Havenyt uge 45, 2016

Det er slut med alt det sprøde fra køkkenhaven, mange planter og blomster er klasket sammen. Jo, det er tid til at nyde forfaldet, smukke frøstande og det vi har der er stedsegrønt.

Nattefrosten er kommet for at blive, så er der noget, der stadig kan reddes, er det nu, du skal have det ind. Der er måske lidt, der kan blive ude, hvis du beskytter det når der kommer frost.

For mange haveejere betyder årstiden, at de kun har mulighed for at komme i haven i weekenden eller på andre fridage. Men efterårets havearbejde er ikke nær så vejrafhængigt som ved såning og plantning i foråret. Du kan plante barrods træer, buske og roser næsten uanset vejet – hvis du har det rigtige tøj. Husk der findes ikke dårligt vejr – kun det forkerte tøj.

Mere Liv i Haven festival

Mere Liv i Haven netværket havde arrangeret en fantastisk festival i Aarhus den 29. oktober. Vi var mange, der havde sat dagen af til at lære nyt, møde hinanden og udveksle erfaringer. Måske tænker du, at du ikke kan lære mere om haver, naturen, gødning, planter, økologi, jord, affald, biodiversitet, bier og fællesskab?

Jeg ved, at der er huller i min viden selv med min uddannelse som landskabsarkitekt og som interesseret haveejer igennem 27 år. Men jeg havde alligevel glædet mig til at snuse lidt rundt og til at se, hvad der kom på bordet til frø-bytte.

Jeg må sige, at jeg blev glædeligt overrasket. Efter en skøn dag er jeg blevet så inspireret, jeg skal nu prøve No dig i køkkenhaven. Jeg syntes, at det må være en god metode til at få god jord og arbejde med naturen og ikke imod den. Jeg har altid arbejdet med den traditionelle tankegang om, at den løse jord var noget, der kom af at jeg gravede som en gal og vendte jorden. Men det kan gøres anderledes, og det vil jeg prøve.

Men der var meget mere at lære. Med de fantastisk mange værksteder var det slet ikke muligt at høre det hele, så jeg havde gjort det næstbedste; taget kæresten med og sendt ham rundt som mine ører… på den måde kunne jeg deltage i dobbelt så mange værksteder. Her faldt han over et værksted om korn, mel og biodynamik. Så nu skal vi også prøve at så efter en så kalender, men virker det? Hvor meget påvirker månen det, der kommer op af vores jord? Jeg ved det ikke! Derfor er planen at lave 4 nye No dig bede. To af dem dyrkes efter almindelige principper. De 2 sidste præpareres, og tilsås efter biodynamiske principper. Så håber jeg, at der viser sig en forskel. Det bliver også spændende at se, om det bliver vanskeligere at dyrke efter disse principper. Jeg skal nok holde jer opdateret her på Havenyt.dk om mit projekt.

Bliv inspireret

Ved festivalen var der også frø-bytte; hvilken vidunderlig overflod! Jeg nød at gå rundt om det store bord og se på alle de fantastiske frø. Der var også mange fine hjemmelavede frøposer, smukke håndskrifter og bare et glas med påskriften »Smuk sommerblomst, hvid«, ja, så er det jo bare at prøve det.

Jeg fik mange dejlige frø med hjem, og i weekenden kom der topløg ned, især da mine hvidløg er komme lige lovlig langt. Hvis du også vil bytte, så se hvor der kommer et frø-bytte tæt på dig.

Som brødre vi dele, men ikke med mus

Mus er et problem i æblekasser. Det er jo meget forståeligt, for hvem vil ikke gerne have maden samlet ét sted. Derfor gælder det om at få sat dine æblekasser op på noget, som musene ikke kan komme op af. Men her er gode råd dyre, for mus er virkelig gode til at klatre. Et godt råd er at sætte kasserne på et bord med en »dug« af plast hængende løst ud over bordkanten hele vejen rundt. Den løsthængende kant, skulle musene ikke kunne forcere. Hvis du har fundet andre løsninger, så skriv gerne til mig så vi kan bringe det videre.

By eller natur?

Naturen er vigtigt, og endnu vigtigere inde i byen. I København er der lige nu tale om at bebygge et stort og vigtigt naturområde.

Amager fælled har været en naturlig strandeng de sidste 7000 år. Arealet har aldrig været pløjet, bebygget eller påfyldt jord. Helt tilbage til jægerstenalderen var der strandeng og strandoverdrev her. På dette areal gik urokserne og græssede, for så senere at blive afløst af Amagerbøndernes kvæg.

Den lange historie betyder, at planterne, insekterne, svampene og alt andet liv på arealet udgør en unik økologisk sammensætning af arter der kun findes i oprindelig natur. Derfor er området også uerstatteligt! Der er planer om at flytte den rødlistede plante Brændeskærm til et andet areal, men selv hvis det lykkes (det er forgæves forsøgt tidligere), hjælper det ikke alle de andre sjældne og truede arter på arealet. Der er mange hundrede følgearter fra andre organismegrupper, der udelukkende kan leve netop der, bl.a. alle de insektbestøvere, der er tilknyttet de sjældne planter, der vil uddø, når projektet realiseres. Læs mere her eller deltag i underskriftsindsamlingen.

Får du nok ud af køkkenhaven?

Måske skal du justere på rækkeafstanden? Det er ikke til at vide, hvad der er nok; er det noget med jorden, afstanden eller noget helt andet. Det er svært at vurdere, når der ikke rigtig er noget at sammenligne med – men det kan du finde i vores arkiv her. Så har du et bedre grundlag at lave næste års så-skema efter.

Vinterbo til nyttedyrene

Hvor mange af os har ikke i løbet at sommeren ønsket, at vi havde mange flere nyttedyr til at hjælpe os af med lus og andre skadedyr i haven. Men måske skal mange af os til at udvide vores syn på nyttedyr, for slet ikke at tale om, hvordan vi tager os af dem. For det er ikke nok at tiltrække nyttedyr som snyltehvepse og svirrefluer ved at have masser af insektplanter. Nyttedyrene skal også kunne overvintre i haven, ellers kommer de ikke igen næste år. Det gælder også andre nyttedyr som rovfluer, jagt- og rovedderkopper, løbebiller, skolopendere og rovmider. For at disse nyttedyr skal kunne overvintre og dermed overleve i vores haver, skal de have et sted til beskyttelse mod vejret. De skal have planteaffald og grenbunker at gemme sig under. Det vil sige, at hvis du er alt for ivrig med riven, og rydder op i hele haven, får du helt sikkert færre nyttedyr næste år.

Spis en bisamrotte

Jo, du læste helt rigtigt, og du tænker sikkert som det første, at det da er noget med en gammel pels, som din tante har i skabet. Bisamrotten stammer fra Nordamerika, men blev i starten af 1900-tallet udsat i Centraleuropa til jagt på pelsen. Herfra har den spredt sig, og er nu vidt udbredt til lige syd for den Dansk-Tyske grænse. I de senere år er der flere gange set bisamrotter i Danmark særligt i Sønderjylland, og nu har der etableret sig en fast bestand i Danmark. Når bisamrotten først har etableret en fast bestand, vil den være vanskelig at bekæmpe, derfor er det vigtigt at alle hjælper med at få standset indvandringen fra Tyskland og artens landvinding i Jylland.

I Danmark har bisamrotten ingen konkurrenter om føden og meget få naturlige fjender. Der er fare for, at den kan fortrænge og udkonkurrere arter, der naturligt forekommer i Danmark. Den største trussel er bisamrottens evne til at underminere og ødelægge diger. Diger vi jo gerne vil have til at beskytte os mod det stadig voldsommere vejr.

Har du set en, og har ikke selv mulighed for at nedlægge den, kontakt da Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning. Hvis du får en nedlagt, kan den spises, her er en opskrift med løg fra haven:

Flå og rens bisamrotten, fjern fedt, duftkirtler (vigtigt!) og det hvide væv der sidder på indersiden af hvert ben. Lad rotten ligge i vand med salt natten over.

Tør rotten af med et viskestykke og skær kødet fra knoglerne. Skær kødet i mindre stykker. Vend kødet i en blanding af mel, salt og paprika. Smelt fedtet på en stegepande og kom kødstykkerne på panden. Sautér indtil kødet er brunet og kom derefter løgskiver, salt og peber over retten. Dæk panden med et låg og lad retten simre ved svag varme i en time.