Havenyt uge 2, 2017

Jeg havde overvejet, at denne uges forsidebillede skulle være denne smukke himmel, den der lokker udenfor med solen der lover lune, men som ikke helt kan holde det.

Hvordan var 2016? For mig var det et godt frugt år, men vi fik ikke en enkelt nød eller figen. Den New Zealandske spinat var for vild, og gav så rigeligt, så den står højt på mit skema for haven i år. Og naturligvis bønner, gerne flere af dem, og i flere hold. Men hvordan var vejret så; det har DMI set på og lagt ud her, så kan du se, om du måske skal have et hus på Bornholm for at få soltimer nok i 2017.

Jeg vil godt prøve at blive mere selvforsynende i år, og også prøve nye teknikker som no-dig, jeg har også en drøm om at lave orme til mine høns og ænder. Der skal flere høns til, for de 6 vi havde sidste år, gav ikke nok æg til at holde hele familien glade, og stadig at kunne forære lidt væk.

Vi havde ikke mange dræbersnegle i 2016, men det var sikkert, fordi vi havde vores dejlige ænder, og så smagte de så forrygende vidunderligt til jul – det skal prøves igen. Men der skal flere til – flere slags – jo det bliver lidt af en zoologisk have til sidst, men bare I ikke siger det til hverken kæresten, ex manden eller min mor, som jeg deler hus og have med – så skal det nok gå.

Nu bliver det snart forår

Dagene er begyndt at blive længere, jeg kan tydeligt mærke det. Når solen skinner, bliver vi i godt humør, og tænker forår, det er som om det hele sprudler indeni. Det får havemennesker til at begynde at tænke og drømme om frø. Og selv om vi overhovedet ikke er på vej til at så endnu, så er det en god ide at begynde at planlægge, hvad der skal forkultiveres i marts og april, og hvad der skal sås direkte i haven.

• lav en liste over det der gik bedst og dårligst sidste år
• en liste over hvad familien spiste mest og mindst
• hold de 2 lister overfor hinanden så du får en basisliste

Så er der plads til alt det nye, og det du ikke kan lade være med at prøve; nye sorter, farver, typer eller kryds.

Tjek på frølageret

Inden man begynder at bestille en masse nye frø, kan det være en god ide at finde frølageret fra sidste år frem. Måske har du selv været flittig med at høste egne frø? Hvis frøene er et eller flere år gamle, så er det en god ide lige at teste, at de stadig har en god spireevne. Læs mere om at teste dine gamle frø her.

Start tidlig med et varmt drivhus

Der er mange muligheder for at komme hurtigt i gang med foråret. En er at lave et opvarmet drivhus, men hvordan griber du det an uden at gå på kompromis med alle mulige både økonomiske og økologiske principper? Læs mere om Frostfri drivhus med lagervarme.

Yacon

En ny og spændende artikel af Søren Holt om Yacon kom på Havenyt den 6. januar. Artiklen har tidligere været bragt i Praktisk Økologis medlemsblad. Yacon er en gammel kulturplante fra Andesbjergenes østlige skråninger omkring 2.000 meter over havet i området fra Venezuela og ned til det nordvestlige Argentina. I sit oprindelsesområde dyrkes den primært, fordi man spiser rodknoldene, men de bruges også til sirup, og bladene anvendes til te.

De steder, hvor man traditionelt dyrker Yacon, er det oftest for børnenes skyld, da rødderne ved eftermodning kan udvikle en meget sød smag. Yacon er en spændende plante, som jeg også selv har prøvet i 2016 med et godt udbytte. Desværre havde jeg ikke læst Sørens artikel, og har derfor ikke behandlet planten rigtigt, så jeg har kunne holde den i live vinteren over. Begå ikke samme fejl, men nyd godt af Sørens erfaring og prøv noget helt nyt i din køkkenhave – og dit køkken.

Løg med grønne toppe

Efteråret og december har været meget milde, og derfor står hvidløg og efterårssatte zittauerløg med en flot grøn top, også selv om de blev sat ret sent i efteråret. Erfaringerne viser, at selv om de har grøn top allerede i efteråret, så klarer de sig normalt godt gennem vinteren. Barfrost kan give skader, så det er jo bare at håbe for det bedste, med mindre du fik dækket lidt inden frosten kom.

Hvis hvidløgene først er sat omkring 1. november, vil de fleste næppe komme op før til foråret. Men det varierer meget, alt efter hvilken hvidløgssort man dyrker, eller hvor lunt det har været.

Du kan nå at sætte hvidløg endnu

Hvis du ikke allerede har fået sat hvidløg, så er der stadig mulighed for det. Sent på vinteren eller tidligt i foråret hvor jorden er til at bearbejde, kan du putte dine fed i jorden. Jo tidligere du sætter i foråret, jo større bliver hvidløgene. Normalt er det sidst i februar, at du kan sætter hvidløg, hvis du ikke har fået det gjort i efteråret.

Driv lidt forår fra køkkenhaven

Normalt begynder purløg først at skyde op i løbet af marts, men allerede nu er der små grønne skud på vej op i purløgsrækkerne. Har du mange planter, kan du overveje at grave en eller flere klumper op til drivning inde eller i drivhuset. Lad dem vende sig langsomt til varmen hvis du tager dem helt ind i køkkenet. Når du er færdig med dem, kan de komme ud igen, måske i et prydbed et sted hvor de kan stå og lyse op med deres fine blomster senere på året.

Beskæring af vin

Der er så mange huskeregler og gamle råd, at det kan være svært at holde rede i dem alle. I alle havebøger står der, at vin skal beskæres inden starten af det ny år (åh nej, så er året kun lige startet, og du er allerede bagud). Men beskæringen kan ifølge vores vinekspert Michael Gundersen gøres helt hen i starten af marts, når vinterens frost med sikkerhed er ovre. Det skulle være af mindre betydning, at vinplanten kommer til at bløde lidt. Til gengæld kan du langt bedre vurdere evt. skader fra vinteren, inden du beskærer. Michael Brat er enig heri, og har i artikel i Praktisk Økologi 6/2005 skrevet, at du kan vente helt frem til 1. maj med at beskære vinplanter på friland. Så nyd du bare din kaffe og fortvivl ikke over de korte dage, du skal nok nå det hele.

Spis bare rå æg

Man kan roligt putte rå æg i isen, på tataren og i kagedejen eller lave pocheret æg. Der er nemlig stort set ingen salmonella i danske æg. Flere års målrettet indsats mod salmonella-bakterierne har betydet, at Danmark i 2015 havde det laveste antal salmonellasyge forbrugere i 30 år. Siden 90’erne, hvor smitten var på sit højeste, har myndigheder og erhverv arbejdet målrettet for at komme salmonella-bakterien til livs. Og det kan ses i dag. Det gælder produkter fra alle dyrearter f.eks. også æg, hvor risikoen for at blive syg af salmonella er meget lille.

Faktisk er det sådan, at halvdelen af de sygdomstilfælde der registreres i Danmark, skyldes smitte hentet på udlandsrejser. Hvor mange forbrugere, der reelt bliver syge af salmonella, er dog forbundet med en vis usikkerhed. I 2015 var antallet af registrerede salmonellapatienter i Danmark 925.

Det er jo en dejlig nyhed for os, der har havehøns, for der er da ikke noget smukkere end egne, friske æg.

Hold øje med vinterforrådet, så det ikke ødelægges af frost

Fra den lune december er det nye år startet meget koldt, faktisk koldere end mange af os lige havde set komme – også selv om vi holder ret godt øje med DMI’s forudsigelser. Derfor er det vigtigt også at holde øje med dit vinterforråd, som skal opbevares frostfrit. Er der risiko for frost på opbevaringsstedet? Så skal der etableres en tilstrækkelig opvarmning, eller forrådet skal flyttes til lunere lokaler.

Kartofler tåler absolut ikke frost, de skal helst opbevares ved +5° C, da de ved lavere temperaturer kan få en sødlig smag.

Har man valgt at opbevare de frostfølsomme rodfrugter ude i jorden, så overvej, om de er dækket godt nok til den kulde vi ser nu. Normalt er der ingen problemer med at undgå frostskader, hvis de er dækket med et lag isolerende materiale på 25 cm. Sne vil hjælpe med til at holde jorden frostfri under dækket, men da det kun er få steder der har fået sne, hjælper det ikke så mange. Selv i frostvejr kan du i et dækket bed godt hente rodfrugter i jorden.

Hvis du har lavet en grønsagskule, skal du helst kun åbne den i tøvejr, da det ellers kan give frostskader i kulen.

Podekviste og podning

Sprøde dejlige æbler, aromatiske store æbler, æbler er vidunderlige. Æbletræer kan du næsten ikke få nok af. Hvis du har planer om at pode frugttræer med egne podekviste, f.eks. fra en ældre sort i egen have eller måske fra barndommens æbletræer, så skal man skære podekvistene nu, mens træerne er i absolut dvale. Du kan skære podekviste hele januar. Skær dog ikke i frostvejr.

Opbevaring af podekviste

Ved selv at pode har du en fantastisk mulighed for at få nye træer af nogle af de gamle sorter, som er udgået af planteskolernes sortiment. Det er vidunderligt at prøve en masse nyt, selv om det nye faktisk er gammelt og smukt. Selve podningen skal først ske i februar/marts, og indtil da skal podekvistene opbevares køligt, f.eks. viklet ind i fugtigt avispapir, lagt ned i en plastpose og i køleskabet. Se mere i artiklen Opbevaring af podekviste. I april kan man vælge at formerermed nye sorter.

Lær at pode

Hvis du gerne vil lære at pode, er det rundt om i landet en række podekurser. Der er ofte annoncer for mange podekurser her på Havenyt.dk i foråret. På nogle kurser kan man også medbringe egne podekviste. Kig efter podekurser under Arrangementer i de kommende uger. Som det ser ud lige nu, ligger det første i februar.