Havenyt uge 35, 2017

Det er dejlige dage, hvor de grønne tomater får både sol og varme. Kålen stritter så det er en lyst, og selv hos mig begynder der at komme noget, der ligner bønner.

Hønsehuset bliver renset hver morgen efter hønsene på pinden, og for 14 dage siden gik jeg rundt i køkkenhaven med lidt hønseprutter. Det har givet pote, der er nu så mange squash, at det næsten (næsten) er for meget. Det er helt vildt, hvad der er af både blomster og frugter. Jeg har en enkelt plante, der er i meget god kontakt med sin maskuline side, og derfor kommer den kun med han blomster; det gør ikke noget, for de smager så vidunderligt ristet på panden.

Under birkene står sankthansurt rank og strunk, birkene er lysgennemtrængelige, og derfor kan urten godt står her. Jeg glæder mig, til de står flotte og pink op mod de hvide stammer. Under træernes dybe skygge står der brændenælder så høje, at et 10 års barn ville kunne forsvinde i dem – ganske kort før førnævnte barn ville komme skrigende ud igen. Men flotte er de, og de har også deres plads at opfylde i havens kredsløb.

Pindsvinene har åbenbart fundet hinanden i forsommerens våde nætter, for en lille pindsvineunge kom listende ud under et af vore skure den anden aften; oh hvilken glæde det var at få lov at se denne lille skabning. Jeg arbejder meget for at øge biodiversiteten i min have, her er plads til både myrer og hvepse, sommerfugle og alt muligt andet – herunder også kvas og visne blade, brede hække og naturligvis – adgang til vand. Det har båret frugt, i mere end én forstand. Dejligt at der er hele 700 meter op til en vej – så kan det være, at jeg kan få mange flere pindsvin til næste år.

Kartoffeltid

Har du ikke fået taget dine kartofler op endnu – så er det tid nu! Den sidste uge har været tør, og det er rigtig godt at tage dem op, mens jorden er tør, hvis kartoflerne skal gemmes til vinteren. Skal du spise dem indenfor de næste par uger, kan de godt blive liggende – men – kartofler skal helst eftermodne ca. 3 uger i jorden efter toppen er fjernet; så holder de sig bedre.

Du kan nå at overnatte i naturen endnu

Forhåbentlig bliver først i september ligesom sidste år, hvor vi fik nogle dejlige sensommerdage. Og så kan vi jo bruge dem til at se naturen både dag og nat.

Naturstyrelsen giver dig mange muligheder for at holde gratis ferie med fri teltning, små lejrpladser eller shelters. Det er en sjov måde både for børn og børnebørn at opleve naturen på – men også en sikker måde for os andre.Naturstyrelsen har over 200 skove, hvor du overalt må telte for natten – uden at spørge om lov.

Der er også mange skove med pladser, der er anlagt som lejrpladser til overnatninger med telt eller lignende. De ligger i en lysning, hvor der som regel er en bålplads og nogle gange også vandhane. På naturskønne steder i skovene er der opført smukke shelters, der kan rumme en familie eller en større overdækning, hvor man kan sove op til 30 personer. Flere og flere har glæde af disse shelters, så derfor kan visse af dem bookes på forhånd.

Se meget mere her

Plej jordbærbedet

Har du det ligesom i vores familie, at jordbær er det bedste der findes, og vil du have rigtig mange næste år, så er det nu, du skal plante nye jordbærrækker. Og det er også nu, at de gamle rækker skal luges og gives gødning.

Sensommer- og efterårsafgrøder

Såede du afgrøder i juli og august f.eks. spinat, salat, radiser, vårsalat, maj roer, kinesiske bladgrøntsager, skal bedene gås efter for ukrudt, og der skal måske også tyndes lidt ud i rækkerne.

Har du ledig jord kan du stadig nå en efterafgrøde.

Kålsommerfuglenes yndlingssted

Er dine kålbede – så hvis de ikke er dækket med insektnet, så flyver kålsommerfuglene flittigt forbi kålen, og lægger masser af æg på bagsiden af bladene. Kållarverne kan på få dage æde store dele af bladene på din kålrække.

Nedfaldsæblerne af tidlige sorter kan spises

Der er mange fine æbler på vej, men de bliver senere modne i år, og den kolde sommer har betydet, at de også bliver mindre i år.

Læg også mærke til at træerne stadig selv tynder ud i frugterne, og lader dem falde til jorden. Er der mange æbler på træet, så fjern dem med skurv-og larveangreb, eller dem der er meget små, så træet bruger energien på at lave større og bedre æbler.

Men kan du ikke vente – og kan lide lidt sure æbler; så kan du så småt begynde at smage på f.eks. Guldborg, Discovery eller rød Annanas. Nedfaldsfrugter er modne ca. 14 dage før de plukkemodne, og det giver mulighed for at spise æbler lidt tidligere, hvis man kan leve med at skære æblet ud og angrebene fra.

Hold øje med frugterne og fjern i tide de rådne, så de ikke smitter naboæbler, som de rører ved. De rådne æbler er angrebet af gul monilia. Flere af de tidlige æblerne kan også blive alvorligt angrebet af gedehamse, hvis du ikke får dem plukket i tide. Det gør det bestemt ikke nemmere at plukke eller fjerne frugten. Hvis du venter til skumringen er gedehamsene gået i seng, og du kan arbejde iført handsker og godt med tøj på. Der kan jo være enkelte natteravne ude endnu blandt gedehamsefamilien.

Kirsebær og sort sol

Der blev mere af det sidste end af det første. Vi plejer nemlig at tage surkirsebær til julens ris a la mande fra det gamle træ i haven, men i år var der kommet nogen før vi – så nu må desserten, som alle i huset elsker, have et økologisk glas og de kirsebær der ligger i fryseren fra sidste år!

Selvom stærene er gået tilbage i Danmark – og for øvrigt også i Nord- og Vesteuropa – så har de altså spist vores juleherligheder! Men de må gerne få dem, for det er så smukt, når de slår sig ned, og spiser i fred for pludselig at lette; alle sammen på én gang – det er flot, når de farverigt glinsende fugle flyver hen over vores hoveder. Gudskelov er der stadig mange stære i Danmark, og det skyldes bl.a. de økologiske haver og husdyrsbrug, dyrehaverne og ejerene af småbrug med dyrehold under åben himmel – for det er jo der, stæren henter sin føde.

Forårets blomsterflor

Foråret er tæt forbundet med løgblomster som vintergækker erantis, krokus, påskeliljer og tulipaner. Der findes dog mange flere spændende forårsløg, f.eks. vibeæg hundetand, dorothealilje, klokkescilla, våriris, perlehyacint, scilla, fuglemælk og pinselilje.

Det er i september, at du skal forberede forårets blomsterflor ved at sætte nye løg. Frøfirmaerne plejer netop nu at udgive deres efterårskataloger, hvor du kan finde inspiration ved at se på alle de fantasiske billeder af arter og sorter. Og i butikkerne dukker poserne med de fristende forårsløgblomster op netop nu. Det kan være svært at huske, hvor der ligger løg i haven, derfor kan det godt betale sig at se lidt på billeder af forårshaven (eller huske at tage dem til næste år). Men desværre er det ofte, at tulipanerne ikke kommer igen – andre er mere trofaste, som vintergækker og påskeliljer.

Forårsløgene er ikke kun til glæde for os mennesker, men er også vigtige for insekterne. Når de kommer frem fra deres vinterskjul i det tidlige forår, er det livsnødvendigt, at der er blomster med masser af pollen og nektar til dem.

Få svar med det samme

Ofte står du i haven med et spørgsmål, som det ville være så dejligt hurtigt at få svar på. Der skal du bruge vores forum, hvor du hurtigt kan få svar på enkle og almene havespørgsmål.

Vi skal hjælpe hinanden med vores haveviden, så kom og vær med på forum – hjælp de nye og få selv hjælp til noget af det, du ikke er helt så god til. For mit vedkommende kunne det være tomater. Det er lidt som det forjættede land – jeg kommer bare aldrig dertil.

Samler du frø af vilde blomster?

Har du erfaring med netop det? For der er planer om at lave en tur i Lejre kommune, hvor der skal samles frø fra vilde blomster til at bruge i egen have, og nu har kommunen rettet henvendelse til mig, om jeg kender nogen der gør den slags; er der en læser der har erfaring at byde ind med? Så skriv til Lærke.

Sensommerblomster

Det er lige til at blive lidt trist over, at sommeren er ved at forsvinde bag os, på den anden side er der stadig mange blomster at glæde sig over. Flotte cocmos der kan blive meget store, ja næsten mandshøje i god havejord. I mange haver ses lige nu også de prangende georginer, i flammende røde, orange og gule farver. Næsten et bed med brand i! De kan også være pink, røde og hvide – der er noget for enhver smag. Tagetes har også stadig meget at byde på, men også sommerasters, olieplante, rævehale, frøkenhat står og lyser op – indtil den første frostnat tager livet af dem. Men det er der længe til endnu…

Lad sommerfuglene komme til mig

Der er også buske der har smukke blomster nu, dem vi kender bedst er sommerfuglebusken [lat] buddleja davidi [/lat], der er en af havens mest imponerende buske, og den giver anledning til, at mange sommerfugle kommer i haven. Det er slet ikke sjældent at se både 10 og 20 sommerfugle svæve fra blomst til blomst i de lune sensommervinde. Busken har en tendens til at brede sig via frø under de rette betingelser. Det er sådan invasive planter begynder deres færd i vores landskab. Jeg indrømmer, jeg har den selv i min have, og har endnu ikke set den brede sig ud i den vilde danske natur udenfor hækkens beskyttelse. Busken er meget tørke tolerant, og kan af samme grund ikke lide at stå med fødderne i vand. Den fryser på udsatte steder godt tilbage hen over vinteren, men formår ofte at komme godt igen fra grundstammen året efter.