Havenyt uge 19, 2016

Maj er på alle måder den dejligste havemåned, det er lige nu, at man føler, man er »med« i haven. Alt ser ud til at lykkes, de små udplantningsplanter står godt, fine rækker af kimplanter kommer frem i køkkenhaven, og ukrudtet vælter ikke op endnu. Der skal nu sættes ind overfor de små dræbersnegle, inden de bliver til mange. Haven er fyldt med sommerfugle, mariehøns, fugle, myrer og humlebier, de har alle vigtige funktioner for vores lille haveøkosystem; uden dem ville der slet ikke være noget at høste.

Temperaturen ligger fint, lange og solrige dage har vi, men det er stadig friskt om natten, om end ikke helt ned til frysepunktet. I hele landet stiger jordtemperaturen, og vi har gode 9 -10 grader., Det betyder, at nu kan man så f.eks. persillerod og bladbede på friland, mens det endnu er lidt for koldt for cikorie, bønner og squash. Hvis man har fået sået for tidligt, og rækkerne ikke er kommet, må man så en gang til, da de første frø er gået til.

Brændenælder er en fantastisk plante

Brændenælder, eller stor nælde Urtica dioica er en meget misforstået plante, både dem der, og de der ofte bliver forvekslet med brændenælder, vi kalder døvnælder Lamium album . Brændenælder har mange gode egenskaber og det vil jeg gerne slå et slag for.

Brændenælder trives hvor der er mange lettilgængelige næringsstoffer, så hvis du overgøder, kan dette blive et biprodukt. I gamle dage blev nælden brugt i langt højere grad end i dag. Den er blevet brugt til at lave reb, da dens fibre er meget stærke, men også som foderplante og naturligvis i madlavningen. I det tidlige forår var den en vigtig c-vitaminkilde, når mennesker og dyr havde klaret sige igennem vinterens mørke og kulde. Der er stadig folk, der mener at en kraftig overdosis af nældestik på gigtplagede led kan lindre smerterne. Der er også mange haveejere, der bruger planten til at lave » nældevand« og bruger det til at vande med som gødningsvand.

Dyrene har brug for nælderne
Nælderne giver flere nyttedyr og er derfor en faktisk hjælp i haven. Det er ikke til at forstå, når man lige har mærket, hvordan de fine hår har ramt armen, og små lyse blærer begynder at komme frem i løbet af få sekunder.

Brændenælder er god for sommerfugle især Takvingerne. Nældens takvinge og dagpåfugleøje er næsten blevet til en slags husdyr. De overvintrer i Danmark, de sidder stille i udhuse, kældre og på lofter og venter på foråret. De håber, at der er blomster parat, når de vågner, og brændenælder står strunkt til sommerfuglenes æglægningen. De fleste af eftersommerens to takvinger, admiral- og tidselsommerfugl, er slet ikke klækket i Danmark, de er kommet flyvende sydfra.

Sommerfuglene tanker op i vore haver. Blomster samt nedfaldne blommer og æbler besøges før turen går sydpå, hvor vinteren tilbringes under varmere himmelstrøg. Som andre sommerfugle der overvintrer som voksne, lægger de først æg det følgende forår. Dog har de sidste års milde vintre, gjort det muligt for enkelte at overvintre i Danmark.

Husråd
Når uheldet er ude, og man har været i nærkontakt med en af de brændende nælder, er der mange gamle husråd, man kan forsøge. Jeg nævner i flæng: isterning, saft fra en agurk, vejbred og mælkebøtte (det giver flotte brune mærker, der holder meget længe) og den mest brugte – spyt.

Find et hjørne til brændenælden
Brændenælder er vigtige planter for haven, og en hel masse af de dyr vi godt kan lide. Derfor er det godt at finde et par hjørner, hvor man kan lade nælderne stå til glæde for dyrene, Men også for at man selv har en tilgang til denne storslåede plante, om det er til salaten, gødningen eller gigten.

Ændernes svanesang

Endnu engang har ræven været på besøg i haven, ikke inde i selve løbegården, men i haven. Jeg var hjemme kort om eftermiddagen, og ænderne bad så mindeligt om at komme ud i haven og gå på jagt. Jeg vidste, at jeg snart skulle af sted igen, men tænkte at de bare selv kunne gå ind. Men det blev for meget for ræven. En have uden hverken hund eller mennesker. Så de 7 løbeænder blev til rævemad. Og sneglene har igen frit løb på mine 5000 m². Vi savner ænderne, deres fine lyde når de går på jagt, og deres højlydte velkomst når man køre ind på gårdspladsen. Desværre lader det til, at alle avlere holder løbeænderne tæt ind til kroppen, og det er ikke til at få udvoksede eller varmefrie dyr – så vi må i gang igen med varmelamper og ællinger – fortsættelse følger.

Forspiring for begyndere 2

Som jeg beskrev i sidste uge, var mine vindueskarme inde i byen helt fyldt med planter, de var blevet lange og ranglede, – de måtte ud. Og ud kom de, efter 2 dages afhærdning kom de direkte i bedene. Der stod de så: hestebønne, stangbønne, buskbønne og ært. For tidligt og koldt for stangbønne og buskbønne. Ja jeg ved det; men det kunne også være, at jeg ville blive den, der høstede tidlige bønner i år, og rigtig mange af dem. Efter en uge kan jeg konstatere, at de eksemplarer jeg havde sat i drivhuset (som eksperiment), har overlevet glimrende, mens de i køkkenhaven næsten alle som en er gået til. På nær hestebønnen, de er stadig fine men alt for ranglede og slappe.

Det har være en god diskussion på havenyt.dk forum i denne uge om forspiring. Det er tydeligt at høre, at mange har en holdning til emnet. Men der er også kommet gode råd ud af det. Jeg har valgt at tage disse med mig, da jeg tænker, der sikkert også er mange af læserne her, der kan bruge dem… og måske gerne vil give egne erfaringer videre på forum.

– Start ikke for tidligt i vindueskarmen
– Før en havedagbog, så du kan give dig selv gode råd næste år
– Plant ikke ud for tidligt i haven
– Husk at afhærde planterne, både for kulde, men også vind og sol
– Når du sætter fx ærter og bønner ud, sæt dem med rigelig afstand. Så sår du et par enkelte frø midt imellem de forspirede, og du kan dermed både prøve at sikre dig mod, at de forspirede fejler og forlænge høsten.

Bønner skal have min. 14 grader varm jord, så vent lidt endnu

Der er et gammelt haveråd der siger, at man skal så bønner, når kirsebærtræerne blomstrer men det passer bare ikke altid. Kirsebærrene blomster smukt og lystigt, men jorden er ikke endnu ikke varm nok til bønnerne, selv om jeg rigtig gerne ville.

Når jeg skriver 14 grader, er det hele døgnet ifølge denne artikel om dyrkning af bønner.

Hvis man gerne vil have tidlige bønner, så er det sikrest at forkultivere i potter og plante ud, når temperaturen er til det. Men man kan jo også satse og så et bed, måske vil lidt hjælp af plastdække og fiberdug få det til at lykkedes – tidlige bønner er dejlige.

Som vejret arter sig lige nu, kan man varme jorden op med plastdække og så næste eftermiddag i en god varm jord. Men det er vigtigt at sørge for, at jorden ikke bliver alt for varm efter såning, så derfor bør man overdække med fiberdug og ikke plast efter såning. Plastdække kan på varme solskinsdage nå op på 40° C, og det er lige så skadeligt som 10° varm jord for bønnefrøenes spiringsmuligheder. Og så er man lige vidt.

Ved både at forspire og efterså kan man opnå en lang høstperiode, og på den måde få mest muligt ud af både sit areal, men også af bønnerne.

De fandens dejlige mælkebøtter

Mælkebøtte Taraxacum officinalis er kendt under mange navne blandt andet løvetand, rakkerblomst, djævelsblomst og ikke mindst fandens mælkebøtte. I gennem tiderne blev denne smukke og almindelige blomst brugt til mange ting. I 1200-tallet brugte arabiske læger mælkebøtten som vanddrivende middel. I middelalderen blev den brugt af munke til at behandlede gulsot, og de smurte også saften på vorter og fregner for at få dem til at forsvinde. Mælkebøttens rødder brugte munkene mod nyrelidelser, diarré og sure opstød.

Mælkebøtten udmærker sig ved, at man kan bruge både blade, rod, saft og blomster. I dag bliver den vist mest brugt i køkkenet, til salater, sirup, snaps, stuvede mælkebøtte rødder og syltetøj.

Der findes ikke »bare« en mælkebøtte
Mælkebøtter formerer sig uden befrugtning, og det betyder faktisk, at de små faldskærmsbårne frø bliver til planter, der er helt magen til moderplanten de kom fra. Mælkebøtter danner på denne måde hurtigt nye arter, der er tilpasset lokale forhold, lige der hvor de der. Derfor er de også så talstærkt tilstede næsten overalt. I Danmark findes ca. 400 såkaldt »småarter« af mælkebøtte, som er forskellige i bygning og levevis.

Det er ikke alle, der kan lide den gule mælkebøtte. Hvis man vil have dem væk, så er den eneste miljørigtige måde at slippe af med dem på, at stikke dem. Jo tidligere jo bedre – det kan ikke betale sig at vente, til de er blomstret af.

Et mælkebøttejern af den slags vores bedstemor havde, er det mest effektive og koster ca. 60 kr, og holder et helt liv. En almindelig kniv kan også bruges, men det kræver noget øvelse, og kniven bliver ikke helt sig selv igen. For virkelig at komme den enkelte plante til livs er det er vigtigt, at man får skåret roden over mindst 1/3 nede, da den ellers vil gro igen. Bevæbnet med mælkebøttejernet stikkes der ned ganske lidt skråt i forhold til mælkebøtten, på denne måde skærer man først roden over langt nede. Eller man kan finde sin egen metode. Dette er en af de opgaver, man gerne må være mange om, man kunne måske tilbyde ungerne 25 øre pr rod, alt efter hvor mange der er. Eller bede vennerne om hjælp, før grillen bliver sat op. Det skal holdes ved lige hele tiden, hver gang der er igen er blomstrende mælkebøtter at se i plænen.

Mælkebøtter kan komposteres, men det er kun, hvis de ikke har knopper. På kompostbunken kan mælkebøtter udvikle modne frø fra knopper, selv knopper slået af under græsslåningen kan nå at udvikles til frø. Hvis man vil være helt sikker på, at de ikke sætter frø, skal knopperne puttes i skraldesækken. Man kan også komme mælkebøtter i knop og blomst, ned i en sorte plastsæk, så rådner de hurtigt. Frøene vil blive også ødelagt, hvis man kan få sin kompostbunke op på 60–70° C ved at varmkompostere, men hvor mange kan det i praksis.

Nyd din mælkebøtte
Men husk, det kræver at alle naboer gør det samme for at forhindre den solgule blomst, for flyvende frø kender ingen grænser. Måske skal man bare slutte fred med sine mælkebøtter. De var her før og sikkert også efter os – så hvorfor ikke bare nyde dem?