langt ind i haverne for at få de sidste rosenknopper. Ugen ser lun ud, og sidst på ugen kan vi forvente der kommer nattefrost.

Vinden får de mange nedfaldne blade til at rasle rundt i haven. De lægger sig i hjørnerne eller samler sig til hvor end vinden slipper dem. Hvis der kommer en dag med lidt roligt vejr, giv dig tid til at samle bladene sammen. Du kan bruge dem til meget i haven, de er udmærket i både køkkenhaven og i staudebedet eller i kompostbunken.

Er der råd i æblekasserne?

Det er altid en god ide at holde et vågent øje, på de æbler du har liggende i kasser til senere brug. Ude af øje, ude af sind… Men det skal du passe på med.

Der har i år været mange æbler angrebet af gul monilia, og det fortsætter desværre også i kasserne. De rådne æbler smitter alle æbler, de rører ved, så det gælder om at få dem fjernet hurtigst muligt. Når æblerne rådner, udskilles desuden et højt niveau af ethylen, som fremmer modningen af frugter og grønsager. Det kan godt være meget uhensigtsmæssigt i dit frugtlager, hvor æblerne og andre gemme-grønsager gerne skal holde sig længst muligt.

Kål & kulde

Der er visse typer af kål, der kan blive på roden hele vinteren. Det er den skønne grønkål og vintersorter af rosenkål. Og der er sorter af savojkål, der kan tåle helt ned til 7° frost.

Dæk krukkerne mod den første nattefrost

Hvis du stadig har smukke krukker med sommerblomster, bede med sommerblomster eller flotte geoginer, vil du naturligvis gerne undgå, at enkelte frostnætter ødelægger blomsterne. Her kan du få brugt din fiberdug eller kaffesække (igen).

Sæt nogle vækstbuer op som kan holde dugen eller sækkene hævet over planter og blomster, så de ikke bliver mast flade. Selv den mindste snert af nattefrost ødelægger bl.a. tallerkensmækker, flittiglise og georginer. Hvis skaden først er sket, er det bare at lade dem være eller få krukkerne plantet til med noget, der holder vinteren over, fx lyng eller stedsegrønt.

Aldrig roser efter roser

Jeg kender det godt; der er gået en rose i en gruppe af roser, og så er det fristende at plante en ny. Men det skal du lade være med. Det er vigtigt, at du ikke planter roser, hvor der tidligere har stået roser. Det anbefales, at der går mindst 7 år imellem, at der plantes roser i samme jord – og det er ikke bare gammel overtro! Det kræver udskiftning af jorden, hvis du alligevel ønsker at plante samme sted. Og ikke kun lige der hvor rosen skal stå. Jeg har fået dette råd, som jeg vil lade gå videre, da jeg syntes det har virket. Grav et hul der er 3 gange så stort som et almindeligt plantehul, fjern jorden og sæt en papkasse ned i hullet. Sæt rosen i kassen og tilfør frisk jord hvori der ikke tidligere har stået roser. Fyld op og vand normalt. Det er vigtigt, at den jord der er i kassen, ikke har kontakt med den jord, der allerede står roser i.

Vinterdække er godt, lad bare vintergravning ligge

Vintergravning er at blotte jorden totalt og at den endevendes. Det er siden tidernes morgen blevet gjort for at opnå en frostsprængning af jorden, så den virker løs og god i foråret. Men det er kun ved at tilføre organisk materiale hele tiden og ved at beskytte jorden og dens liv i form af regnorme og mikroorganismer, at du får en god og smuldrende dyrkningsjord på langt sigt.

Køkkenhaven er den del af haven, hvor der er mest brug for at beskytte jorden, da vi på det meste af arealet kun har planter i sommerhalvåret.

Det bedste du kan gøre for din jord, er at holde jorden dækket vinteren igennem. Enten med planter i form af afgrøder og efterafgrøder eller med et 6–8 cm tykt lag vinterdække. Du kan bruge alle former for plantemateriale til dit vinterdække.

Krydderurter i kulden

Der er en del krydderurter, der ikke tåler frost; det gælder bl.a. ananassalvie, citronverbena, laurbær og rosmarin. Hvis du har mulighed for det så tag dem ind i drivhus og dæk med fiberdug eller sæt dem ind i et frostfrit sted til vinteropbevaring. Det er ikke til at vide, hvor kold vinteren bliver, måske bliver drivhuset ikke lunt nok til at holde planterne frostfri. En kølig ikke opvarmet udestue er nok endnu bedre. Alle citrusplanter bør for længst være taget ind – men ellers skal de ind nu.

Gulerødder vinteren igennem

Vinteropbevaring af gulerødder kan være noget af en kunst. I artiklen kan du læse mere om metoder og mulighederne for at opbevare gulerødderne hen gennem vinteren. De nævnte metoder i artiklen kan også bruges til de andre typer af rodfrugter.

Riv græsset sammen

Der er stadig steder, hvor græsset vokser, eller måske har du ikke lige fået det slået for sidste gang. Det er så vådt nu, at det vil give gule pletter, hvis du lader klumperne ligge. Men det er slet ikke spildt arbejde, græsafklippet kan du bruge som en del af dit vinterdække til havens bede; men det er vigtigt at blande det med grovere plantedække.

Brug bladene

Der kommer mange blade ned nu, de hvirvler rundt i haven, og samles i hjørnerne. For mange er det et dumt arbejde at rive blade sammen, men se det hellere som et dejligt og sundt arbejde. Det er ikke hårdt, det er nærmest lidt zen; lyden af riven og den kølige vind i ansigtet. Varmen får du indefra i købet af kort tid, det lover jeg!

Riv bladene sammen og brug dem i køkkenhaven til at lægge i bunden af bedene med porrer og de rodfrugter, som skal blive stående på bedet længst muligt. Det vil gøre det lettere at tage grønsagerne op i frostvejr.

Dæk under de stedsegrønne

Rhododendron, mahonie, storbladet laurbærkirsebær har alle store blade med store flader, derfor kan de flotte blade skades, når jorden fryser til. Der kan opstår bladsvidninger, hvis planten ikke kan optage vand nok til bladenes fordampning. Det er især et problem i frostperioder kombineret med god blæst og så forårssolen, som giver svidningsskader.

Du kan hjælpe dine planter på vej ved at lægger et tykt lag blade ud under dem. På den måde vil det tage længere tid og kræve hårdere frost, før jorden fryser, og planterne dermed ikke har adgang til vand. Det er et rigtig god måde at minimere risikoen for bladsvidninger, samtidig med, at du får brugt de sammenrevne blade fra haven. Det er især vigtigt at beskytte nyplantede stedsegrønne buske.

De visne blade kan også bruges som dække i staudebede, hvis der er steder med bar jord.