Havenyt uge 33, 2017
Det har ikke været en varm sommer, men mange haveejere og grønsagsdyrkere begynder nu, at kunne høste godt i haven. I min have er kræerne ved at blive modne, og træerne bærer godt. De almindelige blommer er der ikke så mange af hos mig, og hele 6 æbletræer står tomme. Kvæden har en (en!) kvæde, imod de over 30 kg flotte frugter jeg kunne høste sidste år. I år bliver ikke et godt selvforsyningsår hos mig.
Kægerne er mange, igen i år. En skøn lille blomme med et sejt skind og dejligt akomatisk kød.
De mange byger og høje luftfugtighed har givet skimmel mange steder, ligeledes har vinden også taget sin del af frugterne på træerne. Nogle steder er der så mange blommer, så flere at træets grene ikke kan klare vægten. Mange frugter sidder alt for tæt, og kan give grobund for svampesygdomme. Hvis du kan se at der er for meget frugt på træet, må du tage den svære beslutning og tynde ud i dem. For knækker grenen helt af, får du ingen af frugterne, og et grimt sår på træet kan være en ladeport for sygdomme.
Der er mange blommer samlet på enkelte grene, det kan skade træet hvis grenene ikke kan klare vægten. Foto: Larisa Koshkina
Mere Liv i Haven Festival
Sæt kryds i kalenderen til Mere Liv i Haven-festivalen 2017. I år holder vi festivalen lørdag d. 28. oktober i Holbæk. 300 deltagere og 40 forskellige værksteder inden for bæredygtig husholdning, økologisk havedyrkning og selvforsyning – hvad mere kan du ønske dig?
Alle værkstederne afholdes af helt almindelige mennesker, der bare brænder for lige præcis det emne, de holder værksted for. Det er nemlig praktisk vidensdeling og ikke så meget teori – så glæd dig til en masse praktiske tips du kan tage med dig hjem. Du kan deltage i 5 forskellige værksteder i løbet af dagen, og vi har naturligvis sørget for lækker, økologisk, lokal mad til dig. Alt dette er inklusiv i billetprisen.
Tag egne frø med og byt med andre, få noget helt nyt eller måske ukendt med hjem.
Der vil være økoboder og frøbyttebord. Tag gerne overskudsfrø og de planter med som du kan dele med andre, og sørg for at have store lommer i bukserne, så du kan fylde dem med spændende frø til din have.
Vil du være værkstedsholder, så får du gratis adgang til festivalen som betaling, se mere her
Ingen rynker; tak
Rynket rose spreder sig invasivt i landskabet og langs mange af de danske kyster. Rosen der fortrænger den normale flora, er meget hårdfør, og har desværre vist sig vanskelig at udrydde. Der er blæst til kamp mod rosen af Naturstyrelsen og styrelsen gør selv et stort arbejde for at bekæmpe den på offentlige arealer.
Den ryknede roses hyben er flotte og smager dejligt, desværre er planten ikke til at slå ned når den først har fået fat. Foto: Kerstin Riemer
Rynket rose hører oprindeligt til i Nordøstasien. Den blev registreret som vildtlevende i Danmark første gang i 1875. I 1950’erne fik rynket rose en kæmpe udbredelse i forbindelse med sommerhusområder, hvor den blev udplantet i læhegn, afskærmning og som prydplante.
Hvorfor skal Rynker rose bekæmpes?
Rynket rose er den mest udbredte invasive art i Danmark. Den udgør især en trussel mod strandoverdrev, klitheder og andre kystområder. Netop disse typer af natur repræsenterer noget af den mest oprindelige natur, vi har i Danmark. De store rosenkrat overskygger, og fortrænger den hjemmehørende flora, og udgør dermed også en trussel mod biodiversiteten.
De flotte blomster kan bruges til fx. rosenvand. Foto: Silvia
Der er mange måder at bekæmpe den på; græsning, slåning, manuel optrækning, opgravning og tildækning. Bare for at nævne noget! Men det er en kamp, for det er en meget levedygtig plante, der er tale om her. Det er aldrig dejligt at tage livet af noget, men her er der brug for os alle. Lad være med at plante rynket rose; men bekæmp den hvor du kan og spred ikke frø mv.
Rynket rose er mange ting
Rynket rose er ikke bare hadet, den er også smuk og hårdfør. En fascination som Jane Schul har beskrevet i denne artikel om den rynkede rose.
Hestebønnerne har givet rigtig godt i år, en skøn spise og nemme at avle. Bønnerne er lidt dyre i indkøb, så se om du kan lade flere modne nok til, at du kan lave dine egne frø.
Tørring er blevet moderne – igen
Da vi begyndte at få frysere i hjemmene i 1960érne, gik den gammeldags konserveringsmetode med at tørre afgrøder i glemmebogen.
I gamle dage var det helt naturligt at tørre ved den lune brændeovn. Æbler og blommer kunne langsomt blive tørre i eftervarmen, og store bundter af urter og krydderier tørrede samlet oppe under loftet, hvor den varme luft hang. Men sådan er det ikke mere.
Og det er rigtig synd, så prøv at genoplive traditionen.
Du kan bruge din almindelige ovn, den kan sættes på 50 grader, og så kan du tørre fx æbleringe. Hvis du har mod på at tørre dig til mere plads i fryseren og hjemmelavet frugt til f.eks. mysli eller vinterens grød, så er det måske på tide at få et elektrisk tørreapparat? Tørring er vejen frem, hvor du er sikker på en hurtig og effektiv tørring ved den rigtige temperatur. På den måde bevares både farve, duft og smag. Hvis du er så heldig at have mange tomater, kan du med et tørreapparat også lave dine egne tørrede tomater til skønne gryderetter og salater. Apparaterne forhandles blandt andet af Dansk Hjemmeproduktion.
Lige om lidt kommer endnu en farvegiver i haven; sankthansurt. Den er nem at dele og dermed at få en masse af dem i flere bede. Dette er den traditionelle pink udgave, men den findes i flere farver.
Forårets blomsterløg skal lægges snart
Mens haven langsomt mister sine farverige blomster, er det dejligt, at der kommer kataloger med mange smukke løgplanter, du kan købe til at sætte fra først i september. Der er mange skønne forårsblomstrende løgblomster: Vintergækker, erantis, krokus, tulipaner, narcisser, anemoner, hyacinter, scilla, iris, hundetand, snepryd, liljer, kejserkroner og prydløg.
Det er nu du skal til at tænke på forårets løg.
Er din have helt ny, gælder det bare om at få sat en masse løg, så du kan få farver på i det tidlige forår. Men har du som jeg, allerede et hav af løg, er der måske noget nyt, du skal prøve af. Hvis du går efter sjældenhederne, kommer du ofte af med mange penge selv for få løg. Vi skal alle huske på, at de nye og moderne tulipanløg sjældent holder længe, og de giver ikke som farmors tulipaner smukke blomster år efter år.
På Havenyt kan du finde flere artikler om løgplanter og ideer til at bruge dem. Der er også inspiration at hente på netsiderne fra vores forhandlerguide
Hyacinter er også en af de forårsløg du skal have i jorden nu.
Klip stauder tilbage – eller ej
Staudbedene ser næsten efterårsagtige ud, når de står med visne blomster. Det er derfor fristende at fjerne alle de lidt kedelige blade og frøstande, men – pas på – bladene skal planten bruge til at beskytte rod og skud mod frost. Og mange frøstande pynter i haven vinteren igennem. Nogle stauder kan godt tåle en tilbageklipning, og vil skyde nye blade. Det gælder f.eks. blodrød storkenæb og lammeøre, mens det er synd at fjerne frøstande af sibirisk iris og løvehale, som desuden har smukke vintergrønne blade. Hvis roserne alligevel ikke remonterer, kan man lade dem sætte pyntelige hyben i stedet for at trimme dem.
En anden fordel ved at lade blomsterstandende stå er at de kan sprede deres frø. Her er det en tallerkensmækker der lystigt har sået sig selv.
Det gælder om at kende sine stauder og tænke vintertiden med ind, når man klipper tilbage i staudebedet her i sensommeren.
Frugter med gul monilia skal fjernes hurtigt
Gul monilia vil vi snart se på grund af det fugtige vejr og den høje luftfugtighed. Selv helt grønne æbler på træerne kan blive angrebet. Gå en haverunde med jævne mellemrum og se efter angrebne frugter. Der er angrebne frugter både i æble-, pære- og blommetræer. Fjern de angrebne og evt. nabofrugter, som de har siddet fast op imod. De er smittet, og kan lige så godt fjernes med det samme. Læg dem ikke på komposten eller lad dem falde under træerne, fjern dem helt fra din have.
Haven er så grøn og frodig, selv om der stadig ikke er skyggen af en bønne her hos mig.
