Og der har gudskelov været flere dage, hvor himlen har været blå, og solen har skinnet varmt på mennesker og haver. Nu går vi ind i den sidste uge af september, og der er stadig dejligt mange ting, vi skal gøre i haven. Vi skal have gjort en masse, før det bliver for koldt, vådt og mørkt.
Stråtaget er tungt af regnen. Det er vigtigt at et stråtag kan tørre, på den anden side nedbryder både vind og sol også stråene. Som med alt andet er det hele en balancegang.
Jeg har stadig ikke tilgivet mig selv, at jeg ikke fik vejet mine små pindsvin, første gang jeg så dem i haven; tænk hvis jeg kunne have reddet de to små pindsvin. En ven så skeptisk på mig »ville du veje dem, det kan man da ikke«. Jo det kan man sagtens, og husk – de skal veje mindst 600 gr, ellers skal de have hjælp vinteren over. Kontakt pindsvinevenner så de kan få den hjælp, de har behov for.
- min dårlige samvitighed…
Der er mange æbler på træerne, store brombær på buskene og vores høner er blevet fordelt på vinterophold til glade haveejere i lokalområdet. Jeg savner dem allerede, høns er meget sociale og beroligende at se på. Jeg er glad for, at jeg kunne give mine gode æglæggere videre, og ikke lod dem ende i suppegryden. Efteråret er et godt tidspunkt at dele på, der er så meget… så meget godt at dele ud af.
Weekenden hos os gik med at beskære og fælde træer, slå græs, fjerne gamle tomatplanter og lidt sneglejagt. Vi havde huset fuldt af skønne arbejdsomme familiemedlemmer, det er vildt, hvad du kan nå med 4–6 ekstra hænder. Måske kunne du, og nogle venner skiftes til at hjælpe hinanden. At fælde et par træer er nemt, når I er mange – alene eller to kan det næsten være en umulig opgave.
Mange hænder kan hurtigt løfte meget. Det er skønt at være mange til at hjælpe, spise sammen og hygge sig – sammen. Foto: Anja
Nej, af den simple grund at mange økoglade slet ikke er gamle nok til at være det. Der er selvforsyneren med høje hæle, syltemostre der er mænd, og vilde tomatavlere der er topdirektører… Kom og se det hele, køb lækre bøger, lær en masse, mød skønne mennesker og fold dig ud. Kom med på Mere Liv i Haven Festival 2017. I år holder vi festivalen lørdag d. 28. oktober i Holbæk. Læs mere her.
Kom med til fest!
Tak for de flotte gavebidrag der er kommet ind til Havenyt. Vi er meget taknemmelige, hver en krone går til at kunne opretholde Havenyt. Så vi kan sprede viden og kunnen om; haver, planter, dyr, biodiversitet, drivhuse, beskæring, barrodplanter, roser, hække, skadedyr, høst, tørring, urter, tulipaner, vandopsamling, havehøns, vilde haver, bier, blommer, gødning, blomster, belægninger, økologi, glæde, gode tips, fritid, kolonihaver, altaner, naturforståelse, børn i haven, squash, køkkenhave, ænder, snegle, sommerfugle, prydbede, nedfaldfrugt, fruglehuse, frø, ekspertsvar, artikler, frøer, billeder, bønner, valnødder, brombær, frugthaver, griftfri, potter, vanding, figner, træer, møl, natur, gør det selv, kastanjer, pære, kompost, kål, løg, buske, bøg, mælkebøtter, ukrudt, drivning, bænkebidere, salamandere, engplanter, valmuer, tallerkensmækker, stauder, såning og meget, meget mere. Giv et bidrag med MobilePay til 72132 eller her.
Måske er dine roser blevet noget høje og bare, bladene er måske også faldet af, og de ser lidt afpillede ud. Mange roser fortsætter med at blomstre langt ind i efteråret, nogle kommer med et ekstra hold blomster, de er dog ofte lidt mindre end det første hold. Blomstrende roser i efteråret er slet ikke til at stå for, de giver på en god solrig dag sommerstemning i haven.
Når du går rundt, og nyder roserne, så kommer tankerne om måske at plante nye roser – men husk det skal være et sted, hvor der ikke har vokset roser før, eller det skal være mange år siden – ellers trives de ikke. De barrodede roser er ofte mere livskraftige, og de kan nemt sendes, hvis du skal have dem fra en bestemt planteskole – men – de skal først plantes i november. Det er en god ide at planlægge og forberede plantestedet nu, finde ud af hvem der skal være naboer, og hvad du skal have som bunddække. Når du planter barrodede roser, så husk at podestedet (det er det sted, hvor grenene sidder fast på roden, og det hele er lidt tykt) skal være ca. 10 cm under jorden, så det er godt beskyttet mod frost.
Lige om lidt er det slut, farverne vil forsvinde og vinteren blive lang. Hvert forår forundres jeg over naturens kraft, til at bryde vinterens favntag og bringe os liv.
Det er nu, bunddækkeplanterne skal plantes mellem træer og buske. Jordbær (både skov- og guldjordbær) er mine favoritter, men også hasselurt, vinca, vedbend og krybende perikon er rigtig gode. Der er steder, hvor det er rigtig dejligt, at der er grønt hele året, men også at dine bunddækkeplanter har blomster på et tidspunkt. Vil du vide mere kan du læse her
Vedbend spreder sig hurtigt, når de først har fået fat, også op- af huse og træer. Der er ikke meget der kan konkurrere med den, men på den anden side skal den også holdes i skak.
Der har virkelig været meget vand i september, nogle steder rigtigt meget. Så hvis din jord er vandrig så husk at få drænet. Vandet hindrer at rødderne går i dybden og rødder, der ligger for højt, kan lettere få vandmangel i tørre perioder. Det er med vand som med alt andet, for meget af det gode er ikke godt! Der kommer flere ekstremer; mere vand, vand på sjove tidspunkter eller storme, hvor der ingen storme burde være. Klimaet forandrer sig, og vi må prøve at følge med, læs mere om at klimatilpasse haven her.
Løvefod er meget smuk med vand på. Løvefod er en meget nem staude, den spreder sig nemt og den er let at dele. Foto: Ralf Peerenboom
At slå med le er ikke så nemt, som det ser ud (jeg ved det, for jeg har prøvet), men der er mange gode afledende effekter ved at svinge en le! Det er både teknik, men frem for alt rytme der skal til, for at få græs og urter til at falde rigtigt. Hvor det at bruge en le igennem mange år har været ved at blive glemt, er det nu igen begyndt at komme på mode. Det er nemlig næsten meditativt at arbejde med en le. Selv når man som jeg, ikke rigtigt kan finde ud af det. Læs mere om det at slå med le, og le-fællesskaber her.
Havearbejde eller naturpleje, behøver ikke at være hårdt arbejde. Det kan være ren meditation, en slankekur og så sover du så dejligt bag efter. Foto: Emi Lija
Det har været dejligt at kunne bruge dem til gødning hele sommeren, men nu er gødningssæsonen slut, og mine planter skal have fred til at forberede sig til vinterens komme. Mine hønseprutter gemmes i store spande et koldt og tørt sted, hvorimod bunden fra løbegården bliver brugt i de tomme bede. Det er en blanding af møg og hampestrøgelse, som ligger der, og begynder en formuldning.
Rønnebærrene er det nok et af de mest farvestrålende indslag i efterårshaven. Hvis du har lyst til et rødt flammehav, og samtidig gerne vil bespise både dig selv og din familie samt fugle og insekter, så er røn lige noget for dig læs mere her www.havenyt.dk/artikler/prydhaven/traeer_og_buske/1291.html).
Rønnebærrene er sure, jo det er de. Men det gør ikke så meget, det er c-vitanimer det hele Foto: Henryk Niestrój
Hvis du kigger tæt på et rønnebær, kan du se, at det ligner et lille æble. Og røn er også i familie med æbletræet – kernefrugtfamilien! Vil du lave lækker gele er der mange opskrifter. Eller rønnebærkiks til børnene her.
Vild mad er ikke bare moderne, det er både sundt, og giver nærhed til det landskab, du bevæger dig rundt i. Find ud af om der sker noget vildt med mad i dit område her.
Meget i naturen kan spises, men før du kaster dig ud i det er det en god ide at gå med nogen der kender de spiselige planter, eller køb en bog- der er flere gode i handlen. Foto: Kjerstin Michaela Haraldsen