Havenyt uge 52, 2015

Kristtorn med røde bær – det mest julede ude i en grøn vinterhave – og fin til juledekorationer. Foto: Karna Maj

Kære alle

Redaktionen ønsker alle en glædelig jul og et godt nytår, og vi glæder os til også i 2016 at fortælle om ugens aktuelle havearbejder, og der kommer en lang række nye artikler, nye svar fra eksperterne osv.

Hold øje med vejrudsigten, måske skal de frostfølsomme afgrøder dækkes eller i hus lige midt i julen, hvor der nogle steder er risiko for nattefrost. Så skal du afsted hjemmefra på en længere juleferie, skal du måske lige tage en haverunde og se, om der er noget, der skal beskyttes

Du kan læse lidt mere om den aktuelle have nedenfor – hvis du har tid.

Med venlig hilsen
Karna Maj, redaktør

Primula står med et hav af hvide blomster i december. Måske vores nye juleblomst i milde vintre? Foto: Karna Maj

Vi har lige nu engelsk vinterklima

Lige nu oplever vi et haveklima som det engelske, og det giver mulighed for at se, hvilke grønsagsarter, som kan vokse om vinteren, når klimaet er så mildt. Men det kræver selvfølgelig, at man har sået de arter, som er velegnede.

Har man et bed med bladgrønsager sået efter midten af juli og til starten af efteråret, kan man se, at mange arter fortsat vokser. Det er bladsennep som f.eks. Red Giant, vinterkarse, græsk karse, mizuna. Men også salat vokser, men kan på grund af det varme efterår være gået i stok.

Noget andet som går i stok lige nu ser ud til at være palmekål, og det har vi ikke set før i december. Der er ikke andet at gøre end spise bladene nu – og så glæde sig over, at der i bladhjørnerne pibler små sideskud frem. Det er blomsterskud. Så måske kan vi om en måned spise små lækre blomsterskud. Hvis den lune vinter fortsætter.

Har man vinterbroccoli af den type, som man dyrker i England, så prøv at se efter, om der er små broccoli på vej. De kommer normalt først frem i det tidlige forår, men der er mange forskellige sorter af denne type broccoli, og de har forskellig udviklingstid. Derfor er det måske ikke alle, der reagerer lige hurtigt. Her mangler vi igen viden, for vi har ikke set det før i december.

Vinterbroccoli står i år som store flotte planter, som er vokset godt til hen over et mildt efterår. Det er så varmt, at tidlige sorter af typen er begyndt at danne broccolihoveder. Normalt sker det i marts–april – hvis de har overlevet vinteren. Foto: Karna Maj

Hvis man har sået engelske bladkål eller spidskål af de sorter, som man i England sår sidst på sommeren og høster fra februar for bladkålen og i april for spidskål, så vokser de umanerligt flot i år og ser rigtig fine ud. De er så småt ved at begynde at forme bladene til hoved. Hvad der sker med dem, hvis der pludselig kommer vinter for alvor, må vi se.

Noget andet som fortsat vokser er kinesiske radiser og ræddiker, som er rigtig fine nyhøstede. Knasende sprøde og alle med en dejlige stærk radisesmag. De kinesiske er de mildeste.

Hjemmeavlede grønsager til julemenuen

Haverne ser lidt triste ud, men der er flotte grønkål i flere farver, og rosenkål og porrer står grønne og friske – mange steder har der været så lidt frost, at selv sommer- og efterårssorter endnu står friske. Der er masser af flot grøn persille, og det vokser stadig lidt, så man kan finde virkelig flot persille. Rodfrugterne har klaret sig fint med bare lidt dække – selv uden dækning har de næppe taget skade. Og har man været flittig med at dække mod nattefrosten, er der måske både frisk salat, dild og bladselleri fra egen have. Der er meget forskel fra haver inde midt i Jylland med masser af nattefrost og haver ude ved vandet, hvor der kun har været let frost og i beskedent omfang.

Ud over de friske grønsager ude i haven, har vi også et forråd af grønsager, frugt og bær, men når der skal laves jule- og nytårsmenu glemmer vi ofte vore egne gode råvarer.

Glaskartofler er let, men ikke så velsmagende som de hjemmedyrkede. Og hvis man har en kasse kartofler, som man ved er kogefaste, så er det bare at sortere de mindste fra til de brunede kartofler. Og de kan fint koges dagen før, de skal bruges. Traditionelt har man brugt sorter som Æggeblomme og Aspargeskartofler til brunede kartofler.

Æbleflæsk er en gammel ret, men til julefrokosten nyt – der er sikkert ikke så mange, som har fået det til de allerede mange julefrokoster, der har været. Lav den evt. med røget mørbrad i stedet for flæsk, så bliver det også en kalorielet ret. Et par andre gamle retter, som især spises i visse dele af landet til jul, er grønlangkål og julekål. Det sidste er hvidkål, som hakkes meget fint og stuves, og det smager bedre, end det lyder.

Vi trænger faktisk til noget nyt i julen, selv om vi gerne vil holde på traditionerne – vi har jo spist julemad i snart en måned. Måske især noget lidt mere grønt og let fordøjeligt. Og så er det jo ikke forbudt at indføre nye gode ting, som kan blive traditioner for de opvoksende generationer, som ikke er vilde med medisterpølse, sylte, ål i gele osv.

Så gå på opdagelse i kogebøgerne efter spændende retter, der kan laves med nogle af de friske afgrøder ude i haven og i forrådskasser: løg, grønkål, palmekål, rødkål, savoykål, pastinakker, persillerødder, gulerødder, kartofler, havrerødder, jordskokker, rosenkål, porrer, timian, æbler, valnødder, hasselnødder osv. I fryseren er der måske ribs, brombær, rabarber, jordbær, bønner, ærter m.m.

Hvis man har ræddiker eller de røde kinesiske radiser, kunne det måske vække smagsløgene med tynde skiver til julefrokostens osteanretning. En anden mulighed er knudekål i tynde stænger – de er sprøde og saftige. Eller måske er der en enkelt knoldfennikel endnu, hvis der har været dækket mod frostnætter.

Hjemmeavlede og -syltede rødbeder og drueagurker er også fint at kunne stille på julebordet. Og så selvfølgelig julens rødkål, som ud over et par timers simretid kan laves på næsten ingen tid – måske med saft af egne ribs.

Husk fuglene i julen

Vore standfugle har kun ganske få lyse timer til at finde føde lige nu. Hvis man er begyndt at fodre havens fugle nu, så husk at fylde fuglenes fodringsautomater op, inden man tager på juleferie, og aftal evt. med en nabo om at efterfylde, hvis man er længe væk. Heldigvis bliver julen mild i år, så fuglene kan godt selv finde føde, hvis foderet slipper op. Men de skal bruge tid på at finde alternativer til det normale spisested.