Havenyt uge 50, 2015

Dagene er korte og mørke, hvis solen slet ikke titter frem i de få lyse timer. Men vi glemmer det næsten her midt i juleræs med gavekøb og lange sedler over indkøb til julen. Vi haster af sted for at nå at købe gaver, familiens juletræ og pyntegrønt. Der er mange penge at spare, hvis man kan hente eget pyntegrønt eller kender en haveejer, som har store velvoksne stedsegrønne, som alligevel skal skæres lidt eller meget tilbage.

Men i weekenden kommer der nogle steder måske nattefrost, så hold øje med vejrudsigten og overvej, om det er nu haven skal vinterklargøres endeligt, eller man endnu engang nøjes med at dække mod nattefrosten for kål, bladselleri, selleri, salat, sommerporrer og hvad der ellers er derude, som ikke tåler nattefrost for alvor. Ellers loves der ikke vinter set fremad.

Det bliver i hvert fald perfekt plantevejr til de løvfældende træer, buske, roser og hække med lune dage og nætter og som sagt kun lidt risiko for frost enkelte nætter. Og solen kommer også frem nogle dage og vil give næsten forårsagtigt vejr i den her uge. Lige nu er der ikke udsigt til hvid jul, så vi kan ikke forlade os på, at julesneen sørger for en flot vinterhave, vi må selv sørge for det. Til gengæld undgår vi de sidste par års problemer med at holde vinterforrådet frostfrit allerede inden jul.

Vintergrønsager i december

Her i december er det en god ide med nogle solide hverdagsmåltider med masser af vintergrønsager som modvægt til julefrokoster, julekager og slik, som der er masser af på programmet her i december.

Mange haveejere har stadig en del dejlige grønsager i køkkenhaven og æbler i kasser. I køkkenhaven er der grønkål og rosenkål, som fint kan plukkes selv i frostvejr. Porrer kan man også hente helt uden problemer, så længe der ikke kommer dagsfrost. Har man ikke allerede gjort det, er det en god ide at komme et lag blade ned mellem porrerækkerne. Det kan betyde, at man i korterevarende frostperider kan hent porrer, da bladene isolerer mod frosten. Man kan overveje, om sommerporrer skal i fryseren, inden de ødelægges af frost.

Har man grønsagerne i kasser i udhus eller garage, så husk at holde øje med dem, så musene ikke har frit spil og spisekammer. Derimod er frosten ikke et problem i år – indtil videre i hvert fald. Dagsfrost er der slet ikke udsigt til.

Har man ikke selv grønsager i haven, så er der masser af gode danske produkter at købe. På trods af at de mest velsmagende æbler er de danske, så er der næsten ingen til salg i de store supermarkeder. Det udenlandske er billigere, men der er dokumentation for, at det, der importeres, bl.a. fra Sydeuropa, indeholder væsentlig flere rester af sprøjtemidler.

Støtter vi ikke vore danske producenter, så drejer de nøglen om, og ud over sund, dansk frugt og grønt, mister vi også arbejdspladser og får mere forurening i transportsektoren globalt set. Når man køber økologisk dansk frugt og grønt, støtter man både sin egen sundhed, miljøet og danske arbejdspladser, og her er man sikker på, at der ikke er sprøjterester i frugter og grønsager.

Vinterdække af bede

Efterhånden som vi høster grønsagerne ude i køkkenhaven, er det en god ide at lægge et lag planteaffald ud på bedet for at beskytte jorden mod slagregn, som ødelægger jordstrukturen. Læg grønt affald som porretop, kålblade og top fra rodfrugter ud på bedene. Måske ser det ikke så pænt ud, men det er i den grad nyttigt, da det giver en rigtig fin jord til at så og plante i næste år.

Have med oplevelser i december

Ude i haven kan man glæde sig over kristtornbuske eller træer med flotte røde bær – hvis altså ikke fuglene lige har nået at rydde dem, inden de skal nydes eller måske med i julepyntningen. Men det er ikke kun alle de stedsegrønne, der er flotte lige nu.

Hvis man har plantet de rigtige arter, er der blomstrende buske derude. Jo mildere et sted man bor, jo større chance er der for at have blomstrende buske i december. De tre klassikere er vinterjasmin med de gule små blomster på lange, tynde grene, oktoberkirsebær og kejserbusken med de lyserøde blomster. De er alle tre hårdføre. I milde egne af landet kan man desuden se frodige buske med store gule blomsterstande – det er en Mahoniakrydsning, og flotte lilla blomster – det er en hebe. De står midt i deres bedste blomstringstid. I krydderurtebedet eller i drivhuset blomstrer måske en rosmarin med yndige små læbeblomster, men de blomstrer først, når de er et par år gamle.

I blomsterbedet er juleroserne på vej op, der er primula, som allerede blomstrer, og ser man godt efter, kan man finde spidse vintergækknopper i den typiske grågrønne farve på vej op af jorden. Der er lang tid til forår, men det er godt lige at se, at de er på vej. Får vi en mild januar kan de blomstre allerede sidst i januar. Men lige nu er det bedst, at de har lidt blade over sig. Også sankthansurten grågrønne skud er allerede at se.

Røde bær på kristtorn

Kristtorngrene med røde bær er fine i dekorationer og vaser. Kristtorn er en utrolig smuk busk/træ, som man især lægger mærke til her i vintertiden. Det kan næsten ikke blive mere juleagtigt derude, end når sneen lægger sig på kristtornens blade og røde bær. De er smukke at bruge i julens dekorationer, både med og uden røde bær. Står de med røde bær nu, skal man måske sikre sig dem i tide, for det fuglenes føde, og de kan være væk i løbet af få dage eller timer.

Desværre – til mange haveejeres fortrydelse – så er der ikke røde bær på netop deres kristtorn. Derimod kan man i andres haver se buske, som er næsten røde af bær.

Hvis man har en stor kristtorn uden bær, er det antagelig en plante, som kun sætter hanblomster. Man kan selvfølgelig også have en hunplante, som mangler bestøvning fra en hanplante. Enkelte planter kan være tvekønnede. For at afgøre det, skal man se på blomsterne i maj. Normalt skal man således have mindst en hunlig plante i egen have og i nærheden en hanlig til bestøvning. Hvis man skal ud og købe kristtorn, kan man i planteskolen få råd og vejledning omkring hun- og hanplanter. Der findes sorter, som er hunlige, og man kan købe gode DAFO sorter der er hun- og hankloner.

Hvis man gerne vil have en kristtorn med røde bær, er det sikrest at lave en aflægning af en, som allerede har bær. Hvis man kan bøje en gren ned og lægge lidt jord og en sten eller mursten over, vil grenen slå rod i løbet af et års tid. Kristtorn kan også formeres ved stiklinger.

Kristtorn sår sig villigt. Måske kan man finde nye små planter under store gamle kristtorn. Men med hensyn til røde bær, så er man jo her lige vidt, da man ikke kan se, om det er hun- eller hanplanter før senere. Man kan dog plante flere og så håbe, at nogle af dem er hunplanter og så fjerne nogle af hanplanterne senere. Men husk, at der også skal være en hanplante – der skal normalt være to for at give røde bær.

Juleroser til jul

Hører det med til juletraditionerne, at der er en blomstrende julerose i vindueskarmen eller midt på bordet, så er det nu, der man skal i gang med at drive dem frem, eller man skal ud og købe en plante i blomst. Juleroser kan man ofte grave op ude i haven med store knopper her før jul og drive dem indenfor.

I de senere år er juleroser blevet en almindelig potteplante i mange butikker i vintermånederne. Når de er afblomstrede kan man i en mild periode flytte dem ud i drivhuset, så de gradvis vænnes til vintertemperaturer. Til forår kan de plantes ud i haven. Måske går der et til to år, før de blomstrer igen, men det er normalt efter en drivning. December er i år så mild, at man også kan sætte dem i krukker udenfor. Dæk evt. ved hård nattefrost, eller tag krukken ind ved udsigt til frost.

Brug frostsikre krukker til julepyntningen

Det forholdsvis milde efterårsvejr har betydet, at vi i år ikke har haft helt så travlt med at pynte op til jul udenfor. Og de, der har nået at pynte krukkerne, har sikkert fået dem blæst til ukendelighed af stormen, hvis de har stået udsat. Og så må man på den igen.

På terrasser, ved indgangsdøren og i gårdhaver er det flot at pynte krukker med gran og andet pyntegrønt. Bøgegrene med vissent løv, visne hortensiablomster, grene med røde bær og japanske lygter er flotte at stikke ned mellem alt det grønne. Men det er vigtigt kun at bruge de krukker, som er frostsikre. Alle andre krukker skal tømmes og sættes indendøre, inden jorden i dem fryser, så krukkerne måske sprænges, når jorden udvider sig.

Har man store stedsegrønnne træer og buske, som man kan skære store grene af, kan de i større blomsterkummer og -kasser stikkes ned, så det kommer til at se ud som om, de er beplantet med stedsegrønne buske. Det ser ikke kun flot ud, men fuglene bruger også sådanne steder til at sidde i læ, når det blæser.

Er man tll lidt lys i haven, så er det med LED belysning muligt at skabe julehygge derude uden at energiregningen løber løbsk. Men husk, at det måske ikke er alle naboer, som har lyst til at se på et lyshav i naboernes forhaver, men hellere vil se stjernerne lyse. Begræns brugen af lys, og sluk lyset, når alle er kommet indenfor – der er ingen mening i, at der er lys døgnet rundt ude i haverne.

Fuglene kan stadig finde masser af føde i haven

Fuglene kan stadig finde masser af føde i haven i form af insekter, orm, frugt og frø. Hvis man ikke allerede er begyndt at fodre, kan det være en god ide at vente, til det bliver virkelig vinter. På den måde får man ryddet op i modne frø, snegle, larver, halvrådne æbler osv. Det er selvfølgelig en forudsætning, at man ikke har ryddet haven for alle disse fødeemner.

Det er en god ide at have foderbræt og foderautomat samt foder klar til den dag, hvor frost og kulde for alvor sætter ind. Man kan selvfølgelig godt begynde at fodre nu, hvis man gerne vil have oplevelsen af fuglene på foderbrættet tæt ved vinduet. Men det er mest for vores egen skyld. Og hvis man begynder, skal man fortsætte, for fuglene bliver afhængige af et godt foderbræt. Måske er det en god ide at vente til efter juleferien, hvis man skal afsted i længere tid.

Julegaver som giver mere dyreliv i haven

Hvis man er glad for havens mange dyr og mangler julegaveideer, så er det måske en god ide at tænke på fuglekasser, gode fodringsautomater, fuglebad osv. Man kan også overveje redekasser til flagermus og overvintringskasser til bier og andre insekter. Eller måske en bog om havens dyr, fugle og insekter. Man kan finde forhandlere af udstyr til havens dyr i vores forhandlerguide

Økologiske juletræer

Det er de færreste, som er selvforsynende med julens grantræ, og der sælges da også grantræer på stort set ethvert gadehjørne, og der er masser af små og store plantager, hvor man kan få lov til at udsøge sig familiens juletræ og selv fælde det. Der er også mulighed for at bestille et juletræ og få det leveret til døren. I juletræslandet Danmark er der nok ikke så mange, der overvejer et kunstigt juletræ, men det er da en mulighed, hvis man vil investere et par tusinde kroner for et vellignende juletræ på et par meter.

De fleste foretrækker et duftende grønt træ, som har de små skavanker, som fortæller at det er dyrket ude i naturen, og som gør, at man kan udvælge sig et træ, som man synes er det flotteste.

Hvis man vil være sikker på, at juletræet er økologisk dyrket, så er det ikke noget problem som sådant. Kun at finde et så tæt på, at man ikke ender med al for megen CO2-belastende bilkørsel for at få et økologisk grantræ. Det er derfor en god ide at se indenfor på Økowebs liste over forhandlere af økologiske juletræer og udse sig det sted, som er nærmest. Mange af stederne kan man samtidig købe økologiske fødevarer i stedets gårdbutik.

Deltag i undersøgelse af drivhuse, der væltede i storm

Hver gang, der drager en storm hen over landet, er der masser af væltede drivhuse. Havejournalist Lars Lund, som også har skrevet bog om drivhuse, har sat sig for at undersøge hvilke drivhuse der væltede i de seneste års storme, hvordan stod de i forhold til verdenshjørnerne osv. Undersøgelsen skal danne grundlag for bedre drivhuse, men også bedre forebyggelse. Undersøgelsen bliver i øvrigt fulgt op af data fra forsikringsselskaber og producenter, fortæller Lund, som håber, at mange med væltede drivhuse i de seneste storme vil deltage i undersøgelsen til gavn for alle. Du kan sende en mail til Lars Lund på l@rslund.dk, så sender han dig snarest et kort spørgeskema.

Det Fælles Bedste – Folketræf i Hvalsø i 2016

Otte foreninger, der alle arbejder med bæredygtighed, økologi, omstilling, klima og miljø, inviterer alle til at være med til at definere og bidrage til DET FÆLLES BEDSTE. Til at se og mærke grønne løsninger, og diskutere, hvordan vi i fællesskab kan nå frem til fælles løsninger, som letter trykket på kloden. Det sker på et Folketræffet i Store Bededagsferien 2016. Tilmeld dig allerede nu og fortæl, hvad du kan bidrage med, f.eks. workshop, en aktivitet, en markedsbod, underholdning, hjælp til arrangementet. Alle kan være med til at få Folketræffet til at blive fantastisk – som det på Samsø i 2014, bare større. Folketræffet finder sted i Hvalsø, og her efterlyser vi værtsfamilier til deltagerne.

Se mere om ideen med Folketræfftet – og meld dig til