Havenyt uge 14, 2017

Der er bare vidunderligt i haven nu… du kan næsten time for time se, hvordan det hele bliver mere grønt og den ene forårsbebuder efter den anden, viser sig. Tulipanerne bliver fede, og påskeliljerne kommer nok til at passe ok med påsken i år, hvis vi får lidt mere sol. Dagen er over 13 timer lang, og der er meget elmepollen i luften.

I køkkenhaven vil purløgene lade os vide, at vi godt kan investere i en masse dejlige æg, at vi kan koge for mange kartofler og købe en økologisk agurk. For det hele kan spises på terrassen med purløgsdrys, en varm jakke på og et tæppe om benene.

Mos, en gave, også i plænen

Mange går rundt i haven, og ser på den mos, der på forunderlig vis er kommet hen over vinteren. Det er som om det plager, især mænd, at plænen er blevet blød under vinterens kulde. Mange tror mos betyder, at plænen ikke er sund. Det kan man måske godt sige, men det betyder nok mere, at det stykke jord slet ikke egner sig til græs. Det kan der være mange grunde til, ofte er der for lidt lys, det kan også være en kompakt jord eller mangel på næring.

Der er meget, man kan gør for at få mosset væk, læs artiklen her. Alternativt kan man elske sit mos: huske på at fuglene bruger det til at bygge reder med, at det ikke skal slås som græs, og føles som det rene flødeskum at gå på! Ganske rigtigt egner det sig ikke så godt til at spille fodbold på, men hvor tit er det, at vi får gjort det efter aftensmaden? I stedet for at prøve at tvinge naturen (og græsset) så overvej om det er et godt alternativ – det smukke mos.

Ikke alt er vågnet i haven endnu

I alle bede kommer der fine, potente spirer frem, men det er ikke alle planter, der er brudt igennem. Derfor skal man være påpasselig med at gå for kraftigt til værks. Man kan nemt komme til at knække de små nye sprøde spirer af, eller hosta, der kun lige er ved at komme ud af sin dvale, kan komme til at blive utilsigtet delt af spaden.

Pindsvinet er heller ikke vågnet endnu. Den ligger i kvasbunker eller måske i det bål, der blev samlet sammen hen over vinteren, og som man ikke har fået futtet af endnu. Derfor er det vigtigt at gå forsigtigt frem; brug hænderne og ikke hverken spade eller greb. Hvis bålet absolut skal brændes af nu, så flyt det et andet sted hen så pindsvinet ikke går op i røg. Husk; pindsvinet er en vigtig del af kredsløbet i haven og alle snegles skræk. Skulle uheldet være ude eller har naboen vækket et af de yndige piggede væsener, er der hjælp at hente hos Pindsvinevenner

Høns i haven, også til små haver

Høns er fanatiske dyr, de er nøjsomme, sjove og til gavn i mere end én forstand. Lige nu hjælper de gerne til med at forårsgrave, og går målrettet efter snegleæg, der er fyldt med den protein, hønsene selv skal bruge. Hønsene nyder, som vi, de længere dage. Lyset har sat gang i ægproduktionen efter vinterhvilen, og havehønseejere kan næsten dagligt høste nylagte æg, med flotte blommer og god samvittighed. Selv de mindste haver kan huse et par høns eller fire. Dværghøns er noget mindre, og egner sig derfor ganske godt til mindre haver.

Høst vinterporrerne

Så snart det begynder at blive lidt mere lunt, går porrerne i stok. Så har du stadig mange, kan du høste dem til fryseren. Porrerne, de er bedst friske så lad nok porrer stå til minimum et par uger. Dem til fryseren skal ordnes, skæres i stykker, og så er det god mad til de kommende måneder, og de kan bruges fint i både supper og gryderetter.

Vil du lave en TV-have?

Til et nyt stort haveprogram leder TV2 efter dygtige, havekyndige og passionerede haveentusiast-par med højt humør, der har lyst til at vise danskerne, hvordan man laver den skønneste have. Hvert par skal sammen designe hver deres have fra grunden på det smukke Egeskov Slot på Fyn. Måske har vi blandt vores læsere her på Havenyt.dk nogen, der gerne ville vise noget om god økologisk praksis i haven? Læs mere her.

Skal køkkenhaven gødes?

En tommelfingerregel er, at jorden bør gødes inden sætning af løg, kartofler og udplantning af kål, porrer mm. Men den ikke skal gødes inden såning. Denne forskel skyldes at et højt indhold af især kvælstof, kan svide de små fine rødder. Derfor er det sikrest, først at tilføre kompost eller tørret gødning, når de såede planter er kommet i god vækst. Sætter du også stikløg, kan du vente med at gøde, til de har sat grøn top op, hvis du ikke har tid til at gøde først.

Kom ud i landskabet

»Spor i Landskabet« er vandrestier, afmærkede ruter på privat jord der giver alle mulighed for at opleve sider af den danske natur, som ellers ikke er tilgængelig for offentligheden.

Formålet er at forbedre befolkningens muligheder for på vandreture at opleve den danske natur på egen hånd. Et spor kan gå igennem marker, skove, enge og mange andre naturtyper. Der er mange spor i Danmark, og det er en dejlig mulighed for at komme de steder, hvor du normalt ikke har muligheden, find et spor i nærheden af dig.

Komposten klargøres

Det er ikke hele komposten, der er omsat, det er helt normalt. Det er en god ide at frasortere de groveste dele, inden du kører den ud på køkkenhaven.

Et godt arbejdsredskab hertil er et kompostsold. Det er ganske let at lave selv – evt. med flere netstørrelser, så kan du kan få både fin og mere grov kompost. Har du ikke et sold, river du de store stykker af, og kører dem retur til videre kompostering.

Bynke-ambrosie

Vi mærker klimaforandringer på flere måder. Den tidligere fremkomst af pollen, det lange efterår og at også flere planter og dyr kan klare sig i Danmark. Heriblandt er bynke-ambrosie. Og netop klima-forandringerne kan få den til at etablere sig i Danmark permanent, viser ny dansk forskning. Arten bynke-ambrosie Ambrosia artemisiifolia L. er oprindeligt fra Nordamerika, og det er en søster til bynken. Bynke-ambrosie gror ligesom bynken langs veje og togbaner, på byggepladser og brakmarker. Det er skidt nyt for pollenallergikere, da pollen fra bynke-ambrosie kan være årsag til voldsomme allergiske reaktioner og astmaanfald.

Planten har ligesom bynken små uanseelige blomster, en enkelt plante kan producere millioner af pollen og mange tusinde frø. Forskere mener, at pollen fra bynke-ambrosie er skyld i omkring halvdelen af de astmaanfald, som folk oplever, der hvor planten gror, og spreder pollen. (Kilde: Astma-Allergi Danmark)

Brug pæren

Elpærer går i stykker, det sker jo for os alle sammen. Når uheldet er ude, og du skal bortskaffe den, hvor er det så lige, den skal hen? Hvert år ender tonsvis af brugte lyspærer i almindelige skraldespande, glas- og metalcontainere, men det er det helt forkerte sted, hvis du ønsker at værne om miljøet.

Sparepærer og lysstofrør er særligt skadelige, og du skal især være på vagt over for dem, når det kommer til at skille sig af med brugte, da de indeholder kviksølv. Hvis en kviksølvspære bliver forbrændt sammen med det almindelig affald, frigiver forbrændingen små mængder kviksølv, som spreder sig i miljøet og ophober sig i fødekæden. Det sker, hvis sparepæren ender i skraldespanden.

LED-pærer, halogenpærer og glødepærer er alle fri for kviksølv.

Vær på den sikre side og aflever alle dine pærer på den affaldsstation der ligger tættest på dig, den kan du finde hos Miljøstyrelsen.