Havenyt uge 46, 2015

Midt i november plejer vi at begynde at tænke stedsegrønt og juleforberedelser ude i have og krukker. Men det er ikke lige de tanker, der kommer, når temperaturen er 12–15° C om dagen, og nattemperatuerne er også høje. Det samme gælder jordtemperaturen, og det betyder at græsset fortsat vokser. Men vejret bliver alligevel lidt barskt med blæst og regnbyger mange dage, men også lidt sol.

Det gælder derfor om at finde de gode timer til at gå i haven i – og finde arbejdssted efter, hvor der er læ. Og læ bliver der mindre af for hver dag. De sidste blade er ved at være rystet ned af diverse kulinger, og det giver nye oplevelser, når træernes og hækkenes grenstrukturer kommer til syne. Men måske også ønsker om at få stedsegrønne hække eller lunende bøgehække, som står med smukke visne blade vinteren igennem. Det er lige nu, der skal plantes hæk, bøg dog først i december.

Nyd de mange små oplevelser ude i haven. Der sker mange pudsige ting i en så usædvanlig lun november måned. Der berettes om æbletræer med nogle få udsprungne blomster, blomstrende digitalis, selleriknoldene vokser vildt i volumen, salathovederne går i stok, der er stadig fin dild og koriander, selvsåede voksurt står med blomster osv.

Novemberarbejde

I haven lægger bladene sig overalt, og vil man bruge dem til at vinterdække med i køkkenhaven, gælder det om at få dem revet sammen, inden de danser ind mellem træer og buske eller lægger sig mellem stauderne. En løvrive er meget bedre til at rive blade med, end en almindelig rive. Læg dem rundt om gulerødder, persillerødder og pastinakker eller mellem porrerækkerne. De beskytter mod frost, og så kan man grave op hele vinteren, hvis laget er tykt nok.

De mange nedfaldne blade er en stor hjælp, når havens bede skal vinterdækkes. De er en nyttig ressource i haven, og ikke et irritationsmoment, som skal køres væk. De beskytter jorden, havens dyre-og insektliv og er føde for regnormene.

Tørre novemberdage er ideelle til at få ryddet op, klargjort jord til nye bede, bekæmpet ukrudt og få plantet træer, buske, hække og roser. Nu, hvor bladene er faldet af, kan også de barrodede plantes, og de novemberplantede kommer meget bedre i gang, end hvis de først plantes i det tidlige forår. Og netop de næste 14 dage ser det ud til, at vi får en periode med mildt vejr – så det er bare med at finde spaden frem og komme i gang med at plante.

I de næste par uger er der heller ikke udsigt til frost, ikke engang let nattefrost. I år er det fint at udnytte udsalget på forårsløgblomster – man kan godt nå at lægge dem her i november med den vejrudsigt.

Dæk bar jord inden vinter

Hver gang man høster endnu en afgrøde, er det en god ide at dække til, så jordstrukturen beskyttes mod efterårets regn og vinterklimaet. Det er især vigtigt at få lagt et lag vinterdække på, hvis der slet ingen plantevækst er på jorden vinteren over. Det er svært at få dækkemateriale nok, hvis man har en stor køkkenhave. Men lige nu er det måske let at få fat i ekstra blade, hvis man har naboer, som endnu ikke har opdaget, hvor fantastisk en jord, blade giver, både fordi de beskytter jorden og tilfører jorden organisk stof. Hvis naboerne river blade sammen og bruger brænstof på at køre dem bort, så få en aftale om at overtage dem. Kun hvis naboen bruger sprøjtegifte i haven, bør man overveje at lade være med at spørge.

Komposterede blade giver efter nogle år en meget fin bladmuld. Blade fra roser, som ofte er inficerede med svampesygdomme, og blade fra frugttræer med skurvangreb skal kun tilføres i et lag, så de kan nå at blive nedbrudt i løbet af vinteren, så sygdomskimene ikke smitter videre til næste år.

Hvis man mangler dækkemateriale, kan man få fat i nogle halmballer. Halm skal lægges ud i stille og fugtigt vejr med udsigt til regn, så det ikke blæser væk, og regnen får det til at falde sammen.

Den bedste løsning er dog at planlægge haven, så man får sået efterafgrøde og undersået f.eks. kål- og majsbede med kløver eller sneglebælg, så en stor del af havens bede er grønne hele efteråret. Selv om efterafgrøden ødelægges af frosten, så holder rødderne effektivt på den gode jordstruktur.

Gem visne blade til kompost og jorddække

Hvis man har mange blade, så gem evt. nogle sække med tørre blade til at blande mellem det grønne køkkenaffald i den lukkede kompostbeholder. Kompostmaterialet bliver her ofte både for vådt og uden nok strukturstof i vinterperioden, hvor omsætningen næsten går i stå. Visne, tørre stauderester kan også gemmes til dette brug.

Man kan også gemme sække med blade til at jorddække med i maj måned, hvor der virkelig mangler dækkemateriale. Men det kræver, at det ikke er blade fra frugttræer, da de kan indeholde smitstof, bl.a. skurv, som kan overvintre og smitte træerne næste forår. Men har man et sted i haven med prydtræer, som ikke er sygdomsangrebne, så kan man samle her.

Jordtemperaturen og sidste græsslåning

Normalt er det i foråret, at vi interesserer os for, hvor varm jorden er. Men faktisk er det også relevant lige nu at vide, at f.eks. græsset først nu er ved helt at stoppe væksten. Jordtemperaturen skal ned omkring de 5° C, før væksten holder helt op. Jordtemperaturen har de sidste uger ligget omkring 6° C de fleste steder, og den holder sig nok også der i denne uge. Så måske skal plænen slås endnu en gang.

Plænens længde om vinteren er ret diskuteret. En kort plæne giver mindre risiko for sneskimmel. Men det er oftest blade og perioder med sne, som er årsagen.

Modsat er det en god ide med en ikke helt kortslået plæne i vinterperioden, da længere græs har et dybere og bedre rodnet. Er græsplæne lidt lang, gør det den også lidt mindre sårbar for færdsel om vinteren, og mosset får sværere ved at udkonkurrere græsset. Og desuden giver lidt længere græs bedre sikring mod at blade kommer til at danne et kompakt lag, som bliver liggende på plænen. Er der luft under bladene, kan de lettere blæse et andet sted hen ved næste blæsevejr.

Stik kanterne af på græsplænen

Det er altid en god ting at være på forkant med havearbejdet i det tidlige forår, hvor der er så mange gøremål på en gang. En af de ting, som man kan gøre nu, er at stikke kanterne af på græsplænen. Det giver som ekstragevinst nogle fine græsplænekanter vinteren igennem, da græsset først begynder at vokse igen omkring 1. april.

Opbevaring af æbler

Æblerne skal man fortsat lade stå ude med overdækning mod regn et sted, hvor solen ikke når ned. Lige nu er problemet det varme vejr – det gør at gemmeæblerne modner alt for hurtigt, og det vil give kortere holdbarhed.

Det er en god ide hver uge lige at se til alle kasser og fjerne evt. rådne æbler. De helt brune æbler er angrebet af gul monilia, og de smitter naboæblerne i kassen.

Har man mange æbler, kan man stadig nå at presse most eller lave tørrede æbleskive. Tørrede æbler bliver faktisk bedst af fuldmodne, søde æbler.

Dyrk dine egne grønsager og frugt

Der er al mulig grund til at dyrke egne grønsager og frugt i haven. I vore haver kan vi fremavle grønsager, bær og frugt uden at belaste miljøet ret meget. Eller måske slet ikke, da vi ofte kan dyrke helt uden brug af transport og med egen kompost. Og vi kan være helt sikre på, at de er dyrket uden brug af sprøjtegift. Desuden kan vi dyrke mange flere forskellige slags grønsager, bær og frugt, end vi normalt kan købe i supermarkedet.

Det er en god ide allerede nu at gå i gang med planlægningen af en ny køkkenhave eller en udvidelse af den eksisterende. Grønsager skal dyrkes i ude i solen, og det betyder i mange haver, at det er en god ide at anlægge køkkenhaven i græsplænen.

Efteråret er faktisk det bedste tidspunkt at anlægge en ny køkkenhave på, da man kan vende græstørven ned og dermed få en langt bedre jord i de nye køkkenhavebede, end hvis man skræller græstørven af og fjerner den til kompostering i foråret. Her i det sene efterår, skal man kun grave jorden, ikke bearbejde den. Frosten bevirker, at den vendte jord bliver lettere at bearbejde til forår.

Vil du dyrke frugt, bær og nødder, så er det nu, du skal plante.

Mangler du dyrkningsjord – eller har du for meget?

Det er ikke alle, som har lige den havestørrelse, som de har brug for. Mange bliver så vilde med at dyrke have, så der slet ikke er jord nok, og ønsker sig et stykke ekstra jord til f.eks. dyrkning af grønsager. Andre har en have, som er så stor, at de ikke kan overkomme den på grund af alder, arbejde eller manglende lyst.

Hvis man mangler jord – eller man gerne vil lade andre dyrke en del af haven, kan man lave et opslag på vores hjemmeside Del Jorden. Det er en god ide allerede nu at få lavet aftaler om at dele jorden, så man er klar til at dyrke, når foråret pludselig er der.

På Del Jorden kan man også dele alt muligt andet end jord, f.eks. frø eller måske har man små træer eller buske, der skal væk, og som andre kunne få glæde af.

Ny bog: Drømmen om en lille økologisk æbleplantage

Er du vild med æbletræer, og har du måske ligefrem en drøm om at blive selvforsynende eller sælge æbler ved vejen, lave selvpluk eller sælge på marked, så er det en god ide at læse bogen Drømmen om en lille økologisk æbleplantage. Den er skrevet af Jen H. Petersen, som sammen med sin familie for 15 år siden gik i gang med at etablere 3 ha æbleplantage på Djursland. I bogen deler de deres erfaringer med et liv, som de synes giver mening. I dag dyrker de 3000 æbletræer og høster 5 ton æbler. I bogen kan man finde trin for trin-vejledning på, hvordan man etablerer og dyrker en økologisk æbleplantage i tæt samspil med naturens kræfter. Forstår man ikke denne sammenhæng, lykkes dyrkningen ikke.