Havenyt uge 12, 2017

Ænderne lægger æg og hønsene ligeså, det er en lyst. Nu går der ikke længe, så begynder der at komme små dunede ællinger og kyllinger.

Det er også årstiden, hvor jeg vågner om natten… fyldt med angst! For jeg har endnu ikke forspiret. Er jeg en dårlig haveejer, en elendig økolog, en slatten selvforsyner? Nej, jeg har set i min havebog, og kan se, at jeg sidste år på dette tidspunkt havde de små spirer i vindueskarmen… og fik så lidt ud af det. Der er forskel på havefolk. Der er dem der har 15 slags chili og 25 forskellige tomater. De skal starte meget tidligt, da det er svært for disse gourmet avlere, at få de sorter de gerne vil have i den almindelige handel. Og så er der os og alle de andre.

Jeg har et par poser med kartofler liggende, der er spiret, nu skal de i potter og når jorden er varm nok, skal resten ud i et par bede. Jeg har også tidlige ærter, der skal ud imellem mine hvidløg. Så skal jeg se på alle bønnerne, for dem har jeg en del af. Jeg venter nok lige en uge eller to, før jeg sætter dem til forspiring, og jeg vil prøve direkte i drivhuset. Men det kommer noget an på langtids-vejrudsigten.

Her på Havenyt.dk er der plads til os alle, de der har hele rum med forspirede kål og chili på spring og de, der tager hen i planteskolen, og finder 4 gode tomatplaner, når vejret er til det.

Du kan stadig nå at forspire

Der er mange holdninger til, hvornår man skal begynde at forspire. Det er en af de aktiviteter, som havemennesker med glæde kan kaste sig over her i det tidlige og kølige forår. Der er stadig tid til at lede enten i skabene eller online og finde genbrugspotter, halve mælkekartoner, engangsplastkrus, plugboxe og meget andet godt der kan bruges til formålet. Ved selv at forspire er udvalget meget større, end det der er at finde hos planteskolerne.

Husk på, at man ikke bliver en dårligere haveejer eller grønsagsdyrker af ikke at have alle vindueskarme fyldt med jord fra begyndelsen af marts. Læs artiklen Hvad er det galt med at lave ingenting og samle kræfter?

Forårsblomster i krukker

Klargøring af krukker til de farverige forårsblomster er nok en af de ting, som mange sikkert allerede sidste uge kom i gang med. Det er heller ikke til at stå for plantestativernes farverige udvalg, om det er på planteskolen eller i et supermarked. Sæt krukkerne eller de nyindkøbte planter i drivhuset, hvis der kommer lidt nattefrost.

Brug frostsikre krukker til forårsblomsterne

Hvis du har vinterfaste krukker, hvor du ikke har tømt jorden ud i efteråret, kan du vælge at plante krukkerne til med forårsblomster i jorden fra sidste års dyrkning fra f.eks. tomater eller drivhuset. I maj når du skal til at plante dem til med sommerblomster eller tomatplanter skal plantes ud, kan du give dem ny jord. Det er bedst at bruge krukker, som er frostsikre, eller nogen du ikke holder meget af; vi kan stadig nå at få perioder med sne og frost, selv om den tanke virker meget langt væk lige nu.

Køb planter eller løg du kan plante ud i haven

Vi bliver så glade, når der står krukker med forårsblomster, farver og glæde, når vi kommer ind i haven. Det koster ikke meget at købe nogle minipåskeliljer til at plante i krukkerne. De kan stå flere uger i den kolde luft og se flotte ud. Efter afblomstring kan løgene plantes ud i haven. Stedmoderplanter og hornvioler kan klare en smule frost, så de kan godt sættes på vindbeskyttede steder i krukker, og de er i handelen nu.

Forkultivering af tomater til friland

De tomater du skal have i drivhuset, sår du først i marts, og de står sikkert allerede med små grønne blade, og lyser op i vindueskarmen. Frilandstomaterne hører så anden halvdel af marts til. Frilandstomater kan plantes ud fra 20. maj i milde egne, og bor du i udsatte egne, må du vente til først i juni. Bor du et sted med med mulighed for sen frost, kan du lade tomaterne stå i store potter i drivhuset eller i en udestue, hvis du har det. Ellers må du vente 1–2 uger mere (også selv om det er meget svært) inden såning, da planterne ellers vil blive for store til at kunne forkultiveres i en vindueskarm.

De sene kartoffelsorter

Allerede nu har læggekartofler, de tidlige kartofler, fået flotte spirer. Men vil du have kartofler til hele sæsonen, er det er vigtigt at få forspiret læggekartoflerne, både tidlige og senere sorter. De tidlige for at få kartofler så tidligt som muligt, også selv om de måske er lidt små. De sene sorter forspires, for at kartoflerne kan nå at blive så store som muligt, inden toppen risikerer at blive angrebet og ødelagt af kartoffelskimmel i juli.

Tidlige kartoffelsorter

Tidlige sorter som Hamlet, Marabel, Hela, Revelino, Primula, Friesländer, Flavia, Sofia m. fl., danner hurtigt nye kartofler. Men de er til gengæld ikke så spændende som udvoksede, det betyder, at du kun skal sætte tidlige sorter til forbrug i juni og juli. En sort som Annabell er næsten lige så tidlig og er velsmagende hele sommeren.

Få alle kartofler op

Det vigtigt at få fjernet flest mulige af de kartofler som du måske ikke fik op i efteråret, de er nemlig ikke gået til i den milde vinter. Efterlader du dem i jorden, kan det give tidlige udbrud af kartoffelskimmel, men også betyde, at der er flere nematoder, der overlever. Så det er om at få det hele med, når du nu går igang i bedene igen.

Så er vinderne fundet

Vi har udtrukket 5 heldige vindere af dejlige frø fra Camilla Plum og Fuglebjergaard, så modtager du vores nyhedbrev, skal du tjekke din mailboks for at se, om vi har sendt dig en mail – for vi skal jo vide, hvor vi må sende frøene hen.

Jordskokker er skønne

Du kan vælge at starte sæsonen i din køkkenhaven med at sætte en række jordskokker. Det er bedst at sætte dem nu, hvor de endnu ikke er begyndt at sætte spirer ude i jorden.

Har du ikke selv jordskokker fra sidste år til at sætte i haven, så kan de købes i frøbutikker, eller online, og der findes forskellige sorter, bl.a. med røde knolde, og nogle sorter blomstrer hvert år. Du kan prøve at finde en haveejer via Del Jorden, som gerne vil dele ud af sine jordskokker.

Du kan også vælge at købe en pose i supermarkedet og husk at vælge de største i posen til at lægge i jorden. Jordskokker spreder sig med stor fornøjelse, det er svært at få alle knoldene op, og de vil spire året efter. Det siges, at hvis du først en gang har haft jordskokker, har du altid jordskokker. Og det er nok ikke helt usandt; så derfor skal du overveje, hvor du lægger dem, gerne et sted, hvor det ikke gør så meget, at de forvilder sig ud. Du bør ikke, som jeg, vælge et bed ved siden af hækken. Nu har jeg hvert år en hel del jordskokker, der vokser ind under hækken, og ikke kan høstes, fordi jeg så vil skade hækkens rodnet.

Gamle haver fyldt med guld

Der er ikke noget mere vidunderligt end en gammel have, en have der igennem årevis har været nusset om med kærlighed. Jo det kan være, at designet ikke er lige det, vi bruger i dag, men en gammel have er fyldt med guld.

De små erantis er ved at blomstre af og mange steder har det dannet smukke tætte tæpper, sammen med store, fede klumper af vintergækker. Erantis breder sig effektivt ved selvsåning, mens vintergækker med flere års mellemrum skal deles, og plantes forsigtigt ud, for at man får det hvide blomsterflor.

Disse gyldne haver er resultatet af den langsomme udvikling og pasning, det giver lyst til at gøre en indsats i sin egen have for at få blomstrende løgarealer. Men det kræver, at du ikke er ivrig med plæneklipperen, men lader det hele stå og samle kræfter til året efter.

Del dine vintergækker

Langsomt er vintergækkerne ved at være afblomstret, og det er et godt tidspunkt at grave store, gamle blokke op, så de kan deles og plantes ud. Vintergækker er en selskabelig plante, det er derfor bedst som minimum at plante tre løg sammen. For at det hele skal få et mere naturligt udtryk, så kan du sætte en hel håndfuld med et par cm mellemrum. Måske er du så heldig, at du kan få lov til at få et par store blokke fra en gammel have med masser af vintergækker.

Lidt grønne blade fra køkkenhaven

Der er nogle lidt grønne blade at finde derude. Først og fremmest er der vårsalaten, som har overvintret fint, og nu står med sine mørkegrønne bladrosetter, og bare venter på at blive høstet.

Den første grøntsag der begynder at sætte nye lysegrønne blade, er bladbeden. Har du ladet en hel række stå, kan du tillade dig at pille af de små blade til salatskålen. Har du haft dem i drivhuset, er der allerede ved at være halvstore blade. De har nydt godt af de sidste dage med sol, der har givet god varme i drivhuset.

I køkkenhaven er også persillen i gang med at sætte nye små grønne blade, og her gælder det samme princip, at jo flere planter du har, jo tidligere på sæsonen kan du tillade dig at høste lidt. Til gengæld skal du helt afholde dig fra at spise af pastinakkens grønne blade, selv om de ser nok så fine ud. Hos nogle mennesker kan selv berøring med pastinakblade give allergiske reaktioner. Derimod er selve pastinakroden helt ufarlig at spise.